Dagsordenspunkter med bilag Indhold 1.2 Referat...2 Bilag 1: Referat rådmandsmøde 181115...2 1.3 Udtalelse vedr. Byrum...6 Bilag 1: Indstilling om Byrum...6 Bilag 2: Udtalelse vedr byrum...9 Bilag 3: Det inkludrende byliv...14 Bilag 4: Mulighedsstudie ved Klostertorvet...31 2.1 Orientering om udvalgsmøder...41 Bilag 1: Kommenteret dagsorden til mødet i Beskæftigelsesudvalget uge 48...41 Bilag 2: Dagsorden til møde i Socialudvalget 26. november 2015...45 2.4 Bordrunden...49 Bilag 1: Bordrunden...49
Sociale Forhold og Beskæftigelse Administrative Servicecentre Organisation og Ledelse Referat Rådmandsmøde 18-11-2015 09:00 18-11-2015 11:00 Dato: Tid: Sted: Deltagere: 18. november 2015 09:00-11:00 Rådmandens kontor, Rådhuset Erik Kaastrup-Hansen (EKH) Vibeke Jensen (VJ) Lotte Henriksen (LH) Bjarne Høyer Andresen (BHA) Jeanette L. Hoppe (JLH) Thomas Medom (TM) Mia Brix Jensen (referent) Afbud: Fraværende: Bemærk: 1 Til godkendelse 1.1 Dagsorden Dagsorden blev godkendt. 1.2 Referat LH bemærkede, at - som det fremgår af punkt 1.4. på dagens dagsorden - er det kun den store model vedr sverigesmodellen, der lægges frem. VJ orienterede om at status på praktikpladskampagnen er på vej. Med disse bemærkninger blev referatet godkendt. 1.3 Indstilling om 18-støtte til Veteranhjem Aarhus Veteranhjem Midtjylland Aarhus har fremsendt en 18 ansøgning udenfor almindelig uddelingsrunde. Indstilling om, at der ydes 75.000 kr. i engangstilskud fra 18-puljen i 2015 til Veteranhjem Aarhus uddannelse af frivillige. TM bemærkede at det er fornuftigt. TM ønsker at der kommunikeres om tildelingen. JLH bemærkede at håndbogen er meget omfattende. Med disse bemærkninger blev indstillingen godkendt. SOC følger op. (O&L følger op i forhold til kommunikationen).
1.4 Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn Byrådet har besluttet af der skal ske afprøvning af en sverigesmodel på handicapområdet for børn. Der er udarbejdet en byrådsindstilling om en konkret model for denne afprøvning. Modellen bliver etableret under navnet Tættere på familien. Afprøvningen af modellen vil blive gennemført som et treårigt pilotprojekt og omfatte såvel Handicapcentret for Børn (HCB), Familie Børn og Unges (FBU) udførerområde samt relevante dele af Børn og Unge (MBU). Indstilling om, at rådmanden godkender at byrådsindstillingen fremsendelse til Magistraten. Byrådsindstillingen blev drøftet. TM bemærkede, at det er en bekymring hvis alle midlerne går fra foranstaltningsbudgettet. Betoningen skal være anderledes, særligt hvis der er andre muligheder samt at der muligvis er brug for færre midler det første år. EKH bemærker, at der skal tilføjes en bemærkning om at satspuljen er en muligfinansieringskilde. LH orienterede om, at MBU er orienteret om indstillingerne og de konsekvenserne for deres område. Beslutning om at: Betragtningerne om forandringsteorien skal fremgå af et bilag. Det skal fremgå som et tydeligt opmærksomhedspunkt, at Sverigsmodellen tidligere kun er afprøvet på anbringelsesområdet. TM ønsker, at byrådet skal tage stilling til, hvor stor en model der skal igangsættes. Muligheden for en mindre business case/model skal fremgå Til intern brug skal der formulere effektmål inden modellen igangsættes. TM ønsker at godkende den reviderede byrådsindstilling elektronisk. Med disse bemærkninger blev indstillingen godkendt. 2 Til drøftelse 2.1 Beskæftigelsespolitik 2016 til drøftelse På baggrund af input fra rådmandens besøg hos de politiske udvalg i oktober 2015 foreligger der nu et revideret forslag til Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og plan, som skal i Byrådet den 16. december 2015. Indstilling om, at forslaget til Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og plan drøftes med henblik på politisk behandling i Byrådet den 16. december 2015. VJ orienterede om processen. Politikken dagsordensættes på beskæftigelsesudvalget i næste uge. TM roste dokumentet og de tilføjelser og ændringer der er foretaget på baggrund af rundturen til de politiske udvalg. TM bemærkede, at politikken er blevet for omfattende, omfanget skal derfor beskæres. Detaljebeskrivelser blandt andet af hvordan forvaltningen varetager opgaven skal reduceres. Politikkens navn skal ændres til Flere i job. Drøftelse af mulige politiske diskussioner. O&L sender emner til talen i byrådet. Med disse bemærkninger blev indstillingen godkendt. 3 Til orientering 3.1 Afbrudsrapport til orientering Side 2
Rapporten over afbrud fra ungdomsuddannelserne i skoleåret 2014/2015. Afbrudsrapporten er udarbejdet af UU Aarhus-Samsø. Rapporten beskæftiger sig med de 15 24-årige bosat i Aarhus Kommune, der afbrød en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden ungdomsuddannelse i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015. Indstilling om, at Rådmanden tager rapport og status på indsatsen til efterretning. Endvidere indstilling om at det drøftes hvorvidt der skal udsendes en pressemeddelelse. Rapportens indhold blev drøftet. TM ønsker, at der kommunikeres om den positive udvikling i rapporten. VJ bemærkede, at kommunikationen kan kombineres med den positive udvikling fra Aarhus Tech. Med disse bemærkninger tog rådmanden orienteringen til efterretning (O&L kontakter Aarhus Tech for information og følger op med en historie om erhvervsskolereformen). 3.2 Orientering fra Magistraten TM orienterede om drøftelsen med de faglige organisationer. Kort drøftelse af hvordan MED-systemet bedst kommer i spil i forhold til arbejdet med de nye medarbejder og lederroller. TM bemærkede, at der er et informationshul, fordi rådmændene ikke længere deltager i HMU. Der skal etableres en ny form, der åbner op for at medarbejderne får mulighed for at drøfte emner med rådmændene. Borgmesterens Afdeling vender tilbage herom. TM ønsker at deltage i et HMU-møde snart. (O&L følger op). 3.3 Orientering om udvalgsmøder EKH orienterede om afbud til udvalgsmøderne d. 26. november 2015. Beslutning om at gentage hovedoverskrifterne fra det kommende besparelseskatalog samt mulige knaster på begge udvalgsmøder. Besparelseskataloget skal dagsordensættes på udvalgsmøderne. LH orienterede om at socialudvalgets dialog med Udsatterådet og Frivilligrådet dagsordensættes i det nye år. LH orienterede om muligt foretræde for udvalget. VJ orienterede om beskæftigelsesudvalget, herunder drøftelse af IT-området, udvalgstur mv. Rådmanden tog orienteringerne til efterretning. 3.4 Informationspakke Ikke relevant denne gang. 3.5 Bordrunden EKH orienterede om: Et kommende møde med Bent Hansen, Region Midtjylland. Mulige emner blev drøftet. (SOC skal tage initiativ til en dagsorden, som skal sendes til Region Midtjylland fredag SOC følge op). Et kommende møde med VIA. Der arbejdes på en afklaring af emner til mødet, herunder didaktikker og hvilke flader har vi og hvilke har vi ikke. Grunduddannelse og i forhold til efter- og videreuddannelse. Der udarbejdes en rådmandsindstilling herom (O&L bestiller). Side 3
