ÅNDEHULLER FINN HAVE Undervisningsforløb til institutioner, indskoling, mellemtrin og udskoling. Randers Kunstmuseum inviterer institutioner og skoler til at arbejde med særudstillingen ÅNDEHULLER FINN HAVE gennem forskellige undervisningsforløb på museet. Alle forløb bliver forbundet med en kort omvisning i udstillingen. Indholdsfortegnelse Booking...1 Institutioner og indskoling...2 Indskoling og mellemtrin...3 Udskoling...5 Om udstillingen...6 Bilag 1...8 Bilag 2...9 Bilag 3...10 UNDERVISNINGSFORLØB Varighed: 1-1,5 time Booking Book tid til et forløb på Randers Kunstmuseum på telefon 86 42 29 22 eller på mail butik@randerskunstmuseum.dk 1
Deltagelse er gratis for børnehaver og grundskolen i Randers. For øvrige grupper: - Omvisning: 1 time, pris: 500 kr. - Forløb:1-1,5 time: 600 kr. Antal: Max 30 personer. For nærmere information kontakt da museet på telefon 86 42 29 22. Tegn fugle til fuglekasser Institutioner og indskoling Med kreativitet som indgang til dialogen taler vi om kunst, Finn Have og om, hvad et åndehul er. I udstillingen finder du mange fuglekasser, som Finn Have har valgt at benytte som symbol på åndehuller. I fuglekasserne kan fugle, der flyver fra sted til sted land til land slå sig ned og tage et hvil. Fuglekassen bliver også et symbol for den menneskelige bolig, et sted, hvor vi slapper af i en travl hverdag. - Hvad er et åndehul for dig? - Kan du komme i tanke om åndehuller i området, hvor du bor, går i børnehave eller skole? - Hvorfor er det åndehuller? I Retskrivningsordbogen er et åndehul beskrevet således: Sted, tidsperiode m.m., hvor man kan udfolde sig frit og slappe af fra stressende forhold el. omgivelser fx en park i en storby. Fuglekasser og deres indbyggere Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange gamle og syge træer fældes og fjernes steder fuglene søger. I mange haver og parker mangler også naturlige redemuligheder for fuglene. Fuglekasser kan fungere som en erstatning for de naturlige ynglesteder et åndehul. Størrelsen på indgangshullet i fuglekassen er vigtig, for selv om en musvit kan finde på at lave rede i en uglekasse, flytter små fugle generelt ind i kasser med små huller. Fuglekassernes indbyggere har til alle tider fascineret mennesker og er blevet tillagt forskellige symbolske værdier. Flyvske og uhåndgribelige begreber som fx sjæl, ånd og fantasi knytter sig til fuglesymbolikken, og den er også relateret til værdier som frihed, livsglæde, drøm og længsel. Desuden er bestemte fuglearter blevet forbundet med en bestemt symbolik. Det gælder bl.a. den hvide fredsdue og de sorte ravnefugle, som symboliserer ulykke. Opgave - Tegn en fugl Vælg en fuglekasse i udstillingen og forestil dig, hvordan fuglen, der tager et hvil i denne kasse ser ud. Kig på kassens og indgangshullets størrelse og lad dig inspirere af kassens farver og form. Du kan også gå på jagt efter fugle i udstillingen for at finde inspiration. Tegn fuglen. 2
- Skal fuglen være lille eller stor? - Hvad skal din fugl symbolisere noget positivt eller negativt? Hvilke farver kan udtrykke det? Indskoling og mellemtrin Vi går i dialog om udstillingen og taler om, hvad et åndehul er. Vi dykker ned i Finn Haves farvepalet og undersøger, hvad farvevalget gør ved et motiv. Formål: Eleverne kan efter besøget samtale om kunst og analysere farvers virkning i billeder. Gennem det kreative arbejde får eleven viden om farvelæren og om farvernes symbolik og udtryk. Farvelære Hvordan sætter man farver sammen? For at finde sine motiver rejser Finn Have i hele verden og han bruger farverne til at udtrykke, hvor han befinder sig i malerierne. I motiver fra Island forsøger han med valget af farver at gengive en voldsom, en stenet og uselskabelig natur. I motiver fra Spanien benytter han varme toner til at indfange en stærk sol og tørheden i beplantningen. Han forsøger at gengive farverne det sted, hvor maleriet er udført. Farvelære Rød, gul og blå er primærfarver dvs. rene farver, der ikke er blandet af andre farver. Blander man de to primærfarver, der ligger ved siden af hinanden i farvecirklen, får man de farver, vi kalder sekundærfarver. Det er farverne grøn, orange og violet. Blander man dem indbyrdes i forskellige forhold, kan man opnå alle andre farver, og med lidt af kontrastfarverne sort og hvid kan man desuden blande alle farver i alle nuancer. Opgave - Farvecirklen Farvelæg farvecirklen (se bilag 1). Start med primærfarverne; rød, gul og blå. Farvelæg så felterne til sekundærfarverne ved at blande de primærfarver, der støder op til hinanden. Lad farverne vandre ud i cirklen og se hvad der sker, når farverne mødes. Brug den færdige farvecirkel som inspiration. 3
