Busplan for Faxe Kommune Forslag til initiativer

Forslag til initiativer Juni 2011

Busplan for Faxe Kommune Forslag til initiativer Juni 2011 Dato: 1.6.2011 Udarbejdet af: LM Kontrolleret: JaH/LM Filnavn: S:\2320011.FAXE Busplan\Plan RAPPORT\2320011.02.Busplan - forslag til initiativer.doc

Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 1 2 Indledning... 4 2.1 Formål... 4 2.2 Baggrund... 4 2.3 Rapportens opbygning... 5 3 Kørselstilbud til borgerne - et overblik... 6 3.1 Kørselsopgaver... 6 3.2 Udførelse... 7 3.3 Økonomi - åben kørsel... 8 3.4 Økonomi - lukket kørsel... 9 4 Åben kørsel... 11 4.1 Ind og ud af Kommunen... 11 4.2 Mellembys i Kommunen... 13 4.3 Bybusser i Haslev og Faxe... 17 4.4 Skolebuskørsel... 19 4.5 Flextur... 22 4.6 Infrastruktur... 23 4.7 Takststruktur... 25 5 Lukket kørsel - Flextrafik... 26 5.1 Individuel Handicapkørsel... 26 5.2 Kommunalt visiteret kørsel... 27 6 Lukket kørsel - Ungdomsskolens Kørselsenhed... 29 6.1 Om Ungdomsskolens Kørselsenhed... 29 6.2 Specialskoleelever... 29 6.3 Ældrekørsel... 30 6.4 Supplerende skolebusser... 31 6.5 Anden kørsel - det løse... 32 7 Administrative ressourcer... 34

1 Sammenfatning Kørselsopgaverne Faxe Kommune yder hvert år et tilskud på 25 mio. kr. til borgernes transport. Der er et tilskud på 11 mio. kr. til den lokale åbne køreplanlagte kollektive bustransport, og der er et tilskud på 14 mio. til kørsel af borgere med særlig behov i lukkede kørselsordninger. I den lokale åbne kollektive transport, der varetages af trafikselskabet Movia, tegner skolebusruterne sig for mere end 7 mio. kr. af tilskuddet. Af de knap 300.000 passagerer, der hvert år benytter disse ruter, er størstedelen børn og unge. I de lukkede særkørsler, der varetages af Movias Flextrafik og Kørselsenheden hos Faxe Kommunes Ungdomsskole, knytter knap 9 mio. kr. sig til transport af knap 400 borgere med særlige behov: Handicappede, ældre og specialskoleelever. En stor del af den åbne kørsel og næsten al den lukkede er transport, som kommunen ifølge forskellige lovgivninger er forpligtiget til at tilbyde borgerne. I store træk viser analyserne, at man i Faxe har et serviceniveau, som matcher den betjening, man kan forvente - efterspørgslen i området taget i betragtning. Analyserne peger også på, at man har fundet en fornuftig arbejdsdeling, hvor den åbne køreplanlagte kørsel ligger i regi af Movia, de regelmæssige særkørsler hos Ungdomsskolens Kørselsenhed og de mere ad hoc prægede kørsler hos Flextrafik. Denne plan tager derfor udgangspunkt i, at man ikke i væsentligt omfang flytter om på, hvem og hvordan kørselsopgaverne udføres. Der er imidlertid grundlag for forbedringer, især i den åbne kørsel. Og der er grundlag for at se nøjere på, om der er enkelte kørselsopgaver, der med fordel kan flyttes mellem de forskellige kørselssystemer. Endelig peges på, at det er vigtigt, at der afsætte administrative ressourcer til en løbende opfølgning og planlægning både for den åbne og for den lukkede kørsel. Den åbne køreplanlagte kørsel I planen foreslås følgende overordnende ændringer i den åbne kollektive transport i Faxe Kommune: De to mellembysruter på tværs af kommunen styrkes. Rute 254 mellem Karise og Haslev skal som minimum have betjeningen hver time i dagtimerne på hverdage. Rute 263 mellem Faxe og Haslev skal tilpasses bedre til mødetider på gymnasiet i Haslev og 10. klasse på Sofiendalskolen, med ekstraafgange morgen og eftermiddag. En yderligere afgang om eftermiddagen/aftenen bør overvejes på begge ruter. Yderligere afgange aften og weekend kan overvejes, men vil være en politisk prioritering, da der næppe er et stort passagerunderlag. Bybusbetjeningen i Haslev og Faxe integreres i de regionale og lokale ruter. Der er ikke et passagergrundlag for de to bybusser 261 i Faxe og 470 i Haslev, som derfor foreslås nedlagt. Den lokale betjening i de to byerne skal i stedet indtænkes i køreplaner, linjeføring og standsningssteder for de regionale og lokale busser. By- og oplandsbusser. Med udgangspunkt i den omfattende skolebusbetjening, der er i kommunen, introduceres et koncept af by- og oplandsbusser. Der er ikke tale om en væsentlig ressourcemæssig udvidelse, men om at gennemtænke og Side 1

formidler er koncept, således at skolebusserne bliver anvendelige for andre end skoleelever. Betjeningen af oplandet harmoniseres. Borgerne i oplandet til Haslev har et højere betjeningsniveau end borgerne i resten af kommunen, idet der i Haslev tilbydes et begrænset antal telebusture på alle hverdage. Nedlæggelse af telebuskørslen i Haslev bør indgå i overvejelserne om et generelt tilbud om Flextur (åben brug af Flextrafik) til reduceret takst for alle borgere i kommunen. Åben brug af Flextur til reduceret takst. Med Flextur opnås betjening alle steder og til næsten alle tider. Flextur er en dyr løsning målt på den enkelte tur både for brugerne og for Faxe Kommune. Men det er en billigere løsning end konventionel drift og en servicemæssigt bedre løsning i de tyndere befolkede områder. Det anbefales, at Faxe Komune følger Ringsted og Næstveds eksempel og tilbyder borgerne Flextur til reduceret takst. Fra tre til to takstzoner. Prisen for at rejse på tværs af Faxe Kommune er en hindring for at sikre en bedre sammenhæng internt i den nye store kommune. En reduktion fra tre til to zoner, dvs. fra 48 kr. til 32 kr. på en kontantbillet, vurderes at kunne realiseres uden et stort provenutab, da det vil kunne tiltrække nye passagerer som bidrager med indtægter. Der er ingen af disse forslag, som radikalt gør op med betjeningsprincipperne i dag. Men alle forslag kræver en nøje detailbearbejdning i et samarbejde mellem Movia og Faxe Kommune. Det er i den sammenhæng vigtigt, at Faxe Kommune afsætter administrative ressourcer til opgaven. Ser man på den samlede pakke af forslag, så vil den formentlig kunne gennemføres uden at kræve et øget tilskudsbehov. Opgraderingen af 254 (Haslev- Karise), nedsat takst på Flexture samt at gå fra tre til to takstzoner vil for størstedelen kunne finansieres af nedlæggelsen af de to bybusser. De foreslåede ændringer kan i princippet alle gennemføres til næste køreplanskift. Den største hindring er, at der ligger et større arbejde i at detailbearbejde forslagene. Faxe Kommune har allerede i maj måned 2011 afgivet bestilling hos Movia med henblik på betjeningen i 2012. Der kan være en fordel i at introducere ændringerne som en samlet pakke, således at fordele og ulemper opnås på samme tid. Derudover er der en fordel i ikke at foretage ændringer alt for ofte. En realistisk vurdering er derfor at forslagene måske først vil kunne implementeres i 2013. De lukkede særkørsler I planen foreslås følgende om de lukkede særkørsler i Faxe Kommune: De kommunalt visiterede kørsler fastholdes hos Flextrafik. Risikoen både mht. omkostninger og forsyningssikkerhed er stor, hvis kørslen hjemtages som kørsel i egne biler eller via kommunalt udbud af kørslen. Der er generel tilfredshed med serviceniveauet i Flextrafik, og kørslen kan næppe udføres billigere medmindre der slækkes på kvaliteten. Flextrafik har netop sin styrke til disse ad hoc prægede kørselsopgaver. Specialskolekørslen fastholdes hos Ungdomsskolens Kørselsenhed. Nærheden internt i kommunen mellem bestillere og udfører gør det til en servicemæssig og formentlig også økonomisk god måde at udføre kørslen på. Ungdomsskolens Kørselsenhed har sin styrke netop i betjening af disse relativt skemalagte specialkørsler. Ungdomsskolens Kørselsenhed rustes til konkurrence. På længere sigt kan man forestille sig, at der kommer et politisk ønske om at teste prisen for kørsel via ud- Side 2

