Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i retorik Kandidatuddannelsen i retorik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar 2011. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 4. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 11. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 7231 8808 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 12-122652 Dok nr. 2338109 Side 1/3 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).
UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i retorik Master of Arts (MA) in Rhetoric Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 6353. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6453 AUDD 6867 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for retorik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4. Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Direkte adgangsgivende bacheloruddannelser: Bacheloruddannelsen i retorik. For øvrige bachelorer gælder det, at de kan søge studienævnet om optagelse. Studienævnet vil efter konkret vurdering skønne om den enkelte bachelor har tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, som en bachelor i retorik. Studienævnet kan fastsætte krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende prøver for at blive optaget. Retskrav: Bachelorer i retorik fra Københavns Universitet har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).
Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes per 1. september 2012 på Aarhus Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
Bachelor- og kandidatuddannelse i retorik Københavns Universitet Turnusakkreditering 2012-1
Turnusakkreditering, 2012-1 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 10 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 11 Bacheloruddannelsens struktur... 12 Kandidatuddannelsens struktur... 13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 14 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse... 20 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 20 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring... 27 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 27 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 31 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 44 Indstilling til UI for bacheloruddannelsen... 56 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen... 58 Særlige forhold... 59 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for retorik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i retorik består af: Kernefaglig ekspert Professor Anders Sigrell, Institutionen för kommunikation och medier, Lunds Universitet. Anders Sigrell er uddannelsesansvarlig for alle retorikkurser på Lunds Universitet, både på bachelor- og kandidatniveau og har opbygget og tilrettelagt universitetets nuværende retorikuddannelse. Han er forfatter til en række bøger og artikler om retorik, bl.a. retorik i politisk kommunikation og retorik i pædagogisk sammenhæng samt medlem af redaktionen for tidsskriftet Rhetorica Scandinavica 2001-2010 og svensk hovedredaktør af samme tidsskrift i 2004-2010. Aftagerrepræsentant Kommunikationsrådgiver og partner Jakob Rasborg, Resonans Kommunikation. Jakob Rasborg er uddannet cand.scient.soc. i kommunikation fra Roskilde Universitet. Jakob Rasborg har ca. 15 års erfaring inden for kommunikationsbranchen, bl.a. som ejer af kommunikationsvirksomheden Communi Care, underdirektør i Nordisk Kommunikation, kommunikationschef i Dankort A/S, kommunikationsrådgiver i Ericsson og kommunikationsansvarlig i Statens Information. Studerende Søren Nørrelund-Madsen, læser tysk og pædagogik på RUC ligesom han er masterstuderende i fremmedsprogspædagogik på KU. Søren Nørrelund-Madsen har tidligere deltaget i akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 10. januar 2012 modtaget supplerende dokumentation angående fakultetets kvalitetssikringssystem 5. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation angående fakultetets kvalitetssikringssystem 23. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. overgang fra bachelor til kandidatniveau, opgørelse af studerende/vip-ratio og VIP-årsværk på bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 9. februar 2012. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012. Høringssvar modtaget 30. april 2012. 5
Sagsbehandling afsluttet 14. maj 2012. Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012. 6
Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i retorik på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet dialogen med dimittenderne er etableret og systematiseret, men endnu ikke kan karakteriseres som løbende. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at dialogen med uddannelsens dimittender endnu ikke er anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet ratioen mellem studerende (STÅ) og VIP (årsværk) er på 50, hvilket indikerer, at der kun i nogen grad er mulighed for tæt kontakt mellem studerende og VIP erne. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det er på baggrund af fakultetets nye politik for kvalitetssikring af uddannelser vurderingen, at fakultetet har udarbejdet politikker med tilhørende ansvarsfordeling og procedurer for de fleste områder, der indgår i Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringspolitik af 1. oktober 2011 samt de europæiske standarder (ESG). Det er imidlertid samtidig vurderingen, at delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret et system for dialog med dimittender, men at dialogen endnu ikke kan karakteriseres som løbende og hidtil ikke er anvendt i forhold til kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Panelet vurderer ydermere at der ikke i tilstrækkelig grad foretages en løbende opgørelse af nøgletal for STÅ-produktion, som understøtter studieledelsens styring af uddannelsen. 7
Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i retorik på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet dialogen med dimittenderne er etableret og systematiseret, men endnu ikke kan karakteriseres som løbende. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at dialogen med uddannelsens dimittender endnu ikke er anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det er på baggrund af fakultetets nye politik for kvalitetssikring af uddannelser vurderingen, at fakultetet har udarbejdet politikker med tilhørende ansvarsfordeling og procedurer for de fleste områder, der indgår i Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringspolitik af 1. oktober 2011 samt de europæiske standarder (ESG). Det er imidlertid samtidig vurderingen, at delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Det er endvidere vurderingen, at der pågår en omlægning af fakultetets pædagogiske enhed. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret et system for dialog med dimittender, men at dialogen endnu ikke kan karakteriseres som løbende og hidtil ikke er anvendt i forhold til kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Panelet vurderer ydermere at der ikke i tilstrækkelig grad foretages en løbende opgørelse nøgletal for STÅ-produktion, som understøtter studieledelsens styring af uddannelsen. 8
Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2008 2009 2010 Optagne 36 35 36 Indskrevne 138 143 121 Fuldførte 23 18 28 Tilvalgsstuderende 51 71 73 Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2008 2009 2010 Optagne 14 16 24 Indskrevne 76 79 83 Fuldførte 28 17 20 Tilvalgsstuderende 5 1-9
Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Studiet på grunduddannelsen i retorik er kendetegnet ved kombinationen af en teoretisk, historisk og praktisk tilgang til hensigtsbestemt kommunikation, og fagelementerne er tilrettelagt, så det fremmer forståelsen af det nødvendige samspil mellem de forskellige aspekter af det retoriske arbejde med produktion og analyse af tekster. Inden for såvel mundtlig som skriftlig retorik kan bachelorer analysere, vurdere, producere og revidere tekster med hensyn til både indhold og form i overensstemmelse med den konkrete situation. I mundtlig retorik har de tillige gennemgået træning i mundtlig fremførelse og stemmebrug og arbejdet med fortælling og oplæsning. I skriftlig retorik har de arbejdet med feedback og med redigering, derunder opsætning og brug af grafisk materiale. En bachelor i retorik kan forholde sig bevidst til kvaliteten og hensigtsmæssigheden i skrevet og talt sprog anvende retorisk teori og praksis i sit arbejde med tekster beskrive, analysere og vurdere tekster og kommunikationsprocesser i konkrete situationer ud fra retorisk teori og forholde sig kritisk til dem planlægge, strukturere, formulere og fremlægge hensigtsbestemte mundtlige og skrevne tekster i diverse praktiske sammenhænge give andre faglig og konstruktiv feedback både under og efter produktionsprocessen holde mundtlige oplæg og taler for større forsamlinger fremlægge et standpunkt på en måde, der er egnet til at vinde tilslutning formidle indsigt i et sagforhold på en alment tilgængelig og engagerende måde læse tekster op på en for teksten og formålet passende måde arbejde bevidst og konstruktivt med eget stemmemateriale overskue en sags forskellige aspekter og finde indfaldsvinkler til den tage hensyn til forskelle i forudsætninger hos modtagergrupper forholde sig til kommunikation ud fra etiske overvejelser og sætte disse i relation til samfundshensyn og pragmatiske betragtninger vedr. effektivitet, nytte m.v. Desuden har en bachelor i retorik opnået kompetencer af mere generel karakter gennem sit studium. En bachelor i retorik kan forholde sig kritisk til akademiske tekster på dansk og engelsk og uddrage nytten af dem foretage relevant informationssøgning overskue og opsummere større tekstmængder skrive en universitetsopgave i overensstemmelse med principper og formalia for akademiske afhandlinger gøre sig begrundede overvejelser mht. valg af materiale, metode og teori samarbejde konstruktivt med andre om løsninger af konkrete opgaver 10
Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse En kandidat i Retorik har indgående og omfattende kendskab til retorisk teori kritisk indsigt i den retoriske tradition og fagets udvikling specialiseret viden, baseret på førende international forskning, inden for udvalgte områder af faget, såsom retorisk kritik, didaktik, argumentation, genrekundskab, stemmebrug og oplæsning forståelse af og evne til videnskabeligt funderet refleksion over retorisk viden samt evne til at identificere retorikvidenskabelige problemstillinger Færdigheder Kandidaten kan mestre retorikkens videnskabelige metoder og redskaber anskue og diskutere retorikkens kulturelle og samfundsmæssige betydning forholde sig kritisk-reflekterende til retorisk faglitteratur og faglige problemstillinger udpege og diskutere kendetegn, styrker og svagheder ved bidrag til retorisk teori og praksis analysere og vurdere forskellige slags kommunikation i konkrete situationer gennemføre en undersøgelse af en afgrænset problemstilling i overensstemmelse med fagets videnskabelige teorier, principper og arbejdsmetoder bidrage selvstændigt til faglig problemanalyse og -løsning formidle sprogligt korrekt, klart, fagligt præcist, hensigtsmæssigt, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Kandidaten vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne påtage sig undervisnings- og rådgivningsopgaver med henblik på at udvikle deltagernes mundtlige og skriftlige fremstillingsevne, både mht. indhold og form planlægge, udføre og lede kommunikationsopgaver i jobfunktioner, der involverer analyse og produktion af formidlende og argumenterende tekster inden for mundtlige og skriftlige genrer overføre sine retoriske indsigter og fagbegreber til nye erhvervsmæssige sammenhænge, omsætte og på flere niveauer formidle dem forståeligt for andre identificere og analysere kommunikationsbehov og -problemer, også af kompleks og individuel art, og tilrettelægge strategier for deres løsning tage ansvar for sin egen faglige udvikling og specialisering løse arbejdsopgaver i samarbejde med andre Kandidater i Retorik med gymnasieprofil vil specifikt have fortrolighed med fagets didaktiske problemstillinger og principper kunne varetage undervisning i retorik på gymnasialt niveau Kandidater i Retorik med stemmebrugsprofil vil specifikt kunne fungere som talelærere i undervisning, der tager sigte på hensigtsmæssig stemmebrug i forskellige professionelle sammenhænge udføre oplæsningsopgaver inden for litterære tekster og medietekster hensigtsmæssigt samt varetage undervisning heri 11
Bacheloruddannelsens struktur 6. semester Tilvalg (30 ECTS-point) 5. semester Modul VI: BA-projekt (15 ECTS-point) Tilvalg (15 ECTS-point) 4. semester Modul V: Taler i teori og praksis. Retorisk kritisk (20 ECTS-point) Taleværksted (7,5 ECTS-point) Stemmebrug II (2,5 ECTS-point) 3. semester Modul III: Mundtlig fremstilling Oplæsning (10 ECTS-point) Fortælling og oplæsningsanalyse (5 ECTS-point) 2. semester Modul II: Retorikkens område II Retorikkens videnskabsteori (7,5 ECTS-point) Retorisk skrivning II (10 ECTS-point) Retorisk skrivning II Artikel (2,5 ECTS-point) Sproglig analyse (10 ECTS-point) 1. semester Modul 1: Retorikkens område I Introduktion til retorik (15 ECTS-point) Stemmebrug I (2,5 ECTS-point) Argumentation (7,5 ECTS-point) Retorisk skrivning I (5 ECTS-point) Modul IV: Valgfag Aspekter af retorisk kritisk/skriftlig retorik (15 ECTSpoint) Moduler kan omfatte flere fagelementer, som er listet under modulets titel. De grønne moduler er obligatoriske og omfatter 1-4 fagelementer. De pink moduler er valgfag og dermed valgfrie. De gule moduler er tilvalgsfag. 12
Kandidatuddannelsens struktur Anbefalet forløb for kandidat i retorik 4. semester Speciale 3. semester Valgfag: Et modul inden for retorik Valgfag: Et modul inden for retorik 2. semester Valgfag: Et modul inden for retorik Valgfag/KA-tilvalg: Et modul inden eller uden for retorik 1. semester Modul 1: Den retoriske tradition (15 ECTSpoint) Valgfag/KA-tilvalg: Et modul inden eller uden for retorik Anbefalet forløb for kandidat med stemmebrugsprofil 4. semester Speciale 3. semester Modul 7: Stemmebrugens didaktik Valgfag: Et modul inden for retorik 2. semester Modul 6: Stemmebrug og oplæsning Stemmeteori (7,5 ECTS-point) Oplæsning og speak (7,5 ECTS-point) 1. semester Modul 1: Den retoriske tradition (15 ECTSpoint) Valgfag/KA-tilvalg: Et modul inden eller uden for retorik Valgfag/KA-tilvalg: Et modul inden eller uden for retorik Anbefalet forløb for kandidat med gymnasierettet profil 4. semester Speciale 3. semester Valgfag Gymnasierettet KA-tilvalg Modul 3,4,5, 8 eller 11. 2. semester Modul 2: Retorisk didaktik Gymnasierettet KA-tilvalg 1. semester Modul 1: Den retoriske tradition (15 ECTSpoint) Gymnasierettet KA-tilvalg Moduler kan omfatte flere fagelementer, som er listet under modulets titel. De grønne moduler er obligatoriske. De pink moduler er valgfag og dermed valgfrie. De gule moduler er tilvalgsfag. 13
