Slip tanketyranniet og tag fat på livet med ACT v. Cand. Pæd. Pæd. Psych. Mads Trampedach www.madstrampedach.dk Download præsenta@onen fra: hbp://www.madstrampedach.dk/download/
Velkommen Velkommen @l. Kort intro @l dagen i dag 2 @mer med fokus på WORKshop. Øvelse: Gå sammen i grupper på 4. 1. To og to introducer jer for hinanden. 2. Introducer jeres partner for resten af gruppen. 3. Fortæl gruppen om to ak@viteter, du kan foretage på autopilot dvs. Uden at være opmærksom på, hvad du gør, når du gør det. 4. Fortæl gruppen om to ak@viteter, du udfører med mere psykologisk opmærksomhed dvs. Ak@viteter hvor du oplever dig selv som værende mere optaget i nuet.
Hvad er ACT - - - - - - - ACT = acceptance and commitment therapy/training. Teore@sk funderet i adfærdsanalyse (KAT). Baseret på en antagelse om, at mennesker lider. Overordnet formål: at lære færdigheder, der fremmer psykologisk fleksibilitet. Konkret og handlingsorienteret. Oplevelsesorienteret mærk hvad det gør for dig Færdighedsorienteret fra teori OM at køre bil @l at sidde bag rabet. - The single most remarkable fact about human existence is how hard it is for humans to be happy. (Hayes, S., Strosahl, K. & Wilson, K., 1999)
Filsofisk og teore@sk grundlag Grundlaget som informerer ACT: Funk%onel kontekstualisme (Pepper 1942): Adfærd (herunder kogni@on) forklares ud fra den kontekst, den opstår. Herunder personens historie. Fokus på adfærdens funk@on og ikke topografi. Det pragma@ske sandhedskriterie: sandt er, når udsagn og handlinger fører @l de ønskede konsekvenser. Teore%sk grundlag: Rela@onal Frame Theory (RFT); en adfærdsanaly@sk teori baseret på flere års sprog- og kogni@onsforskning (Blackledge 2003, Barnes- Holmes et al. 2004)
3 bølger i kogni@v adfærds terapi 1 bølge: Behaviorisme 2 bølge: De Kogni%ve terapier Camilla Grønlund 2013 Standing on top of giants: 3.Bølge De Kontekstuelle Adfærdsterapier
Fundamentale forskelle på ACT og KT (2. bølge) Symptomreduk%onsmodellen: Ubehagelige tanker og følelser forårsager uhensigtsmæssig adfærd, hvorfor de bliver mål for interven@on og forandring Versus Fleksibilitetsmodellen: Ubehagelige tanker og følelser forårsager ikke uhensigtsmæssig adfærd, hvorfor det ikke er nødvendig at gøre dem @l mål for interven@on og forandring (hvis de ændrer sig, så er det en velkommen bonus!). Konteksten og funk-onen af psykologiske begivenheder (tanker, følelser, fornemmelser) er i centrum mere end fokus på indholdet, gyldigheden/sandheden, intensiteten eller hyppigheden af de psykologiske begivenheder Transdiagnos%sk %lgang %l mental sundhed ikke specifikke modeller for psykopatologi (e.g forskellige modeller for hhv angst, depression m.m) Bygger på %dligere %lgange i CBT, men med andet formål: - - Fx tankeregistrering: de- centrere fra tanker mere end udfordre dem Eksponering: øge fleksibilitet i ens handlinger, når følelserne er stærke mere end reducere den følelsesmæssige intensitet.
Forskellen på ACT og KT Jeg var deprimeret hele dagen i går, fordi jeg tænkte på, at min søster ikke elsker mig. Jeg var deprimeret hele dagen i går, fordi jeg tænkte, at min søster ikke elsker mig. Hvad er beviset på, at denne tanke er sand? Hvad ville det betyde, hvis det var sandt? Kan du fores@lle dig en anden måde at forstå det, som din søster sagde? Hvordan bliver det vig@gt for dig, at alle elsker dig? Hvornår begyndte du at tænke sådan? Hvor længe varede det? Hvad foretog du dig, mens du tænkte sådan? Hvor engageret var du i ak@viteten? Hvad var konsekvensen af at tænke på det? Hvad kunne formålet være? Når løsningen bliver problemet: Måske oplever personen i eksemplet, at de tanker, der er der, har kredset om søsterens manglende kærlighed, har til formål at finde en løsning på problemet, så sorgen og tristheden kan forsvinde.
Hvad gør man i ACT i stedet? Man arbejder ikke på at få tankerne og følelserne @l at forsvinde, selv om de er ubehagelige. Man vil i stedet søge at ændre forholdet @l de nega@ve tanker, som kan være dominerende og en hindring for at udleve livsværdier. Dvs. Man vil spørge: Når du tænker sådan, hvad gør du så? Hvad er formålet med disse handlinger? Hvordan virker det for dig, når du handler sådan?