Kolde og varme farver Vi taler om farver som kolde eller varme fordi vi forbinder farverne med noget, der er koldt eller varmt. Derfor er det vores umiddelbare opfattelse af farverne, der afgør, om vi synes en farve er kold eller varm. - Hvilke farver er varme? Hvilke årstider er præget af varme farver? Hvordan virker varme farver på jer? - Hvilke farver er kolde? Hvilke årstider er præget af kolde farver? Hvordan virker kolde farver på jer? Hvordan sætter Finn Have farverne sammen? - Hvilken årstid har Finn Have malet de to nedenstående billeder? - Hvilken palet har han benyttet? - Hvilken stemning har der været på stedet, da han malede det? - Hvor har han været, da billederne er blevet malet i hvilket land? Forstbotanisk Have, Aarhus, Danmark, 2016-17. 45x70 cm. I det grønne, Gdansk, Polen, 2015. 45x70 cm. Opgave - Farvelæg billeder I bilag 2 finder du to helt ens billeder, der skal farvelægges med forskellige farver. Undersøg, hvad farverne gør ved billedfortællingen. Vælg mellem opgave A og B: A) Farvelæg det ene billede, så det ligner en sommerdag i Danmark. Hvordan ser den danske natur ud om sommeren? Hvilke farver finder man i den danske natur om sommeren? Farvelæg efterfølgende det andet billede, så det ligner en efterårsdag i Danmark? Hvordan ser den danske natur ud om efteråret? Hvilke farver finder man i den danske natur om efteråret? - Hvilke farver er benyttet? Kolde eller varme? 4
B) Farvelæg det ene billede, men forstil dig, at stemningen på stedet var ubehagelig, da billedet blev malet. Forestil dig, at du er kunstneren. En gruppe mennesker bagved dig skændes højlydt. De er vrede, de råber og der opstår tumult. Du føler dig utryg. Du er bange, men tør ikke gå, for du vil ikke have de lægger mærke til dig. Du forsøger at fylde så lidt som muligt at gøre dig usynlig. Du trækker vejret stille. Nu begynder det også at blæse. Vinden piber og den kolde blæst gør, at du får gåsehud over hele kroppen det er koldt. Hvilke farver skal benyttes? Farvelæg efterfølgende det andet billede af samme sted, men forestil dig nu, at der er en rigtig behagelig stemning. Bag ved dig sidder en stor familie på et tæppe. De hygger sig med kage, balloner, sang og latter de holder fødselsdag. De griner og smiler til alle som går forbi de er glade og det smitter. De spreder en god stemning og du kan ikke lade være med at grine lidt lavmælt. Solen skinner og solstråler rammer dig på kinden. De varmer. Hvilke farver skal benyttes? - Hvilke værktøjer har du benyttet for at vise beskueren af dit billede, hvordan stemningen var på stedet, da det blev malet? - Hvilke farver er benyttet? Kolde eller varme? Udskoling Gennem analyse og fortolkning eller kreativt arbejde går vi i dialog om udstillingen og virkemidler indenfor billedfremstilling. Vælg opgave 1 og 2 Opgave 1 - Analyse og fortolkning Formål: Eleven kan analysere og fortolke billeder og har viden om billeders visuelle koder og udsagn. Lav i grupper en analyse og fortolkning af ét af de vedhæftede værker (se bilag 3). Analysemodel: - Hvad er værkets titel? Har titlen betydning ift. indhold? - Hvordan er værkets komposition? Hvordan er de dominerende linjer og bevægelser i værket? - Hvilke farver er benyttet i værket? - Hvilke temaer er der i værket? Er der kontraster at finde? - Er der noget i værket, der kan tolkes symbolsk? - Hvilke tanker, stemninger og følelser formulerer værket? - Hvad vil Finn Have fortælle/kommunikere med værket? Med udgangspunkt i analyse og fortolkning skal I opdigte en fiktiv fortælling; hvad skete der på stedet? Hvordan var stemningen? Hvilken årstid? Hvordan var lyset? Hvilke lyde kunne høres? 5
