Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Kontrakt 2015-16 med afsluttende evaluering. Kontrakt 2015-16 med evaluering, udgave per 15.03.17 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse mv. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentral styring og centralt overblik. Formålet med kontraktstyring er: At brugeren/borgeren sættes i centrum for den kommunale opgaveløsning. At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. At tildelingen af fuld kompetence indenfor budgetrammen og de givne politikker til kontraktholder omsættes til levering af de bedste løsninger på institutionsniveau. At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner. At styrke den decentrale ledelse og medarbejdertilfredsheden, ved at tydeliggøre kontraktholderens ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling. At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog mellem politikere, forvaltning og institution, og på den måde at bidrage til den forsatte udvikling af den kommunale service. Side 1 af 8

Grundlæggende værdisæt for kontraktstyringen Del af helheden i Rebild Kommune er alle en del af en helhed. På den baggrund forventes det, at institutionerne arbejder sammen for at nå kommunens prioriterede kontraktmål og de ønskede kommunale serviceydelser inden for den fælles økonomiske ramme. Prioriteret fokus på effekt mere fokus på effekt frem for proces fremmer innovation og nytænkning. De overordnede politiske målsætninger for kommunen har første prioritet, men de procesrelaterede ideer og innovative tiltag, der skabes ud fra kontraktstyringens metodefrihed i de enkelte institutioner, deles til gavn for hele organisationen. Decentral ledelse styrkelse af medarbejdernes kompetencer ved at tildele ansvaret for den daglige drift til de enkelte institutioner. Dialogbaseret kontraktstyring tæt dialog mellem det politiske niveau og driftsniveauet. Det tætte samarbejde gør det muligt for politikerne at følge med i den løbende udvikling for kontraktmålene, og under hvilke vilkår de udføres i de enkelte institutioner. Dynamiske kontrakter mulighed for differentierede kontraktmål efter områder, og løbende justeringer af disse i løbet af kontraktperioden. Udvidet kontraktstyring effekten af indsatsen prioriteres og følges løbende via kontraktmålene. Dette hierarki af kontraktmål har til formål at tydeliggøre kontraktholders primære ansvarsområde og sætte fokus på udviklingen heraf. Hvis det er muligt, inddrages eksisterende kvalitetsrapporteringer (f.eks. kvalitetskontrakter) i forbindelse med kontraktmålene. Økonomisk ramme Budgetmæssig ramme (1 år) Sted Art Budgetramme Institution Lønninger 4.903.300 Øvrig drift 600.900 Indtægter 1.194.499 statstilskud 597.400 Samlet ramme 3.712.301 Delstrategi og kontraktmål Side 2 af 8