bud. Ungdomsskolen Kørselsenhed bød derfor ruste sig til at kunne deltage i et sådant udbud ved at professionalisere såvel kørselsoptimering som regnskabsmæssige procedurer. Ungdomsskolens Kørselsenheds organisatoriske forankring. Både i den nuværende situation og med en eventuel styrkelse af funktionen som kommunalt kørselskontor er det ikke en selvfølgelig forankring, at opgaven er knyttet til Ungdomsskolen. Omvendt er det en praktisk og pragmatisk løsning, og muligheden for selv at varetage kørslen er afhængig af den vognmandstilladelse, som Ungdomsskolen pt. har. Alle forslag bakker op om den overordnede arbejdsdeling, der er i dag mellem Flextrafik og Ungdomsskolens Kørselsenhed. Der er imidlertid konkrete kørsler, som i dag ligger i den ene ordning og som med fordel kunne ligge i den anden. Administrativ oprustning Den nye rollefordeling i forbindelse med strukturreformen har budt på mange udfordringer i forhold både åbne og lukkede kørselsopgaver bl.a.: Harmonisering på tværs af den nye kommune, fordeling af kørsel mellem Faxe Kommune og Region Sjælland og nye lovpligtige opgaver på særkørselsområdet. For at kunne møde disse udfordringer er der to administrative funktioner, der anbefales styrket: Funktionen som kompetente bestillere af transport hos Movia. Kørselskontor funktionen, hvor man løbende har fokus på, hvordan de konkrete kørsler udføres - især indenfor de lukkede kørsler. For at Faxe Kommune kan foretage de rigtige bestillinger hos Movia, og dermed sikre, at de kommunale ressourcer til bustransport også anvendes, der hvor de gør størst nytte, er det nødvendigt, at der er dedikerede medarbejdere, som har den løbende kontakt med borgere, forskellige forvaltninger i kommunen og ikke mindst med Movia. Den åbne kollektive bustransport er et forsyningsområde, der til stadighed skal tilpasses ændringer i lokalisering og borgernes efterspørgsel. Der er tale om en løbende proces, hvor man aldrig når en endelig struktur og niveau for den kollektive transportforsyningen. I en kørselskontorsfunktion har man fokus på, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan få udført konkrete kørsler overvejende i de lukkede ordninger. Fokus er på hensynet til betjeningsstandard og økonomi, set fra Faxe Kommunes perspektiv. Den enkelte sagsbehandler, der visiterer kørslen, kan ikke forventes at have et overblik over forskellige alternative muligheder: Flextrafik, kommunens egne biler eller direkte bestilling hos vognmand. Faxe Kommune har allerede en slags kørselskontor, idet Ungdomsskolens Kørselsenhed modtager bestillinger og koordinerer kørsel, både i egne biler og ved bestilling hos vognmand. En administrativ oprustning i form af skønsmæssigt ét årsværk på det kollektive trafikområde skal sammenholdes med et budget til kørsel af Faxe Kommunes borgere på samlet set 25 mio. kr. per år. Side 3

2 Indledning 2.1 Formål Ved strukturreformen blev tre kommuner lagt sammen til den nye Faxe Kommune. Det var tre kommuner med meget forskellige serviceniveauer af åben køreplanlagt kollektiv transport. Og det var tre kommuner med forskellig praksis i de lukkede kørselstilbud til befolkningsgrupper med særlige behov. Der har været og er fortsat en udfordring i at fastlægge og harmonisere serviceniveauet i den nye store Faxe Kommune. Dertil kommer, at der er behov for at gentænke den kollektive betjening i lyset af de strukturændringer, der sker mht. lokalisering af byfunktioner: Kommunale institutioner, skolestrukturen mm. Busplanen for Faxe Kommune skal give svar på, om den transport, der tilbydes borgerne, er den rigtige set i lyset af behov og efterspørgsel og det serviceniveau, man politisk ønsker. Derudover ønskes svar på, om Faxe Kommune får mest muligt for pengene. Er det den rigtige betjening og praksis, eller findes der alternativer, som burde overvejes? Både i den åbne og lukkede kørsel er der i Faxe Kommune de senere år sket større ændringer, senest ved køreplanskiftet i december 2010. Det er ikke hensigtsmæssigt alt for ofte at foretage radikale ændringer i systemet, da transportmulighederne har stor betydning for, hvordan borgerne tilrettelægger deres hverdag. Der er ikke sat årstal på denne plan, men større ændringer bør introduceres samlet, så man på samme tid får fordele og ulemper. 2.2 Baggrund Som baggrund for busplanen er der udarbejdet en statusrapport 1, hvor kørselsudbud, efterspørgsel og serviceniveau er kortlagt. Efterspørgsel efter kollektiv transport er sat overfor udbuddet, og der er lavet en konkret vurdering af, om der er en god sammenhæng set i lyset af borgernes behov og set i lyset af omkostningseffektiviteten. Statusopgørelsen er baseret på tilgængeligt datamateriale fra Faxe Kommune, Movia og andre kilder. Derudover er der gennemført: En interviewrunde internt i Faxe kommune blandt forskellige forvaltningsgrene for at afsøge viden især om særkørselsområdet. En passagertælling på fire centrale lokale buslinjer (254, 261, 263 og 470). En åben og uformel borgerhøring via internettet for at belyse borgernes benyttelse og vurdering af den kollektive transport i kommunen. I alt har 243 personer deltaget, og de har tilsammen skrevet knap 500 indlæg om temaerne: Hvor ofte bussen kører, hvilke tider bussen kører, hvor bussen kører, forhold ved stoppesteder, forhold ved stationer og andre emner. 1 Busplan for Faxe - Status, Tetraplan for Faxe Kommune, april 2011 Side 4

