Kvalificering af beskrivelsen af faglige kompetencer i aftenskolen elektronisk kursusbevis Projektrapport Udarbejdet af Marlene Berth Nielsen, NETOP og Lene Buerup Andersen, LOF
1. Indledning Denne rapport beskriver kort projektets tilblivelse samt perspektiver for anvendelse af kursusbeviset. Projektet skal ses som forlængelse og komplettering af tidligere gennemført projekt om Kompetenceprofilen.dk. Kompetenceprofilen.dk beskriver aftenskoledeltagernes kompetenceudvikling inden for en række såkaldte bløde kompetencer. Kursusbeviset beskriver det faglige indhold, der har været gennemgået på et givent kursus. Med Kompetenceprofilen.dk og kursusbeviset får aftenskoledeltageren nogle gode værktøjer, som hun/han kan anvende i en realkompetencesammenhæng. Projektet er et samarbejde mellem LOF s landsorganisation og NETOP (Netværk for oplysning). Den daglige ledelse af projektet har bestået af Marlene Berth Nielsen (NETOP) og Lene Buerup Andersen (LOF). Projektet har haft tilknyttet Rikke Rønneberg (LOF), Flemming Hedegaard Rasmussen (LOF), Silvia Gilli (LOF), Michael Sanvig (NETOP), Lotte Helle (NETOP) og Pernille Rhode (NETOP) som faglærere. Tina Reichstein fra firmaet Syntaksis har forstået efteruddannelsesforløbet. IT firmaet Ebita har stået for den tekniske løsning af projektet. Projektet har fået økonomisk støtte af Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). 2
2. Baggrund for projektet. Regeringen har i sin redegørelse om anerkendelse af realkompetencer (november 2004) lagt op til at folkeoplysningen selv skal påtage sig et medansvar for at synliggøre og dokumentere kompetencer. I LOF og NETOP har vi tidligere taget den udfordring op gennem udviklingsprojektet Kompetenceprofilen.dk (2004-2005) 1 På kompenteceprofilen.dk har aftenskoledeltagerne mulighed for at udarbejde en personlig profil over udbyttet af deres aftenskolekursus. Profilen viser deltagerens udbytte af et givent kursusforløb i forhold til 7 nøglekompetencer. 2 Der er imidlertid også i aftenskolen et behov for at tydeliggøre og beskrive de fagfaglige kompetencer, den enkelte deltager har mulighed for at udvikle ved deltagelse i et kursusforløb. Ved at beskrive det faglige indhold i form af et kursusbevis, får aftenskoledeltageren et brugbart redskab i hans/hendes videre kompetenceudvikling, det være sig i videreuddannelsessystemet eller på job. Set i lyset af udviklingen inden for realkompetenceområdet er det overordentligt vigtigt, at aftenskolen kan tilbyde sine deltagere et kvalificeret kursusbevis, der fokuserer på beskrivelsen af det faglige indhold og den faglige læring, der foregår i aftenskolen. Kompetenceprofilen.dk fokuserer primært på de bløde kompetencer. Det har derfor været nødvendigt at supplere Kompetenceprofilen.dk med et kursusbevis, der fokuserer specifikt på det faglige indhold. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at den faglige udvikling er en væsentlig årsag til, at man overhovedet vælger at gå på aftenskole. Derfor er det vigtigt, at kursernes faglige indhold beskrives tilstrækkeligt og systematisk, hvad angår omfang, niveau, indhold, mål og metoder. Kun gennem en systematisk beskrivelsesmodel kan aftenskolen sikre, at deltagerne også kan nyttiggøre deres udbytte i eventuelle senere realkompetencevurderinger. Herudover oplever NETOP og LOF også et stort behov for at sikre, at de produkter vi tilbyder vore deltagere er forsynet med en ordentlig varedeklaration i form af en god og informativ kursustekst. På baggrund af disse forhold opstod projektets mål - at få udarbejdet en model, der kan kvalificere indholdet af såvel kursusbeviser som kursustekster. 3. Formål og mål med projektet Projektets formål Formålet med projektet har været at synliggøre og nyttiggøre aftenskolen gennem en kvalificering af produktbeskrivelse og markedsføring til gavn for potentielle deltagere samt en kvalificering af kursusbeviser således at de får reel værdi i forhold til at indgå i realkompetencevurderinger. 1 Projektet blev støttet økonomisk af DFS 2 Faglig kompetence, læringskompetence, selvledelseskompetence, krop- og helbredskompetence, læringskompetence, kreativ og innovativ kompetence samt demokratisk og social kompetence 3
