Business Check VEJLEDNING. Nøgletal og begreber

Business Check VEJLEDNING Nøgletal og begreber

Business Check VEJLEDNING Business Check er produceret af SEGES på baggrund af data i form af driftsgrensanalyser udarbejdet og i ndberettet af de lokale rådgivningsvirksomheder i DLBR. Redaktion Lene Bruun Siriwadhananuraks, lkb@seges.dk Mads Rugholm Simonsen, mzs@seges.dk Michael Højholdt, mih@seges.dk Deltagere i produktionen Jannik Toft Andersen, jta@seges.dk Nikolaj Kleis Nielsen, nikn@seges.dk Ove Lund, ovl@seges.dk Layout og grafik Marianne Kalriis, makn@seges.dk 2 BUSINESS CHECK VEJLEDNING Foto SEGES Udgiver SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk Udgave 1. udgave maj 2017

FORMÅLET MED VEJLEDNINGEN TIL BUSINESS CHECK Formålet med Business Check regnearket er, at rådgivere via benchmark kan inspirere og motivere landmænd til at optimere deres produktion og deres bundlinje. For at kunne lave sammenligningsgrundlag er der lavet en række nye nøgletal, som gør det muligt at sammenligne regnskabstal på tværs af de enkelte bedrifter. Business Check vejledningen består af tre dele. Den første del er en beskrivelse af regnearket og de funktioner, der er i regnearket. Det er bygget op, så hver fane i regnearket beskrives for sig. Anden del er et eksempel på, hvordan man rådgiver med fraktilanalysen. De enkelte linjer er beskrevet for en salgsafgrødefraktilanalyse. Det er beskrevet, hvilke rådgivningsindsatser der kunne være relevante at gennemgå med bedriften og ikke mindst, hvilke forhold der vil skulle tages i betragtning. Den tredje del af vejledningen er en formelsamling for alle de nøgletal, der indgår i Business Check. De nøgletal og begreber, der indgår i alle driftsgrene er placeret først, og derefter kommer de driftsgrensspecifikke nøgletal og begreber. INDHOLD Praktisk anvendelse af Business Checkregnearket (kvæg, svin og planter)...4 Praktisk anvendelse af fraktilanalysen... 10 Nøgletal og begreber... 11 Generelt om Business Check...11 Planteproduktion...13 Svin...16 Mælkeproduktion...18 Slagtekalve...20 Slagtekyllinger og rugeægsproduktion...22 Konsumæg...23 BUSINESS CHECK VEJLEDNING 3

Praktisk anvendelse af business checkregnearket (kvæg,svin og planter) Formålet med Business Check regnearket er, at rådgivere via benchmark kan inspirere og motivere landmænd til at optimere deres produktion og deres bundlinje. For at kunne lave sammenligningsgrundlag er der lavet en række nye nøgletal, som gør det muligt at sammenligne regnskabstal på tværs af de enkelte bedrifter. Et eksempel er maskinomkostninger inkl. arbejde pr. ha. Det nøgletal samler alle de omkostninger, der er ved at drive jord. Så uanset om der er lille eller stor andel maskinstation, kan bedrifterne sammenlignes. Uanset maskinparkens modernisering og omfang kan det sammenlignes med andre bedrifter. Hvis argumentet er, at den dyre maskinpark sikrer rettidighed, så sammenhold det med udbytter og afregningspriser. Hvis ikke der er sammenhæng, bør landmanden ændre opfattelse af sin vurdering af bedriftens behov for maskinparkens omfang. Datamaterialet er Ø90regnskabets driftsgrensanalyse, som er en økonomisk analyse. Den analyse kræver, at alle indsatser belønnes. Derfor inkluderes ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Det muliggør sammenligning af bedrifter med og uden egenkapital samt sammenligning af lille eller stor andel lønnet arbejdskraft. Business Check sammenligner driftsgrensanalyser fra bedrifter med samme driftsgren (standardkolonne). Du kan finde definitioner og formler på alle nøgletal i afsnittet Nøgletal og begreber. De ejendomme, som udgør spændet i fraktilanalysen og Top 10bedrifterne (i præsentationsfanen) er sorteret efter nogle forholdsvist fintmaskede kontroller, også mere end Ø90kontroller og Økonomidatabasekontroller. Selvom en bedrift ikke er godkendt et sted i processen, kan den alligevel godt lade sig benchmarke med andre bedrifter. Det vil dog altid være mere tilrådeligt at rette fejlen i det interne regnskab og genoverføre til Økonomidatabasen. Regnearket udgives i det tidlige forår, medio marts, når der er overført tilstrækkeligt et antal driftsgrensanalyser i de enkelte standardkolonner. Det opdateres med nye gennemsnit, gennemsnit af Top 10bedrifter og nye Fraktilanalyser. Regnearket kan downloades via regnskabsdatabank.seges.dk, hvor regnearket med de senest overførte driftsgrensanalyser for hver enkelt regnskabskreds er indeholdt. Specifikt for driftskonsulenter (kvæg, svin eller planter) Du skal kende din landmands Ø90nummer. Det er den måde, som regnearket identificerer landmanden, idet der står ikke navn nogen steder i regnearket. Ø90nummeret står i kontorløsningen. Alternativt kan du spørge landmandens regnskabskonsulent. På fanen fraktilanalyse er det muligt at indtaste et Ø90nummer i celle C6. Det fungerer som et opslagsværk, og i boksen nedenunder beskrives de driftsgrene, der er overført for det pågældende Ø90 nummer. Det beskrives også, hvilken sammenligningsgruppe der er registreret via regnskabets produktionsoplysninger. Præsentation Når du åbner regnearket, starter du i præsentationsfanen. Der kan du se landmandens nøgletal i den driftsgren, som du vælger i de tre drop down pile (se Figur 1). Med de tre drop downpile vælges sammenligningsgruppe. Den første deler op mellem Kvæg, Svin og Planter. Dernæst inddeles yderligere i mere specifikke sammenligningsgrupper i op til to trin. Du kan se specificeringsrækkefølgen i Figur 2, Figur 3 og Figur 4. Man får vist den valgte gruppes gennemsnit for hele landet, samme gruppes Top 10 og rådgivningsvirksomhedens egen kreds gennemsnit. Når der er valgt driftsgren (kvæg, svin eller planter), kan du ved at klikke på pilen i det gule felt få at se, hvilke Ø90numre netop din kreds har overført en driftsgrensfordeling til økonomidatabasen. Det vil sige, at du kan søge landmandens nøgletal frem på den måde. Du kan også taste Ø90nummeret i den gule linje (række 25). Formålet med denne inddeling i sammenligningsgrupper er, at landmanden oplever, at hans bedrift er sammenlignelig med gruppen. Det skal give inspiration til indsatsområder, til forbedring af bundlinjen. SEGES tilretter imidlertid regnearket, så de sammenligningsgrupper, der dannes, rent faktisk er forskelligartede. Det betyder, at hvis der ikke er væsentlige forskelle mellem eksempelvis sandjord på svinebedrifter og sandjord på kvægbedrifter, slås de sammen. Det kunne også være tilfældet for størrelsesforskelle i svineproduktionen. Det kunne også være relevant at ændre i de trin, der er mellem produktionsomfanget for eksempelvis slagtesvin. Gå til Fraktilanalysefanen og indtast landmandens Ø90nummer i den gule celle C6. Så beskrives den pågældende landmands overførte fraktilanalyser i den blå boks umiddelbart under det gule felt. Der beskrives det også, hvilke sammenligningsgrupper ud fra oplysninger i regnskabet, som den pågældende landmand passer til. Du kan også se, om de overførte driftsgrensfordelinger er godkendt af databasen. Nu ved du, om landmandens regnskab er blevet driftsgrensfordelt, og du ved, hvilken sammenligningsgruppe han skal sammenlignes med. Det skal du vide, dels i præsentationsfanen, men også til fraktilanalysen. Igen er det vigtigt at være opmærksom på, at det er muligt at vælge en forkert sammenligningsgruppe, da SEGES har konstateret regnskaber, som er indberettet med fejl i produktionsgrundlaget, hvad enten det er malkesystem eller jordtypefordeling. Nu kan du få en præsentationsvisning af den eller de driftsgrene, der er i landmandens regnskab. Det vil sige dels en oversigt over produktionsgrundlaget og dels en resultatopgørelse for den pågældende driftsgren. I kolonnerne længst til venstre(fra celle G24 til celle I24 ) kan du se gennemsnittet for den valgte sammenligningsgruppe på landsniveau, top 10 for den valgte sammenligningsgruppe og gennemsnittet for Jeres rådgivningsvirksomhed. Vær opmærksom på, at det er muligt at vælge en forkert sammenligningsgruppe. I øverste venstre hjørne kan du klikke på en printknap og til venstre for selve knappen, kan du markere, om du ønsker at udskrive Præ 4 BUSINESS CHECK VEJLEDNING

