Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?



Relaterede dokumenter
8.3 Overvægt og fedme

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Biomedicinsk Institut. Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen Job: /tale med kollega Bente Stallknecht. Biomedicinsk Institut

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Nye anbefalinger fra SST

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Guide: Er din krop sund?

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor


Hvad udløser alkoholmisbrug og hvad betyder det for kognitionen?

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

5.6 Overvægt og undervægt

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Social ulighed og alkohol

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

NOTAT. Allerød Kommune

De i alt 220 deltagere, som frem til primo december 2011 har påbegyndt et forløb, fordeler sig på følgende henvisningsdiagnoser:

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Sociale relationers betydning for fysisk funktionsevne

Forklaringer på test i rapport

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Sundhedsprofilens resultater

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed?

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Notat vedr. KRAM-profilen

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Guide: Sandt og falsk om slankekure

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Det handler om din sundhed

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Sociale relationer, helbred og aldring

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

ekstern evaluering af Motion på recept i frederiksberg kommune

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning

Transkript:

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet

Oversigt Formål Materiale Fysisk aktivitet og alkoholindtag Fysisk aktivitet og vægtændring Fysisk aktivitet og hofteomkreds Konklusion 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 2af 31

Overordnet formål med mit forskningsprojekt At undersøge de kombinerede effekter af fysisk aktivitet og anden livsstil på risikoen for hjertekarsygdom og tidlig død 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 3af 31

Baggrund Modificerbare risikofaktorer for hjertesygdom og tidlig død Kost Rygning Fysisk aktivitet Alkoholindtag Kropskomposition 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 4af 31

Studiepopulation Østerbroundersøgelsen Ca. 20 000 mennesker er blevet fulgt siden 1976-78 Opfølgning i 1981-83, 1991-93 og 2001-03 Spørgeskema Objektive målinger af vægt, højde, talje og hofte 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 5af 31

Fysisk aktivitet i fritiden 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 6af 31

Fysisk aktivitet og alkoholindtag 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 7af 31

Baggrund Fysisk aktivitet og moderat alkoholindtag Lav risiko for hjertekarsygdom og død af alle årsager Forbedrer lipoprotein metabolismen Reducerer inflammation og blodstørkning Fysisk aktivitet kan måske kompensere for den gavnlige effekt af alkoholindtag på risiko for hjertekarsygdom 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 8af 31

Formål At undersøge, om sammenhængen mellem alkoholindtag og fatal iskæmisk hjertesygdom og død af alle årsager er afhængig af fysisk aktivitetsniveau? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 9af 31

Studiedesign 1981-83 2001 2004 Fysisk aktivitet Alkoholindtag Fatal iskæmisk hjertesygdom Død af alle årsager 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 10 af 31

Alkoholindtag, fysisk aktivitet og fatal iskæmisk hjertesygdom Hazard ratio for død 1.2 1.1 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 Fysisk aktivitetsniveau: Inaktiv Lavt Moderat til højt 0.3 0.2 <1 genstand 1-14 genstande 15+ genstande Ugentlig alkoholindtag 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 11 af 31

Alkoholindtag, fysisk aktivitet og død Hazard ratio for død 1.2 1.1 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 Fysisk aktivitetsniveau: Inaktiv Lavt Moderat til højt 0.3 0.2 <1 genstand 1-14 genstande 15+ genstande Ugentlig alkoholindtag 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 12 af 31

Konklusion Fysisk aktivitet kan ikke kompensere for alkohols hjertebeskyttende effekt 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 13 af 31

Fysisk aktivitet og vægttab 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 14 af 31

Baggrund Overvægt og fedme Øget risiko for hjertekarsygdom og død af alle årsager Konsekvenserne af overvægt og fedme er måske ikke reversible Studier har vist, at vægttab øger risikoen for hjertekarsygdom og tidlig død også blandt overvægtige 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 15 af 31

