Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF JULIE HØJ THOMSEN, OPERATION DAGSVÆRK Økonomi og politik hænger sammen og der er forskellige bud på hvordan man løser en økonomisk krise og hvordan man skaber økonomisk udvikling i et uland. Teksten gennemgår forskellige økonomiske udviklingsteorier der kan bruges til at se hvilke ideologiske tanker der ligger bag forskellige økonomiske politikker. Liberalistiske udviklingsteorier Centralt for den liberale tankegang omkring ulande og udvikling er at man ser økonomisk vækst som den primære forudsætning for udvikling. Allerede i 1700- tallet fremhævede en af liberalismens første tænkere, Adam Smith, frihandelens betydning for udviklingen i Europa. Og netop frihandel ses af liberale tænkere som en metode til at fremme den økonomiske vækst i ulandene, på samme måde som det er sket i Europa. Adam Smith så i 1700-tallet frihandelen som en fordel fordi den gjorde det muligt for de enkelte lande at specialisere sig i lige netop den produktion de var bedst til. Hermed ville man opnå en mere optimal udnyttelse af de tilgængelige resurser. Denne teori byggede David Ricardo i 1800-tallet videre på med sin teori om handelens komparative fordele. Hovedpunkterne heri er, at to lande altid vil have fordele ved at specialisere sig og handle med hinanden, også hvis det ene land er mere konkurrencedyg- Side 1 af 7
tigt end det andet inden for alle sektorer. I dette tilfælde skal specialiseringen blot finde sted i de sektorer hvor landet er enten mest konkurrencedygtigt eller mindst underlegent. Udviklingsteorier med hovedvægt på kapital Inden for liberale udviklingsteorier kan man skelne mellem tre hovedtyper. I den første type lægger man mest vægt på kapitalen, dvs. investeringer og kapitaldannelse. Målsætningen med disse teorier er at skabe selvforstærkende vækst hvilket primært opnås ved hjælp af en kraftig forøgelse af investeringer i realkapital, dvs. Bygninger, maskiner, fabriksanlæg og infrastruktur. Disse investeringer kan enten finansieres ved at ulandets opsparing øges, og dermed at dets forbrug mindskes, eller ved at ulandet får tilført kapital udefra. Det sidste kan enten forekomme i form af private investeringer, statslig bistand eller lån. Dualismeteorier I den anden type teorier lægger man mere vægt på sammenhængen mellem en dynamisk sektor og en tilbagestående sektor i økonomien, disse teorier kaldes for dualismeteorier. Ved et dualistisk samfund forstår man et samfund der er opdelt i to sektorer en moderne, dynamisk, kapitalistisk industrisektor og en traditionel, tilbagestående landbrugssektor der næsten kun producerer landbrugsvarer til befolkningens eget forbrug. Ifølge W. Arthur Lewis er landbrugssektoren præget af skjult arbejdsløshed hvilket vil sige at arbejdsstyrken godt kan reduceres uden at produktionen falder. Derfor er det muligt at flytte arbejdskraft fra Side 2 af 7
landet til byen uden at landbrugsproduktionen falder. Dette gøres ved at industrisektoren tilbyder en lidt højere løn end den landbrugssektoren kan tilbyde, men den øgede tilgang af arbejdskraft til byerne vil sørge for at lønnen ikke stiger for meget. Derved opstår et overskud til kapitalejeren som bruges til investeringer, der forhåbentlig vil fremme en industrialiseringsproces. Dette vil ifølge Lewis øge produktionen pr. beskæftigede og levestandarden på landet. Det kan dog diskuteres hvor vidt Lewis har ret i at der findes en skjult arbejdsløshed i landbrugssektoren. Udviklingsteorier med hovedvægt på importsubstitution og udenrigshandel Den tredje type af teorier koncentrerer sig især om importsubstitution og udenrigshandel. I modsætning til de foregående teorier hvor man har behandlet udviklingslandet som et lukket samfund, ser man her på betydningen af import og eksport. I disse teorier anbefaler man at ulandet enten opbygger en industri, der kan fremstille de varer, man hidtil har været nødt til at købe i udlandet (importsubstitution), eller at man øger eksporten, så man kan få valuta til import af kapitalgoder og teknologi, som ikke kan produceres i ulandet selv. Af teoretikere inden for denne type teorier kan nævnes Raúl Prebisch og Hans Singer. Disse anbefaler også at ulandet så hurtigt som muligt går fra produktion af råvarer til produktion af industrivarer, altså en form for importsubstitution. Dette skyldes en analyse af priserne på råvarer og industrivarer i perioden 1870-1940, der viser et kraftigt fald i priserne på råvarer i forhold til priserne på industrivarer. Side 3 af 7