FIGUR 1: PRÆSENTATIONSFANEN Afkryds de faner der skal printes. Præsentation Diagrammer 1 2 3 Kvæg Konv Stor Race Malkestald Top 10 sorteret efter Resultat, driftsgren Løbenummer/ 2016 gns. Kreds 200 2016 top 10 Ejd 2454 1 Ejd 1743 2 Ejd 1453 3 0 ejendomsnummer (Antal bedrifter i gruppen 184) gruppen (47 bedrifter) 2454 1743 1453 Driftsform Konventionel Konventionel Konventionel Årskøer 234 222 229 181 243 170 Antal årsopdræt pr. årsko 0,94 0,87 0,97 0,94 1,27 0,91 Kg EKM pr. årsko (leveret) 10.358 11.172 10.302 12.041 12.266 10.130 Malkesystem Malkestald Malkestald Malkestald Anvendt pris eget grovfoder kr./fen 1,09 1,10 1,11 1,09 1,07 1,09 Nøgletal pr. kg EKM Dyreomsætning og andre landbrugsindtægter ekskl. værdiændringe 0,27 0,28 0,29 0,27 0,38 0,21 Foderomkostninger ekskl. værdiændring pr. kg EKM 1,37 1,27 1,36 1,40 1,41 1,17 Dyrlæge og diverse pr. kg EKM 0,23 0,22 0,23 0,28 0,33 0,26 Arbejdsomkostninger pr. kg EKM 0,40 0,34 0,44 0,49 0,44 0,28 Bygningsomk. pr. kg EKM 0,24 0,20 0,26 0,20 0,27 0,40 Inventar inkl. Energi pr. kg EKM 0,28 0,22 0,28 0,26 0,34 0,25 Forrentning driftskapital pr. kg EKM 0,05 0,03 0,05 0,05 0,06 0,05 Øvrige omkostninger pr. kg EKM 0,07 0,05 0,06 0,10 0,06 0,07 Fremstillingspris pr. kg EKM 2,38 2,05 2,39 2,51 2,54 2,27 Korrektion ved egen fremst.pris, grovfoder 0,19 0,14 0,21 Fremstillingspris inkl. korrektion 2,70 2,38 2,48 RÆKKE 25 FIGUR 2: PLANTER FIGUR 3: SVIN 3 2 3 2 Sandjord Svin Lerjord Svin Sandjord Planteavl Søer m. smågrise Sohold under 750 søer Sohold over 750 søer 1 Planter Salgsafgrøder Lerjord Planteavl Lerjord Kvæg Sandjord m. vand Kvæg 1 Svin Søer m. fravænnede 7 kg produktion Sandjord u. vand Kvæg Grovfoder Økologi Kvæg Sandjord m. vand Under 2.000 produceret Sukkerroer Kartofler ingen yderligere specifikation Sandjord u. vand Lerjord Økologi Slagtesvin 2.0007.000 produceret 7.00012.000 produceret Over 12.000 produceret sentationsvisningen, Diagrammer eller begge dele. Diagrammer er en opstilling, der er meget velegnet til erfagrupper, men den er også velegnet til persontyper, der kun i begrænset omfang motiveres af tal i kolonner og rækker. Diagrammer Fanen Diagrammer viser de samme sammenligningsgrupper og Ø90 numre, som er valgt på Præsentationsfanen, men præsenterer regnskabsdata på en mere grafisk facon. Igen vises gennemsnittet for hele landet, top 10 for hele landet og rådgivningsvirksomhedens gennem FIGUR 4: KVÆG 1 Kvæg 2 Stor race Malkestald Stor race Karrusel Stor race AMS Jersey Alle malkesystemer Øko Stor race Malkestald Øko Stor race Karrusel Øko Stor race AMS BUSINESS CHECK VEJLEDNING 5

