Langsigtet løsning af skolekapacitetsudfordring i Hørning

Langsigtet løsning af skolekapacitetsudfordring i Hørning Bakkeskolen Højboskolen

Skanderborg Kommune

Indhold 1. Indledning...4 2. Opgaven/kommissoriet...5 3. Opgaveudvalget og arbejdsform............................ 6 4. Elevtalsprognose og forudsætninger...7-9 5. Økonomiske/finansieringsforudsætninger...10 6. Planlægnings- og byggeproces...11 7. Beskrivelse af 4 scenarier...12-23 8. Kriterier/begrundelser for udvalgets prioritering...24 9. Udvalgets anbefaling til Byrådet...25-27

4 Afsnit 1 Indledning Der er pres på skolerne i Hørning. Først og fremmest fordi Højboskolen vokser fra 2 til 3 spor på alle årgange i de først kommende år, fordi Bakkeskolen er presset på udearealer og fordi begge skolers bygningner ikke er det bedste udgangspunkt for en moderne skole. Der er pres på skolerne i Hørning. Først og fremmest fordi Højboskolen vokser fra 2 til 3 spor på alle årgange i de først kommende år, fordi Bakkeskolen er presset på udearealer og fordi begge skolers bygninger ikke er det bedste udgangspunkt for en moderne skole. Byrådet nedsatte i foråret 2017 et særligt udvalg med den opgave at komme med forslag til en langsigtet løsning(er) på skolekapacitetsudfordringerne i Hørning. Udvalget har ladet sig inspirere med oplæg udefra, studiebesøg på skoler i andre kommuner og med bidrag fra elever, personale, workshop for borgere i Hørning. Udvalget anbefaler, at brugerne også involveres, når det kommer til den konkrete planlægning skolerenovering og -byggeri. I forløbet har udvalget arbejdet med flere parametre for at finde frem til den rigtige løsning for Hørning. Udvalget har konstateret, at der ikke er videnskabeligt belæg for at pege entydigt på, at én skolestørrelse giver den bedste læring og trivsel. Der er andre parametre, først og fremmest er ledelsens og personalets engagement og forældrenes opbakning i høj grad bestemmende for en skoles kvalitet. Begge dele er stærk på de to skoler i dag. Udvalget afleverer med denne rapport fire scenarier til Byrådet og en klar prioritering af scenarie 2 og 3 i nævnte rækkefølge. Scenarie 1A og 1B er alene endt med at blive referencescenarier i udvalgets arbejde. Mens udvalget har arbejdet har Byrådet med årets budgetforlig afsat yderligere 80 mio. kr. til skolebyggeri/-renovering i Hørning, således at der nu er 30-60-50 mio. kr. til rådighed i 2019-2020-2021. Udvalget har holdt fokus på at finde den rigtige, langsigtede løsning på kapacitetsudfordringen, og i respekt for midlerne, der er afsat, givet eksempler på etapeopdelinger. Udvalget anbefaler, at de 140 mio. kr. anvendes klogt for at løse de mest akutte udfordringer og som første skridt frem mod den bedste langsigtede løsning. Med denne rapport afleverer Udvalget sine anbefalinger til Byrådet den 14. december 2017.

Afsnit 2 Opgaven/kommissoriet Byrådet har fastlagt kommissoriet for udvalgets arbejde. Om opgaven hedder det: Udvalgets opgave er at komme med forslag til en langsigtet løsning(er) på skolekapacitetsudfordringerne i Hørning. Det vil eksempelvis sige, hvad er gode rammer for en tidssvarende og fremtidssikret folkeskole i henhold til skolepolitikken Fremtidens folkeskole. Og hvilke mulige scenarier kan findes, så skolekapacitetsudfordringerne løses samtidig med, at de fysiske rammer understøtter læring og trivsel samt det lokale fællesskab? Opgaveudvalget skal derfor udpege mulige scenarier for den rigtige løsning i forhold til lokaler, ombygning, nybygning, placering etc., herunder belyse dette i relation til: rammernes betydning for faglighed og læring økonomi anlæg og drift elev- og klassetalsprognose placering samspil med lokalsamfund og evt. andre kommunale institutioner Skolekapacitetsudfordringerne skal løses ved at se på kapaciteten og de fysiske rammer for de nuværende Bakkeskolens og Højboskolens skoledistrikter. 5

6 Afsnit 3 Opgaveudvalget & arbejdsform Byrådet har sammensat opgaveudvalget således: Søren Nielsen (formand), Byrådet Søren Erik Pedersen, Byrådet Claus Leick, Byrådet Bent Jacobsen, Byrådet Jørgen Naut, Byrådet Peder Pedersen, kontraktholder Højboskolen Peter Staghøj, skolebestyrelsen Højboskolen Lars Odgaard, skolebestyrelsen Højboskolen Udvalget har holdt 7 møder fra den 3. maj til 28. november, og en studietur til Frederiksbjerg og Lisbjerg skoler i Aarhus Kommune og Sølystskolen i Silkeborg den 30. maj. Udvalget har i øvrigt afholdt et offentligt møde/workshop den 12. maj 2017 i Hørning Hallen og fået et oplæg fra arkitekt Winnie Riecken. Udvalget har fremlagt en midtvejsstatus for Byrådet den 21. september 2017 og afleverer sine anbefalinger til Byrådet den 14. december 2017. Pernille Hem, medarbejderrepræsentant Højboskolen Anne Grete Nydam, kontraktholder Bakkeskolen Anne-Mette Patscheider, skolebestyrelsen Bakkeskolen Ulrik Eberth, skolebestyrelsen Bakkeskolen Lone Rømer, medarbejderrepræsentant Bakkeskolen Jeanette Bonde Smidt, kontraktholder Hørning Dagtilbud Andreas Østerbye, bestyrelsen Hørning Dagtilbud Pernille Gabel, bestyrelsen Hørning Dagtilbud