Desuden lægges der vægt på vigtigheden af, at ulandene for adgang til de industrialiserede landes markeder og at ulandene opbygger et tæt indbyrdes regionalt samarbejde så deres hjemmemarkeder kan vokse. Marxistiske udviklingsteorier André Gunder Franks metropol satellit - model André Gunder Frank bygger sine teorier på udviklingen i Latinamerika. Han mener at der er en klar årsagssammenhæng mellem at nogle lande er udviklede og at andre er underudviklede. Ifølge Frank har Latinamerika siden det 16. århundrede været kapitalistisk, og dette har skabt underudviklingen i Latinamerika, samtidig med at det har skabt udvikling i Portugal, Spanien, England og USA, som har været i stand til at trække ressourcer ud af Latinamerika. Dette skyldes indre modsætninger i kapitalismen, nemlig at det økonomiske overskud tages af de få, og at det kapitalistiske system polariseres i centrale metropoler og perifere satellitter. Frank tager udgangspunkt i etableringen af et kolonialt forhold mellem to lande, den centrale metropol og den perifere satellit. Metropolen har i kraft af sin monopolstilling inden for en eller flere sektorer magt over satellitten, og kan derfor fratage satellitten økonomisk overskud. Denne magt kan håndhæves ved hjælp af økonomiske, politiske eller militære midler. Dette metropol satellit forhold findes hele vejen ned gennem systemet. Således er satellitlandet selv er en national metropol, der har regionale eller lokale satellitter under sig, som så har enkelte storgods, som igen har de enkelte bønder under sig. Frank viser at udviklingen i periferilandene har været Side 4 af 7
stærkest i de perioder hvor båndene til kolonimagten har været svækket, og omvendt har underudviklingsprocessen været kraftigst når båndene har været stærke. Dette kan skyldes at de underudviklede landes ressourcer er blevet anvendt efter hvad der gavner metropollandene og ikke dem selv. Frank mener ikke man kan udvikle periferilandene ved hjælp af økonomisk vækst inden for en markedsøkonomis rammer. Han betragter derimod en omdannelse af periferilandene til socialistiske samfund og et brud med den centrale metropol som en nødvendighed. Samir Amins produktionssektormodel Ligesom André Gunder Frank tager Samir Amin udgangspunkt i den historiske baggrund for underudviklingen, men blot med udgangspunkt i Afrika i stedet for Latinamerika. I modsætning til Frank tager Amin ikke udgangspunkt i handelsrelationer, men i produktionsforholdende. I stedet for at arbejde med metropol- og satellit-stater, arbejder han med center- og periferi-stater og sammenhængen mellem disse. Hans teorier bygger på en økonomisk model over produktionen med følgende fire sektorer: 1. Eksportproduktion, 2. Produktion af masseforbrugsvarer (defineret som lønarbejdernes forbrug), 3. Produktion af luksusforbrugsvarer (defineret som kapitalejernes forbrug) 4. Produktion af kapitalgoder (dvs. maskiner, bygninger og andre produktionsmidler). Side 5 af 7
I de selvcentrerede lande som Europa, Nordamerika og Japan bruges størstedelen af de økonomiske ressourcer til produktion af masseforbrugsvarer og til produktion af kapitalgoder til fremstillingen af disse varer. Denne produktion kommer altså den brede befolkning til gode og samtidig er der en tæt økonomisk forbindelse mellem udviklingen af de indenlandske sektorer. Udviklingen i industriproduktionen har skabt en større efterspørgsel efter landbrugsvarer, dette har medvirket til specialiseringen og effektiviseringen af landbruget, hvilket igen har skabt en større efterspørgsel efter industrivarer. I periferilandenes økonomi bruges størstedelen af ressourcerne i eksportsektoren og produktionen af luksusvarer. Denne eksportsektor er skabt af borgerskabet i centeret fordi disse herved kan sikre sig varer til lavere omkostninger pga. den væsentligt lavere arbejdsløn i periferilandene. Derfor får virkningerne af sammenhængen mellem masseforbrugsproduktionen og kapitalgodeproduktionen ikke mulighed for at udvikle sig, sådan som det er sket i i-landene. I periferien er der ingen eller kun ringe forbindelse mellem de indenlandske sektorer. De dynamiske sektorer er styret af eliten i centeret i samarbejde med den lokale overklasse i periferien, der nyder godt af situationen med de lave lønninger. Periferien er således fanget i en situation af vækst uden virkning. Ifølge Amin skyldes denne vækst uden virkning og underudviklingen periferiens inddragelse i det kapitalistiske system. Han er derfor enig med Frank i at overgang til et socialistisk samfund er nødvendigt. Han mener dog ikke det er realistisk at et land kan klare sig ved isoleret at gå over til et sociali- Side 6 af 7
stisk samfund. Derfor mener han at en region af periferilande må gøre det i fællesskab og samtidig øge deres fælles samhandel. På denne måde vil periferilandene kunne frigøre sig fra centeret. Det ulige bytte Arghiri Emmanuel beskæftiger sig ligesom David Ricardo med frihandel og dens konsekvenser, men i modsætning til Ricardo mener Emmanuel ikke at der altid er tale om en gevinst ved handel mellem nationer. Ifølge Emmanuel sker der en konstant overførsel af værdi fra ulande til i-lande. Dette sker på grund af de lave lønninger i ulandene, der gør det muligt for i- landene at købe varer til en langt lavere pris end den egentlige værdi. I marxistisk opfattelse bør to ens varer have den samme værdi hvis de er fremstillet med samme mængde arbejdskraft, samme effektivitet og samme type produktionsteknik. Men dette er ikke tilfældet, og derfor sker det såkaldte ulige bytte, hvor i- landene kan købe varer i ulandene til en lavere pris end de selv vil kunne producerer dem for. Hermed sætter Emmanuel sit fokus på forskelle mellem rige og fattige nationer, og hvordan frihandel kan medfører en vedvarende værdioverførsel fra fattige til rige lande. Kilde: Jens Torp, Mellemfolkeligt samvirke 1977: Økonomiske udviklingsteorier for u-lande Side 7 af 7