At der er behov for at orientere om konferencen om antiradikaliseringskonferencen i forhold til det rent praktiske og i forhold til medarbejder og ledere generelt, DGI, Spanien mv. Henrik Slott Nielsen bedes udarbejde en liste over hvem det er relevant at informere. Natasha Mannemar Jensen er kontaktpersonen i forhold til om politiet skal være afsender på informationsmaterialet. Beslutning om et brev til relevante modtagere samt en nyhed på intra og mail til de relevante ledere. Informationen skal ud hurtigst mulig. (BBB og SOC følger op i fællesskab). TM orienterede om Et frokostmøde med den amerikanske ambassadør Rufus Gifford fredag d. 20. november. TM efterspørger mulige emner (BEF og SOC følger op). At han ønsker indspark til aftalen på asylområdet. Haster. (VJ følger op). Et møde med boligforeningen i Rosenhøj sammen med borgmesteren d. 26. november 2015. TM beder om materiale til forberedelsen, herunder status på hvilke initiativer MSB har i området samt strategiske positioner i området. VJ orienterede om en ansøgning om medfinansiering af et projekt i Rosenhøj. Ansøgningen skal indgå i materialet. (BBB koordinere bidraget. O&L sender bestilling). Et møde med biskoppen. Beder om bidrag til hvordan de frivillige i kirken kan inddrages i det sociale arbejde. (O&L sender bestilling). Om midtvejsdebat. Beskæftigelsestal og prognoser inkl. flygtninge og aarhus-data svarende til historien i Agenda skal sendes til TM (BEF følger op. Frist mandag d. 23. november kl. 12). JLH orienterede om konsekvensen af at udviklingspolitikken er opsagt. TM ønsker en opdatering på beslutningsgrundlaget for at udviklingspolitikken er opsagt (O&L følger op). BHA orienterede om status på privat indkvartering af flygtninge. Der vil snart sendes et brev til dem som har meldt sig om mulighederne for at revurdere deres ønsker. TM beder om at alle de flygtninge, der er privatindkvarteret får tilbud om at mødes med pressen. (BBB følger op) VJ orienterede om: at seniorklubben gerne vil have besøg af TM. (BMJ finder en dato sammen med BEF) rehabiliteringsteamet og samarbejdet med MSO. Dagsordensættes på næste rådmandsmøde. (EKH følger op.) Side 4
Indstilling Til Rådmanden Fra Fællessekretariatet Økonomi Dato 23. november 2015 Udtalelse vedr. Byrum 1. Resume Den socialdemokratiske og Konservative Byrådsgruppe fremsatte i november 2013 forslag om at gentænke byrummet bl.a. på baggrund af problemerne omkring Klostertorv. Der har efterfølgende været gennemført en møderække om dette med Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø som tovholder. Arbejdet har resulteret i vedlagte udtalelse og et konkret projekt for Klostertorv. Udover at MSB selvfølgelig har en opgave omkring Klostertorv, har MSB s bidrag til arbejdet mestendels været at få de øvrige afdelingers tanker sporet ind på mere åbning af Byens Rum mht. etnicitet, mangfoldighed og større grad af tolerance. 2. Beslutningspunkter At 1) Vedlagte udtalelse godkendes og tilbagesendes til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med henblik på Byrådsbehandling At 2) Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø fremover styrker samarbejdet omkring planlægning og indsatser vedr. byens pladser og torve. Udtalelse vedr. Byrum side 1 af 3
At 3) Der tages stilling til finansieringen af MSBs bidrag på 0.6 mio. kr. 3. Effekt Det er målsætningen at skabe en by for alle herunder gøre byens rum og parker tilgængelige for alle. Dette forudsætter en forstærket planlægning af byrummenes udformning og placering af kommunale tilbud samt koordinering af det opsøgende sociale arbejde. Samtidig bør det tilstræbes at alle byens rum og dens brugere i højere grad end i dag, er åbne overfor etnicitet, mangfoldighed og tolerance overfor udsatte grupper. Ex. kunne flere af de positive projekter i Bazar Vest også bredes ud til Bispetorv, Frederiksbjerg Torv eller i Bindesbøll-Byen 4. Ressourcer Projektet har et samlet budget på 1,6 mio. kr., hvoraf MTM betaler 1 mio. kr. og MSB 0,6 mio. kr. Midlerne målrettes i første omgang indsatsen omkring Klostertorv. Bjarne Høyer Andresen Økonomichef Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Udtalelse vedr. byrum Det inkluderende byrum Mulighedsstudie ved Klostertorv. Fællesstabe Tlf.: 89 40 20 00 E-post: okonomi@msb.aarhus.dk Lix: Klik her for at angive tekst. Sagsbehandler: Henrik Slott Nielsen Tlf.: 87 13 41 35 Udtalelse vedr. Byrum side 2 af 3
E-post: hsni@aarhus.dk Udtalelse vedr. Byrum side 3 af 3
Udtalelse xx. november 2015 Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse vedrørende forslag til byrådsbeslutning fra den socialdemokratiske Byrådsgruppe og byrådsgruppen for Det Konservative Folkeparti om at gentænke byrummet 1. Konklusion Den socialdemokratiske Byrådsgruppe og byrådsgruppen for Det Konservative Folkeparti stillede i november 2013 forslag om at, Kultur og Borgerservice, Sociale Forhold og Beskæftigelse og Teknik og Miljø i samarbejde med politiet afdækker mulighederne for at finde et alternativt opholdssted for en gruppe af mennesker, som i perioder opholder sig i byen. På daværende tidspunkt var det omkring Klostertorvet. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 51 57 50 75 E-mail: post@mtm.aarhus.dk Direkte e-mail: hsto@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 13/048617-3 Sagsbehandler: Hanne Storvang Sociale Forhold og Beskæftigelse blev opfordret til at skærpe den socialpolitiske indsats over for gruppen af borgere, som er udfordret af massive sociale problemer. Teknik og Miljø og Sociale Forhold og Beskæftigelse har efterfølgende arbejdet videre med problemstillingerne omkring Klostertorv. Den socialpolitiske indsats er øget. Derudover er der i samarbejde med SLA arkitekterne udarbejdet et idekatalog over byrumsstrategier for inkluderende byliv. Området omkring Klostertorvet er en del af en større byrumszone, der indeholder forskellige delprojekter. Som eksempel kan nævnes udviklingen af en grøn forbindelseslinje langs Vestergade fra Store Torv/Lille Torv til det omdannede Ceres-område, en kollektiv trafikkorridor Emil Vetts Passage/Klosterport samt et cykelbyprojekt med en forbedret indre cykelring ad blandt andet Klostergade.