snit for den valgte sammenligningsgruppe. Når man kommer ind på fanen, skal man starte med at klikke på opdater graf i bjælken øverst. Det overfører data for de ejendomme, der er valgt på præsentationsfanen. For hvert Ø90nummer præsenteres driftsgrenens udbytte og omkostninger pr. ha i to søjler ved siden af hinanden. Planter Der er mindre forskelle driftsgrenene i mellem. For planter viser venstre søjle udbyttet i form af salgsafgrødernes værdiskabelse i driftsgrenen. Hvis der er andre landbrugsindtægter i driftsgrenen, vises disse i midten og øverst den samlede EUstøtte, alle delt med antal ha i driftsgrenen. Værdiskabelsen består dels af lagerforskydninger, intern overførsel til dyrehold eller egentligt salg af korn, frø raps og ærter. Det er ret enkelt at vurdere den enkelte bedrifts driftsgren; hvis udbyttesøjlen er mindre end omkostningssøjlen, er der underskud i driftsgrenen. Omkostningerne er opdelt i stykomkostninger, maskinomkostninger inkl. arbejde, øvrige omkostninger og jordleje. Kvæg og Svin For driftsgrenene med dyr vises regnskabsdata opdelt i to søjler, dels omkostningerne delt pr. årsdyr og dels pr. kg EKM eller producerede enheder. Over søjlerne er summen i enten kr. eller øre skrevet afhængig af, om det er pr. årsdyr eller øre pr. kg EKM eller kr. pr. smågris. For kg EKM, smågrise og kg slagtesvin er det fremstillingsprisen, der er skrevet over søjlerne. Under hvert søjlesæt er EKM pr. årsko, grise pr. årsso eller slagtevægt og Ø90nummer angivet. De valgte ejendomme fremføres automatisk efter klik på opdateringsknappen øverst i vinduet. I grafen nedenfor er regnskabsdata delt i Opnået DB pr. årsdyr og Krav til DB pr. årsdyr. Det opnåede DB er ikke specificeret, men det er omkostningerne. Det er tænkt, at hvis der skal laves indsatser for at styrke bundlinjen, vil det i kapacitetsområdet give mest mening at vurdere pr. årsdyr eller producerede slagtesvin. For indsatser i området omkring DB vil dele af det være oplagt at måle indsatsen pr. kg EKM eller pr. producerede enheder for foder, mens resten vil være naturligt at vurdere i forhold til årsdyr pr. producerede enheder. Fraktilanalysen Der er fraktilanalyser for planteavlere, mælkeproducenter og svinebrug defineret ud fra, hvilken driftsgren der giver den største andel af omsætningen. For salgsafgrøder og grovfoder er fraktilanalysen afhængig af jordtype. Hvis mere end 50 % af jorden er JB 5 eller over kategoriseres ejendommen som værende lerjord, ellers sandjord. Sandjord deles i vandet og uvandet; hvis mere end 50 % af jorden kan vandes, er bedriften klassificeret som vandet sandjord. FIGUR 5: FREMSTILLINGSPRIS PÅ MÆLK PR. ÅRSKO 39.780 34.780 29.780 24.780 19.780 Kr Kr 14.780 21.275 253 251 6 20.183 238 238 10 7 6 5 31.004 34 5 5 747 226 30.205 26 684 (25.463) (25.561) (23.649) 28 205 28 7 (25.463) (28.251) (23.649) (25.561) 1.208 5 (29.268) 16.737 (28.251) 16.710 3 5 591 4.225 16.491 (29.268) 20 27 (33.987) 25 3.149 24.646 24 22 26 24.570 (33.987) 3.282 2.434 560 745 22.934 20 548 584 49 44 22.935 (20.101) 14.443 2.929 361 531 40 40 2.839 44 (22.679) 2.511 (22.879) 5.410 555 706 5.863 (20.101) 2.534 (22.679) (25.626) 34 2.650 2.489 2.247 (22.879) (25.158) 23 28 33 28 (25.626) 23 4.173 3.377 (25.158) 3.991 3.811 22 4.561 (31.278) 4.052 26 2.404 2.432 2.334 (31.278) 21.275 2.831 20.183 2.598 9.780 4.780 16.737 16.710 137 16.491 127 136 140 141 16.806 17.285 14.225 14.178 14.024 11.845 14.443 117 220 5.220 (2.829) (27) (3.073) (28) (2.970) (29) (3.222) (27) Kg. Slagtesvin Slagtesvin Kg. Slagtesvin Slagtesvin Kg. Slagtesvin Slagtesvin Kg. Slagtesvin Slagtesvin Kr. pr. Øre pr. Kr. pr. Øre pr. Kr. pr. Øre pr. Kr. pr. Øre pr. Kr. pr. Øre pr. Kr. pr. Øre pr. Kr. pr. Øre pr. Øre årsko pr. Kr. kg pr. EKM ha Øre årsko pr. Kr. kg pr. EKM ha Øre årsko pr. Kr. kg pr. EKM ha Øre årsko pr. Kr. kg pr. EKM ha Øre årsko pr. Kr. kg pr. EKM ha Øre årsko pr. Kr. kg pr. EKM ha Øre årsko pr. Kr. kg pr. EKM ha Ø Smågris FEN Kr. pr. haårsso Kr. pr. Smågris hakr. FENpr. ha Årsso Kr. pr. Smågris hakr. FENpr. Årsso hakr. pr. Smågris hakr. FENpr. Årsso hakr. pr. Smågris hakr. FENpr. Årsso hakr. Smågris pr. hakr. FENpr. Årsso hakr. Smågris pr. hakr. FEN Årsso pr. hakr. Smågris EKM pr. ko: EKM pr. ko: EKM pr. ko: EKM pr. ko: EKM pr. ko: EKM pr. ko: pr. hak Udbytte 2016 2016 FEN/ha: gns. gns. Omk. 2016 Udbytte 2016 FEN/ha: top top 10 10 Omk. Kreds Udbytte Kreds FEN/ha: 200 200Omk. Udbytte 2454 2454 FEN/ha: Omk. 1743 Udbytte 1743 FEN/ha: Omk. 1453 1453 Udbytte FEN/ha: Omk. Ingen Ingen Udbytte valgt valgt FEN/ha: Omk. Ingen Ingen 10358 11172 10302 12041 12266 10130 2016 gruppen gruppen gns. gruppen 2016 top 10 (47 (47 bedrifter) bedrifter) 2016 gns. gruppen 2016 top 10 Kreds Kreds 200 200 2454 1743 1453 Ingen valgt Ejd 24541 1743 1453 Ingen valgt (47 (47 bedrifter) bedrifter) Ejd 2 Ejd 3 Kg. Slagtesvin (4.619) Slagtesvin (38) Kg. Slagtesvin (2.141) (21) Slagtesvin Kg. Slagtesvin Slagtesvin Kg. Slagtesvin 6 BUSINESS CHECK VEJLEDNING

FIGUR 6: ERFAGRUPPENS RESULTATER Erfagrupper I en erfagruppe (hvor deltagerne har mod på at vise hinanden deres regnskabstal) vil det være oplagt at præsentere landmændenes resultater ved hjælp af diagramopstillingen. Der kan hurtigt og på en enkelt side præsenteres op til 10 bedrifters regnskabstal. Det vil være interessant at høre, hvordan den landmand med de laveste omkostninger opnår disse, mens det vil være ligeså interessant at høre, hvordan de højeste udbytter opnås. Hvis fordelingerne mellem driftsgrenene er foretaget på nogenlunde ensartede vilkår, giver det en spændende snak i erfagruppen om, hvordan resultaterne kan forbedres på de enkelte bedrifter. Det bliver på den måde muligt at komme til bundlinjen, så der ikke blindt jagtes høje udbytter. 7 7 7 7 7 7 7 3 14.348 747 13.244 684 12.711 1.208 11.540 11.273 591 10.942 588 10.633 4.225 745 552 706 560 9.462 3.149 9.071 9.086 555 9.206 8.725 531 361 2.862 2.929 2.489 2.511 2.434 3.282 2.672 2.534 2.247 4.052 5.863 5.410 4.173 4.598 3.811 2.831 Indt. Krav til til Opnået Omk. Krav Indt. til til Opnået Omk. Krav Krav til til Indt. OpnåetKrav Omk. Krav til til Opnået Opnået Indt. Krav Krav til Omk. til Opnået Opnået Indt. Krav Krav til Opnået til Omk. Opnået Krav Indt. til Krav Opnået til Omk. Opnået Krav tik DB Kreds 200 DB DB DB DB 2454 DB DB DB DB DB DB 1743 DB DB DB DB 1453 DB DB DB DB Ingen DB DB valgt DB DB DB Ingen DB DB valgt DB DB 2016 (47 2016 gns. bedrifter) gns. gruppen 2016 top top 10 10 Kreds Kreds 200 200 2454 2454 Ejd 1 1743 1743 Ejd 2 1453Ejd 14533 Ingen Ingen valgt valgt Inge gruppen (47 (47 bedrifter) I produktionen af fraktilanalyserne sammenlægges og grupperes data efter, hvad der aktuelt giver bedst mening og efter datagrundlag til rådighed. I fanen fraktilanalyse kan du dels undersøge et regnskabsnummers overførte driftsgrene, godkendelsesstatus og sammenligningsgruppe, dels kan du få markeret et regnskabsnummers tal i en fraktilanalyse. Fraktilanalysen viser en række nøgletal, som er sorteret enkeltvis. Eksempelvis er alle bedrifter i sammenligningsgruppen, konventionel, stor race, alle malkesystemer først sorteret efter ydelse. Den bedrift, FIGUR 7: EKSEMPEL PÅ FRAKTILANALYSE Regnskabsopslag til driftsgrensdata Ejd 425 1 indtast ø90nummer i det gule felt, for at få vist driftsgrensanalyser og sammenligningsgrupper Driftsgrensdata her præsenteres ø90nummerets overførte driftsgrene Print Ejendomsnummer 425 Sammenligningsgruppe Driftsgren Konv/øko Prodgren Slagtesvin ml 7.000 og 12.000 producerede slagtesvin Godkendt Konventionel 7200 Sohold 30 kg under 750 årssøer Godkendt Konventionel 7910 Salgsafgrøder Lerjord Godkendt Konventionel 5910 Fraktilanalyse Vælg Ø90nummer Ejd 425 1 her vælges det regnskab der skal vises i fraktilanalysen Fraktilanalyse for ejd. 425 1 baseret på 122 bedrifter Sohold 30 kg under 750 årssøer Stærk konkurrenceevne Stort forbedringspotentiale Fraktil 5% 10% 25% 33% 40% 50% 60% 67% 75% 90% 95% Producerede grise pr. årsso 34,3 33,5 32,2 31,8 31,3 30,9 30,4 30,0 29,5 27,4 26,2 Fremstillingspris pr. smågris 306 313 331 338 344 353 361 365 373 413 422 Afkastningsgrad 24,1 21,2 16,4 14,4 13,5 12,1 10,6 9,52 7,12 3,08 0,93 Bundet kapital pr. enhed 10.820 11.872 14.274 15.111 15.901 17.013 18.208 19.911 20.979 24.770 28.641 Bruttoudbytte i alt 14.551 14.259 13.712 13.431 13.093 12.760 12.387 12.152 12.023 11.177 10.805 Foderomkostninger pr. enhed 4.465 4.676 5.100 5.232 5.383 5.566 5.743 5.853 6.037 6.505 6.696 Dækningsbidrag pr. enhed 7.934 7.609 6.797 6.511 6.262 5.970 5.735 5.509 5.292 4.703 4.420 Krav til dækningsbidrag pr. enhed 3.652 3.826 4.040 4.243 4.332 4.470 4.587 4.690 4.828 5.237 5.481 Arbejdsomkostninger pr. enhed 1.351 1.473 1.671 1.694 1.745 1.862 1.969 2.001 2.060 2.312 2.425 Bygningsomk. pr. enhed 572 705 854 926 981 1.046 1.142 1.196 1.257 1.393 1.513 Inventar inkl. energi pr. enhed 658 752 929 997 1.041 1.110 1.188 1.232 1.301 1.463 1.578 Resultat, driftsgren pr. årsso 3.159 2.917 2.380 2.130 1.974 1.668 1.349 1.119 818 32,4 301 BUSINESS CHECK VEJLEDNING 7