Skriv fortællingen ned. Fortællingerne præsenteres for klassen. Minder fortællingerne om hinanden? Hvilke overvejelser ligger bag jeres resultat? Opgave 2 - Collage Formål: Eleven kan formidle egne og andres fortællinger med visuelle udtryk. Eleven har viden om virkemidler indenfor billedfremstilling - billeders visuelle koder og udsagn. Finn Have arbejder på stedet foran sine motiver, hvor han ofte bruger 5-6 timer. Han indfanger lyset og farven og den umiddelbare oplevelse af stedet på stedet. Oplevelsen af stedet betyder meget for Finn Haves fortolkninger. De færdige malerier er resultater af Finn Haves subjektive valg oplevelsen af vores omgivelser er individuel. Hver elev skal udvælge et åndehul fra hverdagen (foto medbringes hjemmefra, men vises ikke til andre), hvorefter de skal beskrive åndehullet skriftligt (hurtigskrivning). Hvordan så stedet ud? Hvilken tid på døgnet blev stedet oplevet? Hvilken årstid? Var der andre mennesker? Hvordan var stemningen? I grupper skal I efterfølgende, ud fra resultaterne af den individuelle hurtigskrivning, udvælge én beskrivelse, som I i fællesskab skal visualisere. Fortolk det beskrevne åndehul i en collage. Sammenlign collagen med det medbragte fotografi. Hvad sker der med åndehullet, når det omformes til ord og billede? Og hvad sker der, med den oprindelige oplevelse af stedet, når den fortolkes af andre? OM UDSTILLINGEN Hvilken betydning har naturen for det moderne storbymenneske? Gennem de sidste fem år har den danske kunstner Finn Have (f. 1952) rejst verden rundt og opsøgt den nære natur i byerne; parker, byhaver, kolonihaver, feriekolonier og lystskove. Steder, hvor naturen danner rammen om menneskeligt samvær. Motiverne er blevet fastholdt med kul på lærred og efterfølgende bearbejdet malerisk. Resultatet er udstillingen ÅNDEHULLER, der åbner den 14. oktober 2017 på Randers Kunstmuseum. Udstillingen ÅNDEHULLER viser over 150 værker fra nære destinationer i Danmark, herunder kunstnerens fødeø Mors, men også rejsemål som Barcelona (2012 og 2015), Gdansk (2015), Madrid (2010-2015), Venedig (2013 og 2015), New York (2014), Rom (2016), Sao Paulo (2013), Nagoya (2001), Helsinki (2013), Dresden (2016), Berlin (2014 og 2016), Hannover (2013), Budapest (2015) og mange andre mindre byer og områder. Åndehuller Finn Have er optaget af begrebet åndehuller, forstået som steder, hvor mennesket kan udfolde sig frit og slappe af fra stressende omgivelser. Han beskriver selv, hvordan han ofte søger ud i byens grønne områder, parker eller lignende når han får nok af det hektiske storbyliv: "Her hvor storbyens åndehuller findes, her hvor træer og planter giver en fornemmelse af naturens pulsslag, her hvor roen for en tid kan falde over en, selv om man ofte rives ud af drømmene, da 6
disse steder også tiltrækker rekreative aktiviteter og man således bliver mindet om, at stederne er storbymenneskets åndehuller og således også afspejler det liv som leves omkring åndehullet." Naturen har altid været omdrejningspunkt for Finn Haves værker, men i den store serie af malerier udforsker han ÅNDEHULLER som et globalt fænomen. Forankret i en tradition Finn Haves landskabsmaleri er mere end blot et ekspressivt landskabsmaleri. Det indskriver sig i en tradition tilbage til slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor Gauguins symbollandskaber, Edvard Munchs sjæleskildringer og ikke mindst den tyske ekspressionisme var bannerførere i en bevægelse, der samtidig med kameraets udvikling opgav ideen om en objektiv gengivelse af omverdenen. De modernistiske malere ville i en anden retning og begyndte i stedet at reflektere over repræsentationen over malerifremstillingens muligheder, mål og midler. De understregede med deres vilde og tydelige penselstrøg, at maleriet i bund og grund bare er en bemalet flade og et resultat af malerens subjektive valg. Denne modernistiske og maleriske tankegang slog også igennem i 1930ernes Danmark, med kunstnere som Jens Søndergård, Edvard Weie og Erik Hoppe, hvorfra Finn Have henter stor inspiration. I 2006 udtalte han: "Med mine malerier vil jeg gerne have beskuerne til at reflektere over deres tilgang til og oplevelse af naturen..." og understregede, at for ham handler landskabsmaleriet primært om naturen som idé og stemning. 7
BILAG 1 Farvecirklen 8
BILAG 2 Farvelæg billeder Udsnit af Parker i Budapest, Ungarn, 2015. 45x235 cm. Kul og akryl på lærred. Udsnit af Parker i Budapest, Ungarn, 2015. 45x235 cm. Kul og akryl på lærred. 9
BILAG 3 Analyse og fortolkning På vej, Mors, Danmark, 2013. 45x180 cm. Akryl på lærred. Giber Å. Udmundig i Aarhusbugten, Danmark, 2015. 45x180 cm. Akryl på lærred. Tempelhof, Berlin, Tyskland, 2016. 45x180 cm. Akryl på lærred. Parkbeboelse, Nagoya, Japan, 2001-2013. 45x120 cm. Akryl på lærred. 10