7 Afsnit 4 Elevtalsprognose og forudsætninger Udvalget har arbejdet ud fra den nyeste prognose for Bakkeskolens og Højboskolens distrikter 2017/18-2027/28. Som det fremgår af figurerne og tabellerne forventes elevtallet og antallet af klasser på Bakkeskolen at være status quo i de kommende år, og at falde svagt i de sidste og mest usikre år i prognosen. I Højboskolens distrikt forventes elevtallet at stige i de kommende år og antallet af klasser at stige op til 28 klasser.

8 Bakkeskolen - elevtal og klassetal Bakkeskolens og Højboskolen som et distrikt - elev og klassetal Højboskolen - elevtal og klassetal

9 Der er stort set ikke afvigelser fra elevtalsprognoserne og de faktiske tal de seneste fem år. Der kan ganske givet findes afvigelser fra prognoser for elevtallet 2017/2018, hvis man tager udgangspunkt i en prognose tilbage fra f.eks. årtusindskiftet. Der kan være truffet politiske beslutninger, der har ændret på forudsætningerne. Politiske beslutninger på nationalt og kommunalt niveau, udvikling i grundpriser og flere andre forhold ændrer på flyttemønstre og udbygningshastigheder, og antallet af børn i den enkelte familie har betydning for børnetallet. Det er også derfor, at der løbende laves nye prognoser, der tager højde for de ændrede forudsætninger. En af forudsætningerne, boligudbygningen, styrer Byrådet via kommuneplanen og lokalplanlægning. Fremtidige udbygningsplaner i Hørning De aktuelle skoleprognoser, der har et 10-årigt perspektiv, tager højde for den forventede boligudvikling, således som den fremgår af kommuneplanen, der er den overordnede ramme for kommunens fremtidige udvikling. Kommuneplanen åbner mulighed for ca. 725 boliger i Hørning inden for forventeligt de næste 10-12 år. Disse er indregnet i prognosen. Det tidligere opgaveudvalg vedr. Byernes Vækst anbefaler, at der på længere sigt sker en yderligere udvikling særligt i den sydlige del af Hørning med i alt ca. 1000 boligenheder. Dette er der ikke taget højde for i skoleprognosen. Byrådet har i efteråret 2017 sendt kommuneplantillæg for de fire centerbyer i offentlig høring. Byrådet lægger op til, at de pågældende arealer i Hørning indtegnes som perspektivareal til primært boliger i en ny kommuneplan. Heri ligger en tilkendegivelse om, at arealerne kan udlægges til boligformål på sigt, men først efter en kommuneplanrevision og udarbejdelse af lokalplaner. Tidsperspektivet for en sådan udvikling er uvis. Såfremt områderne vil blive udlagt som perspektvareal, vil det ikke påvirke skoleprognoserne det sker først, hvis områderne bliver udlagt til boliger i kommuneplanen. Ovenstående betyder, at man på længere sigt dvs. forventeligt efter 2030 - vil kunne opleve en tilvækst p.g.a byens udvikling af skolesøgende børn og unge. Det beror imidlertid på mange forskellige omstændigheder med hvilken hastighed perspektivarealerne kan komme i spil, og det vil være forbundet med en betydelig usikkerhed at gætte på, hvornår og hvordan det vil influere på skolekapaciteten. Det er således næppe muligt medmindre man tager afsæt i bevidst at have en overkapacitet at håndtere de langsigtede udviklingsplaner for Hørning i forbindelse med kommende skolebyggeri. Men da problemstillingen kan blive relevant på et senere tidspunkt, er en mulighed allerede nu at anbefale Byrådet, at der reserveres arealer til eksisterende skoler eller ny skole, således at man på et senere tidspunkt kan foretage de fornødne om- eller tilbygninger. Byggeteknisk analyse af nuværende skolebygninger I en bygningsanalyse foretaget i 2013 af arkitektfirmaet Frost Larsen, blev Bakkeskolen betegnet som en skole, som inden for kort tid har brug for en særlig indsats i forhold til renovering, ny indretning og ombygning. De eksisterende bygnigner er ikke renoveret siden, bortset fra nyindretning af faglokaler i kælderen (D-fløj). Højboskolen blev betegnet som en skole, som har brug for en fokuseret og målrettet indsats i forhold til renovering, ny indretning og ombygning. Tildelingsmodel Alle beregninger vedr. drift (leder-/lærer-lønninger) er beregnet ud fra gældende tildelingsmodel.