Baggrund Vægttabsmetoder Diæt Fysisk aktivitet Medikamenter Operation 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 16 af 31

Baggrund Fysisk aktivitet Lav risiko for hjertekarsygdom og død af alle årsager Vægttab i kombination med fysisk aktivitet er måske ikke associeret med øget risiko for hjertekarsygdom og tidlig død 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 17 af 31

Formål At undersøge, om sammenhængen mellem vægtændring og død er afhængig af fysisk aktivitetsniveau? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 18 af 31

Studiedesign 1976-78 1981-83 2007 Ændring i fysisk aktivitet Vægtændring Død af alle årsager 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 19 af 31

Vægttab, fysisk aktivitet og dødelighed Hazard ratio for død 3.0 2.5 2.0 1.8 1.6 1.4 1.2 1.0 0.9 0.8 0.7 Forblev fysisk aktive Blev fysisk aktive Blev fysisk inaktive Forblev fysisk inaktive 0.6 0.5 Vægttab Vægtstabil uforandret eller øgning mindre end 1.0 kg/m2 Vægtøgning mindst 1 kg/m2 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 20 af 31

Konklusion Vægttab blandt overvægtige Øget mortalitetsrisiko Fysisk aktivitet i kombination med vægttab Mindsket mortalitetsrisiko 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 21 af 31

Fysisk aktivitet og hofteomkreds 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 22 af 31

Baggrund Smalle hofter Øget risiko for hjertekarsygdom og død af alle årsager For lidt muskel- og fedtmasse i hofteregionen er måske forklaringen 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 23 af 31

Baggrund Fysisk aktivitet Lav risiko for hjertekarsygdom og død af alle årsager Fysisk aktivitet øger bl.a muskelmassen Smalle hofter i kombination med fysisk aktivitet er måske ikke associeret til øget risiko for hjertekarsygdom og tidlig død 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 24 af 31

Formål At undersøge, om sammenhængen mellem hofteomkreds og død er afhængig af fysisk aktivitetsniveau? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 25 af 31

Studiedesign 1991-93 2007 Fysisk aktivitet Hofteomkreds Død af alle årsager 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 26 af 31

Hofteomkreds, fysisk aktivitet og dødelighed 2.4 2.2 2.0 1.8 Fysisk aktivitetsniveau: Inaktiv Lavt Moderat til højt Hazard ratio for død 1.6 1.4 1.3 1.2 1.1 1.0 0.9 0.8 0.7 Smalle hofter Mænd: <93.0 cm Kvinder: <95.0 cm Medium hofter Mænd: 95.0-104.2 cm Kvinder: 93.0-105.0 cm Store hofter Mænd: 104.2 + cm Kvinder: 105.0 + cm 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 27 af 31

Konklusion Smalle hofter Øget mortalitetsrisiko Fysisk aktivitet i kombination med smalle hofter Ingen øget mortalitetsrisiko 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 28 af 31

Styrker og svagheder Svagheder Selvrapporteret fysisk aktivitetsniveau Få kategorier Styrker Stor studiepopulation Prospektivt design Objektive antropometriske målinger 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 29 af 31

Overordnet konklusion Fysisk aktivitet Kan ikke kompensere for alkohols gavnlige effekt Kan til en vis grad reducere den øgede mortalitetsrisiko forbundet med vægttab Kan eliminere betydningen af hofteomkreds 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 30 af 31

Vejledere og medforfattere: Berit Lilienthal Heitmann Morten Grønbæk Thorkild I. A. Sørensen Peter Schnohr 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 31 af 31

SaltinB. Physiologicaleffectsof physicalconditioning. In: Hansen AT, Schnohr P, Rose G, Eds: IschaemicHeartDisease: Thestrategyof postponement. Chicago, Illinois. YearBook MedicalPublishers, 1977:104-15. 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard jpe@niph.dk Statens Institut for Folkesundhed Side 32 af 31