En workshop med fokus på mulige løsninger blandt centrale medarbejdere i forskellige forvaltningsgrene i Faxe Kommune og med deltageles fra Movia. 2.3 Rapportens opbygning Først gives der i kapitel 3 et overblik over kørselsopgavernes karakter, udførelse og økonomi. I kapitel 4 ses på den åbne kørsel, i kapitel 5 på Flextrafik og i kapitel 6 på den kørsel der udføres af Ungdomsskolens Kørselsenhed. Der er tale om mange forskellige typer af kørselsopgaver, der beskrives hver for sig mht. udbud, efterspørgsel, serviceniveau og økonomi. Der opstilles anbefalinger indenfor hver type af kørsel, idet der dog refereres til andre kørselstyper, hvis der er berøringsflader. Endelig omtales i kapitel 7 behovet for en administrativ oprustning på området. Side 5

3 Kørselstilbud til borgerne - et overblik 3.1 Kørselsopgaver Grundlæggende kan man skelne mellem de kørselsbehov, som Faxe Kommune skal varetage, og de kørselsbehov som Faxe Kommune vælger at varetage for at give borgerne den service, som man lokalt ønsker. Der er lovgivningsmæssige krav om, at Faxe Kommune skal sikre: At folkeskoleelever uden betaling kan komme mellem hjem og skole, hvis der er langt, eller hvis det er en trafikfarlig vej. Denne forpligtigelse gælder også overfor elever, der af forskellige grunde visiteres til specialklasser på andre skoler end den nærmeste (Folkeskoleloven 26 og 20). At borgerne gratis kan komme til genoptræning efter udskrivning fra sygehus (Sundhedslovens 140). At pensionister kan komme til læge og speciallæge (Sundhedsloven 170). At svært bevægelseshæmmede tilbydes transport til fritidsformål (Lov om Trafikselskaber 11). Selvom det ikke er et direkte lovkrav, så anser kommunerne det også som deres ansvar at sørge for, at ældre m.fl. kan komme til dagcentre eventuelt med en vis egenbetaling for kørslen. Resten af den kørsel, som Faxe Kommune stiller til rådighed for borgerne, er udtryk for den service, man lokalt ønsker at give. På særkørselsområdet benyttes kan paragraffer til at give transport til særlige grupper - fx vedligeholdende genoptræning af ældre efter Servicelovens 86. I den åbne kørsel er der direkte eller indirekte tale om et valg af at tilgodese udvalgte behov: Unge til ungdomsuddannelser er ikke gennem lovgivningen garanteret transport mellem hjem og skole. Normalt vil regionen betragte det som en central arbejdsopgave. Faxe Kommune har imidlertid også stærk fokus på opgaven bl.a. af hensyn til Haslev Gymnasiums konkurrencesituation. Børn og unge til fritidsaktiviteter herunder aktiviteter i Ungdomsskolens regi. I en kommune som Faxe er der mange børn og unge, som ikke på egen hånd kan gå eller cykle mellem deres aktiviteter, fordi det ikke er trafiksikkert, eller fordi der er for lange afstande. Ældre uden bil til indkøb og andre ærinder. Mange ældre beholder bilen til en sen alder, men flere har ikke haft eller har ikke længere bil, og har derfor behov for andre transportmuligheder. Pendlere intern i Faxe Kommune vil næppe blive en meget stor målgruppe, med den betjeningsstandard der er mulig i den kollektive transport i området. Hertil er personbilen en alt for stor konkurrent. Med en tilpasset kollektiv betjening er der imidlertid et potentiale blandt pendlere, der endnu ikke har anskaffet bil og som alternativ i familier til at anskaffe bil nummer to (eller tre). Side 6

3.2 Udførelse Kørsel kan udføres i åbne eller lukkede ordninger. De åbne ordninger kan benyttes af alle, og der er fastlagte og ensartede regler for, hvad det koster at benytte busserne. Lukkede ordninger henvender sig til en begrænset kreds af borgere og har til formål at bringe dem til og fra bestemte former for aktiviteter. Det er i de fleste tilfælde gratis at benytte lukkede ordninger. De åbne ordninger i Faxe Kommune varetages alle af trafikselskabet Movia. Loven om Trafikselskaber gør det ikke muligt, at kommunerne selv kan oprette og drive åbne busruter. Det er Faxe Kommune, der bestemmer, hvilket betjeningsniveau man ønsker lokalt. Og det er Faxe Kommune, der har alle udgifter og indtægter forbundet med den åbne kørsel. Dertil kommer tog og busser ind/og ud af kommunen, som finansieres af staten og Region Sjælland. Den åbne kollektive trafikbetjening, som Faxe Kommune finansierer, er: To lokale mellembysruter: Karise-Haslev og Faxe-Haslev To bybusruter: Haslev og Faxe Tre åbne tele- og skolebusser i og omkring Haslev Seks åbne skoleruter i resten af kommunen Åben brug af Flextrafik (kaldet Flextur) En meget stor del af den kollektive transport i Faxe Kommune er baseret på skolebuskørslen, som for størstedelens vedkommende er tilpasset skolernes behov. Der er ikke noget lovkrav om, at denne kørsel skal varetages af trafikselskabet, men det har den fordel, at det er muligt også at tilbyde andre end skoleelever at benytte busserne og herved få et minimum af fast betjening i de tyndere befolkede områder af kommunen. Et større oversigtskort findes bagerst i rapporten De lukkede ordninger varetages for størstedelen af Movia Flextrafik og af Faxe Ungdomsskoles Kørselsenhed. Flextrafik tager sig af kørslen i den Individuelle Handicapordning og af kommunalt visiteret kørsel til læge og til genoptræning. Ungdomsskolens største kørselsopgaver er specialskoleelever internt og eksternt i kommunen og ældrekørslen. Specialskoleeleverne køres for størstedelen i Ungdomsskolens egne biler og ældrekørslen overvejende via vognmand med Ungdomsskolens Kørselsenhed som kørselsbestiller. Ungdomsskolen har derudover en række øvrige kørselsopgaver. Side 7

Flextrafiks produktionsapparat er helt og holdent bygget op omkring at kunne varetage on-demand bestillinger, hvor der til de enkelte kørsler kan være knyttet særlige krav mht. vognens udstyr og chaufførens hjælp til brugeren. Flextrafik er nærmest at sammenligne med specialiseret og avanceret taxakørsel som løbende tilpasses den aktuelle efterspørgsel. Ungdomsskolens Kørselsenhed varetager selv kørsel med i alt 21 busser. Det er overvejende kørsel, som ligger i et relativt fast skema, men med mulighed for løbende - hvilket i praksis vil sige ca. en gang om ugen - at tilpasse kørslen efter de ændringer, der måtte være i efterspørgslen. Den store forskel mellem produktionsapparatet hos Flextrafik og hos Ungdomsskolens Kørselsenhed ligger i spørgsmålet om, hvorvidt det er bedst velegnet til at varetage ad hoc bestillinger fra enkelte brugere eller til at varetage mere skemalagte kørselsbehov for mindre grupper af brugere. Derudover er der forskelle i vognenes udstyr og chaufførens uddannelse og erfaring i at køre med mennesker med særlige behov. Endelig er der en forskel i vognparken. Ungdomsskolens Kørselsenhed har små og store busser. Flextrafik køres både med biler i almindelig taxastørrelse og større vogne. 3.3 Økonomi - åben kørsel Den åbne kollektive transport koster årligt Faxe Kommune ca. 11 mio. kroner. Heri er medtaget alle udgifter og alle indtægter. Der findes ikke linjer, som er selvfinansierende. Tabel 2.1. Omkostninger per år for åben kørsel for Faxe Kommune Budgettal 2011 for linjer. Regnskabstal 2010 for Flextur Passagerer Tilskud mio. kr. Tilskud per passager kr. Fire lokallinjer 109.000 3,5 32 Tele- og skolebuslinjer 173.000 7,3 42 Flextur 4.000 0,4 104 Åben kørsel i alt 286.000 11,2 39 De to bybusser og de to mellembysruter i Faxe Kommune kræver tilsammen et årligt tilskud på 3,5 mio. kr. Der ydes i gennemsnit et tilskud på 32 kr. hver gang, der stiger en passager på en af de fire linjer. Til tele- og skolebusser betaler Faxe Kommune årligt 7,3 mio. kr. i tilskud. Hver gang der stiger en passager på disse ruter ydes der et tilskud på 42 kr. af Faxe Kommune. Fordeles udgifterne alene på de 455 transportberettigede elever, er det en gennemsnitspris på knap 16.000 om året per elev. Åben brug af Flextrafik (Flextur) fylder ikke så meget i de samlede udgifter, men målt på den enkelte tur er det relativt dyrt både for brugerne og for Faxe Kommune, som i genemsit betaler et tilskud på 104 kr. per tur. Side 8