10 Afsnit 5 Økonomiske/finansieringsforudsætninger Byrådet havde med budget 2017-2020 afsat 60 mio. kr. i 2020 til en første etape. I september 2017 har alle Byrådets partier indgået en budgetaftale, der afsætter yderligere 80 mio. kr., således at der nu er afsat 140 mio. kr. til renovering/nybyggeri af skolerne i Hørning i 2018-21: 2018: 2 mio. kr. til analyse 2019: 30 mio. kr. 2020: 60 mio. kr. 2021: 50 mio. kr. Det ligger uden for Udvalgets kommissorium at drøfte finansieringsform, f.eks. OPP eller lånefinansiering med deraf følgende konsekvenser for likviditeten, deponering o.a. Kapitalbehov og tilbagebetaling For hver af modellerne er angivet henholdsvis kapitalbehov og årlig driftsbesparelse. Kapitalbehovet til byggeri/renovering adskiller sig ikke væsentligt i de forskellige scenarier, men driftsbesparelsen er forskellig. En kapitalisering af den fremtidige driftsbesparelse giver en forskellig tilbagebetalingstid på de forskellige scenarier. Med en tilbagebetalingstid på f.eks. 30 år vil en årlig driftsbesparelse på f.eks. 4 mio. kr. svare til, at anlægsbudgettet kan forhøjes med 120 mio. kr., forudsat at forrentning og inflation er i balance. En tilbagebetalingstid på 30 år vil være et rimeligt udgangspunkt for et skolebyggeri, og den tidsramme, der f.eks. vil blive brugt ved et OPP-projekt.

11 Afsnit 6 Planlægnings- og byggeproces Det er afgørende med en afklaring af de pædagogiske intentioner forud for både renoverings- og byggeprocesser. Udvalget har også erfaret, - bl.a. via studietur til andre skolerenoveringer og byggerier - at det er nødvendigt med en løbende dialog mellem arkitekter, byggeansvarlige og ledelsen af skolen/ byggeudvalg fra skolen i renoverings- og byggeprocessen, for at de pædagogiske intentioner slår igennem på indretning af bygningerne. Det betyder, at såvel personale som elever skal inddrages i arbejdet med byggeprogram og undervejs i detailprojekteringsprocessen. Denne fase med formulering af de pædagogiske intentioner og den konkrete udmøntning i et bygge-/renoveringsprogram, konkrete tegninger med videre, følger efter Byrådets valg af model for en langsigtet løsning af skolekapaciteten i Hørning.

12 Afsnit 7 Beskrivelse af 4 scenarier Der kunne peges på flere løsninger af kapacitetsudfordringerne, alt efter om Hørning skal ses som et eller flere skoledistrikter, en eller flere matrikler/bygningskomplekser, en eller flere kontraktholdere. Udvalget har udvalgt fire scenarier, som er nærmere i beskrevet i det følgende. Beskrivelserne er bedste bud på det foreliggende grundlag. Det gælder bl.a. de pædagogisk/didaktiske overvejelser, som er et udtryk for, hvad der oftest fremhæves som fordele ved de forskellige skolestørrelser/modeller. Der er ikke entydighed i forskningen, der udpeger en af modellerne frem for de andre eller entydige fordele/ulemper pædagogisk og trivselsmæssigt ved de forskellige modeller. Der er ikke taget højde for evt. genhusning af eleverne i pavilloner undervejs i byggeprojekterne men det vil være en betydelig ekstraudgift. I den konkrete projektering kan der undersøges forskellige muligheder for at anvende eksisterende skolebygninger til genhusning i byggefasen. Beskrivelserne af økonomien er baseret på erfaringer fra andre jyske kommuner, der har bygget inden for de seneste år, og en vurdering af de eksisterende bygninger. Der er tale om runde tal, og det vil forudsætte et egentligt projekt og en byggeteknisk gennemgang af de eksisterende bygninger for at gøre anlægssummerne mere præcise. De estimerede driftsbesparelser er baseret på gældende timefordelingsmodel og estimerede driftsbesparelser ved fornyelse af bygningsmassen. Det skal understreges, at såvel anlægsudgifter som drift er bedste bud på det foreliggende grundlag. Der kan foretages en yderligere beregning når den bestående bygningsmasse på et konkret grundlag, og når grundlaget for nybyggeri er præciseret.

