HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 28. april 2016 Sag 152/2015 Kurator, advokat Michael Serring, kærer Østre Landsrets afgørelse om afvisning af kære af Sø- og Handelsrettens skifterets afgørelse om vederlag i konkurskarantænesagen: SD-SYD ApS u/konkurs ved kurator Michael Serring (advokat Michael Serring) mod A (advokat Michael Lindquist) I tidligere instanser er truffet beslutning af Sø- og Handelsrettens skifteret den 12. december 2014 og afsagt kendelse af Østre Landsrets 10. afdeling den 27. januar 2015. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jytte Scharling, Hanne Schmidt og Oliver Talevski. Påstande Kærende, kurator Michael Serring, har gentaget sine påstande for landsretten og principalt påstået hjemvisning til Sø- og Handelsrettens skifteret, subsidiært at vederlaget fastsættes til 22.000 kr. med tillæg af moms, og mere subsidiært at vederlaget fastsættes til et beløb mellem 8.000 kr. og 22.000 kr. med tillæg af moms. A har ikke afgivet bemærkninger i anledning af kæremålet. Sagsfremstilling I en konkurskarantænesag mellem konkursboet SD-SYD ApS u/konkurs og konkursramte, A, blev A ved Sø- og Handelsrettens skifterets kendelse af 12. december 2014 pålagt konkurskarantæne i tre år samt pålagt at betale sagens omkostninger med 10.000 kr.
- 2 - Skifteretten traf samme dag følgende beslutning om bl.a. vederlag til kurator, advokat Michael Serring: Sø- og Handelsretten fastsatte kurator, advokat Michael Serrings vederlag til 8.000 kr. med tillæg af moms, i alt 10.000 kr., hvilket beløb udredes forlods af statskassen og endeligt af A. I et kæreskrift af 15. december 2014 kærede kurator Michael Serring beslutningen til landsretten og nedlagde de påstande, som er gengivet ovenfor. Den 27. januar 2015 afsagde Østre Landsret sålydende kendelse: Efter konkurslovens 166, 1. pkt., fastsætter skifteretten vederlag til kurator for dennes førelse af en sag om konkurskarantæne. Statskassen afholder i første omgang udgifterne til betaling af vederlaget for kurators sagsførelse. Statskassen afholder dog kun endeligt vederlaget, i det omfang den person, sagen er ført imod, ikke pålægges at afholde dette, jf. konkurslovens 166, 2. pkt., sammenholdt med 165. Efter bestemmelsen i 165, stk. 1, 4. pkt., erstattes udgifterne til kurators vederlag fuldt ud. En sag om konkurskarantæne udgør efter forarbejderne til konkursloven ikke en del af bobehandlingen, men har karakter af en særskilt tvist mellem konkursboet og den, der begæres pålagt konkurskarantæne. Sagen behandles efter reglerne herom i lovens kapitel 21 og i øvrigt efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. Efter konkurslovens 248, stk. 2, 2. pkt., reguleres adgangen til at kære skifterettens kendelser og beslutninger om sagsomkostninger af retsplejelovens 389, stk. 2. Denne bestemmelse foreskriver, at kendelser og beslutninger om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kan kæres uden forudgående tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Sø- og Handelsrettens afgørelse af 12. december 2014 fastslår dels størrelsen af vederlaget til kurator, dels at dette beløb skal udredes foreløbigt af statskassen og endeligt af sagens anden part, A. Under disse omstændigheder må afgørelsen anses for en afgørelse om sagsomkostninger efter retsplejelovens 389, stk. 2, med den virkning, at den i denne bestemmelse indeholdte kærebegrænsningsregel finder anvendelse. Ved afgørelsen blev kurator tilkendt et vederlag på 8.000 kr. med tillæg af moms. Herefter finder landsretten, at afgørelsen ikke kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Der foreligger ikke tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvorfor
- 3 - b e s t e m m e s : Kæremålet afvises. Anbringender Advokat Michael Serring har anført bl.a., at en afgørelse om fastsættelse af vederlag til kurator for varetagelse af en sag om konkurskarantæne, jf. konkurslovens 166, ikke er en afgørelse om sagsomkostninger og dermed ikke er omfattet af retsplejelovens 389, stk. 2. Adskillelsen mellem konkurslovens 166 og konkurslovens 165 viser, at afgørelsen om størrelsen af vederlag for varetagelse af sagen om konkurskarantæne er en anden afgørelse end beslutningen om eventuel tilkendelse eller pålæg af sagsomkostninger. Dette følger også begrebsmæssigt af, at kurator, der varetager sagen om konkurskarantæne, uanset sagens udfald er berettiget til et vederlag af en vis størrelse for det udførte arbejde, mens det afhænger af sagens udfald, herunder navnlig hvorvidt der pålægges karantæne, om der skal pålægges sagsomkostninger. At det forholder sig således, fremgår endnu mere tydeligt af forarbejderne til konkurslovens 166 og 165, jf. lovforslag 131 2012/2013 med Justitsministeriets bemærkninger, herunder