som har en ydelse, der er bedre end 95 %, udgør 5 % fraktilen for ydelse. Den bedrift, som har ydelse højere end 90 % af gruppen, udgør 10 % fraktilens værdi. Og så fremdeles. Dernæst er foretaget den samme øvelse for alle andre nøgletal i fraktilanalysen. Tallet siger derfor ikke noget om alle andre bedrifters nøgletal, men 5 %bedriften sætter et niveau for et nøgletal. I teorien kunne bedriften, som var en procent bedre være ti gange bedre eller 1 kr. bedre. Det er underordnet. Den sorte markering er således ikke lig med det tal, der er markeret. Det er imidlertid det tal, der er tættest på den undersøgte bedrifts nøgletal. Pointen er, at bedriftens sorte markering i fraktilanalysen, er det område som bedriften befinder sig i for det specifikke nøgletal. Man skal være meget forsigtig med at konkludere bedriftens fremtid på baggrund af de enkelte nøgletal. Opgaven går ud på at finde ud af, hvad der ligger bag nøgletallet. Er det konstaterede udbytte udtryk for et normalt år, eller er der sket noget ekstraordinært, som giver udslag i nøgletallet? Hvordan kan det forhindres, at det sker igen? Eller er der tale om et niveau, der gennem flere år har været for ringe, så kunne det være, at hele driftsgrenens fremtid skal overvejes udliciteret. Det er vigtigt at få landmanden til at have tillid til, at fordelingen er foretaget korrekt, så man bør altid se bedriftens fraktilanalyser i en sammenhæng. Overordnet vil det største potentiale skulle findes i de markeringer, der befinder sig i den røde side, men der vil være landmænd, der er mere motiverede for at løfte sig fra et gennemsnitligt niveau til en bedre placering. Det skal være en økonomisk baggrund, men i høj grad også hvad der motiverer på bedriften. Fremstillingspris salgsafgrøder På fanen Fremst. pris salgsafg. præsenteres udregningen for den enkelte landmands fremstillingspris korn, hvis der er lavet en driftsgrensanalyse salgsafgrøder. Det er beskrevet grafisk for hele driftsgrenen og fordelt pr. ha. Tanken er, at der er en række omkostninger, stykomkostninger, maskinomkostninger inkl. arbejde, øvrige omkostninger og jordleje, som ikke er specificeret ud på de enkelte afgrøder. Det kan altså ikke beregnes, hvad det har kostet at dyrke henholdsvis korn, frø eller raps. Til gengæld kan man anse frø og raps som biindtægter. Det vil sige, at de betragtes sammen med andre landbrugsindtægter, halm mv. og EUstøtte. De samlede omkostninger fratrukket disse indtægter giver et krav til kornindtægt. Det vil sige den kornindtægt, der giver et 0resultat i driftsgrenen. Dette tal deles med den realiserede kornmængde. FIGUR 8: EKSEMPEL PÅ GRAFIK OVER FREMSTILLINGSPRIS FOR SALGSAFGRØDER 425 Indtast ejd.nr. 3206 Ejd 1 Fremstillingspris kr/hkg: 130 1.900.317 10.313 Jordleje 613.465 Jordleje 3.329 Krav til Krav til kornindtægt 1.308.314 1.308.314 Øvrige omk. 161.084 Øvrige omk. 874 Maskinomk. inkl. arbejde 699.792 Maskinomk. inkl. arbejde 3.798 EUstøtte 368.259 EUstøtte 1.999 Halm mv. 32.860 Udbytte raps og frø 190.884 Stykomkostninger 425.976 Halm mv. 178 Udbytte raps og frø 1.036 Stykomkostninger 2.312 Indtægter fra andet end korn Omkostninger Indtægter fra andet end korn Omkostninger Kr. i alt driftsgren Krav til kornindtægt, kr 1.308.314 Kr. pr. ha 184 ha dyrket i alt 10.070 hkg korn produceret 160 ha dyrket med korn Fremstillingspris 1.308.314/10.070 130 kr./hkg Fremstillingspris 1.308.314/10.070 130 kr./hkg Kornudbytte 10.070/160 63 hkg/ha korn 8 BUSINESS CHECK VEJLEDNING