13 Struktur og ledelse Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Hørning udgør et samlet skoledistrikt. Der etableres en samlet skole med seks spor fra 0. til 9. klasse i/ved Højboskolen, med en samlet kapacitet på 1500 elever. Én ledelse og en bestyrelse. Hørning udgør et samlet skoledistrikt. Der etableres en samlet skole med seks spor fra 0. til 9. klasse, med en samlet kapacitet på 1500 elever. Én ledelse og en bestyrelse. Bakkeskolen nedrives og grunden bortsælges. Højboskolen afvikles og anvendes til andet formål. Der bygges en ny skole med tilhørende idrætsfaciliteter i Bakkeskolens nuværende distrikt. Skolen etableres som en seks-sporet skole fra 0. til 9. klasse. Hørning forbliver opdelt i to skoledistrikter. Området råder over to skoler med tre spor fra 0. til 9. klasse. Samlet kapacitet 1560 elever eller 780 elever pr. skole. Hver skole har eget skoledistrikt, bestyrelse og ledelse. Højboskolen renoveres og indrettes som tresporet skole fra 0. til 9. klasse. Bakkeskolen nedrives og grunden bortsælges. Der etableres en ny skole i Bakkeskolens nuværende distrikt med tre spor fra 0. til 9. klasse. Hørning forbliver opdelt i to skoledistrikter for elever fra 0. til 6. klasse. For elever fra 7. til 9. klasse er Hørning et samlet skoledistrikt. Der etableres to basisskoler med hver tre spor fra 0. til 6. klasse og en samlet kapacitet på i alt 1050 elever 525 elever på hver. Endvidere etableres der en overbygningsskole for eleverne fra 7 til 9. klasse seks spor og en samlet kapacitet op til 475 elever. Højboskolen renoveres og tilpasses som basisskole med tre spor fra 0. til 6. klasse. Bakkeskolen ombygges og renoveres som overbygningsskole med seks spor fra 7. til 9.klasse. Der etableres en ny skole med tre spor fra 0. til 6. klasse.

14 Pædagogiske/didaktiske overvejelser Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Muligheder ved en stor skole? Muligheder ved en stor skole? Muligheder ved en tresporet skole fra 0.-9. klasse? Muligheder ved specifikke overbygningsskoler og basisskoler fra 0.-6. klasse? Faglighed I en større personalegruppe øges muligheden for faglig sparring og inspiration. Der kan arbejdes med faggrupper internt på skolen, og mulighederne for at udvikle fagområder øges. Der vil være god mulighed for, at det er lærere med godkendte undervisningskompetencer, der underviser i fagene. Faglighed Man har det fulde billede fra skolestart til 9. klasse. Det giver mulighed for at skabe sammenhæng i den faglige udvikling fra start til slut. Start og slutmål er samlet i et skoletilbud. Der vil være god mulighed for, at det er lærere med godkendte undervisningskompetencer, der underviser i fagene. Faglighed I en overbygningsafdeling kan man samle kompetencer målrettet udskoling og overgang til ungdomsuddannelser. Gode muligheder for kompetencedækning i alle fag. I en overbygningsafdeling kan man samle kompetencer målrettet udskoling og overgang til ungdomsuddannelser.

15 Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Trivsel Elevernes trivsel er afhængig af, at der arbejdes bevidst med fællesskaber på skolen, men nogle faktorer spiller positivt med. En årgang med flere klasser vil give bedre mulighed for at alle bliver en del af et fællesskab. Der er større mulighed for at finde sammen om forskellige interesser. I arbejdet med at fremme trivsel kan aldersspredningen udnyttes til gøre de ældste elever ansvarlige for de yngste med venskabsklasser og legepatruljer m.m. Trivsel Med tre spor er der mulighed for at finde interessefællesskaber for alle. Overskuelig enhed man kan samle alle elever. Der er gode muligheder for at finde sammen om forskellige interesser. I arbejdet med at fremme trivsel kan aldersspredningen udnyttes til at gøre de ældste elever ansvarlige for de yngste med venskabsklasser og legepatruljer m.m. Mange spor i overbygningen optimerer ligeledes mulighederne for et stort og varieret udbud af valgfag. Det vil yderligere styrkes ved et samarbejde mellem skolerne. Trivsel I en overbygningsafdeling kan der skabes særligt miljø for de 14-16 årige. En basisskole fra 0. til 6. klasse tilbyder et særligt trygt undervisningsmiljø for de yngste, og overgangen til overbygningsskole er placeret på et godt tidspunkt i elevernes fysiologiske og mentale udvikling. Læringsmiljø En stor skole vil have mulighed for at have flere og varierede læringsrum med plads til bevægelse, formidling, fordybelse og projektarbejde. Større skoler kan i højere grad arbejde med forskellige linjer i udskolingen. Muligheden for at tilbyde varierede læringsmiljøer ud fra temaer/linjer, øges i en større enhed med flere elever og klasser. Mange spor i overbygningen optimerer ligeledes mulighederne for et stort og varieret udbud af valgfag. Læringsmiljø Der kan arbejdes med variation i indretning af lokaler og områder med særlige funktioner. I en tresporet skole er der også mulighed for at linjeopdele. En tresporet skole kan også give mulighed for valghold. Den enkelte årgang er mere overskuelig. Læringsmiljø Større enheder kan i højere grad arbejde med forskellige linjer i udskolingen. Muligheden for at tilbyde varierede læringsmiljøer ud fra temaer/linjer øges i en større enhed med flere elever og klasser. Mange spor i overbygningen optimerer ligeledes mulighederne for et stort og varieret udbud af valgfag. Specifikke overbygningsskoler tilbyder en særlig mulighed for at arbejde med et tydeligt ungdomsmiljø.