Projektet har haft to hovedformål. At udvikle en model der kunne sikre at omfang, indhold, niveau, metoder og slutmål af et givent kursusforløb kunne beskrives på en sådan måde at deltageren fik et kursusbevis, der vil kunne finde umiddelbar anvendelighed i forbindelse med en kompetencevurdering og/eller jobfunktion. Med baggrund i ovenstående model at sikre at kursustekster vil give potentielle deltagere en reel mulighed for at se, hvad de køber en slags varedeklaration. Projektets mål Det var målet med projektet at udvikle en model, der kan sikre, at de kursusbeviser, vores skoler vil udstede efter 1. januar 2007, indeholder oplysninger om mål, omfang, indhold, niveau og metoder, således at de kan anvendes i forbindelse med en realkompetencevurdering og/eller i forbindelse job. Det har endvidere været målet, at der med baggrund i modellen/modellerne kunne udvikles en metode/procedure for kvalificering af produktbeskrivelse (kursustekster) med det formål at sikre en god varedeklaration. Det har som udgangspunkt været målet at nå frem til én model, der kan danne skabelon for alle kursusbeviser inden for aftenskolens væsentligste fagområder (fremmedsprog, folkesundhed, musiske fag, kreative fag, psykologisk/humanistiske fag og IT). Målet med at udarbejde én model som skabelon for alle kursusbeviser inden for ovenstående faggrupper er lykkedes. Endvidere er der sat en proces i gang med at kvalificere produktbeskrivelserne på baggrund kursusbeviset. Processen er startet som et pilotprojekt inden for dette projekt. Det har bestået i at udvalgte ledere og lærere med baggrund i kursusbevisskabelonen og et kursus i skriftlig formidling/markedsføring har arbejdet med kvalificering af kursustekster. Denne proces vil fortsætte i organisationernes eget regi efterfølgende. 4. Projektets faser Projektet har været inddelt i 6 faser, der involverede udvikling, afprøvning, evaluering og tilretning af model. Projektet startede medio februar 2006 og afsluttes med en færdig skabelon til kursusbeviser samt nærværende projektrapport. I første del af projektet blev der udarbejdet et udkast til en model for, hvordan man kan lave et godt kursusbevis. Det handlede dels om en teknisk udvikling, der gør arbejdet så let og tilgængeligt for aftenskolerne at lave som muligt. Dels om en indholdsmæssig udvikling, der fokuserer på, hvilke elementer et kursusbevis skal indeholde. Og dels en designmæssig udvikling af selve kursusbeviset. 4
Der blev udviklet en model indeholdende 4 elementer: Niveau, indhold, metode og slutmål. For elementerne niveau, metode og slutmål blev der fokuseret på at udarbejde standardiserede formuleringer. Hvad angår indholdsbeskrivelsen af de enkelte kurser er det ikke muligt at standardisere. I stedet blev modellen opbygget sådan, at der er hjælp og inspiration at hente, når man skal lave sin indholdsbeskrivelse. Det er der i form af en række nøgleord karakteristiske for hver faggruppe. Hvad angår teknikken blev der fokuseret på et lave et tæt samspil med administrationssystemerne EPwin og DOFO. Dette muliggør, at aftenskolerne kan trække standardoplysninger for de enkelte kurser ind i skabelonen. På denne måde behøver de kun én gang at udfylde disse informationer for deres hold. I anden fase af projektet blev 6 faglærere inddraget. De 6 faglærere repræsenterer hver sin faggruppe. Faglærernes rolle var at udarbejde de centrale nøgleord for deres faggruppe, der fungerer som inspiration til indholdsbeskrivelsen. Herudover har faglærerne også givet feedback på de standardiserede udsagn for elementerne niveau, metode og slutmål. På baggrund af input fra faglærerne blev modellen tilrettet. Næste fase handlede herefer om, at målgruppen skulle afprøve modellen. Til dette blev der udvalgt nogle projektskoler. At være projektskole har indebåret, at skolelederen eller den kursusansvarlige afprøvede skabelonen til kursusbevis og deltog i et kursusforløb a 2 dage med en arbejdsperiode imellem. Kursusforløbet havde til formål at indføre deltagerne i skabelonen til det nye kursusbevis Det elektroniske kursusbevis og samtidig give dem en introduktion til, hvordan man arbejder med kursustekster og kursusbevistekster altså hvordan en kursustekst kan ændres til en kursusbeskrivelse, der kan anvendes i et kursusbevis. Mellem de to kursusgange afprøvede deltagerne Det elektroniske kursusbevis og arbejdede med kursustekster og kursusbevistekster. På 2. kursusdag kom deltagerne med feed-back på det elektroniske kursusbevis, efter de havde afprøvet det i praksis. Deltagerne fik endvidere selv en personlig feedback på deres tekster. Kursernes planlægning og gennemførelse blev primært varetaget af Tina Reichstein, der har en sproglig/retorisk uddannelsesbaggrund. På baggrund af deltagernes feedback på skabelonen til kursusbevis både hvad angår design, indhold og teknik, er skabelonen blevet rettet endelig til og fremstår nu i sin færdige form kaldet Det elektroniske kursusbevis. 5. Det elektroniske kursusbevis Det elektroniske kursusbevis er et internetbaseret værktøj for den enkelte aftenskole. Via den elektroniske skabelon genereres kursusbeviset i pdf-format. Det betyder, at der er ét enkelt design på kursusbeviset. Skolen har mulighed for at indsætte eget logo og herved 5