Teknik og Miljø og Sociale Forhold og Beskæftigelse anbefaler, at Teknik og Miljø, med afsæt i det gennemførte forarbejde, arbejder videre med den fysiske del af byrumsudviklingen som en del af projektet for en større byrumszone omkring Klostertorvet. xx. november 2015 Side 2 af 5 Projektet har til formål at skabe et mere helhedsorienteret perspektiv (360 grader) på udviklingen af byens rum - med særligt fokus på liveability og fremkommelighed. I den forbindelse er inklusion af udsatte grupper et væsentligt aspekt. En lang række private og offentlige interessenter i området bliver inddraget i dette. Det gælder for eksempel repræsentanter fra Vestergadeforeningen, Østjyllands Politi, Vor Frue Kloster, næringslivet i området og Cykelby Aarhus. Erfaringerne fra processen skal bruges i det videre byrumsudviklingsarbejde i andre centrale byrum, hvor der på samme måde er behov for et særligt fokus på respektfuld og intelligent inklusion af udsatte grupper. Som eksempel kan den videre udvikling af Godsbanen og den sydlige del af de bynære havnearealer i Jægergårdsgadeområdet nævnes. Den intensiverede socialpolitiske indsats, som Sociale Forhold og Beskæftigelse har iværksat, anbefales videreført og udviklet. 2. Indhold Der er, blandt andet på baggrund af det politiske forslag, iværksat følgende initiativer: Klostertorv Den socialpolitiske indsats er skærpet. I løbet af forsommeren 2014 lykkedes det at få normaliseret forholdene på Klostertorv. Det er lykkedes at sprede gruppen af brugere ved hjælp af etableringen af det grønlandske værested Naapiffik i Spanien 61 og via den massive indsats fra de opsøgende medarbejdere, Kirkens Korshær og Østjyllands Politi. Kirkens Korshær kører dagligt fra Nørre Alle via Klostertorv og Vor Frue Kirkeplads til Spanien 61, hvor der serveres morgenmad. Dette er et led i arbejdet for at motivere, især den grønlandske brugergruppe, til at opholde sig i Spanien i stedet for på Klostertorv. Der er flere ønsker i forhold til at indrette Vor Frue Kirkeplads på anden vis. Sager der Samler, Vestergadeforeningen og andre relevante interessenter anbefales inddraget specifikt i denne proces.
Klostertorv tiltrækker stadig en gruppe af udsatte borgere. På kort sigt vil der blive etableret et pissoir/missoir. Derudover vil der blive etableret et overdække, som kan fungere som alternativ til ophold i busskurene. xx. november 2015 Side 3 af 5 På længere sigt er det ambitionen at inddrage brugerne af torvet, sådan at de kan være med til at udvikle og drive området. Der er gode erfaringer fra Enghave Plads i København i forhold til f.eks. at inkludere udsatte borgere i byrummet og til at tilskynde brugerne til at vedligeholde området. Tiltagene sættes i gang ved tiltrædelse af byrådsindstillingen. Helt overordnet er det Sociale Forhold og Beskæftigelses opfattelse, at områdets udfordringer ikke løses inden for rammerne af Klostertorv alene. For at sikre plads til og inklusion af udsatte borgere i byrummet, kræver det et bredere og styrket fokus på denne gruppe i den almindelige byplanlægning. På baggrund af de gode erfaringer fra det tværmagistratslige samarbejde omkring Klostertorv understreges fordelene ved og nødvendigheden af, at der også fremadrettet foregår et tæt samarbejde mellem magistratsdelingerne. Det gælder både i forhold til udarbejdelsen af lokalplaner og i forhold til den generelle udvikling af byen og byens rum. Erfaringerne fra processen skal således bruges i det videre byrumsudviklingsarbejde i andre centrale byrum, hvor der på samme måde er behov for et særligt fokus på respektfuld og intelligent inklusion af udsatte grupper. Som eksempel kan den videre udvikling af Godsbanen og den sydlige del af de bynære havnearealer i Jægergårdsgadeområdet nævnes. Den intensiverede socialpolitiske indsats, som Sociale Forhold og Beskæftigelse har iværksat, anbefales ligeledes videreført og udviklet. Byrumsfaglige tiltag Teknik og Miljø og Sociale Forhold og Beskæftigelse har efter aftale med Kultur og Borgerservice nedsat en tværmagistratslig arbejdsgruppe, der har undersøgt mulighederne for at gribe fat om udfordringerne med misbrugere på Klostertorvet via byrumsfaglige tiltag. Arbejdsgruppen har i samarbejde med SLA arkitekter arbejdet med byrumsstrategier for inkluderende byliv. Der er konkret iværksat følgende midlertidige tiltag: Der er opsat et midlertidigt byggepladshegn ved Klosteret for at forhindre, at klosterets beboere generes af de grupper, som opholder sig i området. Der er etableret kontakt og samarbejde med Klosteret samt udarbejdet et forslag til en fremtidig indretning af området langs Klosterport. Dette forslag kan let implementeres så
byggepladshegnet kan fjernes. I forslaget er der indregnet og accepteret en egenfinansiering fra Klosteret. xx. november 2015 Side 4 af 5 Med udgangspunkt i vidensgrundlaget fra forarbejdet foreslås det, at igangsætte en treledet proces. 1. Fase 1: Først afdækkes de aktuelle problemstillinger i en bred inddragelse af interessenter i området. 2. Fase 2: Skitseprojekt for, hvordan problemstillingen håndteres. 3. Fase 3: Anbefaling af løsning til implementering i etaper i takt med finansiering er på plads. Illustreret således: Afdækning af problemstilling Inddragelsesproces med interessenter fra Klostergadeområdet Hvordan kan problemstilling håndteres Skitseprojekt Anbefaling til løsning Faseopdelt byrumsomdannelse med tilhørende økonomi Interessentinddragelsen i fase 1 dækker bl.a. repræsentanter fra Vestergadeforeningen, Østjyllands Politi, Vor Frue Kloster, næringslivet i området, de socialt udsatte grupper samt repræsentanter fra forskellige del af Teknik og Miljø og fra Sociale Forhold og Beskæftigelse. Input fra inddragelsesfasen danner grundlag for skitseprojektet for gentænkningen af byrummet omkring Klostertorvet. Det forventes, at der ligger en anbefaling til byrumsomdannelsen ca. 6 måneder efter byrådets vedtagelse af udtalelsen. Fokusområdet fremgår af bilag 3. Økonomi Teknik og Miljø har mulighed for at omprioritere midler fra andre projekter, så der er et budget på 1. mio. kr. til inddragelsesfase, detailprojektering samt fysiske arbejder. Sociale Forhold og Beskæftigelse bidrager med 600.000 kr. så der er et samlet budget på 1,6 mio. kr.