16 Det frie skolevalg er i praksis reguleret af bygningskapaciteten. For skolerne i Hørning betyder det, at det nuværende pres på bygningerne lukker af for det frie skolevalg til Bakkeskolen og Højboskolen (mens der er åbent til f.eks. Stilling Skole). I praksis har Bakkeskolen og Højboskolen dog fundet løsninger på at bytte elever efter ønske fra forældre og elever. Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Ét skoledistrikt, derfor hverken formel eller reel mulighed for frit skolevalg indenfor Hørning by. To skoledistrikter, formel men ikke nødvendigvis reel mulighed for frit skolevalg indenfor Hørning by. To skoler 0.-6. klasse, formel men ikke nødvendigvis reel mulighed for frit skolevalg inden for Hørning by. En skole 7.-9. klasse, hverken formel eller reel mulighed for frit skolevalg indenfor Hørning by.

17 Svømmesalen og gymnastiksal Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 To muligheder: Enten bevare (og renovere) eksisterende svømmesal og gymnastiksal på Bakkeskolen eller nedrive og bygge nye, tilsvarende faciliteter. Renovering af svømmesal og gymnastiksal 9 mio. kr. Nybyggeri af svømmesalsfaciliteter 19 mio. kr. obs med denne løsning forsvinder gymnastiksalen. Hvis svømmesalen og gymnastiksalen bevares på nuværende placering, så reduceres salgsværdien af Bakkeskolens grund forventeligt. Kapitalbehov Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Mellem 216 mio. kr. (Højboskolen) minimal ombygning af fløj A og C) og 296 mio. kr. (ombygning af hele skolen) 349 mio.kr. (derfra kan fratrækkes indtægt for afvikling af Højboskolen) Mellem 217 mio. kr. (Højboskolen: minimal ombygning af fløj A og C) og 297 mio. kr. (ombygning af hele skolen). Mellem 249 mio. kr. (Højboskolen: minimal ombygning af A og C) og 379 mio. kr. (Højbo: ombygning af hele skolen). Årlig driftsbesparelse Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Estimeret energioptimering 0,5 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) 3,4 mio.kr. Samlet årlig driftsbesparelse 3,9 mio. kr. Estimeret energioptimering 0,8 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) 3,4 mio. kr. Samlet årlig driftsbesparelse 4,2 mio. kr. Estimeret energioptimering 0,5 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) 0 mio. kr. Samlet årlig driftsbesparelse 0,5 mio. kr. 3 kontraktholdere, 3 skoler Estimeret energioptimering 0,1 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) -0,2 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) Samlet årlig driftsbesparelse -0,1 mio.kr. 2 kontraktholdere, 2 skoler Estimeret energioptimering 0,1 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) 0,4 mio. kr. Samlet årlig driftsbesparelse 0,5 mio. kr.

18 Økonomi, driftsbesparelse ved placering af børnehave sammen med skole Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Der er ingen driftsbesparelse ved nybygning af børnehave sammen med skole. Der vil være en besparelse på nuværende lejeudgift for lokalerne på Rosenvænget på 0,8 mio. kr. om året. Der må påregnes anlægsudgifter til børnehaven.