gøre kursusbeviset til deres eget. Det sker meget enkelt første gang en skole benytter sig af Det elektroniske kursusbevis. Her kan skolens logo aktiveres, og logoet optræder herefter på alle kursusbeviser. (se bilag 1 for eksempel på færdigt kursusbevis) 3 Skabelonen er bygget op, så brugeren (læreren eller skolelederen) enkelt og let kan vælge mellem en række udsagn inden for niveau, metode og slutmål. Herudover skal det faglige indhold af kurset beskrives. Til hjælp hertil findes en lang række nøgleord inden for hver faggruppe. Skoler der bruger administrationsprogrammerne EPwin eller DOFO kan desuden importere pågældende holds kursustekst direkte og benytte den som udgangspunkt for deres indholdsbeskrivelse. Skabelonen kan gemmes i systemet til senere anvendelse. Alle oplysninger udfyldt i skabelonen transporteres over i det endelige kursusbevis som en Pdf sammen med oplysninger om kursustitel, lektionsantal, kursusår og deltagernavne. Disse oplysninger hentes direkte fra EPWin og DOFO administrationssystemerne. For skoler, der ikke har ét af disse to administrationssystemer lægges oplysningerne ind manuelt via skabelonen. Pdf en har en standardopsætning, der sikrer, at kursusbeviset kun fylder 1 side, samt at oplysningerne kommer i en logisk rækkefølge Alle aftenskoler i Danmark vil fra 1.januar 2007 få adgang til det elektroniske kursusbevis. For at få adgang til kursusbeviset skal den enkelte aftenskole oprettes i systemet. Skolen vil herefter på oplyst et brugernavn og en kode, som skal anvendes for at komme ind i systemet. Selve systemet ligger på en hjemmeside. 6. Perspektivering Som nævnt i afsnit 2 skal det elektroniske kursusbevis sammen med kompetenceprofilen.dk. ses som LOF og NETOP s svar på regeringens opfordring til at folkeoplysningen selv skal påtage sig et ansvar for at synliggøre og dokumentere de kompetencer, der udvikles i aftenskolen. 6.1. Perspektiver for aftenskolerne Færdiggørelsen af værktøjerne Det elektroniske kursusbevis og Komptenceprofilen.dk er væsentlige skridt på vejen til at synliggøre og dokumentere, at deltagerne udvikler såvel faglige som bløde kompetencer ved deltagelse i aftenskolen. Med Kompetenceprofilen.dk er det muligt som aftenskoledeltager at udarbejde en kompetenceprofil over de kompetencer, man har udviklet på et givent kursus. Med Det elektroniske kursusbevis er det muligt at synliggøre det faglige indhold, den enkelte aftenskoledeltager har gennemgået på et kursus. 3 Ønsker man at se og afprøve Det elektroniske kursusbevis, kan man kontakte en af projektlederne og få udleveret en adgangskode til en legeskole. 6
Arbejdet med at formidle Kompetenceprofilen.dk ud til aftenskoler og deltagere er allerede godt i gang. Nu forestår arbejdet med at formidle Det elektroniske kursusbevis og dets muligheder ud til både aftenskoler og deltagerne. Markedsføringen af det elektroniske kursusbevis deles op således, at de landsdækkende oplysningsforbund har ansvaret for at markedsføre Det elektroniske kursusbevis over for deres aftenskoler, mens det er skolernes eget ansvar at markedsføre kursusbeviset overfor deltagerne. Til hjælp for Oplysningsforbundene er der trykt A5 postkort, der kan sendes ud til alle skoler. Til hjælp for skolernes markedsføring over for deltagerne er der udarbejdet bannere til brug for skolerne kursuskataloger og hjemmesider. 6.2. Perspektiver for aftenskoledeltagerne For aftenskoledeltagerne betyder udarbejdelsen af Det elektroniske kursusbevis, at de nu på en kvalitativ måde får mulighed for at få synliggjort, hvad de har gennemgået på aftenskolekurserne. Kursusbeviset kan de anvende som dokumentation i forbindelse med anerkendelse af realkompetencer og/eller i forbindelse med job. Sammen med Kompetenceprofilen.dk giver kursusbeviset aftenskoledeltagerne de ideelle værktøjer til brug for anerkendelse af kompetencer udviklet i aftenskolen, hvad enten det er i forhold til videre uddannelse eller job. 7
Hasselø Aftenskole Navn Hans Hansen Kursusnavn Stenhugning Antal lektioner 44 Årstal 2006 Kursusbeskrivelse Kursets niveau er let øvet og forudsætter 25 40 lektioners undervisning inden for faget. Der er på kurset givet en grundig praktisk indføring i den rigtige huggeteknik og i valg af de rigtige sten. Desuden teoretisk gennemgang af huggeteknikker og stenhuggerværktøj samt sikkerhedsudstyr og inspiration til egne arbejder i sten. Undervisningen har været tilrettelagt som en blanding af individuel- og holdundervisning. Undervisningen har især lagt vægt på deltagerens eget arbejde med et produkt. Undervisningen har været tilrettelagt med vægt på eksperimenter og prøv Kurset har lagt vægt på at give deltageren en solid viden og et godt overblik over faget. Der lægges vægt på, at deltageren efter endt kursus kan anvende fagets avancerede teknikker og metoder. Signatur: _ Skoleleder Peder Pedersen Løbenr.: 00000282