Det anslås, at procesomkostninger, detailprojektering og tilsyn beløber sig til ca. 250.000 kr. mens det resterende beløb på 1.250.000 mio. kr. kan anvendes på konkrete arbejder. xx. november 2015 Side 5 af 5 Det er intensionen, at det i dialogfasen med interessenter i området ligeledes undersøges, hvorvidt private interesser kan bidrage med finansiering af dele af projektet. Ligesom muligheden for støtte fra fonde vil blive undersøgt. Samlet vil der blive udarbejdet forslag til finansiering af de enkelte etaper af byrumsomdannelse som udkomme den kommende proces, herunder også eventuelle bidrag fra eksterne bidragsydere. Projektledelsen forankres i Center for Byens Anvendelse, Teknik og Miljø med inddragelse af Sociale Forhold og Beskæftigelse samt stadsarkitekten. Thomas Medom Kristian Würtz / / Erik Kaastrup-Hansen Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Det inkluderende Byliv Fra forundersøgelse til byrumsstrategi og Vor Frue Kirkeplads (Sociale Forhold og Beskæftigelse, Teknik og Miljø samt SLA landskab og planlægning) Bilag 2: Mulighedsstudie af Klostertorvet (SLA arkitekter og planlægning) Bilag 3: Oversigtskort over fokusområdet ved Klostertorvet
DET INKLUDERENDE BYLIV Fra forundersøgelse til byrumsstrategi og Vor Frue Kirkeplads Udarbejdet af Magistratsafdelingerne for Sociale forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø SLA landskab og planlægning p. 1/17
INDLEDNING I en storby tiltrækker parker, offentligt tilgængelige haver og torve de mange forskellige befolkningsgrupper, som bor og færdes i byen. I tætte byområder støder forskellige persongrupper og forskellige livsstile på hinanden. Klostertorvet i Aarhus Midtby er eksempel på et tæt og komplekst sted, som skal rumme mange forskellige livsstile, interesser og aktiviteter. Klostertorvet rummer et levende forretnings- og butiksliv, der tiltrækker man-ge forskellige mennesker, samtidig med at torvet er et trafikalt knudepunkt. I opgangene omkring Klostertorvet bor enlige og familier, og klosteret er, som nabo til torvet, hjem for ældre medborgere. Endvidere har forskellige grupper af hjemløse, misbrugere og andre udsatte grupper, gennem en længere periode, brugt Klostertorvet som samlingssted. Sammenlagt har der her udviklet sig et broget hverdagsliv på et relativt lille område, der udover Klostertorvet også omfatter Frue Kirkeplads. Det går ikke altid stille for sig. Især har de hjemløse, misbrugerne og andre udsattes tilstedeværelse på torvet skabt utryghed og negativ opmærksomhed, som har udmøntet sig i klager fra beboere og forretningsdrivende og i stor op-mærksomhed fra pressens side. BAGGRUND Byrådet besluttede d. xx, efter forslag fra S og C, at lade Klostertorvet være forsøgsområde for en gentænkning af byens rum og undersøge muligheder for at skabe forhold på torvet, som giver plads til alle. Forundersøgelsen skulle skabe en bedre forståelse af byrummet som socialt og kulturelt rum. MTM og MSB har afholdt en række møder, hvor man har diskuteret, hvordan byrummet kunne gentænkes med henblik på at implementere: Aarhus en by for alle. Kortlægning og gentænkning af indretning af Klostertorvet skulle danne rammen for et pilotprojekt i et samarbejde på tværs omkring fremadrettet byrumsplanlægning i Aarhus. I et samarbejde mellem MSB og MTM skulle Socialforvaltningens viden og kompetencer tænkes ind i både forundersøgelsen og i principperne for et eventuelt senere udviklingsprojekt og fremadrettet i overordnede samarbejdsformer omkring udsatte borgere. p. 2/17
PROBLEMSTILLINGER Baggrunden for forslaget til Byrådet udsprang af de problemer, som kunne iagttages i området på og omkring Klostertorvet og som kulminerede i løbet af sommeren og hen over efteråret 2013. Klostertorvet blev over en længere periode samlingssted for en lang række udsatte mennesker bl.a. hjemløse og misbrugere, mennesker af østeuropæisk og grønlandsk herkomst, som havde en adfærd, som var til gene for beboere og forretningsdrivende i området. Dette medførte en lang række klager over uro og uorden forårsaget af de udsatte. Socialforvaltningens medarbejdere, Østjyllands Politi og de frivillige organisationer oplevede tiltagende udfordringer med udsatte mennesker på Klostertorvet. Der blev afholdt flere samarbejdsmøder og møder med berørte beboere og forretningsdrivende. For at afhjælpe situationen besluttede Socialforvaltnin-gen i foråret 2013, i samarbejde med Østjyllands Politi og Kirkens Korshær og bl.a. Kofoeds Skole og Det Grønlandske Hus, at etablere et særligt væ-rested i Spanien nr. 61 for gruppen af udsatte grønlændere. Det har i mange år været svært at rumme udsatte mennesker i Aarhus midt-by. I tidens løb har udsatte opholdt sig forskellige steder i midtbyen: omkring Agnete og Havmanden, på Store Torv, Tangkrogen, i Mølleparken og senest på Klostertorv. Efter renovering og ændring af Mølleparken er der ikke længere plads til udsatte mennesker i Mølleparken. Samtidig har den politimæssige indsats i forhold til at fjerne misbrugere og hashhandel fra Mølleparken flyttet udfor-dringerne til andre steder i byen i første omgang til området omkring Klostertorv. Det er vigtigt at undgå, at udsatte mennesker flyttes rundt i byen, og at arbejde i retning af, at alle befolkningsgrupper kan rummes i byen, og at Aarhus bliver en by, hvor der er plads til alle. p. 3/17
KOMPLEKSITETEN PÅ OG OMKRING KLOSTERTORVET I kommissoriet for opgaven blev Klostertorvet peget på som forsøgsområ-de/pilotprojekt i forhold til at gentænke byens rum og undersøge muligheder for at skabe forhold, som giver plads til alle. I forbindelse med kortlægning og analyse af torvet er det blevet endnu tydeligere, at Klostertorvet er et uhyre komplekst område, og der er mange forskellige interessenter og mange hensyn at tage. Torvet er et trafikalt knudepunkt i dag- og aftentimerne med mange busser, fodgængere og cyklister. Også om natten færdes mange mennesker på Klostertorvet. Der ligger flere barer, caféer og andre gå-i-byen steder ved Klostertorvet, og mange unge mennesker færdes på torvet for at tage en natbus eller en taxa hjem efter en tur i byen. I området ligger endvidere flere værksteder, et danseteater, mange mindre butikker og flere restauranter og caféer med ude-servering og underholdning om sommeren. Klosteret på torvet er beboet af ældre mennesker og i opgangene i området bor såvel enlige som familier med børn. Der findes også flere tilbud til udsatte i området. Kirkens Korshærs Døgnåbne Værested og stofindtagelsesrummet ligger i området sammen med Frelsens Hær og Pinsekirkens værested. Kirkens Korshær er endvidere i gang med at etablere en afskærmet terrasse i forbindelse med Det Døgnåbne Værested. Kommunens opsøgende medarbejdere færdes i området på alle hverdage i dagtimerne og to gange ugentligt også i om aftenen. p. 4/17
