FOKUS PÅ INDDRAGELSE OG EFFEKT MED FIT I FAMILIEAFDELINGEN - Et forsknings- og udviklingsprojekt Institut for Socialt Arbejde
PROJEKTET ER ET SAMARBEJDE MELLEM: Gladsaxe Kommune, Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol, med støtte fra den A. P. Møllerske støttefond.
HVAD ER BEVÆGEGRUNDEN FOR PROJEKTET? Gladsaxe kommune har kontaktet Metropol i forbindelse med indførelsen af FIT i myndighed på børne- og familieområdet. Gladsaxe Familieafdeling har indført FIT i flere af deres udfører-enheder og er nu begyndt at indføre det i myndighedsarbejdet. Gladsaxe Kommune er blevet godkendt som frikommune - derfor er de fritaget fra nogle lovbestemte opgaver, eksempelvis 50 undersøgelser. Institut for Socialt Arbejde skal kvalificere og dokumentere processen, ved at skrive en manual for det endelige resultat, så andre kommuner kan lære af Gladsaxes erfaringer.
PRODUKTET Et systematisk review af forskningslitteratur om implementering af feedback systemer i forhold til psykosociale interventioner. En RCT manual VIDEOKLIP Opsamling af effektdata under implementeringen. antallet af klagesager, fald i antal sager, der genåbnes indenfor 6 måneder, fald i udeblivelser og afbud, fald i udgifter til kontaktpersoner og andre foranstaltninger samt øget trivsel hos udsatte børn og familier.
HVORFOR FIT I MYNDIGHED? Flere forskere har påpeget, at der på myndighedsområdet ofte er mere fokus på om regler og procedurer er fulgt, end om barnet og familien rent faktisk er blevet inddraget og hjulpet FIT er et værktøj, der netop sætter fokus på inddragelse og effekt, og kan derfor måske råde bod på overnævnte problematik.
HVAD ER FIT KULTUR? Når FIT implementeres på en arbejdsplads er det vigtig at gøre det klart, at FIT ikke blot er to skemaer, der udfyldes i starten og slutningen af et møde. FIT kultur er også en central del af konceptet. Men hvad er FIT kultur? Tre af FIT kulturens centrale elementer er: en kultur hvor barnet/den unge/familiens præferencer er i centrum. (Skræddersyede indsatser) en kultur der er optaget af fejl i samarbejdet og ringe effekter, fordi man kan lære noget af dem. Den fejlcentrede kultur kvalificerer samarbejdet og sætter fokus på effekten af forløbene. en kultur med bevidst og fortløbende fokus på læring i praksis.
EN FEJLCENTRERET KULTUR, DER FOKUSERER PÅ EFFEKT OG SAMARBEJDE ER NOGET NYT. Myndighedsarbejdet i familieafdelingerne i kommunerne er i høj grad reguleret af både interne og eksterne revisionsprocedurer. Arbejdet er struktureret gennem Serviceloven, og koblet op på digitale sagsbehandlingssystemer, som er designet til at forhindre fejl i sagsbehandlingen. Kulturen i myndighedsarbejdet i de danske familieafdelinger, handler i dag i høj grad om, at sikre en juridisk korrekt praksis, og derigennem søge at eliminere fejl. De mange tiltag for at undgå fejl, har medført at der mange steder er udviklet en nulfejlskultur, hvor der er fokus på procedurefejl der udelukkende ses som negative.
EN STÆRK VÆGTNING AF BARNET/DEN UNGE/FAMILIENS PRÆFERENCER I FIT kulturen betragtes familierne som eksperter i deres eget liv. Familiernes vurdering af samarbejdet med rådgiveren er en central og legitim vurdering af, om samarbejdsrelationen fungerer for dem (Prescott, 2017b, p. 237-238). FIT kulturen handler om at, rådgiveren skræddersyr møder og tiltag, så de passer bedst muligt til familiemedlemmernes præferencer. At tage udgangspunkt i familiens præferencer er ikke det samme som at give familier hvad de vil have, eller gøre alt hvad familien siger (Sundet, 2017, s. 137). Myndighedsrådgivere skal varetage de myndighedsopgaver, der ligger myndighedsarbejde. I arbejdet med FIT i myndighed, skal rådgiverene bestræbe sig på at varetage myndighedsopgaver på måder, der i størst mulig omfang, tager udgangspunkt i familiemedlemmernes præferencer.
EN BEVIDST OG KONTINUERLIG FOKUS PÅ LÆRING Deliberate practice er et central begreb i FIT kultur, som bedst kan oversættes som en bevidst og kontinuerlig fokus på læring. Deliberate practice indebærer en personlig stillingtagen, hvorved man som rådgiver: Sætter sig for at arbejde bevidst på, at forbedre effekterne af ens praksis Er indstillet på at udfordre sig selv Arbejde på måder som ligger lige uden for ens komfort zone.
FIT I PRAKSIS - fortællinger fra myndighedssagsbehandlerne Hvad er forskellen på Fit i terapeutiske sammenhæng og FIT i myndighed? Hvad siger socialrådgiverne hvad er nyt i deres arbejde? Samtalen som bærende element i samtalen!