19 Mulig faseopdeling med første etape indenfor 140 mio. kr. I det følgende præsentes eksempler på etapeopdelinger og rækkefølge. Der er alene tale om eksempler, og der kan tænkes andre mulige etapeopdelinger. Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 En mulig etapeopdeling med en første etape på 140 mio. kr.: Nybyggeri i størrelsesorden en samlet udskoling 5 spor. 0.-6 klasse forbliver på henholdsvis Højboskolen og Bakkeskolen. Ved udskoling vil man kunne anvende idrætsfaciliteter ved Hørninghallen, men der skal etableres flere faglokaler. I den følgende etapebeskrivelser er der ikke indregnet idrætsfaciliteter. En etape 2 og 3 vil indebære: renovering og udbygning til 6 spor, 0.-6. klasse på Højboskolen. Bakkeskolen afvikles. Etape 1: nybyggeri af udskoling, 5 spor, 90 mio. kr. Etape 2: nødvendig udbygning af faciliteter til 0-6. klasse 75 mio. kr. Etape 3: renovering af eksisterende Højboskole 40 mio. kr. + afhændelse Bakkeskolen. Etape 2 + 3 skal følge tæt efter hinanden, eller evt. årgang for årgang flytte til Højboskolen i overensstemmelse med renovering. En etapeopdeling kan se således ud (første etape er ikke umiddelbart realiserbar indenfor 140 mio.) Etape 1: køb af grund, byggemodning og nybyggeri af 6 sporet skole 0-3. klasse, inkl. idrætshal: nybyggeri 145 mio kr. + køb af grund og byggemodning. Etape 2: 4.-6. årgang, inkl. faglokaler og mere idræt 110 mio. kr. Etape 3: 7.-9. årgang klasselokaler og faglokaler og mere idræt. 105 mio. kr. Afvikling af Højboskolen og Bakkeskolen. ELLER Etape 1 (indenfor 140 mio. kr.) 5-sporet udskoling på ny placering i den sydlige del af byen, inkl. idrætshal. Nybyggeri 115 mio. kr. + køb af grund og byggemodning Etape 2: flytte resten af Bakkeskolen: 0-6. klasse, faglokaler, idrætshal: 135 mio. kr. Afvikle Bakkeskolen. Etape 3: flytte resten af Højboskolen: 0.-6 klasse, faglokaler, lidt mere idræt, 115 mio. kr. Afvikle Højboskolen. Mulig etape 1: køb af grund, byggemodning og nybyggeri af 3-sporet skole 0.-6. klasse på ny placering i den sydlige del af byen. Kan formodentlig realiseres indenfor 140 mio. kr. Udskoling forbliver på Bakkeskolen, og Højboskolen renoveres ikke i denne etape, Det giver et pres på Højboskolen pga. stigende elevtal. Etape 1: Nybyggeri 0.-6 klasse: 130 mio. kr. + køb af grund og byggemodning. Etape 2: Byggeri 7.-9. klasse: 55 mio. kr Afståelse af Bakkeskolen. Etape 3: Renovering Højbo: 40 mio. kr. Etape 2 og 3 kan byttes om. ELLER Mulig etape 1: køb grund, byggemodning og nybyggeri af 3-sporet skole 0.-3. klasse på ny placering i den sydlige del af byen og delvis udbygning/ renovering af Højboskolen. Kan formodentlig realiseres indenfor 140 mio. kr.: Nybyggeri 0.- 3. klasse: 85 mio. kr. + renovering Højboskolen 40.000 mio. kr. Udskoling forbliver på Bakkeskolen, og Højboskolen vil kunne rumme det stigende elevtal. Mulig etape 1: køb af grund, byggemodning og nybyggeri af 3-sporet skole 0.-6. klasse på ny placering i den sydlige del af byen. Udskoling samles på Bakkeskolen (der ikke renoveres i denne etape), og Højboskolen kan rumme 0.-6. klasse med 3 spor, men renoveres ikke. Etape 1: Nybyggeri af 0-6. klasse i 3 spor 119 mio. kr. + køb af grund og byggemodning. Etape 2: Bakkeskolen til 7.-9. klasse renoveres 80 mio. kr. Højboskolen får plads til stigende elevtal. Etape 3: Højboskolen renoveres til 0.-6. klasse. 40 mio. kr. De øvrige årgange bliver på nuværende skoler, der ikke renoveres. Det giver den nødvendige plads på Højboskolen til stigende elevtal og mere luft på Bakkeskolen. Etape 2: bygge 3.-6. klasse: 55 mio. kr. Etape 3: bygge 7.-9. klasse: 45 mio. kr., afvikle Bakkeskolen.

20 Udpegning af egnet og muligt byggefelt Højboskolen Bakkeskolen Skanderborg Kommune

21 Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Der kan placeres udbygning til en samlet skole på det kommunalt ejede jord ved Højboskolen. En udvidelse af bygningsmassen på Højboskolen kan - afhængig af udformning - få betydning for sportsbanerne. Om støj fra motorvejen evt. vil få betydning for byggeriet, vil bero på nærmere undersøgelser. Der kan placeres en ny skole i perspektivarealet syd for Herredsvej mellem Fregerslevvej og Blegindvej eller øst for Blegindvej umiddelbart nord for krydsningen med Herredsvej. I forhold til langsigtede muligheder for byudvikling, vil placeringen ved Blegindvej potentielt blive mest central. Afledte infrastrukturløsninger Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 En stor gruppe børn får en længere vej til skole, som er vanskeligere at skabe sikre skolevej på. Der kan potentielt skabes øget trafik bl.a. fordi flere forældre måske vil vælge at køre deres børn til og fra skole. Men også fordi der kommer flere elever gående og cyklende i skolens nærområde. Der vil skulle etableres mere kapacitet på vejene og p-pladser til personale og forældre, der kører til skolen. Broen over banen ved stationen er i dag overbelastet både for cykler og billister. Det kan være nødvendigt at etablere nye infrastrukturanlæg for at afhjælpe dette. I forhold til i dag vil den interne transport mellem skolens facilliter minimeres, hvilket giver øget trafiksikkerhed. Mange børn vil få en længere vej til skole, som er vanskeligere at skabe sikre skolevej på. Broen over banen ved stationen er i dag overbelastet både for cykler og billister. Det vil være nødvendigt at etablere nye infrastrukturanlæg for at afhjælpe dette. Med flere elever på et sted vil der være flere gående, cyklende og flere elever der køres af forældre til skolen morgen og eftermiddag. I forhold til i dag vil den interne transport mellem skolens facilliter minimeres, hvilket giver øget trafiksikkerhed. Børn, som bor syd for Aarhusvej, får lettere adgang til skolen og en sikrere skolevej. Herunder vil den interne transport mellem skolens faciliteter minimeres, hvilket giver øget trafiksikkerhed. Der vil skabes ændrede trafikstrømme til og fra skolen. Broen over banen ved stationen er i dag overbelastet både for cykler og billister. Det kan være nødvendigt at etablere nye infrastrukturanlæg for at afhjælpe dette. Mindre børn, som bor syd for Aarhusvej, får lettere adgang til skolen og en sikrere skolevej. Herunder vil den interne transport mellem skolens faciliteter minimeres, hvilket giver øget trafiksikkerhed. Der vil skabes ændrede trafikstrømme til og fra skolen. Det kan være nødvendigt at etablere nye infrastrukturanlæg for at imødekomme dette. Det er dog svært gennemskueligt, hvilke konsekvenser for trafikken dette scenarie vil have. Broen over banen ved stationen er i dag overbelastet både for cykler og billister. Ældre børn vil muligvis bedre kunne færdes i den centrale del af byen.