FORUNDERSØGELSE Det overordnede formål med denne forundersøgelse og kommissoriet for den, med Klostertorvet som eksempel, er at skabe en bedre forståelse af byrummet, som socialt og kulturelt rum. Kommissoriet Plads til socialt udsatte i bylivet og byrumsudviklingen, en forundersøgelse. Alle byer, og især større byer som Aarhus, har løbende udfordringer i relati-on til at bygge inklusion ind i bylivet. Bylivet vil her sige det liv der udfolder sig på byens gader, stræder, torve og pladser. Disse offentlige rum inviterer til at forbipasserende slår sig ned for kortere eller længere tid. De appellerer til forskellige mennesker, som pludselig vil opleve, at også andre end de er vant til befinder sig indenfor syns - og hørevidde. Projekt Klostertorvet er et fælles projekt for MSB og MTM, som har til formål at undersøge hvorvidt der er mulighed for at skabe forhold på Klostertorvet som muliggør det inklusive byliv, der også imødekommer de udsattes behov. Projektet skal endvidere ses som et pilotprojekt for fremadrettet byrumsplanlægning i Aarhus. Konkret vil det sige, at der samarbejdes på tværs og tænkes helhedsorienteret, så socialforvaltningens viden og kompetencer tænkes ind i både forundersøgelsen og i principperne for et evt. senere udviklingsprojekt. Endelig bør også mulighederne for at tænke samarbejdsformer med de voksne udsatte overvejes. Byrum og byliv Aarhus Kommune udgav i april 2012 en kortlægning med den ovenfor refe-rede titel og undertitlen: Byrumsatlas og anvendelsesmuligheder. Byrumsatlasset er tænkt som det fælles grundlag for diskussionen om byens rum et arbejdsredskab, som skal være det koordinerende led mellem de af kommunens forvaltninger, der arbejder med byens rum. Atlasset giver et, i en dansk sammenhæng, sjældent overblik over torve, pladser, parker og andre byrum, der tilsammen danner byens struktur. Frue Kirkeplads Klostertorvet Lille Torv Pustervig Store Torv Mathilde Fibigers Have Bispetorvet De klassiske byrum I et øjebliksbillede af den ældste og mest centrale del af Aarhus danner Bispetorvet, Store Torv/Lille Torv og Frue Kirkeplads et fint forløb af rum med Klostertorvet, Pustervig Torv og Mathilde Fibigers Have som mindre, sluttede rum i området. Torvene er de klassiske byens rum med Store Torv/Lille Torv og Bispetorvet som de største og mest centrale og betydende. Samtlige de nævnte torve danner enten overgang til eller er beliggende i det populære Latinerkvarter, hvor detailhandel og caféliv er dominerende. p. 5/17
FORUNDERSØGELSE Frue Kirkeplads En husrække langs Vestergade indrammede oprindeligt arealet foran kirken. Vestergade har været ubrudt, og Vor Frue Kirke og klosteranlægget har været mindre synlige end de er i dag, set fra Vestergade. Kirken stammer fra 1100-tallet og Vestergade er en af de ældste indfaldsveje til Aarhus. Kirken og Klosteret er et markant bygningskompleks, som mod nord af-grænser Frue Kirkeplads, der trods sit stramme anlæg med buske og fliser og sammen med et større græsareal, opleves som det stille sted med mulighed for ophold og refleksion. Klostertorvet Klostertorvet er af nyere dato området var tidligere bebygget med en strygejernsformet bebyggelse. I dag er Klostertorvet et velproportioneret mindre torv, indrettet med et forhøjet plateau, der udnyttes til forskellige musikarrangementer o.l. Træer, bænke langs begge sider af plateauet og de mange cafeer giver indtryk af tid til en rolig rekreativ stund. Vejledende retningslinjer Bortset fra forslag til rent fysiske ændringer af Klostertorvet og de tilstødende områder: Frue Kirkeplads etc., er det et vigtigt formål med forundersøgelsen at få formuleret nogle praktiske anvisninger til, hvordan sociale og medborgerskabende aspekter fremover kan indtænkes i planer og projekter, når byens rum skal udvikles og omlægges. Sørg altid for - at projektgruppen får en bred sammensætning. Skal efterfølgende defineres nærmere! - at der sættes tid af til samarbejde med borgere o.a. Der lægges op til en proces for et samarbejde med Sager Der Samler, Vestergade-forening og andre aktører. - at tage udgangspunkt i byrummets typologi (se Byrumsatlas) - at have styr på præmisserne de økonomiske, tidsmæssige, politi-ske o.a. - undersøge mulighederne for at afprøve indretninger for midlertidig anvendelse. DemokraCity har udviklet et begreb, der hedder dialog-redskaber, forstået som midlertidige tiltag, der kan bidrage til at få sparket en proces og/ eller en diskussion om stedets fremtid i gang. p. 6/17
FORUNDERSØGELSE Konkluderende bemærkninger Som det fremgår af kommissoriet for denne forundersøgelse, er det ikke et formål i sig selv, at realisere de muligheder der er, for at gøre Klostertorvet til et inkluderende byrum. Men processuelt vil mulighederne blive beskrevet generelt. Og det siger sig selv, at med den bylivshistorie, der har været for Klostertorvet, vil der være en klar forventning om, at forundersøgelsen anviser konkrete løsninger til, hvordan oplevede gener kan fjernes eller i det mindste reduceres. Ikke mindst for Klosterets beboere. Derfor vil konklusionen blive opdelt i en beskrivelse på tre etaper, der indholds- og tidsmæssigt vil variere. Etape 1 De gener beboerne i Klosteret har oplevet og stadig oplever tilløb til fra livet på Klostertorvet, har forundersøgelsen vist kan reduceres markant. I forslaget fra SLA er der flere forskellige metoder til at skærme mod bylivets gener. Disse forslag kan bearbejdes nærmere i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og klosterets beboere. Se SLA mulighedsstudie. Ansvar: CBM og CBA Partner: Klosterforstander Jesper Friis Økonomi: Skal afklares. Tid: Kort horisont. Etape 2 Anlægsprojektet om en supercykelsti i Aarhus vil komme til at berøre Klo-stergade hele vejen langs Klosterets nordside. SLA har foreslået hvordan et fremtidigt forløb kunne tænkes, så der blandt andet skabes mulighed for at indrette langt bedre opholdsarealer langs bygningsfacaderne overfor. Se SLA mulighedsstudie. Ansvar: CBM, Mobilitet Partner: Frelsens Hær, Kirkens Korshær, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne m.fl. Økonomi: Tid: Afhænger af projekt Super cykelsti Etape 3 Frue Kirkeplads har i mange år henligget som den fremstår i dag. Tiden er kommet til at få omlagt og ændret pladsens anvendelse. Det foreslås at ske i et tæt samarbejde med Sager Der Samler for at tilbyde andre aktører at blive involveret i den proces der skal ende med et konkret byrumsprojekt for Frue Kirkeplads. Ansvar: CBM, CBA Partner: SDS og Vestergadeforeningen, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Klosteret m. fl. Økonomi: Skal afklares Tid: 2017 p. 7/17