navnlig de almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2., hvor det præciseres, at en konkurskarantænesag ikke er en del af bobehandlingen, hvorfor konkursboet ikke bør afholde udgifterne til kurators arbejde. Konkursboet og konkursboets kreditorer har derfor ikke nogen interesse i hverken størrelsen af kurators vederlag for varetagelse af sagen om konkurskarantæne eller spørgsmålet om helt eller delvist pålæg af sagsomkostninger. Kæreskriftet var således heller ikke indgivet på konkursboets vegne, men på kurators vegne, og det var anført udtrykkeligt, at sagsomkostningsafgørelsen i forhold til A ikke blev påkæret. Det er derfor en misforståelse, at landsretten i kendelsen angiver kæremålet som et forhold mellem konkursboet og A, idet hverken konkursboet eller A i modsætning til dels kurator dels statskassen, som skal afholde vederlaget, har interesse i kæremålet. Højesterets begrundelse og resultat
- 4 - Sø- og Handelsrettens skifteret pålagde ved kendelse af 12. december 2014 A konkurskarantæne, og han skulle endvidere betale sagens omkostninger med 10.000 kr. Ved en særskilt beslutning i forlængelse heraf tilkendte skifteretten kurator Michael Serring et vederlag på 8.000 kr. med tillæg af moms og bestemte, at beløbet skal udredes forlods af statskassen og endeligt af A. Advokat Michael Serring påkærede skifterettens beslutning til landsretten, som imidlertid afviste kæremålet med henvisning til, at der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. konkurslovens 248, stk. 2, 2. pkt. Spørgsmålet for Højesteret er, om landsrettens afvisning af kæremålet er sket med rette. Det fremgår af konkurslovens 165, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten træffer bestemmelse om sagsomkostninger forbundet med førelsen af sager om konkurskarantæne. Sagsomkostninger, som den karantæneramte pålægges at betale eller erstatte, tilfalder statskassen, og udgifter til kurators vederlag, jf. 166, erstattes fuldt ud, jf. konkurslovens 165, stk. 1, 3. og 4. pkt. Efter konkurslovens 166 fastsætter skifteretten vederlag til kurator for dennes førelse af en sag om konkurskarantæne. Vederlaget afholdes af statskassen, jf. dog 165. Det fremgår af konkurslovens 248, stk. 2, 1. pkt., at skifterettens kendelser og beslutninger med de i 249 fastsatte undtagelser (som ikke har betydning i denne sag) kan kæres til landsretten. Dette gælder også for så vidt angår Sø- og Handelsrettens skifteafdelings kendelser og beslutninger, jf. konkurslovens 252, stk. 1. Det følger af 248, stk. 2, 2. pkt., der blev indsat i konkursloven ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af bl.a. retsplejeloven og konkursloven, at bestemmelsen i retsplejelovens 389, stk. 2, gælder for kære af kendelser og beslutninger om sagsomkostninger. Efter retsplejelovens 389, stk. 2 (som ændret ved den nævnte lov fra 2014) kan kendelser og beslutninger om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Højesteret finder, at en afgørelse efter konkurslovens 166 om, hvilket vederlag kurator skal have for førelsen af en sag om konkurskarantæne, ikke er en beslutning om sagsomkostnin-
- 5 - ger, jf. retsplejelovens 389, stk. 2. Det fremgår ikke af ordlyden i konkurslovens 248, stk. 2, 2. pkt., at en vederlagsafgørelse efter 166 skal anses for en omkostningsafgørelse omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens 389, stk. 2, og dette fremgår heller ikke af forarbejderne til bestemmelsen (L 178, Folketingstidende 2013-2014). Højesteret finder herefter, at en afgørelse om vederlag til kurator i en konkurskarantænesag ikke er omfattet af kærebegrænsningen i konkurslovens 248, stk. 2, 2. pkt., jf. retsplejelovens 389, stk. 2. Det kan i denne sag ikke føre til en anden vurdering, at skifteretten i forbindelse med afgørelsen om vederlag til kurator har bestemt, at vederlaget skal betales foreløbigt af statskassen og endeligt af A, jf. konkurslovens 165. Skifterettens afgørelse om vederlaget til kurator kan heller ikke anses for omfattet af retsplejelovens 389, stk. 3, hvorefter beslutning efter 334, stk. 4, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kan kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Højesteret ophæver herefter landsrettens kendelse om afvisning af kæremålet og hjemviser sagen til fornyet behandling i landsretten. I den forbindelse må landsretten tage stilling til, om sagen skal hjemvises til skifteretten, således som kurator principalt har påstået, eller om vederlaget skal fastsættes til et højere beløb, således som kurator subsidiært har påstået. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse om afvisning af kæremålet hjemvises til fornyet behandling i landsretten. Kæreafgiften for Højesteret betales tilbage til kærende.