22 Afledt effekt på bustransport Ifølge reglerne skal elever i 0.-3. årgang tilbydes gratis bustransport, når deres skolevej ad trafiksikker skolevej er længere end 2,5 km, og for elever i 4.-10. årgang er grænsen 6 km. Der er i dag elever til begge skoler, som har ret til bustransport, fordi de har mere end 2,5 km ad trafiksikker skolevej. Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Lidt flere elever fra Bakkeskolens distrikt vil få ret til gratis bustransport. Det forudsættes, at den trafiksikre overgang af Skanderborgvej/Århusvej udbygges/moderniseres. Flere elever fra især Højboskolens distrikt vil få ret til gratis bustransport. Det forudsættes, at den trafiksikre overgang af Skanderborgvej/Århusvej udbygges/moderniseres. Det forudsættes at der skabes en trafiksikker overgang over Herredsvejen/Blegindvej tæt på den nye skole. Det forudsættes at der skabes en trafiksikker overgang over Herredsvejen/Blegindvej tæt på den nye skole. Ca. uændret antal elever skal have bustransport til den nye skole som til den nuværende Bakkeskolen. Det kan være relevant med en skoledistriktsjustering omkring Skanderborgvej/Århusvej når kapaciteten i skolebygningerne alligevel tilpasses. Det forudsættes at der skabes en trafiksikker overgang over Herredsvejen/Blegindvej tæt på den nye skole. Ca. uændret antal elever skal have bustransport til den nye skole som til den nuværende Bakkeskolen. Det kan være relevant med en skoledistriktsjustering omkring Skanderborgvej/Århusvej når kapaciteten i skolebygningerne alligevel tilpasses. Afledt effekt på liv i midtbyen og tilflytning Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 En skole er et identitetspunkt for en by. Nedlæggelse af Bakkeskolen vil have effekt på antallet af mennesker i midtbyen (handelscentret) samt oplevelsen af midtbyen. Der vil genereres mindre byliv i midtbyen. Med én stor, ny skole i syd byen flyttes et af de væsentlige steder for byen. Mange menneskers daglige gang fjernes fra midtbyen og eksisterende idrætsfaciliteter, hvilket vil have betydning for bylivet og oplevelsen af byen. En ny skole i den sydlige del af byen kan give nye rekreative muligheder i den sydlige del af Hørning. Nedlæggelse af Bakkeskolen vil have effekt på antallet af mennesker i midtbyen (handelscentret) samt oplevelsen af midtbyen. En ny skole i den sydlige del af byen kan give nye rekreative muligheder i den sydlige del af Hørning. Ændringen af elevsammensætningen på Bakkeskolen vil have en påvirkning på bylivet i midtbyen. Potentielt kan eleverne give mere liv i midtbyen, modsat kan den ændrede elevsammensætning give mindre trafikstrøm af biler forbi midtbyen. Der vil genereres mindre byliv i midtbyen.

23

24 Afsnit 8 Kriterier/begrundelser for udvalgets anbefalinger Udvalget har søgt efter evidensbaseret viden for at finde den rigtige model for at løse skolekapacitetsudfordringen i Hørning. Men udvalget har måttet konstatere, at der ikke objektivt kan peges på kun én rigtig løsning mht. pædagogik, antal spor i årgangene, antal elever på skolen, antal årgange på skolen osv. Der er andre faktorer, der spiller ind, først og fremmest opbakning fra forældre, dygtig ledelse og dygtige medarbejdere. Udvalget har i sin prioritering af scenarier lagt vægt på især følgende kriterier for at finde den bedste løsning indenfor Fremtidens skole : Diversitet Børnene at små og store børn har mulighed for at være sammen, lære af hinanden, have relationer på tværs og opleve forskellighed Personale at der kan være et fagligt miljø, også på de fag, hvor der ikke er så mange timer i de enkelte årgange. Et fagligt miljø, der giver mulighed for sparring i hverdagen, og grundlag for at tiltrække kvalificerede lærere. Kultur og profil at der er let adgang for forældre til at vælge mellem flere kulturer og skoler for deres børn. Betydningen for byen: Skolen som et naturligt identitetsskabende element i byen. Fastholde og tilføre begge dele af byen en identitet via skolen og tilhørende idræts- og samlingsfaciliteter til brug for lokalområdet også udenfor skoletiden. At en ny skole placeres centralt i den del af byen, hvor byen/boligområdene vokser nu og forventeligt på sigt. Bygningsmæssige forhold At Højboskolen udvides til at kunne rumme 3 spor 0.-9. klasse Det er udvalgets vurdering, at det ikke kan betale sig at renovere de bygningsmæssige rammer på Bakkeskolen, dels fordi det ikke bliver så godt som, hvis der bygges fra grunden ud fra en klar vision for en moderne skole, dels fordi der ikke er plads nok på stedet til at skabe gode bevægelsesmuligheder for eleverne. Og endelig fordi økonomien i bygningsdriften (varme, vedligehold m.v.) vil være langt bedre i nybyggeri end i renovering af det bestående. En fremtidssikring af mulighederne for en yderligere udbygning af skolen i sydbyen hvis/når Byrådet måtte åbne op for yderligere byvækst i Sydbyen ud over det, der allerede er lagt i kommuneplanrammerne. Lokal opbakning At det er den løsning scenarie 2 som de to skolebestyrelser peger på. Finansiering Udvalget har taget udgangspunkt i at finde den rigtige, langsigtede løsning, men også i scenairene beskrevet mulige eksempler på etapeopdelinger på vejen, i respekt for, at Byrådet har afsat i alt 140 mio. kr. til renovering og byggeri i 2018-21.