Hvis landmanden i højere grad føler sig som frøavler, men ikke i tilstrækkelig grad til at ville kontere sine omkostninger pr. afgrøde, så kan det vendes om ved håndholdte beregninger, så den realiserede kornindtægt på samme vis anses som en biindtægt og frøindtægten holdes ud, ligesom den høstede frømængde anvendes som divisor. Det er fra SEGES vurderet, at der er tale om et fåtal af landmænd, hvor det vil være relevant, hvorfor det nødvendigvis må foregå på denne måde. Nøgletallet giver et overblik over, om driftsgrenens omkostningsniveau kan dækkes med årets udbytteniveau og de gældende afregningspriser for korn. Det er et overordnet nøgletal, hvor korn betragtes som en samlet pulje, uanset om man dyrker brødhvede, foderkorn eller andre sorter. Ikke desto mindre vil det give mening for de fleste landmænd, at der skal ændres praksis, hvis de i et almindeligt år i relation til omkostninger og udbytter opnår en fremstillingspris over 160 kr. pr. hkg korn. De landmænd, der har stor andel frø og raps, har forholdsvis større omkostninger, men forhåbentlig har de også store biindtægter fra frø og raps. Det reducerer krav til kornindtægt, og hvis der er tale om meget dygtige frøavlere, får de en meget lav fremstillingspris korn. Det er imidlertid væsentligt at fremhæve, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem en høj andel frø og raps og en lav fremstillingspris korn (2016data). Udbytter Business Check er som udgangspunkt et værktøj, som tager udgangspunkt i driftsgrensanalysen for et enkelt regnskabsår. Der er imidlertid en udbytteoversigt, hvor der er søjler med de seneste års udbytter. Det er de udbytter, som er indberettet i årsrapporten. Hvis ikke de enkelte afgrøder er med i alle årene, er de udeladt. Man kan altså få en fornemmelse af, om der er tale om et enkeltstående udbyttefattigt år eller om der er tale om en generel tendens. Det kan danne grundlag for en snak om både værdisætning af eget jord, men også forpagtningspriser. Det kan også være et oplæg til at få efteruddannet driftsledelsen eller måske endda en udlicitering af driftsgrenen. Hvis det er et tema, skal det ikke ske på baggrund af et enkelt år med lave udbytter. FIGUR 9: EKSEMPEL PÅ GRAFIK OVER DE SENESTE ÅRS UDBYTTER EjendomsNr 425 Ejd 1 Rækkenavne Hkg pr. HA Vårbyg Vinterbyg Vinterhvede RugUdbytter Øvrigt korn Salgsafgrøder Vinterraps 2009 100 47 80 92 #DIV/0! 47 2010 92 44 65 80 #DIV/0! 36 90 2011 90 47 67 78 87 87 #DIV/0! 88 37 2012 80 60 80 87 87 #DIV/0! 80 80 47 2013 80 78 43 90 80 #DIV/0! 47 2014 58 80 88 #DIV/0! 58 2015 70 4465 76 67 95 #DIV/0! 60 2016 50 86 8160 #DIV/0! 58 43 60 Hovedtotal 49 79 85 #DIV/0! 47 50 47 47 47 47 47 44 43 40 36 37 30 95 76 58 60 44 50 86 81 43 Vårbyg Vinterbyg Vinterhvede Rug Øvrigt korn Vinterraps 20 10 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Regnskabsår BUSINESS CHECK VEJLEDNING 9

Praktisk anvendelse af fraktilanalysen Der tages i denne vejledning udgangspunkt i salgsafgrødefraktilanalysen. Fraktilanalyserne for salgsafgrøder indeholder følgende nøgletal: De øverste fem linjer er udbytteniveau for de enkelte afgrøder. Bedriftens registrerede udbytter i regnskabet fremgår med markering ved den fraktil, de er tættest på. Udbyttet står øverst og fungerer som divisor, dvs. det som omkostningerne deles med. Det er derfor relevant at skele til udbytteoversigten for at se, om årets udbytter er gennemsnitlige eller ekstraordinære. Hvis udbytterne er lave, er der god grund til at drøfte, hvad der ligger til grund, og hvad der kan gøres for at hæve udbytterne, og gerne sammen med en planteavlskonsulent. Det næste nøgletal er Fremstillingspris korn og placerer bedriften i benchmark med andre planteavlere på samme jordtype. Fremstillingspris korn illustrerer kravet til indtægt pr. hkg korn, for at driftsgrenen salgsafgrøder laver et 0resultat. Har bedriften store arealer med frø og raps, vil de (ligesom maskinstationsindtægter) fungere som biindtægter til kornproduktionen. Hvis bedriften er dygtig til at dyrke frø, vil merindtægten herfra reducere fremstillingsprisen på korn. Begrebet fremstillingspris korn er altså et nøgletal, der beskriver, hvor konkurrencedygtig man er i hele driftsgrenen Salgsafgrøder, og ikke kun inden for kornavl. Bruttoudbyttet er udbytte x salgspris samt forskydninger i beholdninger. I bruttoudbyttet er der også indregnet svind og renseomkostninger, hvis de er bogført i regnskabet. Bruttoudbyttet svarer til linjerne i resultatopgørelsen, blot samlet for korn, frø, raps og ærter og divideret med antal ha. Stykomkostningernes omfang indikerer forbruget af primært gødning og planteværnsmidler og skal ses i sammenhæng med udbytterne. Det vil slå igennem, hvis der er store omkostninger til handelsgødning, og det vil så igen kunne medføre højere udbytte og lavere maskinomkostninger inkl. arbejde. Hvis maskinomkostningerne er høje, kan der sandsynligvis med fordel sættes fokus på kapacitetsudnyttelsen af den maskinpark, der er på bedriften. Når det dyrkede areal ændrer sig markant, bør der ske noget tilsvarende markant i maskinhuset. Der kan selvfølgelig være tale om overgangsår eller tilsvarende enkeltstående forklaringer, men er der tale om en tilbagevendende problematik, er der i høj grad grund til at få undersøgt, hvorfor nøgletallet stikker ud. Øvrige omkostninger er svære at gøre noget ved. Hvis tallet skyldes, at der er opbevaringsfaciliteter til korn og lignende, skal det gerne vise sig i bruttoudbyttet. Ellers bør det være en strategisk overvejelse, om denne facilitet skal fastholdes. Hvis maskinerne er forsikret med maskinkasko, vil det også slå ud i dette nøgletal. Hvis maskinparken er forsikret, bør det give en mindre maskinomkostning, da der så bør være mindre vedligeholdsomkostninger. Rest til jordleje ekskl. EUstøtte viser, hvor meget jorden har givet i afkast. Det er uden EUstøtte, fordi støtten er forskelligt bedrifterne imellem. Nøgletallet beskriver, hvor stort et beløb der er tilbage til finansiering uanset, om det er forrentning af egen jord eller forpagtningsafgift. Nøgletallet er også et godt udgangspunkt for at vurdere indtægten på de arealer, der allerede er i forpagtning. Hvis beløbet tillagt EUstøtte er større end forpagtningsafgiften, er det en god forretning. Hvis ikke det er tilfældet, skal man huske, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning for alle arealer med salgsafgrøder. Såfremt det forpagtede areal er af meget bedre bonitet end det, der er ejet, kan det være en del af forklaringen. Det bør også overvejes, om der er andre incitamenter til at forpagte jorden, f.eks. harmonikrav eller foderforsyning. Alternativt kan det beregnes, hvad det må koste at komme af med overskudsgylle, og ligeledes kan det beregnes, hvad det vil koste at dække kornbehov ved indkøb. Jordleje korrigeret for EUstøtte udtrykker, hvad jorden reelt har kostet at få lov at drive. Hvis alt jorden er ejet, kommer tallet af den ultimojordværdi, der er fordelt til driftsgrenen ganget med den gennemsnitlige rente. Hvis al jorden er forpagtet, er det den gennemsnitlige forpagtningsafgift pr. ha. Dækningsbidraget er medtaget i fraktilanalysen, fordi det er en god indikator for om et eventuelt bundlinjeproblem skal findes i det markarbejde, der udføres, eller om det skal findes i maskinhuset. Det hænger naturligvis sammen, men hvis maskinomkostningerne inkl. arbejde pr. ha er for høje, er det næsten umuligt at opnå bundlinjeresultater i bedste tredjedel. Maskinomkostninger inkl. arbejde pr. ha er et af de allervigtigste nøgletal. Det er summen af alle omkostninger til maskiner og arbejdsløn i marken. Det er diesel, vedligehold, forrentning og afskrivninger for maskinerne, arbejdsløn til medarbejdere og ejer samt nettomaskinstationsomkostning. Det gør det muligt at sammenligne nøgletallet på tværs, uanset om man har gamle eller nye maskiner, egne eller leasede, lidt eller totalpasningsaftaler med en maskinstation. Der kan sammenlignes over hele linjen. Nøgletallet skal ses i sammenhæng med strategien på bedriften. For eksempel kan det være meget svært at komme i den bedste fraktil, hvis man kører gylle på sine marker, men det bør til gengæld vise sig i stykomkostningerne. 10 BUSINESS CHECK VEJLEDNING

