Feedback på arbejdspladsen

Relaterede dokumenter
Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Aktionslæring. Sommeruni 2015

LEDER- OG MEDARBEJDER GRUNDLAG

HVOR TRYKKER SKOEN HOS OS? DIALOGKORT / ARK 1 - FORSIDE

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Trepartssamtale - lederens rolle

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017

Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse

for fællesskabet Personalepolitik

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Social kapital på arbejdspladsen Samarbejde i moderne ledermedarbejderrelationer

Feedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen

Marianne Maria Larsen

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

OPLÆG. Hvorfor forandringer fejler og hvad du kan gøre ved det

Hvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen. Virksomhedskonsulent

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Trivselsundersøgelsen

Social kapital. Kortlægning af faggruppernes bidrag. Drejebog til lederen

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Vejledning til opfølgning

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Opsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

KORT OM SOCIAL KAPITAL

Personalepolitisk grundlag

Samarbejde. Skab arbejdsglæde. En drejebog til mødelederen. Forbedringsafdelingen

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Værdifuld. Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

Teamsamarbejde om målstyret læring

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Sammenligningsrapport

Omgangstone. Det er ikke lige meget, hvordan vi taler til hinanden. - en guide til at skabe tillidsfulde arbejdsrelationer. Forbedringsafdelingen

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Metode til feedback i grupper

Fælles forståelse af kerneopgaven

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Sammenligningsrapport

Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

Relationsarbejde på Vejrup skole

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Skab engagement som coach

Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED

Ledelse sådan! helhedsorienterede blik på, hvad der er bedst for borgeren, barnet eller den opgave, der står i centrum.

Vær fornyende. Ta ledelse. Kerneopgaven. Skab følgeskab. Ledelse - sådan! Ha styr på driften

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Kommunikation og konflikthåndtering

Stress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog

MUS. Vejledning til lederen om

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Guide til feedbackværktøjet. Forbedringsafdelingen. Klar Tale

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Ledelse af læring og Visible learning

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe

Ordstyrerens køreplan

Social kapital en ressource det er værd at kende

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Analyse af feedbackkultur Virksomhed X

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

STYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN. Arbejdsmiljødagene 2017

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Guide til elevnøgler

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Transkript:

Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen kan ses som et læringsværktøj, der sikrer fagligt fokus og udvikling af samarbejdet om kerneopgaven. At opbygge en velfungerende feedbackkultur, kan desuden være konfliktforebyggende, da det hjælper til at opbygge tillid i gruppen, så i som kolleger trygt kan kommunikere indbyrdes med fokus på at skabe læring fra både fiaskoer og succeser. Feedback: Er et læringsværktøj Sikrer fagligt fokus på kerneopgaven Hjælper til udvikling Forbedrer samarbejde Et fokus på at arbejde med feedback og feedbackkultur er også vigtigt, fordi det er noget der altid vil opstå i arbejdslivet og på alle arbejdspladser, og hvis det gøres forkert, kan det gøre mere skade end gavn. Der er flere eksempler fra forskningslitteratur på, at dårlig feedback finder sted ofte, hvilket kan være omkostningstungt og have en negativ effekt på opgaveløsningen. Undersøgelser viser, at korte 1-1 dialoger mellem teammedlemmer bør fylde ca. halvdelen af teammedlemmernes samlede interne kommunikation, for at samarbejdet fungerer optimalt. Disse små dialoger er særligt kendetegnet ved at have et fokus på at udforske nye måder at løse opgaven på, og hvordan man kan integrere det i dagligdagen. Guide til at komme i gang med god feedbackkultur Samlet tid: Ca. 2 timer 1. Tovholdergruppens introduktion Tid: 10 minutter Tovholdergruppen introducerer øvelsen og fortæller, hvorfor I har besluttet at arbejde med feedback og hvad der skal komme ud af det (se indledningen). Tovholdergruppen fortæller at det handler om følgende fokuspunkter: Hvad er konsekvenserne af vores indsats? Hvordan kan vi/ jeg gøre det bedre? Det handler om at vi sammen er nysgerrige på vores kerneopgave og på måden vi går til den og at vi har et fokus på at arbejde med os selv og hinanden, for at blive bedre. Vi har faglige ambitioner og vi vil noget med hinanden.