3.4 Økonomi - lukket kørsel Den lukkede kørsel koster årligt ca. 14 mio. kr. for Faxe Kommune. Heraf er 4,5 mio. kr. udgifter til Flextrafik og 9,6 mio kr. går til den kørsel der køres eller bestilles via Ungdomsskolens Kørselsenhed. Tabel 2.1. Omkostninger for lukket kørsel for Faxe Kommune Regnskabstal 2010 for Flextrafik. Bugdettal 2010 for øvrige poster Antal brugere Antal ture Tilskud mio. kr. per år Tilskud kr. per bruger per år Tilskud kr. per tur Flextrafik Individuel Handicapkørsel 150 3.100 1,2 8.000 381 Flextrafik kommunalt visiteret - 13.700 3,3-243 Ældrekørsel - dagcentre 95 20.000 1,9 20.000 95 Specialskoleelever internt* 111 44.400 3,5 32.000 79 Specialskoleelever eksternt 25 10.000 2,0 80.000 200 Supplerende skolebuskørsel - - 0,8 - - Det løse - - 1,4 - - Lukket kørsel i alt - 121.200 14,1-110 *beløbet er inkl. svømmehalskørsel for 300 elever på ni skoler Det årlige tilskud på 1,2 mio. kr. til den Individuelle Handicapkørsel, svarende til i gennemsnit ca. 8.000 per bruger, knytter sig til en kørselsforpligtigelse, som er fastlagt ved lov både mht. serviceniveau og udførelse - den skal køres i regi af Movias Flextrafik. Det årlige tilskud på 3,3 mio. kr. til kommunalt visiteret kørsel med Flextrafik er for størstedelens vedkommende kørsel, som kommunen er forpligtiget til at lade udføre. Der er imidlertid ikke lovkrav om, at den skal udføres af Flextrafik. En udredning fra 2010 2 finder frem til, at der hverken er servicemæssige eller økonomiske fordele for Faxe Kommune ved at hjemtage denne kørsel. Der er årligt udgifter på 1,9 mio. kr. forbundet med, at ældre kan komme til de tre dagcentre i kommunen. En stor del af denne kørsel varetages af entreprenør efter bestilling fra Ungdomsskolens Kørselsenhed, men noget køres også af Ungdomsskolens vogne. Der er i alt ca. 95 ældre som benytter kørselsordningen, og dermed en årlig omkostning til kørsel på i snit 20.000 kr. per bruger. Det er ikke alle som kommer på dagcentret hver dag. Dagligt køres med ca. 40 personer til/fra dagcentre i kommunen, svarende til en udgift på ca. 95 kr. per tur. Transport af specialskoleelever koster årligt Faxe Kommune 5,5 mio. kr. fordelt på 3,5 mio. kr. til transport af elever internt i kommunen og 2,0 mio. kr. til transport af elever, hvis 2 Konsekvenser ved Flextrafik - analyse af udvalgte kommuner, A2 for Movia, 2010 Side 9

skoler er lokaliseret i andre kommuner. Ungdomsskoles Kørselsenhed varetaget størstedelen af transporten for specialskoleelever, både de knap 100 elever der skal til specialskoler og -klasser internt i kommunen, og de 25 elever, der skal til steder udenfor kommunen. Størstedelen af skolebuskørslen i Faxe Kommune er som tidlige beskrevet åben kørsel i regi af Movia. Ungdomsskolens Kørselsenhed samler imidlertid op på nogle behov for skolekørsel, som ikke pt. opfyldes i den åbne kørsel. Med en samlet udgift på 0,8 mio. kr. køres: Gymnasiebussen som morgen og eftermiddag har en afgang mellem Faxe Ladeplads og Haslev, supplerende skolebuskørsel omkring Faxe, kørsel mellem Lysholm Skole og Troelstrupgård SFO samt kørsel til Ungdomsskolen. Som den sidste budgetpost er der en række løse kørselsopgaver, som udføres i regi af Ungdomsskolens Kørselsenhed, og som tilsammen summer op til 1,4 mio. kr. per år fordelt på: 0,5 mio. til ekskursionskørsel for kommunale institutioner; 0,6 mio. kr. til kørsel i regi af forvaltningen for Børn, Familie og Uddannelse og 0,3 mio. kr. til kørsel i regi af forvaltning for Beskæftigelse, Omsorg og Kultur. Side 10

4 Åben kørsel 4.1 Ind og ud af Kommunen Udbud Den kollektive transport ind og ud af Faxe Kommune består af banerne Lille Syd og Østbanen samt fire regionale busruter: 440R Haslev-Ringsted 630R Faxe-Næstved 102A Køge-Præstø Natbus 99N Køge-Karise På de to R-busser og Lille Syd er en betjeningsstandard med halvtimesdrift i dagtimerne og timedrift aften og weekend. På Østbanen er halvtimedriften begrænset til myldretiderne, men senest ved næste køreplanskift vil der også her komme halvtimesdrift i alle dagtimerne. Natbussen kører nat efter fredag og lørdag. 630R er tilpasset toget på Faxe Syd Station, og har således en lokal funktion i at bringe passagerer fra den ucentralt placerede station til Faxe by. Med undtagelse af natbussen er det staten og Region Sjælland, der betaler for de regionale kollektive trafikforbindelser. Faxe Kommune har ansvaret for, at infrastrukturen omkring stationer og på stoppesteder har en ønsket standard. Efterspørgsel Efterspørgslen efter regionale kollektive trafikforbindelser relaterer sig overvejende til, at pendlerne skal til og fra Faxe Kommune, og at unge skal til ungdomsuddannelser udenfor kommunen. Men forbindelserne har også en betydning, når der skal foretages besøgsog fritidsrejser og i et begrænset omfang også indkøbsrejser. Faxe Kommune er en pendlerkommune, idet mere end halvdelen af alle erhvervsaktive bosat i Faxe rejser ud af kommunen for at komme på arbejde. I udpendlingen fra Faxe Kommune er det særligt Køge, der er målet. Herefter kommer i nævnte rækkefølge Næstved og Ringsted. Indpendlingen fra andre kommuner til Faxe er mere begrænset end udpendlingen. Her er den største pendlingsrelation beboere fra Næstved Kommune, som rejser til arbejdspladserne især i Haslev og Faxe. En væsentlig kundegruppe for den kollektive transport er unge til ungdomsuddannelser. Haslev gymnasium har pt. 315 elever, hvoraf størstedelen er bosiddende i Faxe Kommune. Det frie gymnasievalg gør, at unge fra Faxe Kommune også vælger gymnasier andre steder. Unge som vælger en handelsskoleuddannelse skal under alle omstændigheder rejse til skoler udenfor kommunen. Side 11