Er det så unormalt at være unormal? Hvis man tæller alle de mennesker som har været eller er: Deprimerede Alængige Bange /angste Vrede Selv- destruk@ve Fremmedgjorte Bekymrede Tvangsprægede Workaholics Selvbeskadigende Usikre Generte bange for in@mitet Stressede/udbrændte Mangler selv@llid M.M Så er det svært ikke at drage denne måske overraskende konklusion: Lidelse er et grundlæggende karakteris-ka ved den menneskelige eksistens
Øvelse: De 9 grundfølelser Glæde Frygt Vrede Chok Kærlighed Afsky Ked af det Skyld Nysgerrighed
Psykologisk rigiditet Manglende nærvær For@d/Frem@d Oplevelsesmæssig undgåelse/ Uklare værdier Kontrol Fusion Impulsivitet/ Passivitet Selvet som indhold
Psykologisk fleksibilitet Nærvær Accept Værdier Defusion Engageret handling Selvet som kontekst
Psykologisk fleksibilitet Nærvær Accept: Villighed til at opleve det, man oplever herunder uønskede indre oplevelser når det tjener ens personlige værdier Værdier Defusion Engageret handling Selvet som kontekst
Psykologisk fleksibilitet Nærvær Accept Værdier Defusion: Engageret handling At se sine tanker, som det, de er: Tanker (fremfor at blive ét med dine tanker) Selvet som kontekst
Psykologisk fleksibilitet Nærvær: Sænk farten og mød op til øjeblikket. Accept Værdier Defusion Engageret handling Selvet som kontekst
Psykologisk fleksibilitet Nærvær Accept Værdier Defusion Engageret handling Selvet som kontekst: Det transcendente jeg/ observerende jeg
Psykologisk fleksibilitet Nærvær Værdier: Accept Stabile og livsvarrige kilder til positiv forstærkning Hvad skal dit liv stå for? Defusion Engageret handling Selvet som kontekst
Psykologisk fleksibilitet Nærvær Accept værdier Defusion Engageret handling: Selvet som kontekst At handle i overensstemmelse med dine værdier
Essensen af de fleste problems@llinger A. Blive(fanget(i(vanskelige( tanker(eller(erindringer,( kæmpe(med(smertefulde( følelser(eller(fornemmelser( og(leve(i(for9den(eller(i( frem9den( B. Gøre(9ng(der(begrænser( eller(forværrer(livet(i(det( lange(løb( A. Lære(nye(færdigheder(for(at( kunne(håndtere(vanskelige( tanker(og(følelser(mere( effek9vt(og(leve(i(nuet.( B. Klaregøre(værdier,(ops9lle( meningsfulde(mål(og(gøre( 9ng,(der(udvider(og(beriger( livet(i(det(lange(løb.( Kamp(og(lidelse( Et(indholdsrigt,(9lfredss9llende(og( meningsfuldt(liv.(
Øvelse: Problemlisten 1. Lav en liste over de problemer, du har lige nu. 2. Prioriter dem. Det problem, du bruger mest energi på at gruble over/mest energi på at løse lige for @den skal have nummer 1, det næstmest energislugende problem nummer 2, osv. 3. Gå sammen to og to med jeres problemliste og følg guiden på næste side.
Øvelse: Hænder som tanker En af jer læser nedenstående guide mens den anden udfører handlingen: Brug et øjeblik på at lade dig fange af de tanker, som handler om dit problem. Fors@l dig så, at dine hænder er dine tanker. Løn langsom og roligt dine hænder op mod dit ansigt. Bliv ved, ind@l de dækker dine øjne. Brug nu nogle sekunder på at betragte verden omkring dig gennem mellemrummene mellem dine fingre og læg mærke @l, hvordan det påvirker din opfabelse af verden. Hvordan ville det være at gå rundt hele dagen med dine hænder over dine øjne på denne måde? Hvor meget ville det begrænse dig? Hvor meget ville du gå glip af? Hvordan ville det reducere din evne @l at reagere på verden omkring dig? Hvordan er det, at føre en samtale med mig, når du er helt fanget af dine tanker? Prøv nu meget, meget langsomt at sænke dine hænder fra dit ansigt. Enerhånden som afstanden mellem dine hænder og dit ansigt bliver større, skal du lægge mærke @l, hvor meget lebere det er at komme i kontakt med verden omkring dig.