Nøgletal og begreber GENERELT OM BUSINESS CHECK DRIFTSGRENSANALYSEN Driftsgrensanalysen er en økonomisk analyse og adskiller sig derfor fra regnskabet ved, at der indgår ejeraflønning, og at egenkapital forrentes med en selvvalgt rente. Der beregnes en korrektion til standardrente, 2 % på jord og 4 % af resten af den bundne kapital. Bunden kapital er i driftsgrensanalysen opgjort som summen af de aktiver, der er fordelt til den givne driftsgren. PERCENTIL Percentilen viser, hvor bedriften befinder sig i forhold til hele gruppens resultat. P100 er den bedste i gruppen. P90 viser, at der er 10 % af bedrifterne, der opnår et bedre resultat. P67 viser, at der er 33 % af bedrifterne, der opnår et bedre resultat osv. EJERAFLØNNING Beregnet lønomkostning til den ulønnede arbejdstid i produktionen. En ejers samlede arbejdsindsats aflønnes med 450.000 kr. Dette korrigeres for indtægter uden for bedriften, hvorefter der fordeles mellem mark og stald. Såfremt der er flere ejere, eksempelvis i I/S er eller ved fuldtids medhjælpende ægtefælle, aflønnes første ejer med 450.000 kr. og de resterende med 300.000 kr. BUNDEN KAPITAL Afskrivningsgrundlag for bygninger + Afskrivningsgrundlaget for inventar + Værdien af besætning + Værdien af beholdninger + Anden kapital bundet i svineproduktionen Bunden kapital er i driftsgrensanalysen opgjort som summen af de aktiver, der er fordelt til den givne driftsgren. Bunden kapital til opbevaring af gødning indgår, mens grej til udbringning af gødning er en omkostning for marken. Aktiver, der anvendes til opbevaring af foder, er en del af den bundne kapital i den animalske produktion. RENTEOMKOSTNINGER AF BUNDEN KAPITAL Rentesats x Bunden kapital Renteomkostningerne af bundet kapital beregnes på baggrund af den anvendte rentesats og den Bundne kapital. RESULTATKORREKTION VED 4 PROCENT RENTE (beregnes ved dyrehold) Bunden kapital x (Anvendt rente, procent 4) Bunden kapital AFKASTNINGSGRAD 100 x Årets resultat Renteomkostninger Bunden kapital Afkastningsgraden viser, hvor meget driften har været i stand til at forrente værdien af den investerede kapital. Såfremt afkastningsgraden er større end anvendt rentesats, procent, har driften givet mere end fuld aflønning af alle omkostninger. Angiver, hvor meget renteomkostningerne af investeret kapital ændres ved en rente på 4 procent. Resultatkorrektionen kan anvendes, hvis man ønsker at fjerne effekten fra forskelle i renteniveauet mellem bedrifter. Et negativt beløb betyder, at den anvendte rente er mindre end 4 procent. DÆKNINGSBIDRAG Bruttoudbytte Stykomkostninger ANVENDT RENTESATS, PROCENT 100 x (Renteomkostning, gæld + Renteomkostning, egenkapital + Renteomkostning, hensættelser) Gæld + Egenkapital + Hensættelser Den anvendte rentesats viser, hvad den bundne kapital (aktivmassen) forrentes med i analysen. Det er hele aktivmassen, der forrentes. Dermed gøres der ikke forskel på bedrifter med høj og lav gældsprocent. For teknisk insolvente bedrifter bruges forrentningen af den negative egenkapital til at reducere forrentningen til kun at dække aktivmassen. Da hensættelser forrentes med nul procent, udgår renteomkostningen til hensættelserne i praksis. BUSINESS CHECK VEJLEDNING 11

GENERELT RESULTAT, DRIFTSGREN Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Kapitalomkostninger Resultat, driftsgren er det beløb, der er tilbage efter, at alle inputfaktorer er blevet aflønnet inkl. ejerløn og forrentning af egenkapital. Resultat, driftsgren er restbeløbet til risiko og overskud. Driftsgrene med husdyr inkluderer ikke omkostninger til at komme af med gyllen, og udbringningen indgår på plantesiden. Da grovfoderet på de fleste bedrifter prissættes med udgangspunkt i de vejledende interne overførselspriser, viser årets resultat i grovfoderproduktionen, om den anvendte pris har været tilstrækkelig til at dække omkostningerne i produktionen. ARBEJDSOMKOSTNINGER PR. ENHED Lønomkostninger + Ejeraflønning Summen af lønomkostninger til ansat medhjælp og ejerløn delt med antal enheder, der måles på. Tallet viser dermed den beregnede arbejdsomkostning i driftsgrenen pr. enhed. 12 BUSINESS CHECK VEJLEDNING

PLANTEPRODUKTION BENÆVNELSERNE ER GIVET SOM FØLGER LEP ~ Salgsafgrøder, lerjord, planteavlsbedrifter LES ~ Salgsafgrøder, lerjord, svinebedrifter USP ~ Salgsafgrøder, sandjord, planteavlsbedrifter USS ~ Salgsafgrøder, sandjord, svinebedrifter ROE ~ Fabriksroer STK ~ Stivelseskartofler I GROVFODEROPGØRELSEN ER BEDRIFTERNE OPDELT I FØLGENDE GRUPPER: LE ~ Konventionel, lerjord, mindst 50 % af arealet er JB 56 eller 79 VS ~ Konventionel, sandjord med vanding, mindst 50 % af arealet er JB 14, og mindst 25 % af arealet kan vandes US ~ Konventionel, sandjord uden vanding, mindst 50 % af arealet er JB 14 ØS ~ Økologisk, sandjord, mindst 50 % af arealet er JB 14 SALGSAFGRØDER FOR MÆLKEPRODUCENTER ER VIST SOM: LEK ~ Konventionel, lerjord, mindst 50 % af arealet er JB 56 eller 79 VSK ~ Konventionel, sandjord med vanding, mindst 50 % af arealet er JB 14, og mindst 25 % af arealet kan vandes USK ~ Konventionel, sandjord uden vanding, mindst 50 % af arealet er JB 14 ØSK ~ Økologisk, sandjord, mindst 50 % af arealet er JB 14 FOR SVINEPRODUCENTER ER DER TO GRUPPER, DER IDENTIFICERES MED FØLGENDE BOGSTAVER: LES Lerjord svineproducenter USS Uvandet Sandjord Svineproducenter I salgsafgrøder, sukkerroer og stivelseskartofler er der sorteret efter rest til jordleje ekskl. EUstøtte. Grovfoder er sorteret efter fremstillingspris, da der er ganske få der sælger til en anden pris end intern overførselspris. Deres resultat vil stikke ud, men heller ikke være opnåelig for grovfoderproducenter, som producerer til eget forbrug. STYKOMKOSTNINGER Udsæd + Gødning + Planteværn + Diverse vedr. mark ØVRIGE OMKOSTNINGER Ejendomsskat og forsikringer + energi + diverse kapacitetsomkostninger + forrentning af bygninger, jordforbedring, beholdninger og rettigheder + afskrivning på bygninger og jordforbedring MASKINOMKOSTNINGER INKL. ARBEJDE Afskrivning inventar + forrentning inventar + vedligehold + brændstof + maskinstation (netto) + løn + ejerløn ANDRE LANDBRUGSINDTÆGTER Andre indtægter end hovedproduktet + koblet støtte (eks. ekstensiveringsstøtte) JORDLEJE Forrentning af jordværdi + forpagtningsudgift FREMSTILLINGSPRIS KR. PR. HKG KORN (SALGSAFGRØDER) Fremstillingsprisen pr. hkg korn er beregnet efter de samme principper som resten af Business Check. Der beregnes summen af alle omkostninger fratrukket alle andre indtægter end hovedproduktet, og dernæst divideres med hovedproduktets kvantum. Fremstillingsprisen viser, hvad det har kostet at producere korn, efter indregning af gevinst eller tab fra produktion af andre salgsafgrøder såsom raps og frø. Dermed er fremstillingsprisen for korn et udtryk for hvilken kornpris, der vil give aflønning til alle indsatsfaktorer og dermed et nulresultat i driftsgrenen salgsafgrøder. Krav til kornindtægt Stykomkostninger + Maskinomkostninger inkl. arbejde + Jordleje + Øvrige omkostninger EUstøtte Udbytte halm Udbytte raps og frø Andre landbrugsindtægter Fremstillingspris, korn Krav til kornindtægt Kornudbytte på kornareal (hkg) BUSINESS CHECK VEJLEDNING 13