MULIGHEDSSTUDIE AF OMGIVELSERNE VED KLOSTERTORVET Tre nedslag: Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet i Byrum og Byliv fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 1) Ved de små forhaver foran beboelsen illustreres tre forskeliige muligheder for hvordan man kan mindske ophold af udefra kommende besøg. 2) Som en del af supercykelstien, foreslås Klostergade omlagt, så forareal foran bebyggelse i gaden gøres bredere, samt mindre plads foran Frelsens hærs kontor, etableres. Pladsen vil kunne bruges til midlertidige udstillinger og arrangementer. 3) På pladsen langs Vestergade, foreslås den røde tegl bevaret i belægningen, og at der fokuseres på en ændring i beplantningen. Den nye beplantning består af en vegetation der både er rumlig opdelende og hvor både en alder- og arts variation er til stede. Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade p. 8/17
MULIGHEDSSTUDIE 1: FORHAVER VED BEBOELSE Nattelivet giver støjgener for beboerne De nuværende forhold, med åben græsplæne foran beboelseslejlighederne opfordrer til uventet besøg og ophold om natten. Dette medvirker til støjgener. I forlængelse af beboelse, i klosterets anden del af længen, ses en afgrænset beplantning skabt ved at hækken går hele vejen rundt om græsplænen. Et muligt scenarie foran beboelsen på længere sigt. p. 9/17
MULIGHEDSSTUDIE 1: FORHAVER VED BEBOELSE Eks A: Hæk etableres Der skabes en kontinuitet med den eksisterende hæk i forlængelse af ejendommen. Der er både afskærmning og udsyn fra vinduerne forbliver intakt. Spørgsmålet er om man stadig blot kan hoppe ind over hækken?... Beboelse Beboelse Eks B: Hegn etableres En klar afskærmning. Den ønskede højde kan opnås Eks C: Beplantning etableres på hele arealet En klar afskærmning i en højde, så udsyn friholdes. Beplamntningen vil skabe en smuk rumlig variation og privatzonen stadig understreges. p. 10/17
MULIGHEDSSTUDIE 2: SUPERCYKELSTIEN/KLOSTERGADE Klostergade Udsnit, ny parkeringszone, bag klostret 12 pladser indkørsel P udkørsel Der er planer om at etablere en supercykelsti i Klostergade. Ved at fjerne p-pladserne og føre cykelstien syd for midterrabatten i Klostergade, frigøres arealet foran bebyggelsen til udeservering og lign. formål. Samtidig sikres en naturlig fartsænkning på ruten, før krydsningen af Emil Vetts Passage. P-pladserne kan gerne etableres langs brandvejen bag klostret. supercykelsti frelsens hær supercykelsti Nyt forareal P Ny plads P Cykelparkering under eksisterende træer Ny zone for parkering P p. 11/17
MULIGHEDSSTUDIE 2: SUPERCYKELSTIEN Klostergades areal foran bebyggelsen gøres bredere, så ophold for gående og mulig udeservering kan opnås. nyt forareal cykelsti Lille plads etableres foran Frelsens hær. Herved sikres brugere af dette sted, et udeareal. Samtidig bliver der mulighed for midlertidige udstillinger og program i løbet af året. Cykelparkering foreslås afhjulpet i midterrabatten i Klostergade, samt ved stativer på den lille plads. p. 12/17
MULIGHEDSSTUDIE 3: PLADSEN LANGS VESTERGADE/VOR FRUE KIRKEPLADS Vor Frue Kirkeplads Et midlertidigt projekt for Vor Frue Kirkeplads kan for eksempel være at man bygger videre på eksisterende strukturer Nye zoner vælges ud og etableres, så inkluderende ophold kan opnås. Eksisterende vegetation fjernes Ny beplantning etableres - Alder- og arts variation opnås p. 13/17
MULIGHEDSSTUDIE 3: PLADSEN LANGS VESTERGADE Det eksisterende stiforløb og ruminddeling, udlagt med røde teglsten, foreslås bevaret og videre bearbejdet i samspil med ny vegetation. Eksisterende buskbom foreslås fjernet og ny vegetation introduceres. Hermed opnås en mere rigt varieret og rummelig interessant oplevelse ved stedet. LIgeledes bliver der større mulighed for at åbne op, og skabe inkluderende miljøer, end ovenstående eksempel. Eksempel på den eksisterende røde teglsten der foreslås bevaret. p. 14/17
MULIGHEDSSTUDIE 3: PLADSEN LANGS VESTERGADE Eksempler på variationer over ny rumlig organisering Den inkluderende bænk, danner cirkel om træet bænk princip Bænkene designes og placeres således, at der både kan opstå en kontakt i rummet, bænkene imellem samtidig med indenfor cirkelbænkens eget rum. Træer med alder- og artsvariation Som gennemgående parameter for den nye plan, er variet beplantning, arts- og aldersmæssig, så størst alsidighed og robusthed opnås De eksisterende træer der omkranser pladsen bevares og ligeledes planudlægningen af beplantningsbedene. Dog foreslås udvalgte bede fjernet, for at opnå mere åbenhed og fleksibilitet i udviklingen af nye opholdszoner Høje græsser til udvalgte bede; lav drift og pleje. p. 15/17
FORUNDERSØGELSE Inkluderende pilotprojekt Der igangsættes et pilotprojekt med det formål, at få brugerne af området, i første omgang Frue Kirkeplads, til at være med til at tage ansvar og ejerskab til området. Da det gælder alle brugerne, må man også have kontakt til de udsatte borgere. For at brugerne bliver en del af den historie som skal opbygges, er det vigtigt at indsamle data som indkredser, hvilke behov der er, samt hvad det er muligt at samles om og hvad det er muligt at tage ansvar for. Dataindsamlingen skal munde ud i en række programkrav for det senere byrumsprojekt. Der bruges konsulenter for kontakt til udsatte borgere, og for at indgyde tillid til medbestemmelse. En organisation som Sager der samler vil være oplagt, da de allerede har kontakter i miljøet fra tidligere projekter. DemokraCity kunne også tænkes involveret. Der foreslås en 2-3 måneders dataindsamlingsperiode, som skal danne grundlag for udarbejdelsen af en række programkrav. Det skal klarlægges hvilke kompetencer, der er i området (Vestergadefor-eningen, andre foreninger mv.), samt hvor langt de vil gå i forhold til at tage ansvar og ejerskab for området. Endelig kan man forestille sig, at det kunne være interessant at samarbejde med en antropolog (Louise Fabian, Aarhus Universitet), som kan medvirke til at skabe de gode fortællinger, de gode historier, som der er erfaring med er holdningsændrende. Gruppen skal efterfølgende være med i en følgegruppe/ second opinion panel, som skal sikre intentionerne i skitseprojektet og de efterfølgende faser. Sideløbende kunne en intern oplysning/uddannelse overvejes mellem for-valtningerne, for at understrege, at Aarhus en by for alle og inklusion er et fælles anliggende. Og så kommunens medarbejdere fremadrettet også har samfundsimplementering af udsatte borgere med i planlægningen af byuviklingen. p. 16/17