1.500 passagerer stiger på en hverdag på et tog i Faxe Kommune. Hvis de alle var indbyggere ville det svare til 4 % af alle borgere i kommunen. På Lille Syd i Haslev stiger der på en hverdag 1.000 på toget og på Østbanens lokale stationer er det 500. Der findes ikke tal for, hvor mange der stiger på de regionale busser i Faxe Kommune. Movia er ved at etablere et tællesystem, så der fremover kan opnås en bedre viden om benyttelsen. Serviceniveau Samlet set har Faxe Kommune et højt kollektivt betjeningsniveau for rejser ind og ud af kommunen. Alle større byer har forbindelser mindst hver time også aften og weekend til Køge med videre forbindelse til Hovedstadsområdet ved skift til S-tog. R-nets betjening med halvtimesdrift i dagtimerne er et højt betjeningsniveau i en kommune af Faxes karakter. De tre største byer: Faxe, Rønnede og Haslev er alle forbundet til Næstved med R- nets standard. Der er imidlertid byer, Karise og Dalby, hvor den øst-vest gående relation, herunder betjening mod Næstved og Ringsted, er svag og indebærer skift mellem bus og tog eller mellem forskellige busser. Om aftenen og i weekenden er det også tilfældet for rejser internt mellem kommunens større byer. Mere end halvdelen af alle boliger i Faxe Kommune har et stoppested eller en station med regional bus- eller togbetjening indenfor en rækkevidde af 800 meter. Halvdelen af alle arbejdspladser har det indenfor en rækkevidde på 600 meter. Økonomi for Faxe Kommune Faxe Kommune betaler ikke for de regionale kollektive forbindelser. Kommunens ansvar relaterer sig til at sørge for, at borgere og besøgende kan komme til og fra de regionale forbindelser, at der er ordentlige venteforhold og i øvrigt de nødvendige faciliteter. Borgerhøringen Knap en tredjedel af dem som deltog i borgerhøringen bruger de nye R-busser til Næstved og Ringsted. Men kun få vælger i høringen at skrive kommentarer om R-busser, hvilket må tolkes som, at der ikke er udbredt utilfredshed. Faktisk skriver flere rosende om de nye R-buslinjer, og der er især tilfredshed med den hyppige drift. Alle kommentarer relaterer sig til linje 630R mellem Faxe Ladeplads og Næstved. Der peges på forbedringsmuligheder ved ikke at køre ned til Kongsted, men blot fortsætte igennem Rønnede på landevejen. Korrespondancen på Faxe Syd Station omtales af flere som ikke optimal. Der er sikret korrespondancer i aktuel retning mod Køge om morgenen og den anden vej om eftermiddagen. Kritikken må derfor relatere sig til, at der ved rejser i uaktuel retning kan være ventetid. For linje 102A mellem Køge og Præstø kommenteres i særlig grad, at bussen ikke passer med mødetiderne på handelsskolen i Ølby. Elever til handelsskolen oplever, at deres forhold er blevet dårligere. Man er ved køreplanskiftet i december 2010 gået fra halv- til heltimesdrift. Det betyder lange ventetider både om morgenen og om eftermiddagen. Noget kunne klares med bedre korrespondancer på Køge Station mellem bussen fra handelsskolen og 102A. Morgenbussen er så proppet, at der ikke er siddepladser til alle - en ekstra afgang om morgenen efterlyses. Kun ganske få vælger at kommenterer på togforbindelserne, hvilket der vel at mærke heller ikke opfordres til i høringen. Stationernes og venteforhold kommenteres dog (se afsnit 4.6). Side 12

Anbefalinger Faxe Kommune er velforsynet med kollektiv transport ind og ud af kommunen. Når Østbanen senest ved næste køreplanskift opgraderes til halvtimesdrift i dagtimerne på hverdage, vil der være højklasset betjening på R-nets niveau til: Køge, Ringsted og Næstved. En analyse af pendlingsstrømme understøtter, at det er Faxe-Næstved der forbindes i det regionale bussystem og ikke fx. Faxe-Haslev-Ringsted. Det er ikke alle bysamfund i Faxe Kommune, som forbindes direkte til omverdenen med R-nets betjening. I dagtimerne vil man imidlertid med maksimalt ét skift kunne komme mellem alle byer i Faxe Kommune og de større bysamfund udenfor kommunen. Udenfor betjeningstidsrummet i hverdagene er der imidlertid ikke muligt i alle relationer, fordi der ikke betjenes lokalt på tværs internt i kommunen i disse tidsrum (se afsnit 4.2). Set fra Faxe Kommunes perspektiv vil det give en væsentlig bedre sammenbinding af kommunen, hvis man kunne opnå yderligere R-netsbetjening. Ønsket relateres til, at linje 440R kommer længere ind i Faxe Kommune således, at den betjener Ringsted-Haslev- Rønnede (evt. med korrespondance til linje 630R) eller Ringsted-Haslev-Karise. Det er langtfra sikkert, det er en realistisk mulighed. Men det bør stå højt på ønskesedlen i dialogen med Region Sjælland om arbejdsdelingen mellem de regionale og lokale linjer. Linje 630R mellem Faxe Ladeplads og Næstved giver en optimal sammenbinding set i relation til pendlingsstrømme til/fra Faxe Kommune. 630R kan overvejes udrettet ved Kongsted, således at passagererne på den højklassede linje ikke oplever omvejskørsel, men kan komme direkte mellem de større byer. Isoleret set fra Faxes synspunkt betyder det imidlertid lidt mindre regional betjening i Kommunen. Beboerne i Kongsted vil fortsat have buslinje 263, som eventuelt kan søges tilpasset et skift til 630R i Rønnede. På linje 102A bør man se på behovet for dublering eller en ekstra morgenafgang, og man bør se på, om der kan skabes bedre korrespondancer med mødetider og busser til handelsskolen i Ølby. 4.2 Mellembys i Kommunen Udbud Internt i Faxe Kommune er der to centrale mellembys buslinjer: 263 Faxe-Haslev 254 Karise-Haslev Linje 263 kører på alle hverdage 11 dobbeltture, idet der mellem kl. 7-17 kører bus i hver retning én gang i timen. Linjen er ikke tilpasset elevernes mødetider på Haslev Gymnasium og 10. klasse på Sofiendalskolen. Den suppleres derfor med en Gymnasiebus kørt af Faxe Ungdomsskole, hvor der tilbydes yderligere én ud og én hjemtur. Gymnasiebussen kan ikke benyttes af andre end elever til gymnasiet og 10. klasse på Sofiendalskolen. Side 13