PLANTEPRODUKTION OPTIMERINGSPRIS, GROVFODER Stykomk. + Maskinomk. inkl. arbejde + Øvrige omkostninger + Rest til jordleje ekskl. EUstøtte fra salgsafgrøder andre landbrugsindt. Gennemsnitligt udbytte, grovfoder, FEN Til beregningen af intern pris forrentes som udgangspunkt kun gælden. Da der ikke findes tilgængelige oplysninger vedrørende den faktiske gæld på bedrifterne, er det valgt at anvende en gældsprocent på 66. Den største effekt af kun at forrente gælden er på jordlejen, men der er valgt også at indregne effekten på maskinomkostningerne gennem forrentningen af inventarsaldoen. MASKINOMKOSTNINGER INKL. ARBEJDE V. 66% GÆLD Afskrivning inventar + Forrentning af 66% af inventarværdi + Vedligehold + Brændstof + Maskinstation (netto) + Løn + Ejerløn JORDLEJE V. 66 % GÆLD Forentning af 66% af jordværdi + Forpagtningsudgift BEREGNET, INTERN PRIS Stykomk. + Maskinomk. inkl. arbejde ved 66% gæld + Øvrige omk. + Jordleje ved 66% gæld EUstøtte Andre landbrugsindt. Gennemsnitligt udbytte, grovfoder i FEN REST TIL JORDLEJE EKSKL. EUSTØTTE PR. HA Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Forrentning af bygninger, jordforbedringer, beholdninger og rettigheder Diverse kapitalomkostninger Da både jordpriser og forpagtningspriser er særdeles afgørende for det opnåede resultat, er der valgt at sortere bedrifterne efter resultatmålet Rest til jordleje ekskl. EUstøtte. Dette resultat er velegnet til at sammenligne, hvad de enkelte bedrifter opnår i resultat pr. ha til forrentning (eller leje) af jorden, uanset niveauet af EUstøtte på den enkelte ejendom. JORDLEJE KORRIGERET FOR EUSTØTTE PR. HA Jordleje EUstøtte Dette er beløbet, der skal dækkes af Rest til jordleje ekskl. EUstøtte. Jordlejen korrigeret for EUstøtte viser, hvad det har kostet at få adkomst på jorden efter indregning af den modtagne EUstøtte. Nøgletallet har positivt fortegn, når omkostningen til jordlejen er større end den modtagne EUstøtte. JORDVÆRDI (EJET JORD), KR. PR. HA Værdi af ejet jord på bedriften Areal ejet jord i omdrift REST TIL JORDLEJE INKL. EUSTØTTE PR. HA Rest til jordleje ekskl. EUstøtte + Afkoblet EUstøtte Beregningen svarer til ovenstående blot tillagt EUstøtten. Beløbet viser, hvor meget der er tilbage til at forrente (eller leje) jorden, der bruges i produktionen. BUNDEN KAPITAL, INVENTAR Inventar fordelt til driftsgren Areal i driftsgren Bunden kapital, inventar vises i driftsgrensanalyserne for grovfoder og salgsafgrøder. Beløbet omtales også som maskinsaldo pr. ha. 14 BUSINESS CHECK VEJLEDNING

PLANTEPRODUKTION BRUTTOUDBYTTE Bruttoudbyttet er den værdi, der er frembragt ved årets drift. Bruttoudbyttet fra salgsafgrøder inkluderer ud over salg af korn, frø eller raps også halmindtægter fra salg eller intern overførsel af halm. DIVERSE KAPITALOMKOSTNINGER Leje af driftsbygninger + Operationel leasing Dette er en opsamling af de omkostninger, der ikke naturligt hørte hjemme andre steder. Operationel leasing forekommer sjældent i landbrugsregnskaber, hvor eksempelvis leasede traktorer bliver opgjort som finansiel leasing, dvs. at aktivet noteres i regnskabet som om det var købt med tilhørende gæld, og leasingydelsen fordeles mellem renter og afdrag, mens der foretages ordinær afskrivning på aktivet. FORPAGTNING Total forpagningsomkostning Dyrket areal Forpagtningsomkostningen er opgivet som den andel af kapitalomkostningerne, der går til at betale forpagtning. Hvis man ønsker at beregne den faktiske forpagtningsafgift pr. ha, sker det ved hjælp af oplysningen om forpagtet andel af areal. RESULTATKORREKTION (2% PÅ JORD OG 4 % PÅ RESTEN) Bunden kapital i jord x (2 anvendt rentesats) + Bunden kapital øvrige aktiver x (4 anvendt rentesats) Resultatkorrektionen angiver, hvor meget renteomkostningerne af investeret kapital skal korrigeres med, hvis renten havde været ens på alle bedrifter. BUSINESS CHECK VEJLEDNING 15

SVIN Der er seks grupper i svineproduktionen, der identificeres med følgende bogstaver: F Sohold 7 kg U Sohold 30 kg under 750 årssøer O Sohold 30 kg over 750 årssøer L Slagtesvin 2.000 til 7.000 producerede slagtesvin M Slagtesvin 7.000 til 12.000 producerede slagtesvin S Slagtesvin over 12.000 producerede slagtesvin For svineproduktionen rangeres efter årets resultat pr. slagtesvin FRAVÆNNEDE GRISE PR. ÅRSSO BESÆTNINGSFORSKYDNING Antal fravænnede grise i alt Antal årssøer Værdiændring på besætning + Faktisk ændring af antal dyr Ved 7 kg producenter er nøgletallet antal grise pr. årsso beregnet ud fra antal fravænnede grise. I besætningsforskydning indgår både værdiændringen af besætningen og den faktiske ændring i antal dyr fra primo status til ultimo status. PRODUCEREDE SMÅGRISE FODEROMKOSTNING PR. ENHED (SO ELLER SLAGTESVIN) Antal producerede grise i alt Antal årssøer Korn + tilskudsfoder og råvarer + færdigblanding + andet foder Antal årssøer eller antal slagtesvin Ved 30 kg producenter beregnes antal grise pr. årsso ud fra det samlede antal producerede smågrise. De samlede omkostninger til korn, råvarer, tilskudsfoder, færdigblanding og andet foder. BYGNINGER PR. ENHED Består af omkostninger i forbindelse med bygningerne. Bygninger Vedligehold, bygninger + Afskrivning, bygninger + Forrentning, bygninger + Leje af bygninger + Forsikring, hele driftgrenen INVENTAR INKL. ENERGI PR. ENHED Består af omkostninger i forbindelse med inventar og energi. Inventar inkl. energi Vedligehold, inventar + Afskrivning, inventar + Forrentning, inventar + Energi + Brændstof og maskinstation + Afskrivning, øvrige aktiver VÆRDIÆNDRING BESÆTNING OG BEHOLDNINGER Værdiændring på besætning + Værdiændring på beholdninger Når værdiændringen er positiv, så er værdien på besætning og beholdninger samlet set øget fra primo til ultimo i regnskabsperioden. Værdiændringen beskriver, hvorvidt dyr og beholdninger er blevet mere eller mindre værd, men ikke hvorvidt der er kommet flere eller færre dyr på bedriften i perioden. 16 BUSINESS CHECK VEJLEDNING