Hvad opdagede du? Hvad blev du bevidst om? Opsamling
Fun@onsanalyse
Funk@onsanalyse Analyserer adfærd i forhold @l de problemer, vi kæmper med. 1. Hvad er dit problem 2. Hvad har du forsøgt at gøre ved det? 3. Hvordan virkede det? I en adfærdsanalyse undersøger man funk@onen af personens og vores egen adfærd i forhold @l dem, vi taler med.er det funk@onelt, det jeg gør? Er det hjælpsomt for vedkommende? På kort sigt? På lang sigt? Fastholder det en uhensigtsmæssig adfærd eller bringer det personen i retning af ny og værdibaseret adfærd? Formål: At afdække kontrolstrategier og strategier @l oplevelsesmæssig undgåelse.
Eksempel på funk@onsanalyse: Undgående Ulla Undgående Ulla undgår noget, der er ubehageligt: Følelser, tanker, situa@oner mv. Eks.: Ener et skænderi med sin kæreste i weekenden bliver Ulla hver dag længe på sit arbejde og kommer sent hjem. Hvad er funk@onen/hvorfor gør hun det? Hun gør det for at undgå at tale om konflikten med sin kæreste, for at undgå at skabe en ny konflikt og for at undgå den ubehagelige stemning På kort sigt: Ubehaget mindskes På lang sigt: Hun øger distancen @l sin kæreste og kommer væk fra det, der er egentlig er vig@gt for hende. (at skabe et godt og åbent parforhold, hvor man kan tale om @ngene)
Eksempel på funk@onsanalyse: Præsterende Peter gør @ng for andres skyld. Præsterende Peter Eks. Peter tager ekstravagter på arbejdet for at imponere sin chef og sine kollegaer. Hvad er funk@onen/hvorfor gør han det? For at undgå at føle sig ikke god nok og imponere andre. På kort sigt: Peter føler sig god nok. På lang sigt: Peter bliver gradvist mere stresset og @lsidesæber alt andet i sit liv for at kunne opretholde et præsterende selvbillede.
Øvelse: Funk@onsanalyse af Det behøver ikke være så svært. Prøv selv: problem Vend nu @lbage @l dit problem fra før. Udfyld funk@onsanalysen (udleveres på kopiark). Hvad opdagede du? Hvad blev du bevidst om?
Hvis kampen for at undgå/kontrollere ikke har virket, hvad skal jeg så?
Accept Tal sammen to og to: 1. Hvad er accept? 2. Hvad gør man, når man accepterer? 3. Hvad kan I hver især bruge det @l i forhold @l jeres problem?
Øvelse: Hvad ville du gøre, hvis Fores@l dig, at du kunne vågne i morgen, og der var sket et mirakel i løbet af naben, som gjorde, at dit problem var løst. Hvordan ville du opdage det? Hvad ville være første tegn på, at det var anderledes? Hvem ville se, at noget var anderledes hos dig? Hvad ville de lægge mærke @l? Du skulle nu ikke længere bruge en stor mængde energi på at løse dit problem. Hvad ville du begynde at gøre i stedet for? Hvad ville du gøre mere af? Hvad ville du gøre mindre af?
Vid, hvad der er vig@gt og gør det! Værdier valgte livsretninger Værdier vs. Mål Barrierer mod handling
Øvelse: hænder som tanker Lagde du mærke til, hvad du ser? Lagde du mærk til, at du kunne lægge mærke til, hvad du tænker? Lagde du mærke til, at du kunne lægge mærke til mere end det?
Diskussion Hvordan er det relevant i forhold @l dit arbejde med mennesker? Hvordan er det relevant i forhold @l dig selv? Hvad kan det bruges @l? Hvad er det ikke anvendeligt @l?
Eksempler fra egen praksis August 2014: 2 piger har ikke været i skole i 6 måneder. Tyveri, stoffer mv. Trussel om rernelse fra hjemmet. De tager ind @l byen og stjæler, har opgivet skolen, spiller hårde, når de er i skole, lyver for mor og far, s@kker af osv. Hvordan får vi dem i gang i skolen igen?
Eksempler fra egen praksis August 2014. En pædagog fra et opholdssted henvender sig @l mig. En af beboerne på opholdsstedet får mig @l at tænde af. Jeg kan ikke være professionel i det, for han er simpelthen så provokerende. Hvad kan pædagogen bruge ACT @l?
Eksempler fra egen praksis Juni 2013. Supervision på en skole i Aalborg. Skolen har fået @lført en elev, der er meget svær at håndtere. Vi havde siden opstart holdt månedlige statusmøder med de professionelle omkring eleven. Møderne bar one præg af frustra@on (forståeligt nok) og lange statusbeskrivelser, der underbyggede den pointe, at det var en vanskelig opgave. Hvad kan ACT bruges @l i denne sammenhæng?
Engageret handling
Hvis du vil vide mere www.madstrampedach.dk der vil blive arrangeret en opfølgende temadag, der vil være særligt målrebet professionelle, der arbejder med ACT i forhold @l samtaler med børn og unge. Hold øje med CFU. www.contextualpsychology.org www.acbsdenmark.dk
Hvor villig er du?