Linje 254 kører på alle hverdage 8 dobbeltture mellem kl. 7-18, idet der midt på dagen holdes en længere pause. På de øvrige tider af dagen køres hver time. Ingen af de to mellembysruter betjener om aftenen og i weekenden. Begge ruter køres i øjeblikket af Dito Bus A/S. Efterspørgsel Passagererne i de to lokale mellembyslinjer er overvejende unge, der skal til/fra Haslev, samt folkeskoleelever der skal til deres lokale folkeskole eller til en af friskolerne. Linjerne benyttes også af pendlere som ikke har bil eller ikke råder over husstandens bil. Ældre til/fra indkøb og ærinder udgør formentlig også en mindre gruppe af de rejsende. De to buslinjers anvendelighed i forbindelse med fritidsformål er begrænsede pga. den begrænsede driftsperiode. Der er dog formentlig både børn og unge, som anvender ruterne også til fritidsformål i dagtimerne. På kortet til højre er vist bopælen for eleverne til gymnasiet i Haslev (ekskl. enkelte elever som komme fra andre kommuner). Det fremgår tydeligt, at det er en efterspørgsel der matcher godt til de to mellembysruters linjeføring. Den interne arbejdspendling i den nye Faxe Kommune viser sig, hvis man gør det op på de gamle kommuner, at bære præg af relativt mange pendler mellem Rønnede og Faxe. Der er også en del pendlere mellem Haslev og Rønnede, hvorimod relationen mellem Faxe og Haslev er begrænset. Det er pendlingsrelationer, der med tiden kan ændre sig, men i dagens situation er det et mønster præget af den gamle opdeling af kommunerne. Det er i øvrigt en efterspørgsel, som udmærket kan varetages af de to mellembys ruter, hvor den største barrierer relateres til linjens begrænsede betjeningstidsrum. Mellembysruterne er ikke i første omgang tilrettet folkeskoleelever. Men især 254 benyttes af mange skoleelever, som går på mindst tre forskellige skoler. Det er selvsagt vanskeligt at opnå en god sammenhæng alle steder mellem skolernes ringetider og bussens ankomst og afgangstider. Lidt over 350 personer stiger på en hverdag på en af de to mellembysruter i Faxe Kommune, heraf 200 på Karisebussen og 150 på Faxebussen. Da de fleste må forventes at rejse både frem og tilbage med bussen hver dag, svarer det til, at ca. 200 personer dagligt er afhængige af de to buslinjer. Dertil kommer Ungdomsskolens suppleringsbus til linje 263 ( Gymnasiebussen ), som benyttes af 20-30 elever hver dag. Side 14

Serviceniveau Timebetjening mellem byer af den størrelsesorden som 254 og 263 betjener må anses for at være et rimeligt niveau, hvis busserne vel at mærke er tilpasset møde- og sluttider for de aktiviteter, der er i begge ender af ruten. Det er ikke tilfældet for Faxebussen, hvorfor det er nødvendigt at supplere med en bus fra Ungdomsskolens Kørselsenhed. Linje 254 har midt på dagen en pause i betjeningen på ca. tre timer. Det må betegnes som en meget dårlig service, som helt givet får passagerer til at holde sig væk. Med risiko for at få en uacceptabelt lang ventetid, fravælges bussen helt, eller der vælges andre rejserelationer, hvis det er muligt. Selvom der midt på dagen ikke er et stor passagerpotentiale på den enkelte afgang, så spiller det ind på den samlede benyttelse, med så stor en pause. For begge linjer gælder, at de ikke kører om aftenen og i weekenden, hvilket naturligvis ikke kan betegnes som et højt betjeningsniveau. Det er imidlertid tvivlsomt, om der er et underlag for betjening på disse tidspunkter, hvor efterspørgslen retter sig mod besøgsog fritidsrejser. Lidt under trefjerdedele af alle boliger i Faxe Kommune har et stoppested eller en station med regional og/eller lokal bus indenfor en rækkevidde af 800 meter, og lidt over trefjerdedele af arbejdspladserne har det. Som lokalruter inkluderes også de to bybusser i Faxe og Haslev (se afsnit 4.3). Økonomi for Faxe Kommune Faxe Kommune betaler hele driftsunderskuddet på linje 263 og 40 % af driftsunderskuddet på linje 254, idet Region Sjælland dækker resten som kompensation for ændringer ved køreplanskiftet i 2010. Regionens tilskud må forventes at ophøre på et tidspunkt, men pt. er der en aftale om, at regionen fortsat deltager i finansieringen i 2012. Samlet set yder Faxe Kommune linjerne et tilskud på 1,5 mio. kr. per år og Region Sjælland betaler yderligere 0,6 mio. kr. Der ydes i dag et tilskud på 21 kr. per passager som rejser mellem Haslev og Karise (heraf 8,5 kr. for Faxe Kommune) og et tilskud på 28 kr. per rejsende Faxe-Haslev. Borgerhøringen Den absolutte topscorer i borgerhøringen i antal kommentarer er linje 254 mellem Karise og Haslev, som en tredjedel har skrevet om. De fleste kommentarer handler om, at linjen ikke passer med skolernes ringetider. Der er kommentarer vedrørende tilpasning til: Bavneskolen i Dalby som er en almindelig folkeskole, Druestrup Friskole som har elever fra hele kommunen og Karise skole som har en international linje med elever bosiddende udenfor skoledistriktet. Druestrup Friskole og Karise Skoles internationale linje har elever, der kommer længere væk fra end lokalområdet. Derfor er der her elever, som har behov for gode korrespondancer mellem busser og mellem busser og tog. Især korrespondancen mellem linje 254 og Østbanen i Karise karakteriseres som dårlig. Der efterlyses busforbindelser i mange andre relationer til Druestrup friskole end dem, der dækkes af 254. Pendlerne efterlyser en tidligere morgenafgang ind til Haslev og en senere afgang til hjemkørsel. Flere efterlyser en højere frekvens fx. hver halve time samt kørsel også midt på dagen. Enkelte efterlyser aften- og weekendkørsel. Side 15

Der er relativt få kommentarer om buslinje 263 mellem Faxe og Haslev. Der er flere som omtaler linjen og betjeningen efter sidste køreplanskiftet rosende. Problemerne relaterer sig til korrespondancer med 630R fra Faxe Ladeplads og med 102A i Rønnede. Anbefalinger - linje 254 Linje 254 mellem Karise og Haslev er den mest benyttede lokalrute i Faxe Kommune. Den betjener flere skoler og giver forbindelse til tog i begge ender. Linje 254 har kun otte afgange på hverdage og ingen betjening aften og weekend. For linje 254 er yderligere det problem, at den midt på dagen holder en meget lang pause i driften. Som minimum foreslås at linje 245 får samme betjeningsstandard som 263 med ren timebetjening i dagtimerne på hverdage. Det bør overvejes, om der er behov for ekstra afgange i ydertidspunkterne af det nuværende betjeningstidsrum. Det er et problem for sammenbindingen på tværs af den nye kommune, at 254 ikke kører udover dagtimerne på hverdage. Men det samme gør sig gældende for linje 263 mellem Faxe og Haslev. Det er tvivlsomt om der er et passagergrundlag for aften- og weekendbetjening på linjerne 254 og 263. Det vil i givet fald være en politisk og økonomisk prioritering. Linje 254 betjener til flere skoler og har forbindelse til tog i begge ender. Det er vanskeligt at lave en køreplan, der giver gode korrespondancer alle steder. Der må forventes en vis grad af gensidig tilpasning også fra skolernes side mht. ringetider. Anbefalinger - linje 263 Linje 263 mellem Faxe og Haslev har det problem, at den må suppleres med en lokal Gymnasiebus (under Ungdomsskolen). Det er uhensigtsmæssigt med sammenblandingen af et åbent og lukket system med forskellige vilkår omkring rejsehjemmel, hvem der må benytte busserne osv. Borgerhøringen afslører ingen væsentlig kritik af linjen, og passagertallene viser, at der er et rimeligt underlag. Det foreslås derfor, at der kommer ro omkring linjen, og at man undgår større nedskæringer eller ændringer i de kommende år. Skal den opbygge et stabilt kundeunderlag, skal man kunne stole på, at den kører - også næste år. Linje 263 s korrespondancer i Rønnede med 102A og 630R bør underkastes er serviceeftersyn. Det er dog ikke sikkert, der kan opnås bedre korrespondancer, idet alle linjerne har mange bindinger og hensyn også andre steder. Side 16