HVAD BETYDER BEGREBET ALLIANCE, NÅR MAN ER MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLER? Hvilken rolle har socialrådgiveren i forhold til borgeren? Er de sagsbehandlere eller forandringsagenter? Skal socialrådgiveren tilbyde forandrende samtaler? Hvad gøres med de ændringer der ligger uden for rummet? Hvorfor er borgeren der? - Ønsker hjælp til hverdagen - Ønsker at komme ud af relationen til de sociale system
MYNDIGHEDSRÅDGIVEREN SOM FORANDRINGSAGENT Ved indførelsen af FIT på myndighedsområdet, skaber den enkelte rådgiver, i samarbejdet med familien, forandring allerede i samarbejdets opstart. Fokus er ikke kun er på at oplyse sagen, men også på borgerens oplevelse af samarbejdet, oplevelse af forpinthed/velbefindende og inddragelse i samarbejdets mål. Indhentning af oplysninger, dokumentering af sagen, partshøringer mm, er opgaver, som skal udføres sideløbende med- og igennem interventionen med familien via FIT. Når børn og unge inddrages i undersøgelser får man en bedre forståelse af deres problemer. Når børn og unge inddrages i valg af og tilrettelæggelse af interventioner, er der større chance for at interventionen giver mening for dem og passer til dem, så de får mere lyst til at deltage. Når børn og unge inddrages i måling af deres trivsel i forbindelse med interventioner, bliver det gennemskueligt for dem, at myndigheden reelt ønsker at hjælpe dem, da de kan se, at deres løbende vurdering af egne trivsel er vigtig for myndigheden.
SAMARBEJDE MED FAMILIEN, PÅ EN NY MÅDE - Tanker fra praksis - En ny måde at se samarbejdsrelationen og familien på. - Det er ikke familien som er Klientens præferencer, forventninger og ønsker usamarbejdsvillig, men rådgiveren som ikke har formået at skabe samarbejde. Formål og mål Metoder Klientens syn på den behandlingsmæssige relation
CITATER FRA PRAKSIS OM MYNDIGHEDS RÅDGIVEREN SOM FORANDRINGSAGENT Men det er noget vi skal i gang med igen, tænker jeg også. Og det kan også være en svær ting lige pludseligt at altså lige pludseligt at: Åh gud! Skal jeg selv holde samtaler nu? Jeg troede lige at jeg bare skulle have information. Jeg tror ikke at vi kan finde nogle rådgivere i huset her, som ikke vil have flere samtaler. Det tror jeg.. i bund og grund. Det ligger sådan lidt i selve uddannelsen, at vi skal ud og rode med det her. Vi skal ikke bare skrive hvad den gode idé kunne være og så give det videre til et Familiehus
AT SAMARBEJDE MED FAMILIEN PÅ EN NY MÅDE Man får mulighed for at sætte spot på sin egen praksis på en anden måde end man måske tidligere har haft, tidligere har man måske bare haft det sådan når men kemien er der ikke rigtig, Hver gang en finger peger på familien, peger der mindst 3 fingre tilbage på mig
OVERBLIK OVER PROJEKTET Projektet kører frem til sommeren 2019. Vi følger tæt hvad der sker i Gladsaxe. Vi deltager i faste møder, undervisning i FIT, i samtaler med familier, og har lavet mange interviews med nøgle medarbejdere. Vi er begyndt at skrive udkast til afsnit til manualen. Vi er ved at lave en drejebog for de filmklip, der skal laves. Vores review ift implementering af løbende effektmonitorering er godt på vej.
VORES ØNSKER Vi ønsker, at manualen bruges maksimalt. - Vi ønsker, at manualen inspirerer andre kommuner i deres brug af FIT i myndighedsarbejde. - Vi vil gerne lave FIT implementering baseret på RCT med interesserede kommuner. Fortæl derfor endelig videre om vores arbejde.
DISKUSSION Har I overvejet at anvende FIT i myndighed På jeres arbejdsplads Hvilke udfordringer og muligheder ser I ved at implementere FIT på myndighedsområdet?? Er der noget vi har glemt?
BAGGRUNDSLITTERATUR Prescott, D. S., (2017b). Feedback-Informed Treatment With Clients in the Criminal Justice System: The Time Is Now. In D. S. Prescott, C. L. Maeschalck, S. D. Miller (eds.) Feedback- Informed Treatment In Clinical Practice. (pp. 267-282) Washington DC: American Psychological Association. Sundet, R. (2017) Feedback as Means to Enhance Client-Therapist Interaction in Therapy. In T. Tilden and B E. Wampold, (eds.). Routine Outcome Monitoring in Couple and Family Therapy. (pp. 121-142) Cham Switzerland: Springer.
Tak for i dag Vi kan kontaktes på: Thomas Mackrill: thma@phmetropol.dk Mette Kronbæk: mekr@phmetropol.dk Sussie Nielsen: suni@phmetropol Institut for Socialt Arbejde