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at hhv. 85, 86 og 81 procent af bachelorerne fortsætter på en videregående uddannelse efter endt uddannelse. i perioden 2007-2009. Hvilken kandidatuddannelse de fortsætter på fremgår ikke af opgørelsen og institutionen har oplyst, at det centrale statistiske system ikke umiddelbart giver mulighed for at registrerer de studerendes overgang fra bachelor- til kandidatniveau (Supplerende dokumentation, den 22. marts 2012) Om overgangen fra bachelor og kandidat anfører institutionen i dokumentationsrapporten, at: Der synes dog ikke at være behov for at etablere en særskilt kontakt med studieledere eller repræsentanter for andre relevante KA-uddannelser, da hovedparten af [Afdelingen for Retoriks] bachelorer erfaringsmæssigt fortsætter på AFR s egen KA-uddannelse (Dokumentationsrapporten, s. 8). Dette udsagn understøttes af de opgjorte grundoplysninger i perioden 2008-2010, hvoraf det fremgår at antallet af dimittender er tilnærmelsesvist svarende til optaget på kandidatuddannelsen. På besøget oplyste studieledelsen, at der bliver optaget et mindre antal studerende fra Norge. Andel og antal bachelorer i retorik, som fortsætter i videreuddannelse, 2007-2009 2007 2008 2009 Bachelor i retorik 85 % 86 % 81 % Kilde: UI den 12. januar 2012. Optag på kandidatuddannelsen i retorik, 2008-2010 2008 2009 2010 Antal nyuddannede bachelorer i retorik 23 18 28 Kandidatuddannelsen i retorik 14 16 24 Grundoplysninger Akkrediteringspanelet bemærker, at der er nogen usikkerhed omkring overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau og at institutionen ikke systematisk følger udviklingen på området. Panelet noterer sig, at studieledelsen på uddannelsesniveau har en erfaringsbaseret viden om bachelorernes videreuddannelse og vurderer, at bachelorerne i retorik som hovedregel fortsætter på kandidatuddannelsen i retorik. Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelorerne i retorik fortsætter i videreuddannelse og på baggrund af studieledelsens erfaring som hovedregel fortsætter på kandidatuddannelsen i retorik. Panelet vurderer ikke det er nødvendigt at inddrage studieledere eller andre repræsentanter fra andre kandidatuddannelser i en dialog om bachelorernes viden, færdigheder og kompetencer. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I 2009 omorganiserede Institut for Medie, Erkendelse og Formidling (MEF) deres samlede aftagerpanel til fire aftagerpaneler, der er knyttet til tættere til instituttets uddannelser. Bachelor- og kandidatuddannelsen har 14
dermed eget aftagerpanel bestående af relevante erhvervspersoner fra både offentlige og private dele af arbejdsmarkedet. Aftagerpanelet for retorik er sammensat af repræsentanter fra, kommunikationsvirksomheden Om tale, Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, kommunikationsvirksomheden AKL Kommunikation, kommunikationsvirksomheden Rhetor, den digitale kommunikationsvirksomhed Advice Digital, trafikselskabet Movia, ugebrevet Mandag Morgen, Beskæftigelsesministeriet. Aftagerpanelet har siden foråret 2009 mødtes to gange årligt. Aftagerpanelet har på forskellig vis været inddraget i kvalitetssikring og udviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i retorik. F.eks. nyudvikling af moduler på begge uddannelser, studieordningsjusteringer, inddragelse af eksterne undervisere i fagelementer samt oplæg ved aftagerpanelets medlemmer om hvordan den retoriske faglighed omsættes i dagligdagen i erhvervslivet, hvilket har ledt til drøftelse af hvorledes konkret håndtering af arbejdsopgaver knytter an til forskellige moduler eller fagelementer på uddannelserne i retorik, herunder hvordan især undervisningens indhold, fx casemateriale, kan optimeres i forhold til at give viden om og kompetencer til inden for forskellige retoriske arbejdssituationer. (Dokumentationsrapporten, s. 5; bilag 1.01, 1.02, 1.03, 1.04, 1.05, 1.06). På besøget kunne studieledelsen og VIP erne uddybe forhold omkring den aktive og løbende dialog, som de har gjort brug af aftagerpanelet og aktivt har anvendt deres input i kvalitetssikringen og udviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i retorik samt direkte inddraget medlemmerne i aktiviteter på studierne f.eks. som gæsteundervisere og videreudvikling af fagelementer f.eks. Retorikkens videnskabsteori og Retorisk kritik på bacheloruddannelsen og Retorisk didaktik på kandidatuddannelsen. Der redegøres desuden for, at instituttet fører en løbende dialog med øvrige aftagere via censorkorpset i retorik og indirekte via de studerende som vælger et projektorienteret forløb. Det fremgik desuden på besøget, at underviserne i vid udstrækning er opmærksomme på at inddrage aftagere direkte i undervisningen som gæsteundervisere eller som sparringsparter og aftagere på de studerendes produkter f.eks. har de studerende i kandidatkurset politisk taleskrivning været koblet op med repræsentanter fra erhvervslivet og i samarbejde med disse udarbejdet taler til brug for repræsentanterne. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere og at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Panelet lægger vægt på, at dialogen fremstod som omfattende og som en integreret del af VIP-gruppens hverdag og virke på uddannelserne. Dialog med dimittender Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Den løbende dialog med uddannelsens dimittender sker via Retorikforeningen og via dimittendmøder. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at Retorikforeningen har eksisteret siden 1984 og har til formål at udbrede kendskabet til moderne retorikforskning og skabe interesse for dens praktiske anvendelse. Foreningen er åben for alle studerende som dimittender i retorik samt andre interesserede. Foreningen arrangerer foredrag om aktuelle retorikfaglige emner. Dimittendmøder er et nyere tiltag på MEF og en kvalitativ tilgang til en systematisk og løbende dialog med uddannelsens dimittender (Bilag 1.14). Dimittendmøderne planlægges afholdt hvert andet år og består at et fokusgruppeinterview med nyuddannede dimittender i retorik. Det første møde med dimittender fra retorik blev afhold den 6. oktober 2011 (Bilag 1.15), hvor syv dimittender af ca. 20 inviterede dimittender deltog. 15