4.3 Bybusser i Haslev og Faxe Udbud I Faxe Kommune er der to bybusser: 261 i Faxe 470 i Haslev Begge linjer er tilrettelagt efter principperne for en servicebus. Stor områdedækning er prioriteret frem for hurtig og direkte betjening. Begge er ringlinjer i én retning, hvilket betyder, at man i hvert fald den ene vej rundt i ringen kan få en betydelig omvejskørsel. Linje 261 køres af en lille bus med 12 ture mellem kl. 7-18 på hverdage. Den kører til Faxe Syd Station for at betjene til og fra Østbanen. Aften og weekend kører linjen ikke. Linje 470 køres med en stor bus med timebetjening udenfor myldretiden, dvs. kl. 10-16 på hverdage. Aften og weekend kører linjen ikke. Begge linjer køres af Dito Bus A/S. Efterspørgsel Begge bybusser fungerer i praksis som servicebusser hvis væsentligste passagersegment er gangbesværede, der prioriterer at kunne komme tæt mellem rejsemålene højt. For personer uden nedsat egenmobilitet vil det ofte være hurtigere at cykle eller gå de afstande, som de to bybusser betjener - især hvis man også medtager den skjulte ventetid der opstår, fordi bussen ikke kører på det tidspunkt, man har behov for. Et større kort findes bagerst i rapporten Bybussen i Haslev betjener kun udenfor myldretiderne og er derfor ikke interessant for pendlere, uddannelsessøgende og skolelever. Bybussen i Faxe betjener også i myldretiden, og har en funktion ved at bringe passagerer til og fra toget på Faxe Syd Station. Ca. 80 gange stiger en person på en hverdag på en af de to bybusser, hvilket svarer til, at ca. 40 personer benytter dem, idet det formodes at bussen både anvendes på ud- og hjemrejsen. Mindst er benyttelse af linje 470, som på en hverdag benyttes af ca. syv personer. Der er flere afgange på 470 helt uden passagerer. Serviceniveau Betjeningsniveauet er mindre for bybussen i Haslev end det er i Faxe på trods af, at Haslev har mere end dobbelt så mange indbyggere. Den meget lave benyttelse af bybussen i Haslev kan have en sammenhæng med et meget lavt betjeningsniveau. Haslev er imid- Side 17

lertid også i underkanten af den bystørrelse, hvor man normalt vil have et passagergrundlag for en bybus. Man vil normalt heller ikke have bybus i byer på størrelse med Faxe. Men den ucentrale beliggenhed af togstationen, det nedlagte Sygehus (nu Sundhedscenter) og de to store arbejdspladser i byen (Haribo & Unibrew) gør, at efterspørgslen har været og er større end man normalt vil se i byer af denne størrelse. Den interne busbetjening i Faxe må imidlertid siges at være på et højt niveau i betragtning af byen størrelse. Økonomi for Faxe Kommune Faxe kommune yder et tilskud på knap 2 mio. kr. per år til de to bybuslinjer. Bybus 261 i Faxe har et årligt tilskud på 1,5 mio. kr. svarende til, at der i gennemsnit ydes et tilskud på 88 kr. hver gang der stiger en passager på bussen. Linje 470 i Haslev har et tilskudsbehov på 0,5 mio. kr. I gennemsnit er der et tilskud på 137 kr. per rejse med bybussen. Borgerhøringen Relativt få kommenterer linje 470, og det er overvejende pensionister, der gør det. De ønsker: Tidligere og senere kørsel, billigere billetter og handicapvenlige busser - med andre ord en rigtig servicebus. De få kommentarer til buslinjen har en sammenhæng med, at kun få benytter den. Bybus 261 i Faxe får lidt flere kommentarer med på vejen. Ønskerne til rutens linjeføring er modsatrettede, idet nogle vil have en mere direkte betjening i stedet for cirkelkørsel, hvorimod andre ønsker en større fladedækning. Flere skriver, at betjeningstidsrummet er alt for snævert, og at der også burde betjenes aften og weekend. Anbefalinger - linje 470 Bybus 470 i Haslev har så lille et passagerunderlag, at dens fremtid bør overvejes nøje. Det er ikke miljø-, image- eller passagermæssigt hensigtsmæssigt at betjene så få passagerer så ofte og så endda med en stor bus. Udgifterne per passager på linje 470 er så høje, at det isoleret set ville være billigere, at give hver passager gratis taxakørsel. Formentlig er betjeningstidsrummet (kl. 10-16) og linjeføringen (ringrute i én retning) så begrænsende for, hvem der finder ruten interessant, at den vanskeligt vil kunne opbygge et større passagerunderlag. Linje 470 anbefales nedlagt som en selvstændig busrute. Behovet for at betjene enkelte borgere internt i Haslev bør i stedet indtænkes i linjeføring og standsning for de to mellembysruter beskrevet ovenfor (afsnit 4.2), og for skoleruterne beskrevet nedenfor (afsnit 4.4). Ved en nøjere detailplanlægning kan det overvejes, om der er basis for at introducere en by- og oplandsbus i Haslev ved at samtænke skole-/telebuslinjerne 266 og 267 med bybus 470 og relancere det som et samlet nyt tilbud. Anbefalinger - linje 261 Bybus 261 i Faxe køres med en lille bus, som er passende materiel til den relativt begrænsede efterspørgsel. Men som for bybussen i Haslev, så er det dyrt at betjene de relativt få brugere. Bybus 261 har en funktion i at bringe til og fra toget fra Faxe Syd Station. Det anbefales imidlertid, at den opgave helt overlades til 630R, som allerede er optimalt koordineret med toget. Ved overgang til halvtimesdrift i dagtimerne på Østbanen er yderligere muligheder for koordinering i R-nettet. En integration af 261 med skolebusserne i området i en by- og oplandsrute kan indgå i den videre detailplanlægningen. Side 18

