Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet lisas@hum.ku.dk
Fra vejledningen: Eleverne skal lære at foretage retorisk kritik af andres autentiske ytringer. De skal altså kunne analysere en ytring ud fra relevant teori og derefter vurdere kvaliteten og effekten. Vurderingen er essentiel for faget, og det er altid ud fra ytringens formål og situationen, at ytringen vurderes. Derfor er det afgørende også at redegøre for og beskrive kommunikationssituationen i forbindelse med analysen. Overordnet skal en retorisk kritik bestå af følgende: Redegørelse for og beskrivelse af ytringens kommunikationssituation Analyse af dele af ytringen med relevant teori Vurdering af ytringens hensigtsmæssighed ud fra kommunikationssituationen og analysen For at kunne foretage en ordentlig retorisk kritik er det afgørende at eleven har kendskab til situationens forskellige dele: omstændigheder, (historisk kontekst), afsender, modtager, sprog, emne og ikke mindst formålet. Desuden er det vigtigt, at man lærer eleverne, at de under en retorisk kritik skal holde sig selv uden for vurderingen, da det sjældent er dem, der er de intenderede modtagere.
Villadsen Retorisk kritik (2009) Fire grundlæggende greb/faser i arbejdet med retorisk kritik: 1. Analyse af teksten (fx partes, appelformer, sprogbeskrivelse og argumentation) 2. Analyse af situationen (de faktuelle forhold, Bitzer og/eller Vatz) 1. Fortolkning (relevant teori bruges til at sige noget med observationerne fra punkt 1 og 2, fx Blacks 2nd persona) 2. Vurdering (Hvad er et relevant vurderingskriterium? Er der information om modtagelsen som kan informere denne diskussion? Peger teorien og fortolkningen på en vurdering? )
Eksempel på teoretisk vinkel Det kvalitative publikumsbegreb. Det indskrevne publikum (Booth). Edwin Black The Second Persona : Formål: At skabe et fundament for vurdering af retoriske ytringer. I retors måde (påstande, stilistiske spor) at tiltale sin modtager kan man se en refleksion af hvordan retor forestiller sig sin ideelle tilhører: Hvad er dennes værdier? Ideologi? Og hvordan vurderer kritikeren den?
Elementer i en retorisk kritik Indledning (præsenter analysematerialet, begrund evt. valget og fremsæt hypotese eller problemformulering). Redegørelse for det teoretiske og evt. metodiske grundlag for kritikken. Beskrivelse af analysematerialet. Analyse af analysematerialet og den retoriske situation. Diskussion af undersøgelsens resultater i lyset af den valgte teori og/eller metode (Bitzer/Vatz, Black, McCroskey, etc.). Opsummerende fortolkning/udlægning af analysematerialets betydning/vægt/karakter. Diskussion og vurdering af analysematerialet og undersøgelsens bidrag til forståelsen af materialet (og/eller til retorisk teori).
Vurdering i retorisk kritik Jeg bedømmer en mand på hans sko, Vagn
Hvilke vurderingskriterier er relevante i retorik? Campbell og Burkholder Retorisk kritik har vurdering som formål (samt øget forståelse af tekster og mennesker, nuancering eller udvikling af teori). Kritikeren vælger det kriterium eller kombination af kriterier, som er mest passende på den retoriske tekst og den anvendte kritiske tilgangsvinkel. Fire typer kriterier: Virkningskriteriet Sandhedskriteriet Det etiske kriterium Det æstetiske kriterium Leah Ceccarelli Retorisk forskning er præget af tre retninger med hver sin opfattelse af hvad retorikkens formål er. De lægger op til tre forskellige kriterier: Æstetisk: Fokus på det kunstneriske element: Veltalenhedens evne til at bevæge et publikum (fx Gorgias) Epistemologisk : Fokus på at opnå viden om retorik: Hvordan virker persuasio (fx Platon) Politisk: Fokus på praksis i det offentlige liv: Hvad gavner fællesskabet? (fx Isokrates)
1. Effektkriteriet Fordi retorik er ofte instrumentel, et middel til et mål. Reel effekt: Virkede det? ((neo-aristotelisk kritik, korttidseffekt) Som regel overvejelser om, hvor godt talen er tilpasset til situationen og målgruppen ifølge klassisk teori (jf. Aristoteles om mønstring af persuasive midler. Problemer med dette kriterium: Svært at bestemme en sikker indikation på effektivitet. Svært at isolere en ytrings virkning fra andre ytringers. Svært at vide noget om langtidseffekten. Den etiske udfordring. Er det godt, hvis det virker?