25 Afsnit 9 Udvalgets anbefaling til Byrådet Et enigt udvalg anbefaler scenarie 2 i rapporten. Udvalget har i prioriteringen set bort fra scenarie 1a og 1b. Lokal opbakning De to skolebestyrelser anbefaler entydigt scenarie 2. Udvalget anbefaler desuden, at Byrådet snarest træffer beslutning om, hvor skolekapaciteten til Hørning skal udvides. Udvalget konstaterer, at de anbefalede løsninger overstiger den afsatte byggesum, og anbefaler derfor en klog etapeopdeling, der løser et akut lokaleproblem på Højboskolen og en fremtidssikret begyndelse på en en ny skole i sydbyen. Endelig anbefaler Udvalget, at såvel renovering som nybyggeri sker med udgangspunkt i en klar vision for pædagogik og trivsel såvel fra Byrådet som den lokale skolebestyrelse/-ledelse. En vision der skal være styrende for byggeriet. Og at skolens brugere elever, personale, fritidsbrugere involveres undervejs i projekteringen af skolebyggeriet.

26 Bilag Senarie 1a Bakkeskolen: Indtægt Udgift Salg af grund efter nedrivning 8.100.000 Salg Skanderborgvej 9 3.000.000 Salg Fregerslev boldbaner 7.250.000 I alt 18.350.000 Højboskolen: Indtægt Udgift Ombygning/renovering 10.500 m2 (40-126 mio) 40.000.000 Nybygning 10.500 m2 178.500.000 Rådgivning 6.250.000 Forventet mistet indtægt Vester Alle 20 3.200.000 I alt 227.950.000 Drift Estimeret energi optimering, årlig besparelse 547.000 Almindelig drift lærer og ledelse, årlig besparelse 3.400.000 (Forudsætningen er nuværende tildelingsmodel) I alt årlig besparelse 3.947.000 Senarie 1b Bakkeskolen: Indtægt Udgift Salg af grund efter nedrivning 8.100.000 Salg Skanderborgvej 9 3.000.000 Salg Fregerslev boldbaner 7.250.000 I alt 18.350.000 Højboskolen: Indtægt Udgift Endnu ikke tal for afvikling af Højboskolen Nybygning: Indtægt Udgift Nybygning 21.000 m2 357.000.000 Rådgivning 7.500.000 Grund til landbrugsjordspris 150.000 m2 2.700.000 I alt 367.200.000 Drift Estimeret energi optimering, årlig besparelse 764.000 Almindelig drift lærer og ledelse, årlig besparelse 3.400.000 (Forudsætningen er nuværende tildelingsmodel) I alt årlig besparelse 4.164.000

27 Senarie 2 Senarie 3 Bakkeskolen: Indtægt Udgift Bakkeskolen: Indtægt Udgift Salg af grund efter nedrivning 8.100.000 Salg Skanderborgvej 9 3.000.000 Salg Fregerslev boldbaner 7.250.000 I alt 18.350.000 Renovering og ombygning 7.500 m2 (80-130 mio) 80.000.000 Nedrivning 1500 m2 1.500.000 I alt 81.500.000 Højboskolen: Indtægt Udgift Højboskolen: Indtægt Udgift Ombygning/renovering 10.500 m2 (40-126 mio) 40.000.000 Nybygning 200 m2 3.400.000 I alt 43.400.000 Nybygning: Indtægt Udgift Nybygning 10.500 m2 178.500.000 Rådgivning 6.100.000 Grund til landbrugsjordspris 100.000 m2 1.800.000 I alt 186.400.000 Drift: Estimeret energi optimering, årlig besparelse 536.000 Renovering og ombygning 10.500 m2 (40-126 mio) 40.000.000 Nybygget skole: Indtægt Udgift Nybygning 7.000 m2 119.000.000 Rådgivning 7.150.000 Grund til landbrugsjordspris 100.000 m2 1.800.000 I alt 127.950.000 Fordele og ulemper: Giver ikke mulighed for indtægter ved salg af Bakkeskolen. (Muligvis kan Fregerslevvej boldbaner frasælges sammen med Skanderborgvej 9). Almindelig drift lærer og ledelse, årlig besparelse 0 (Forudsætningen er nuværende tildelingsmodel) I alt årlig besparelse 536.000