4.4 Skolebuskørsel Udbud Faxe Kommune har valgt at lade størstedelen af opgaven med at transportere skoleelever mellem hjem og skole varetaget af åbne skolebusruter. Det er trafikselskabet Movia, der står for udbud af kørslen, som i Haslev i øjeblikket køres af Arriva og i resten af kommunen af Dito bus A/S. Der er følgende systemer af skolebusser: Haslev: 265, 266 og 267 Rønnede og Dalby: 281, 282 og 286 Karise: 283 og 284 Faxe Ladeplads: 285 De tre skolebusruter i Haslev adskiller sig fra de øvrige ved, at de ikke kun kører på skoledage men også på andre hverdage, hvor der tilbydes tre-fem telebusture, som skal bestilles. På skoledage tilbydes både faste ture og telebusture. Skolebusser i de gamle Rønnede og Faxe kommuner har på skoledage en-to faste udture og tre-fire faste hjemture. På hjemturen tilrettelægges ruten efter, hvilke elever der aktuelt er med bussen. Efterspørgsel Den største målgruppe for skolebusser er i sagens natur folkeskoleelever. I alt er der 455 folkeskoleelever, som er berettiget til transport, fordi de bor for langt fra skolen eller har en farlig skolevej. De fleste bor langt fra deres distriktsskole, mens enkelte har langt, fordi de er visiteret til en anden skole end den nærmeste. På figuren på næste side ses de transportberettigede elevers bopæl optegnet for de 11 folkeskoler. Andre brugere af skolebusserne er elever til friskoler, elever til ungdomsuddannelser i Haslev eller udenfor kommunen (ved skift til tog eller anden bus) samt enkelte som benytter skolebussen i forbindelse med ærinde og indkøb. Antallet af pendlere er yderst begrænset på skolebuslinjerne. Side 19

Der tælles ikke systematisk passagerer på skolebusserne, men ud fra de tal der foreligger skønnes, at på en almindelig skoledag benyttes skolebusserne af: 200 personer i gl. Haslev Kommune 150 personer i gl. Rønnede Kommune 100 personer i gl. Fakse Kommune Skønnet baseres på, at de samme personer rejser både frem og tilbage med bus samme dag, dvs. der er dobbelt så mange påstigere på en almindelig skoledag. Langt de fleste brugere er elever til kommunens folkeskoler. Serviceniveau Skolebuskørslen er optimeret i forhold til skolernes møde- og sluttider. Den største efterspørgsel er om morgenen, hvor eleverne skal møde på samme tid. Skolebusserne køre minimum én udtur, alle med fast rute. På hjemturene derimod er efterspørgslen mere spredt i tid, og som konsekvens heraf tilpasses ruterne det aktuelle behov på de linjer, der ligger i de tidligere Rønnede og Fakse kommuner. I Haslev tilbydes både faste ture og bestillingsture - alle med en fast rute. Antallet af hjemture er højt - flere steder tilbydes fire hjemkørsler. Økonomi for Faxe Kommune Faxe Kommune betaler for alle skolebusruterne med et årligt tilskud på samlet set ca. 7,3 mio. kr. Opdelt på de gamle kommuner fordeler tilskuddet sig med: 2,1 mio. kr. i Haslev, 2,1 mio. kr. i Rønnede og 3,1 mio. kr. i Faxe. Der ydes i gennemsnit et tilskud på 41 kr. hver gang, der stiger en passager på en skolebus. Tilskuddesbehovet varierer linjerne imellem med skønsmæssigt 11 kr. per passager for ruten med mindst tilskud og 73 kr. for den med størst. Tilskudsbehovet afspejler forskelle i hvor spredt bosætningen er og hvor store afstande, der skal køres over. Borgerhøringen Skolebusserne 283 og 284, som betjener skolen i Karise, får en del kommentarer med på vejen i borgerhøringen. Flere skriver, at de ikke passer med ringetiderne på Karise skole, og at børnene kommer for sent. Flere nævner, at problemet er opstået efter, at skolen har ændret sine ringetider. Der efterlyses aften- og weekendkørsel i området. Side 20

Skolebusserne 265, 266 og 267, der betjener i og omkring Haslev, kommenteres også af enkelte. Det beskrives, at der er dårlig tilpasning mellem busser og skolernes ringetider, og at børnene har lange ventetider på skolen både om morgenen og om eftermiddagen. Nogle nævner, at der er børn med for lang en køretid pga. stor omvejskørsel. Vinterperioden har været præget af busaflysninger, og der efterlyses bedre og direkte information, når tingene ikke fungerer, som det er planlagt til. Ifølge de unge, som skal til ungdomsuddannelserne i Næstved og Køge, er der ikke optimale korrespondancer på Haslev Station. Kun få har skrevet kommentarer om skolebusserne 281, 282 og 286, som betjener skolerne i Dalby og Rønnede. Og kun få har kommenteret skolebus 285 i Faxe. Få kommentarer må fortolkes som tilfredshed i en høring af denne karakter, hvor det som oftest er utilfredshed med konkrete forhold, der er motiverende for deltagelse. Anbefalinger - Skolebusser i gl. Haslev kommune Haslev har med telebusbetjeningen i oplandet et tilbud, man ikke har i den øvrige del af kommunen. Der er flere afgange på skoledage, og der er betjening på hverdage også udover skoledage. Et højere serviceniveau i oplandet omkring Haslev end i resten af kommunen er formentlig mere historisk begrundet, end det er begrundet i en større efterspørgsel her. Desværre mangler der passagertællinger som kan belyse efterspørgslen efter telebusbetjeningen. I afsnit 4.5 begrundes et forslag om, at Faxe Kommune introducerer et generelt tilbud om, at kommunens borgere kan benytte Flextur til reduceret takst. I den forbindelse bør det overvejes, om man helt bør nedlægge telebuskørslen i oplandet til Haslev. Hvis efterspørgslen er stor vil telebus dog muligvis fortsat være en billigere løsning for Faxe Kommune end at tilbyde Flextur til reduceret takst. Hensynet til at alle borgere i den nye kommune får samme serviceniveau taler imidlertid for, at telebuskørslen tages op til revision. Skolebus- og telebusfunktionen sammenblandes i køreplanerne for de tre linjer (265, 266 og 267) omkring Haslev. Systemet er svært at afkode for nye brugere. Fastholder man telebuskonceptet for en kortere eller længere periode, bør der arbejdes med, at der udvikles et mere enkelt og forståeligt telebuskoncept. Der skal være let forståelig information om, hvor og hvordan man kan bestille, og hvilken betjening man kan forvente. Et samlet system, hvori bybus 470 nedlægges og der evt. oprettes en kombineret by- og oplandsrute i Haslev, som beskrevet tidligere, kunne danne basis for en offensiv relancering af et nyt buskoncept i og omkring Haslev. Et sådant koncept vil formentlig kunne etableres indenfor de eksisterende ressourcerammer. Anbefalinger - Skolebusser i gl. Fakse og Rønnede kommuner Skolebusserne i de gamle kommuner Rønnede og Fakse er formentlig så tilpassede skolernes behov, som de kan blive. Mht. serviceniveauet er fire til fem hjemture et relativt højt niveau. I andre kommuner ser man ofte kun tilbud om to-tre hjemkørsler. Hjemkørslerne sker imidlertid efter behov dvs. med løbende tilrettelæggelse efter, hvor de elever, der skal med, bor henne. Det er ikke sikkert, at der er store besparelser at hente ved at reducere antallet af hjemkørsler, da bussen alligevel står til rådighed i tidsrummet. Mulighederne for at andre end skoleelever kan bestille en tur (melde deres behov) bør gennemtænkes og formidles. Nok ikke fordi der er en stor efterspørgsel udover skoleelever, men man kan dårligt kalde det en åben rute, hvis man ikke ved, hvordan man kan komme med den. Side 21