2. Gruppedialog Tid: 35 minutter Bed deltagerne om at have en dialog i mindre grupper (4-5 personer i hver gerne opdelt efter hvordan I normalt arbejder sammen i mindre grupper eller teams), hvor I drøfter følgende spørgsmål i 20 minutter: Hvad forstår jeg ved feedback? Hvornår er feedback konstruktivt for mig? Hvornår kammer det over og bliver ukonstruktivt? Hvorfor skal vi give hinanden feedback? Efterfølgende fortæller hver gruppe kort om hvad de har talt om, for at I kan inspirere hinanden og få en fælles forståelse af, hvad der skal til for at overkomme eventuelle barrierer og finde frem til en god feedbackkultur, der fungerer for jer. Dette har I ca. 15 minutter til. 3. Præsentation af værktøj Tid: 15 minutter Tovholdergruppen præsenterer følgende simple feedbackværktøj: Print (og laminer) gerne værktøjet, sådan at alle kan sidde med det og nemt finde det frem igen på et senere tidspunkt.

Gennemgang: Det starter med en fælles situation, hvor den ene part kan gøre en observation, der kalder på feedback. Når parterne sætter sig og har en feedbackdialog, tages der udgangspunkt i denne observation. Derefter beskriver den ene part, hvilken effekt han/ hun oplevede dette have. Til sidst fremfører man sit ønske eller det læringsfokus man har identificeret. 4. Præsentation af positioner og aftaler om feedbacken Tid: 35 minutter Tovholdergruppen fortæller nu om, hvad der er vigtigt at huske på, når man skal give feedback og hvad der er vigtigt at huske på, når man skal modtage feedback og derefter laver alle deltagerne aftaler for hvordan de vil give og modtage feedback i mindre grupper (gerne en 4-5 personer i hver gruppe, og/ eller gerne opdelt efter de grupper og teams I er fordelt i til daglig). At give feedback: Som den der giver feedbacken kan det være godt at huske på de 3 K er:

At modtage feedback: Som den der tager imod feedbacken kan det være godt at huske de 6 F er: Vi kommer ofte til at fornægte, forsvare og forklare, hvilket ikke er givende for dialogen. Vi skal i stedet lytte og tage imod, imens vi holder os den andens gode intention for øje. Efterfølgende kan man så tænke over det der blev præsenteret (fordybe), for forhåbentligt at komme til at forstå hvad der blev sagt og hvorfor, og hvis vi er enige i den modtagne feedback, kan vi så forandre adfærd. Aftaler for feedbacken: Sæt jer sammen i små grupper og tal om hvordan I vil give og modtage feedback (gerne en 4-5 personer i hver gruppe, og/ eller gerne opdelt efter de grupper og teams I er fordelt i til daglig). Tal eksempelvis om følgende punkter: Skal vi alle sammen give hinanden feedback eller skal vi have en feedback-makker? Skal vi give feedback en-til-en eller skal vi gøre det på fælles møder sammen? Må man svare på feedbacken med det samme? Hvordan siger man fra, hvis man ikke er enig i feedbacken? Skal feedbacken være skriftlig eller mundtlig? Hvad skal der være mest af; positiv feedback eller fokus på forbedringer? Er der noget andet vi skal huske? Hvad må vi IKKE gøre?

5. Afrunding og næste skridt Tid: 25 minutter Deltagerne præsenterer på tværs af de små grupper ganske kort (måske bare et punkt eller to), hvad de har aftalt og hvad det næste skridt er for at de kommer i gang med at bruge feedback. Tovholdergruppen samler op, og skriver eventuelt op på en planche, så der på et senere tidspunkt kan samles op på, om grupperne er kommet i gang med at arbejde med feedback.