Deltagerne er uddannet i perioden 2009-2011 og har alle job inden for kommunikationsbranchen og undervisningssektoren, som er typiske brancher for retorikere jf. nedenstående opgørelse for relevant beskæftigelse. Af bilag 14, fremgår det, at drøftelserne på dimittendmødet omfatter en række relevante emner. F.eks. erfaring med studiets struktur og faglige indhold og mangler, om brobygning mellem studie og erhvervsliv og det sociale liv på særligt kandidatuddannelsen. Om anvendelsen af dimittendmøderne i forhold til udvikling og kvalitetssikring af bachelor- og kandidatuddannelsen i retorik anfører MEF, at det er hensigten, at referater fra dimittendmøderne vil blive inddraget i arbejdet med at revidere studieordninger (Dokumentationsrapporten, s. 9). På besøget blev det bekræftet af studieledelsen, at man endnu ikke havde haft lejlighed til at bringe dimittendernes input i spil i sikringen og udviklingen af uddannelserne, men at det fortsat er hensigten. Universitetet oplyser i deres høringssvar, at dialogen vil blive anvendt i forbindelse med revision af studieordningen for bacheloruddannelsen allerede i 2013 (Høringssvar, s. 1). På besøget redegjorde studieledelsen for, at en kvantitativ dimittendundersøgelse vil blive udviklet og iværksat i 2012. Panelet finder det positivt, at der er planer for videreudvikling af dimittenddialogen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionens tiltag med dimittendmøder er en konstruktiv og vel adapteret model for en dialog med uddannelsens dimittender. Panelet vurderer at institutionen er i dialog med dimittenderne og at dialogen på dimittendmøderne er fokuseret på det samlede uddannelsesforløb. Panelet vurderer at initiativet med dimittendmøder lægger op til en systematisk dialog, men at dialogen endnu ikke kan karakteriseres som løbende, idet der kun er afholdt et nyligt møde. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens dimittender endnu ikke er anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker positivt, at studieledelsen havde klare hensigter om hvordan dimittendernes input skal inddrages og at dimittender desuden er repræsenteret i aftagerpanelet, som aktivt inddrages i sikring og udvikling af uddannelserne. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Det kan konstateres, at over 90 procent af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i retorik i perioden 2007-2009 fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Nyuddannede bachelorer i retorik 4-19 mdr. efter endt uddannelse 2007 2008 2009 Kandidatuddannelse 85 % 86 % 81 % Beskæftigelse 12 % 0 % 19 % Udlandet 0 % 14 % 0 % Ledighed 0 % 0 % 0 % Uden for arbejdsstyrken 0 % 0 % 0 % Antal nyuddannede 25 21 21 Kilde: UI-statistik den 12. januar 2012; http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/statistik/nyuddannedesbeskeftigelse/bachelor/humaniora/retorik-detaljer Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. 16
Gælder kun for kandidatuddannelsen Det kan konstateres, at ledigheden for dimittender fra kandidatuddannelsen i retorik i perioden 2007-2009 ikke overstiger den gennemsnitlige ledighed på det humanistiske hovedområde. Ledigheden er hhv. 5, 0 og 10 procent for retorik, hvorimod ledigheden på humaniora i samme periode er 9, 11 og 10 procent. Nyuddannede kandidater i retorik 4-19 mdr. efter endt uddannelse (Ledighed på HUM) 2007 2008 2009 Ph.d.-uddannelse 5 % 0 % 0 % Beskæftigelse 89 % 93 % 80 % Udlandet 0 % 0 % 0 % Ledighed (ledighed på HUM) 5 % (9 %) 0 % (11 %) 10 % (10 %) Uden for arbejdsstyrken 0 % 7 % 10 % Antal nyuddannede 19 14 20 Kilde: UI-statistik den 12. januar 2012: http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/statistik/nyuddannedesbeskeftigelse/kandidat/humaniora/retorik-detaljer samt gennemsnitlig ledigheder på det humanistiske hovedområde, angivet i ( ) http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/statistik/nyuddannedes-beskeftigelse/kandidat/humaniora/humaniora-detaljer Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har i 2011 foretaget en særkørsel via Danmarks Statistik, som afdækker på hvilket niveau dimittenderne finder arbejde samt inden for hvilke brancher dimittenderne i finder beskæftigelse (Bilag 1.16). Opgørelsen dækker perioden 2006-2008 og er en registerkørsel, som omfatter alle dimittender uddannet i undersøgelsesperioden. I undersøgelsen angives det, at kategorierne Ledelse på øverste plan og Arbejde, der kræver færdigheder på højeste niveau er svarende til arbejdsfunktioner på akademisk niveau. Det fremgår af undersøgelsen, at 67,9 procent af dimittender har arbejdsfunktioner, hvor det enten omhandler ledelse på øverste plan eller omfatter