2. Sandhedskriteriet Fordi vores kultur hylder sandhed. Aristoteles mente at sandheden ville sejre. Retorik handler om virkelige problemer, der skal løses bedst muligt, på det sandeste grundlag. Er oplysninger korrekte?, Er argumentationen redelig? Problemer med dette kriterium: Retorikken er doxastisk, sandheden er altid relativ. Vi diskuterer ikke fakta, men holdninger. Retorik har en kort tidshorisont; der må altid prioriteres og selekteres. Nogle gange er den sandeste udlægning så kompliceret, at få forstår den.
3. Det etiske kriterium Fordi retorik er om valg og afvejninger, der foregår i en social og politisk verden. Hvilke langtrækkende konsekvenser kan retorikken få? Retor og retors mål og midler vurderes ud fra deres (potentielle) påvirkning af virkeligheden. Overlap med sandhedskriteriet, fx vedr. redelighed. Vurdering af ytringens samfundsmæssige konsekvenser Vurdering af ytringens konsekvenser for anden retorik Problemer med dette kriterium: Flertallet eller magthavere har nemmere ved at komme til orde og bestemmer typisk hvad der er passende og godt; hvad med de marginaliserede eller andre minoriteter?
4. Det æstetiske kriterium Fordi retorik er symbolsk handling, der virker gennem sanserne. Argumentationens og sprogets klarhed og struktur, evt. ud fra klassiske retningslinjer (altså forbundet med effektkriteriet). Evidentia er persuasiv, men har også en sanselig kvalitet i sig selv. Mest relevant når en ytring har særlige sproglige kvaliteter, måske næsten på grænsen til det poetiske. Brugbar i genre-kritik. Problemer med dette kriterium?
Anders Fogh Rasmussen Nytårstale 2002
Vurderingsmuligheder Virkning: Genren: Epideiktisk, og så alligevel faktisk temmelig stærkt deliberativ. Sandhed: Stemmer AFRs skildring af fx konflikten mellem USA og terrorister med vores opfattelse? Etik: Liberalistisk menneskesyn på langbund af dansk velfærdstradition. Frihed! Fokus på s. 3 om smagsdommere : ideologisk blokerede tyranner. Syndebuksargumentation. Æstetik: Komposition, stilistiske valg ( stout!), billedsprog (træet)
Lars Løkke Rasmussen Åbningstale på Folkemødet 2017
Vurderingsmuligheder Virkning: Genren som udgangspunkt: Epideiktik. Sandhed: Stemmer skildringen af Danmark/Luther/globaliseringen overens med vores forståelse? Etik: Hvilke værdier hyldes? Den kritiske samtale, debat, ansvar, (selv-) tillid Æstetik: Billedsprog: mure/broer, forandringens vinde/stormvejr/medvind
Diskussionsspørgsmål Hvorfor er vurdering vigtig i retorisk kritik? Hvordan hænger det sammen med målsætningen om at uddanne eleverne i/til retorisk medborgerskab? Hvordan er dette aspekt studieforberedende?
Litteratur Edwin Black: The Second Persona Quarterly Journal of Speech vol. 56 (1970): 109-119. Karlyn Kohrs Campbell og Thomas Burkholder. Evaluation in Rhetorical Criticism i Campbell og Burkholder. Critiques of Contemporary Rhetoric. 2. rev. udg.: 109-125. Leah Ceccarelli. The Ends of Rhetoric Revisited Three Readings of Lincoln s Gettysburg Address i The Viability of the Rhetorical Tradition. Richard Graff, Arthur E. Waltzer & Janet M. Atwill (red.). State U of NY Press, 2005: 47-60 Lisa S. Villadsen. Retorisk kritik i Retorik. Teori og Praksis. Charlotte Jørgensen og Lisa Villadsen (red.) Samfundslitteratur 2009: 195-218.
Ide: Tænk på retorikstuderende på KU som en ressource for jeres undervisning: Inviter dem til at undervise i mundtlig eller skriftlig formidling og til at lede skrive- eller taleworkshops. Brug dem som oplægsholdere om retorisk kritik. Se deres arbejde med retorisk kritik på RØST s hjemmeside (røst.dk). Meld dem til RØSTs tale-event (25.-26. maj 2018)!