STATUS PÅ OMRÅDET Ifølge Østjyllands Politi er der ikke nævneværdige problemer på og omkring Klostertorvet efter at en intensiv samarbejdsindsats fra politiet, de opsøgen-de medarbejdere og fra Kirkens Korshærs side har betydet en spredning af målgruppen. Situationen opleves som delvist normaliseret. Koncentrationen er blevet mindre og de udsatte mennesker bliver i højere grad en almindelig del af bybilledet over hele byen og vil derfor være til mindre gene for andre borgere. STRATEGISKE TILTAG Ved at have et generelt fokus på den udsatte gruppe af borgere i den almindelige byplanlægning, sikres det, at der spredt over hele byen bliver områder, hvor der er plads til udsatte mennesker. Mølleparken Det bør genovervejes om dele af parken med fordel kan indrettes således, at udsatte gruppe kan være der som en naturlig del af parkmiljøet. Godsbanen I den lokalplan, der er under udarbejdelse for godsbaneområdet, er der en grøn kile, hvor der skal være et parklignende område. Her bør der tages højde for, at der også bliver plads til udsatte grupper. Det bør overvejes, om en del af de planlagte boligbyggerier i området skal have en standard og størrelse, således at de kan bebos af Socialpsykiatri og Udsatte Voksnes målgrupper. Området Havnen / Jægergårdsgade I forbindelse med renoveringen af området og i forhold til lokalplanen for området ved Jægergårdsgade, bør det overvejes, hvordan der også fremadrettet kan skabes plads til KontaktHusets brugere og brugerne af Naapiffik, det grønlandske værested, Spanien 61. Det kunne overvejes at flytte Naapiffik ind i Pumpehuset og bygge et nyt KontaktHus på det grønne område nederst i området. Det udendørs værested Nåleparken ligger i dag placeret midt i området under den gamle kulbro. Med udsigt til, at broen eventuelt omdannes til udsigtssti ville det være hensigtsmæssigt at flytte Nåleparken væk fra broen og hen mod Værestedet Jægergårdsgade 101. Amtssygehuset, Tage Hansens gade Med hensyn til Aarhus Kommunes køb af Amtssygehuset, der i dag er be-bygget med 40.000 kvm., men fremadrettet kan bebygges med i alt 100.000 kvm, bør der afsættes mellem 5-10.000 kvm til sociale formål. Psykiatisk hospital Tilsvarende bør der forhandles med de nye ejere af psykiatrisk hospital, at en procentdel af byggeriet bliver etableret til sociale formål. Generelle klausuler i lokalplaner fremadrettet Byrådet bør overveje, at der ved vedtagelse af kommende lokalplaner samt ved salg af arealer ejet af kommunen, bliver tilknyttet sociale klausuler, der også tilgodeser SUV s målgrupper for udendørs ophold samt for billige boliger. Tværmagistratsligt samarbejde fremadrettet Der lægges op til, at der også fremadrettet foregår et tæt tværmagistratsligt samarbejde omkring den generelle udvikling af byen, byens rum og i forhold til lokalplaner. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne bliver høringspart ift nye tiltag Socialpsykiatri og Udsatte Voksne bør være høringspart i forhold til nye tiltag også jf. ovenstående Proces udsathed Byrådet har igangsat en proces, som skal afdække udsathed med henblik på, at det skal besluttes, om der skal laves en egentlig udsattepolitik, eller hvordan udsatte målgrupper tilgodeses på lige vilkår med andre. Arbejdet med byens rum er også en del af denne proces. p. 17/17
Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade
Indhold Tre nedslag; Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet i Byrum og Byliv fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 1) På pladsen langs Vestergade, foreslås den røde tegl bevaret i belægningen, og at der fokuseres på en ændring i beplantningen. Den nye beplantning består af en vegetation der både er rumlig opdelende og hvor både en alder- og arts variation er til stede. 2) Ved de små forhaver foran beboelsen illustreres tre forskeliige muligheder for hvordan man kan mindske ophold af udefra kommende besøg. 3) Som en del af supercykelstien, foreslås Klostergade omlagt, så forareal foran bebyggelse i gaden gøres bredere, samt mindre plads foran Frelsens hærs kontor, etableres. Pladsen vil kunne bruges til midlertidige udstillinger og arrangementer.
Mulighedsstudie 1) Pladsen langs Vestergade Elementer der tages med videre Nye zoner vælges ud og etableres, så inkluderende ophold kan opnås. Det eksisterende stiforløb og ruminddeling, udlagt med røde teglsten, foreslås bevaret og videre bearbejdet i samspil med ny vegetation. Eksisterende buskbom foreslås fjernet og ny vegetation introduceres. Hermed opnås en mere rigt varieret og rummelig interessant oplevelse ved stedet. LIgeledes bliver der større mulighed for at åbne op, og skabe inkluderende miljøer, end ovenstående eksempel. Eksempel på den eksisterende røde teglsten der foreslås bevaret.
Ny beplantning etableres Eksisterende vegetation fjernes Alder- og arts variation opnås
Eksempler på variationer over ny rumlig organisering De eksisterende træer der omkranser pladsen bevares og ligeledes planudlægningen af beplantningsbedene. Dog foreslås udvalgte bede fjernet, for at opnå mere åbenhed og fl eksibilitet i udviklingen af nye opholdszoner bænk princip Træer med alder- og artsvariation Den inkluderende bænk, danner cirkel om træet Bænkene designes og placeres således, at der både kan opstå en kontakt i rummet, bænkene imellem samtidig med indenfor cirkelbænkens eget rum. Som gennemgående parameter for den nye plan, er variet beplantning, arts- og aldersmæssig, så størst alsidighed og robusthed opnås Høje græsser til udvalgte bede; lav drift og pleje.