arbejde, der kræver færdigheder på højeste niveau. Øvrige dimittender har fundet beskæftigelse, der kræver færdigheder på mellemniveau eller kategoriseres som kontorarbejde svarende til 21,4 procent. Stillingshierarki - Arbejdsfunktion kandidat i retorik 2006-2008 Arbejdsfunktion Andel Antal Ledelse på øverste plan 3,6 % 1 Arbejde, der kræver færdigheder på højeste niveau 64,3 % 18 Arbejde, der kræver færdigheder på mellemniveau 14,3 % 4 Kontorarbejde 7,1 % 2 Uoplyst 10,7 % 3 I alt procent / antal 100 % 28 Sammenfatning af bilag 1.16, tabel 3 Dernæst er det opgjort hvilke brancher dimittenderne finder arbejde indenfor. Tabellen nedenfor sammenfatter hovedkategorier og underkategorier, som fremgår af undersøgelsen (Bilag 1.16). Af opgørelsen fremgår det, at dimittenderne fra kandidatuddannelsen i retorik primært finder ansættelse inden for undervisning (videregående uddannelsesinstitutioner, gymnasier og erhvervsskoler samt voksenundervisning), sekundært inden for liberale og administrative tjenesteydelser (virksomhedskommunikation og reklame- og analysebureauer), offentlig administration samt inden for information og kommunikationsbranchen (forlag og udgivelser). 17
Beskæftigelsesfordeling for kandidater i retorik på KU i perioden nov. 2006 nov. 2008 Kategori Andel (%) i perioden 2006-2008 i hovedkategorier Fordeling i underkategorier opgjort i procent Antal i perioden 2006-2008 Handel (og reparation meget 3,6 % 1 lidt) Transport, herunder post 7,1 % 2 Information og kommunikation 14,3 % 4 - Forlag og udgivelser, herunder 100 % 4 aviser Liberale og administrative tjenesteydelser 17,9 % 5 - Virksomhedskonsulenter 60 % 3 - Reklame og analysebureauer 40 % 2 Offentlig administration, forsvar 17,9 % 5 mv. Undervisning 25,0 % 7 - Gymnasier og erhvervsfaglige 14,3 % 1 skoler - Videregående uddannelsesinstitutioner 71,4 % 6 - Voksenundervisning mv. 14,3 % Sundhedsvæsen (hospitaler, læger 3,6 % 1 mv.) Sociale institutioner (plejehjem, 7,1 % 2 daginstitutioner mv.) Organisationer og foreninger 3,6 % 1 I alt (antal) 28 I alt beskæftigede i procent af total 93 % 26 I alt andel ledige (u. personer uden 3,5 % 1 for arbejdsstyrken) I alt andel personer uden for arbejdsstyrken 3,5 % 1 Sammenfatning af bilag 1.16, tabel 1, 4, 5 og 6. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående opgørelser, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse både belyst ud fra arbejdsfunktioner og brancher. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet dialogen med dimittenderne er etableret og systematiseret, men endnu ikke kan karakteriseres som løbende. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at dialogen med uddannelsens dimittender endnu ikke er anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende og systematisk dialog med aftagerpaneler og øvrige aftagere samt at dimittenderne finder relevant beskæftigelse i et omfang, som er tilfredsstillende sammenholdt med hovedområdet. 18
Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet dialogen med dimittenderne er etableret og systematiseret, men endnu ikke kan karakteriseres som løbende. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at dialogen med uddannelsens dimittender endnu ikke er anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende og systematisk dialog med aftagerpaneler og øvrige aftagere samt at dimittenderne finder relevant beskæftigelse i et omfang, som er tilfredsstillende sammenholdt med hovedområdet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 5-12. Bilag 1.01: Referat aftagerpanelmøde forår 2009. Bilag 1.02: Referat aftagerpanelmøde efterår 2009. Bilag 1.03: Referat aftagerpanelmøde forår 2010. Bilag 1.04: Aftagerpanelmøde efteråret 2010. Bilag 1.05: Referat aftagermøde foråret 2011. Bilag 1.06: Referat aftagermøde efteråret 2011 Bilag 1.07: MEFs uddannelsesstrategi. Bilag 1.08: Tidligere fælles aftagerpanel for MEF. Bilag 1.10: Høringssvar fra censorformanden vedr. KA 2008. Bilag 1.11: Referat MEF aftagerpanelmøde efteråret 2008. Bilag 1.13: Høringssvar censorformand BA-ordning 2005. Bilag 1.14: Invitation til dimittendmøde på retorik. Bilag 1.15:Referat dimittendmøde 2011. Bilag 1.16: Særkørsel fra Danmarks Statistik om beskæftigelsen blandt nyuddannede fra bachelor- og kandidater i retorik. Høringssvar af 30. april 2012. 19
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår, at forskergruppen bag retorik primært forsker inden for tre hovedområder: Teoretisk, praktisk, herunder stemmebrug, og historisk retorik. Forskergruppen omfatter en professor, fem lektorer, en adjunkt og fire ph.d.-studerende. Gælder kun for bacheloruddannelsen For bacheloruddannelsen i retorik, har universitetet sammenfattet et skema over hvem der underviser i de enkelte moduler samt hvilke af disse, som særligt forsker inden for emneområdet. Desuden er der vedlagt CV er for en del af VIP-gruppen. Sammenhæng mellem fagelement, underviser og forskningsområde VIP hvis forskning især er relevant for fagelementet Underviser i perioden efterår 2008-efterår 2011 Modul I Introduktion til retorik Alle Hansen, Villadsen Modul I og V Stemmebrug I-II Hansen DVIP Modul I: Argumentation Bengtsson, Jørgensen, Bengtsson, Kock Kock, Onsberg, Roer Modul I og II Retorisk skrivning Isager, Kock, Matthiesen Isager, Matthiesen I-II Modul II Retorikkens videnskabsteori Alle Roer, Villadsen Modul II Sproglig analyse Jørgensen, Kock Jørgensen Modul III Oplæsning og Fortælling Onsberg Onsberg og DVIP og oplæsningsanalyse Modul IV Aspekter af retorisk kritik: Apologi og undskyldningsretorik 2008-10 Visuel retorik 2010 Amerikanske præsidenttaler 2011 Alle afhængigt af emne Villadsen Roer Herron Villadsen Roer Herron Modul IV Aspekter af skriftlig retorik: Skribentens selvfremstilling 2009 + 2011 Isager, Kock, Matthiesen, Rønlev Isager Isager Modul V Retorisk kritik Isager, Roer, Villadsen Isager, Roer, Villadsen Modul V Taleværksted Hansen, Onsberg Hansen Dokumentationsrapporten, s. 13. 20
Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Vurderingen er baseret på ovenstående oversigt og CV erne for de centrale VIP er som underviser på bacheloruddannelsen i retorik. Panelet lægger vægt på, at de via CV erne tydeligt kan se, hvilke områder VIP erne forsker inden for, og at det fremgår, at de centrale forskningsområder inden for retorikken og dermed fagelementerne på bacheloruddannelsen har en tilfredsstillende dækning. Gælder kun for kandidatuddannelsen På lignende vis har institutionen udfærdiget en oversigt over sammenhængen mellem fagelementerne på kandidatuddannelsen i retorik, hvilke VIP er som forsker inden for relevante forskningsområder i forhold til fagelementets emneområde samt endeligt hvilke VIP er som underviste i fagelementet i perioden 2. halvår 2008 til andet halvår 2011. Desuden er der vedlagt CV er for en del af VIP-gruppen. Sammenhæng mellem fagelement, underviser og forskningsområde Fagelement VIP hvis forskning især er relevant for fagelementet Underviser i perioden efterår 2008-efterår 2011 Modul 1 Den retoriske tradition Hansen, Kock, Onsberg, Roer Kock, Roer Modul 2 Retorisk didaktik Isager, Kock, Onsberg, Matthiesen Kock/Matthiesen og Onsberg Modul 3 Retorisk kritik Isager, Roer, Villadsen Villadsen Modul 4 Retorisk argumentationslære Bengtsson, Jørgsensen, Kock, Jørgensen, Kock og Bengtsson Roer, Rønlev Modul 5 Skriftlig genrers retorik Isager, Kock, Matthiesen, Rønlev, Kock Villadsen Modul 6 Stemmeteori Hansen Hansen Modul 6 Oplæsning og speak Onsberg Onsberg Modul 7 Stemmebrugens didaktik Hansen Hansen Modul 8-10 Retorisk emne: a. Retorisk medborgerskab 2008, 2010 b. Visuel retorik 2009 c. Politisk taleskrivning 2010 d. Retorik og krop 2011 e. Officiel undskyldningsretorik 2011 Alle afhængigt af emner: a. Kock og Villadsen b. Roer c. Hansen og Onsberg d. Onsberg e. Villadsen a. Kock og Villadsen b. Roer c. Hansen og Onsberg d. Onsberg e. Villadsen Dokumentationsrapporten, s. 14. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Vurderingen er baseret på ovenstående oversigt og CV erne for de centrale VIP er som underviser på kandidatuddannelsen i retorik. Panelet lægger vægt på, at de via CV erne tydeligt kan se, hvilke områder VIP erne forsker inden for, og at det fremgår, at de centrale forskningsområder inden for retorikken og dermed fagelementerne på kandidatuddannelsen har en tilfredsstillende dækning. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at forskningsområderne bag retorikuddannelsen i høj grad er rettet mod professionel praksis. Derfor har uddannelsen redegjort for forskningens samvirke med praksis. Det fremgår således, at VIPs konkrete forskningsemner knytter sig i de fleste tilfælde direkte til samfundspraksis, og i de tilfælde, hvor emnerne fx er historiske eller teoretiske, er det en afgørende orientering ved forskningen, at den vil give indsigt af relevans for nutidig praksis. Meget af den retoriske forskning, som VIP udfører, erklærer eksplicit, at den har et normativt element: Den vil sige noget om, hvad der fra hhv. et indi- 21
viduelt og et socialt synspunkt er god eller dårlig praksis, bl.a. inden for undervisning i skriftlig og mundtlig fremstilling. (Dokumentationsrapporten, s. 14). F.eks. har VIP er fra retorik medvirket i etableringen og udformningen af bekendtgørelsen for retorik, som valgfag i gymnasieskolen, udviklingsarbejde og lærebøger, indgår i samarbejde med private virksomheder omkring konkrete projekter i undervisningsforløb, retorisk bistand til erhvervsrepræsentanter, oplæg på folkeuniversitetet, højskoler mfl. samt indlæg i aviser, internetforas, nyhedsmagasiner mv. (Dokumentationsrapporten, s. 14f.) På besøget fremgik det, at inddragelsen af praksis både på forsknings- og undervisningsniveau er en prioritet for VIP-gruppen og at de som gruppe har en bred kontaktflade til praksisfeltet. F.eks. foredrag, workshops, konsulentvirksomhed. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten og besøget, at forskningen samvirker bredt med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Tilrettelæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelsen i retorik varetages i studienævnet ved MEF. Studienævnet er sammensat af hhv. fem VIP er og fem studerende fra alle fem uddannelser ved instituttet. Studielederen på instituttet deltager i studienævnsmøderne som observatør med taleret. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at Studienævnet varetager... spørgsmål om uddannelsernes struktur og indhold og monitorerer løbende studieordningerne, bl.a. via den halvårlige undervisningsevaluering og den løbende dialog i studienævnet og blandt retoriks VIP om fagelementernes indhold, eksamensformer og indbyrdes samspil. ( ) Studienævnets opgaver omfatter tillige nedsættelse af fagkyndige ad hoc-udvalg til udarbejdelse af mere omfattende ændringer, som fx planlægning og revision af studieordninger (jf. bilag 2_02: Forretningsorden for Studienævnet ved MEF, 4, stk. 2). (Dokumentationsrapporten, s. 16). Et ad hoc-udvalg vil bestå af aktive forskere fra afdelingen og studerende ved uddannelserne. Udvalget vil være bundet af et kommissorium. F.eks. fremgår det, at udarbejdelse og revisioner af studieordningerne for bachelor- og kandidatuddannelsen i retorik i hhv. 2005 og 2008 blev varetaget af et ad hoc-udvalg med deltagelse af to aktive forskere. Et aktuelt eksempel er, en justering af studieordningen for KA-uddannelsen gældende fra september 2011 med særligt sigte på uddannelsens kompetenceprofil og enkelte modulers faglige mål. Også denne justering har været grundigt behandlet på møder for VIP-gruppen og med studenterrepræsentanten før forslagets fremsendelse til studienævnet (Dokumentationsrapporten, s. 16). Det fremgår desuden, at undervisningsudbuddet og forslag til kandidatkurser drøftes ( ) i retoriks lærergruppe, som mødes hver uge for at diskutere undervisnings-, uddannelses- og forskningsforhold, sikre et hensigtsmæssigt, varieret og relevant udbud af fagelementer for de studerende på kandidatuddannelsen og sikre en passende fordeling af forskellige kurser mellem VIP under hensyntagen til deres særlige fagområder, så alle VIPs undervisning fordeles passende på BA og KA. Lærergruppen er begyndt at lægge en flerårig plan for udbuddet af kandidatkurser, så de studerende kan planlægge deres studium endnu bedre. (Dokumentationsrapporten, s. 39) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Der tages i dokumentationsrapporten afsæt i kalenderåret 2010 (forår og efterår) og et årsværk på 1924 timer. VIP omfatter professorer, lektorer, adjunkter og ph.d.-studerende. Universitetet oplyser, at den konkrete be- 22
mandingsfordeling mellem VIP og DVIP ikke har været konstant i 2010, hvorfor der opereres med et gennemsnit for opgørelsesåret. I opgørelsesåret har i alt 10 VIP samt 3 DVIP bidraget til undervisningen på bachelor- og kandidatuddannelsen i retorik. Det oplyses at der i perioden har været frikøb af VIP svarende til 0,3 årsværk, som blev erstattet med DVIP og at nogle af VIP erne har haft administrative og ledelsesmæssige poster svarende til 0,1 årsværk, som ligeledes er blevet erstattet med DVIP. Det samlede undervisningsvolumen har ikke været påvirket af frikøb eller administrative/ledelsesmæssige poster (Dokumentationsrapporten, s. 17) Gælder kun for bacheloruddannelsen For bacheloruddannelsen i retorik, fremgår det således for 2010, at undervisningen blev varetaget af VIP er svarende til 1,3 årsværk og DVIP svarende til 0,17 årsværk. Opgjort i antal var der 10 VIP og 2 DVIP inddraget i afviklingen af undervisning i 2010. VIP/DVIP-ratioen er således på 5 opgjort i antal og 6,4 opgjort i årsværk. På det humanistiske hovedområde er gennemsnittet for forholdet mellem VIP og DVIP opgjort i årsværk 2,95. Dvs. at forholdet mellem VIP og DVIP på bacheloruddannelsen i retorik ligger over gennemsnittet på det humanistiske hovedområde. VIP/DVIP på bacheloruddannelsen i retorik, 2010 Timer Årsværk Personer VIP 2563 1,3 10 DVIP 332 0,17 2 I alt 2895 1,5 12 Årsværk = 1924 timer. Dokumentationsrapporten, s. 17. Supplerende dokumentation 22. marts 2012. VIP/DVIP-ratio for bacheloruddannelsen i retorik, 2010 VIP/DVIP-årsværk VIP/DVIP-antal Gennemsnit på humaniora (Årsværk) 7,6 5 2,95 Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark pba. dokumentationsrapporten, s. 17f. samt supplerende dokumentation 22. marts 2012. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af opgørelserne, at underviserne, som varetager undervisningen på bacheloruddannelsen i retorik i udstrakt grad er VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen For kandidatuddannelsen i retorik, fremgår det således for 2010, at undervisningen blev varetaget af VIP er svarende til 0,91 årsværk og DVIP svarende til 0,02 årsværk. Opgjort i antal var der 7 VIP og 1 DVIP inddraget i afviklingen af undervisning i 2010. VIP/DVIP-ratioen er således på 7 opgjort i antal og 45,5 opgjort i årsværk. På det humanistiske hovedområde er gennemsnittet for forholdet mellem VIP og DVIP opgjort i årsværk 2,95. Dvs. at forholdet mellem VIP og DVIP på kandidatuddannelsen i retorik ligger væsentligt over gennemsnittet på det humanistiske hovedområde. VIP/DVIP på kandidatuddannelsen i retorik, 2010 Timer Årsværk Personer VIP 1745 0,91 7 DVIP 45 0,02 1 I alt 1787 0,93 8 Årsværk = 1924 timer. Dokumentationsrapporten, s. 18. VIP/DVIP-ratio for kandidatuddannelserne i retorik, 2010 VIP/DVIP-årsværk VIP/DVIP-antal Gennemsnit på humaniora (Årsværk) 45,5 7 2,95 Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark pba. dokumentationsrapporten, s. 18. 23