SVIN FORRENTNING AF DRIFTSKAPITAL PR. ENHED Omkostningen til forrentning af besætning og beholdning delt på de enheder, der måles på. ØVRIGE OMKOSTNINGER PR. ENHED Diverse kapacitetsomkostninger + Vedligehold, grundforbedring + Øvrige kapitalomkostninger AFREGNINGSPRIS PR. KG SLAGTESVIN PRODUCERET Der er vist den beregnede afregningspris pr. kg slagtesvin produceret, der er baseret på indtjeningen fra salg af slagtesvin pr. produceret slagtesvin Indtjening pr. slagtesvin Slagtevægt pr. slagtesvin Ved nogle bedrifter er afregningsprisen markant over gennemsnittet. Her kan der være tale om specialproduktion, der giver ekstra tillæg. KRAV TIL DÆKNINGSBIDRAG PR. ENHED Kapacitetsomkostninger + Kapitalomkostninger Antal enheder (søer, smågrise eller slagtesvin) Det kan også udtrykkes som summen af arbejdsomkostninger, bygninger, inventar inkl. energi, forrentning af driftskapital og øvrige omkostninger delt med antal enheder. FODERPRISER Via regnskabet beregnes prisen for udvalgte fodertyper/ råvarer. Foderprisoplysninger er kun vist for dem, der har informationen, og kun priser inden for et realistisk interval er medtaget. ÆNDRING I NOTERING FOR ET NULRESULTAT Her angives, hvor meget noteringen kan falde (eller skal stige) for at årets resultat bliver nul. Det vil sige, hvad den enkelte bedrift kan tåle i ændring i afregningspris pr. kg slagtesvin for at produktionen, efter alt er aflønnet, går i nul. Ved beregningen er der taget højde for so, smågrise og slagtesvineholdets andel af noteringsændringen (forholdet er hhv. 28, 14 og 42 ud af 84 kg). En positiv angivelse betyder, at noteringen skal stige, for at resultatet går i nul, hvorimod en negativ angivelse betyder, at man kan tåle et fald i noteringen. FREMSTILLINGSPRIS (PR. SMÅGRIS OG PR. KG SLAGTEVÆGT) Foderomkostninger + Dyrlæge og diverse + Arbejdsomkostninger + Bygninger + Inventar inkl. energi + Forrentning driftskapital + Øvrige omkostninger Dyreomsætning og andre landbrugsindtægter Producerede smågrise Fremstillingsprisen er beregnet pr. produceret smågris uden indregning af værdiændring på besætning og beholdninger. Formålet er at vise en fremstillingspris, som er sammenlignelig fra år til år, uden påvirkning af op eller nedskrivning i besætnings og beholdningsværdien. PRIS PR. FRAVÆNNET/PRODUCERET SMÅGRIS For grupperne med sohold er det mest hensigtsmæssigt at beregne, hvilken pris der er opnået pr. fravænnet/produceret smågris, i stedet for at anvende den af bedriften angivne salgspris. En beregnet pris anvendes, fordi der på mange bedrifter både bliver solgt og overført grise til videre opfedning. Fremstillingsprisen beregnes som summen af alle omkostninger fratrukket salg af slagtesøer, besætningsforskydning. For sohold med 7 kg produktion er der delt med fravænnede grise pr. årsso, for sohold 30 kg er der delt med producerede smågrise pr. årsso, mens der ved slagtesvin er delt med slagtevægt. BUSINESS CHECK VEJLEDNING 17

MÆLKEPRODUKTION Benævnelsen identificerer hvilken gruppe, bedriften tilhører: KM ~ Konventionel, stor race, malkestald KA ~ Konventionel, stor race, AMS KK ~ Konventionel, stor race, karrusel KJ ~ Konventionel, Jersey ØM ~ Økologisk, stor race, malkestald ØA ~ Økologisk, stor race, AMS og karrusel For mælkeproduktion rangeres på årets resultat pr. årsko. ANVENDT PRIS, EGET GROVFODER KR. PR. FEN Prisen på grovfoder, der er oplyst i tabellerne med mælkeproduktion, er den gennemsnitlige anvendte interne overførselspris for grovfoder. Samme pris er vist i tabellerne med grovfoderproduktion. Denne pris afstemmer ikke nødvendigvis forholdet mellem gennemsnitligt udbytte i FEN/ha og bruttoudbytte kr./ha, da forskydninger i beholdninger og værdiændring fra start til slut af året påvirker bruttoudbyttet i driftsgrenen grovfoder. FREMSTILLINGSPRIS PR. KG EKM Foderomkostninger + Dyrlæge og diverse + Arbejdsomkostninger + Bygninger + Inventar inkl. energi + Forretning driftskapital + Øvrige omkostninger Dyreomsætning og andre landbrugsindtægter Kg EKM pr. årsko (leveret) Fremstillingsprisen er beregnet pr. kg EKM uden indregning af værdiændring på besætning og beholdninger. Formålet er at vise en fremstillingspris, som er sammenlignelig fra år til år, uden påvirkning af op eller nedskrivning i besætnings og beholdningsværdien. Fremstillingsprisen viser, hvad det har kostet at producere 1 kg EKM efter aflønning af alle indsatsfaktorer og dermed den enkelte producents konkurrenceevne. KORREKTION VED EGEN FREMSTILLINGSPRIS, GROVFODER Resultatkorrektion ved egen fremstillingspris, grovfoder Kg EKM pr. årsko (leveret) Korrektionen viser, hvor meget fremstillingsprisen ville ændre sig, såfremt man ændrede den anvendte overførselspris for grovfoderet til den faktiske fremstillingspris og dermed opnåede et nulresultat i grovfoderproduktionen. FREMSTILLINGSPRIS INKL. KORREKTION Fremstillingspris pr. kg EKM + Korrektion ved egen fremstillingspris, grovfoder Korrektionen og fremstillingsprisen inkl. korrektion er vist for de bedrifter, hvor datagrundlaget indeholder driftsgrensanalyser for både mælke og grovfoderproduktion. KRAV TIL DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO Beløbene er angivet med positivt fortegn. Kapacitetsomkostninger + Kapitalomkostninger Opdelingen til arbejde, bygninger, inventar, forrentning af driftskapital og øvrige omkostninger er lavet, så den giver mulighed for at vurdere disse gruppers andel af kapacitets og kapitalomkostninger. Disse nøgletal summer ligeledes til krav til dækningsbidrag. DÆKNINGSBIDRAG EKSKL. VÆRDIÆNDRINGER PR. ÅRSKO Dækningsbidrag Værdiændring besætning og beholdninger Dækningsbidraget pr. kg EKM og pr. årsko, som er noteret i nøgletallene, er eksklusive værdiændring på besætning og beholdninger. Dækningsbidrag ekskl. værdiændringer giver et mere reelt sammenligningsgrundlag, når krav til dækningsbidrag skal vurderes. Arbejdsomkostninger + Bygninger + Inventar inkl. energi + Forrentning af driftskapital + Øvrige omkostninger 18 BUSINESS CHECK VEJLEDNING