Mulighedsstudie 2) Forhaver ved beboelse Beboelse Nattelivet giver støjgener for beboerne Eksisterende forhold De nuværende forhold, med åben græsplæne foran beboelseslejlighederne opfordrer til uventet besøg og ophold om natten. Dette medvirker til støjgener. Ikke et opholdareal
Eks A: Hæk etableres Beboelse Beboelse Der skabes en kontinuitet med den eksisterende hæk i forlængelse af ejendommen. Der er både afskærmning og udsyn fra vinduerne forbliver intakt. Spørgsmålet er om man stadig blot kan hoppe ind over hækken?... I forlængelse af beboelse, i klosterets anden del af længen, ses en afgrænset beplantning skabt ved at hækken går hele vejen rundt om græsplænen. Et muligt scenarie foran beboelsen på længere sigt. Eks B: Hegn eta- En klar afskærmning. Den ønskede højde kan opnås Eks. på stålhegn, i en henholdsvis moderne og ældre version
Eksempler på beplantning Eks C: Beplantning etableres på hele arealet Stauder i en urban sammenhæng. Sdr Boulevard, København. En klar afskærmning i en højde, så udsyn friholdes. Beplamntningen vil skabe en smuk rumlig variation og privatzonen stadig understreges. Høje stauder, Sdr Boulevard, København. Staudebede som en del af haven til boligkomplekset, Charlottehaven, København.
Mulighedsstudie 3) fart sænkes Supercykelsti Supercykelsti indkørsel P P P Ved at føre cykelstien syd for midterrabatten i Klostergade, frigøres arealet foran bebyggelsen til udeservering og lign. formål. Samtidig sikres en naturlig fartsænkning på ruten, før krydsningen af Emil Vetts Passage. Nyt forareal udkørsel Ny plads Udsnit, ny parkeringszone, 12 pladser P Cykelparkering under eksisterende træer Ny zone for parkering
nyt forareal cykelsti Klostergades areal foran bebyggelsen gøres bredere, så ophold for gående og mulig udeservering kan opnås. Lille plads etableres foran Frelsens hær. Herved sikres brugere af dette sted, et udeareal. Samtidig bliver der mulighed for midlertidige udstillinger og program i løbet af året. Cykelparkering foreslås afhjulpet i midterrabatten i Klostergade, samt ved stativer på den lille plads. Ny lille plads.
Kommenteret dagsorden til mødet i Beskæftigelsesudvalget den 26. november 2015: Pkt. 1.:Godkendelse af dagsorden Ansvarlig: Hans Halvorsen Tid: 15.30 15.35 Pkt. 2.: Præsentation af byrådsindstilling: Beskæftigelsespolitik- og plan Formål/Baggrund: Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og plan forelægges til behandling på byrådsmødet den 16. december 2015. Forud for byrådsbehandlingen har rådmanden været rundt i de politiske udvalg for at drøfte og diskutere politikkens indhold. Udvalgenes input er således indarbejdet i politikken. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Fællessekretariatet Jægergården, Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 25 74 Telefax: 89 40 25 83 E-mail: beskaeftigelse@aarhus.dk Direkte e-mail: jeve@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 14/036144-17 Sagsbehandler: Jessie Vestskov Beskæftigelsespolitikkens fem centrale politiske fokus områder er: - Stærkere partnerskaber med virksomhederne - Styrket jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen - Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job - Flere unge skal i uddannelse og job - Samarbejde på tværs af sektorer, fx social- og sundhedsvæsenet Initiativer, der understøtter politikken, er indarbejdet i dokumentet. Ansvarlig: Thomas Medom Tid: 15.35 16.05 (30 min)
Bilag: Eftersendes Pkt. 3.: Bostøttementor Formål/baggrund: Orientering om erfaringsopsamling, aftalt på udvalgsmødet den 25.06.15, hvor der blev givet en status på ovennævnte Ansvarlig: Vibeke Jensen Tid: 16.05 16.15 (10 min) Bilag: Notat Pkt. 4.: Sparekataloget Formål/baggrund: Udvalget orienteres om besparelsesforslag på beskæftigelsesområdet Ansvarlig: Vibeke Jensen Tid:16.15 16.25 (10 min) Bilag: Eftersendes Pkt. 5.: Status på IT-situationen Formål/baggrund: Udvalget orienteres om status på IT-situationen Ansvarlig: IT-chef Erik Jespersgaard Tid:16.25 16.35(10 min) Bilag: Ingen
Pkt. 6.: Studietur Formål/baggrund: Der undersøges dagspriser for hhv. en studietur i Danmark og Tyrkiet. Drøftes i udvalget m.h.p. evt. planlægning af studietur i forår eller efterår 2016 Ansvarlig: Vibeke Jensen Tid: 16.35 16.45 (10 min) Bilag: Ingen Pkt. 7.: Aktivitetsskema Formål/baggrund: Skemaet har til formål at give udvalget overblik over temaer på kommende møder, herunder kurser og konferencer Ansvarlig: Vibeke Jensen Tid: 16.45 16.50 (5 min) Bilag: Skema Pkt. 8.:Sager på vej til byrådet Formål/baggrund: Udvalget orienteres om forvaltningens indstillinger på vej til byrådet Ansvarlig: Thomas Medom Tid: 16.50 16.55 (5 min) Bilag: Oversigt
Pkt. 9.: Eventuelt Formål/baggrund: Her har udvalget mulighed for at drøfte/orientere om emner, der ikke er dagsordensat Ansvarlig: Hans Halvorsen Tid.: 16.55 17.00 (5 min) Bilag: Ingen
Emne: Socialudvalgsmøde Mødedato: 26. november 2015 Mødetid: Kl. 17:00-19:00 Mødested: Rådhuset, lokale 398 19. november 2015 Side 1 af 4 Dagsorden kort: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Evalueringsrapport om forældrebetalingssag og foretræde v. forældrerep. 3. Orienteringspunkter 4. Anvendelse af forældrepålæg 5. Kurser og konferencer 6. Sager på vej til byrådet 7. Eventuelt 1. Godkendelse af dagsorden Baggrund/formål: Udvalget godkender dagsorden. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Ledelse og Politisk Betjening Jægergården, Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 E-mail: social@aarhus.dk Direkte e-mail: pmk@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 14/035655-51 Sagsbehandler: Kirsten Møller Pedersen/ Jan Gehlert Ansvarlig: Hüseyin Arac Tid: 17:00-17:05 (5 min.) 2. Evalueringsrapport om forældrebetalingssag og foretræde v. forældrerep. Baggrund/formål: Socialudvalget blev på Socialudvalgsmøde den 12. november 2015 orienteret om evalueringsrapport vedr. forældrebetalingssagen. Der tages på mødet en opfølgende drøftelse med henblik på eventuelle spørgsmål. Metode: Der er foretræde ved forældrerepræsentanter vedr. forældrebetalingssagen. Forældrerepræsentanterne fremlægger deres synspunkter (5 min.), og Socialudvalget drøfter efterfølgende sagen.