Strategiområde A: Samarbejdet med folkeskolen. Samarbejdet med folkeskolen skal styrkes Mål Indsats og handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A1: A1.1 Besøg på -at få øget Det musikteoretiske fag Music Mind Games ledelse og skoleledermøde i samarbejde og øget gøres til fælles fagsprog for folkeskolernes og Folkeskolerne foråret 2015 synergi. kulturskolens musikundervisere. Der arbejdes s ledelser og Igangsætning af -at få skabt tæt sammen med skolerne omkring musikundervis kurser fra august forbindelse imellem udmøntning af A P Møller fondens bevilling til ere. 2015, afsluttende kompetencerne i indsatsområdet. temadag om MMG Folkeskolen og i Der afholdes kurser for folkeskolens efter 2 år. Kulturskolen, og undervisere i Music Mind Games. derigennem løfte kompetencerne begge steder. Evaluering A1.1: Der er gennemført 2 års kurser for folkeskolernes musiklærere. I alt har 25 skolelærere deltaget, og de har gennemført både unit 1 og unit 2. Der har været afholdt 2 netværksmøder for musiklærerne i Rebild per år og der er blandt lærerne et udbredt ønske om at fortsætte et operativt og lærende samarbejde på tværs imellem skolerne. Se den vedlagte artikel som Musiklærer og RKSbestyrelsesformand Søren Kjærgaard har skrevet til bladet Dansk Sang om kurserne: \\Admfil04\afdelinger$\Rebild Kulturskole\Kulturskole administration\projekter\musicmindgames\artikel om MMG til Dansk Sang.docx A1.2 Deltagelse i understøttende undervisning, aktivitetsbånd og projektforløb. Der gennemføres projekter med eleverne, hvor folkeskolens undervisere og kulturskolens undervisere samarbejder om realiseringen. f.eks. sang- og korprojekter på tværs imellem skolerne, danseprojekter, teater, opdyrkning af bands osv. Kulturskoleled elsen og de enkelte faglærere. Igangsættes løbende. Evalueres ved undervisnings årenes afslutning i juni. A1.2: Der har været afholdt musical forløb i samarbejde med Blendstrupskole, hvor billedkunst og musik har arbejdet sammen. Der har været afholdt en fælles musical produktion hvor Skørping Skoles 6. klasser har lavet musical sammen. Suldrupskole og Bakkehusene har åbnet for muligheden for at forældrebetalt kulturskoleundervisning kan placeres i det tidsrum, der er afsat til den understøttende undervisning. I foråret 2016 leverede Kulturskolen fag til den understøttende undervisning på Karensmindeskolen. Fagene var: Korsang, MusicMindfullness og Billedkunst. Der bør arbejdes videre med at få flere samarbejde på tværs imellem skolerne op at stå. A1: internt mål: egne medarbejdere skal være klædt på til fremtidens Kompetenceløft af kulturskolens medarbejdere med udgangspunkt i kulturskolens kompetenceudviklings strategi. Medarbejdere, der har potentialet til at arbejde i folkeskoleregi, på tværs og i projektform, ledelse og den enkelte medarbejder. Side 3 af 8 Forår 2015 Medarbejdernes profiler og behov kortlægges, kurser igangsættes løbende. A1: internt mål: 3 kulturskoleundervisere har været på et særligt diplommodul i klasseledelse. 2 kulturskolemedarbejdere har gennemført et pædagogisk diplommodul i Undervisning af børn med særlige behov, efterfølgende

udfordringer efteruddannes f.eks. inden for de pædagogiske diplomfag og MMG. Der arrangeres kollegial sparring medarbejderne imellem. Tiltag evalueres og opgøres ved udgangen af hvert af de to kontrakt år. lavede de et oplæg for kollegerne om emnet som vidensdeling. En medarbejder er påbegyndt et diplomlæringsmodul om kulturformidling. Alle medarbejdere tilbydes desuden en bred pallet af efteruddannelsestilbud i de regionale kursusuger, som Kulturskoler i Nordjylland (KIN) arrangerer i fællesskab hvert år i uge 1. Strategiområde B: Styrkelse af kulturskolefagene Dans, Teater og Billedkunst Mål Indsats og handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B1: -at styrke B1.1: kulturskolefagene Teater undervisningen udvikles i samspil med, Igangsættes i foråret Dans, teater og og koordineres med lokale initiativer, som Teaterundervi 2015 billedkunst, i tæt f.eks. Alle Tiders Familieteater. ser og Evalueres løbende. samarbejde med Der etableres et teaterhold i kulturskole regi i aktiviteter i forårssemestrene, hvor Alletiders Familie ledelse. folkeskole- og Teater er færdig med deres produktion. foreningsregi. I efterårs perioden understøttes ATFT s arbejde. Evaluering B.1.1: Kulturskolen har hjulpet ATFT i de to teaterproduktioner som er gennemført i kontraktperioden hjælpen har bestået i stemmeprøvning af skuespillerne, instruktion af sangere og korister, stompindslag og hjælp til produktion af musikken til forestillingerne, hvor alm. kulturskoleelever har medvirket i indspilningsfasen. egen teaterunderviser opsatte en vellykket uddrag fra Cabaret, som bl.a. Blev opført ved sportspræmieringen i HIC i foråret 2016. B1.2: Faget dans skal styrkes både som kunst disciplin fag, og som proces fag. f.eks. lanceres Irsk dans som kunstfag, og der indgås et samarbejde med de regionale Dansekonsulenter om igangsættende aktiviteter inden for Dans som fysisk æstetisk læring. Danseundervis er og ledelse Nye vinkler på faget Dans afprøves i projektform i foråret 2015. Tiltag, der viser sig holdbare igangsættes som fag. B1.2: Kulturskolen har ansat en professionel danser som underviser - og der er nu oprettet dance performance hold på Kulturstationen i Skørping. Yderligere er der oprettet et nyt fag, kaldet Eventyrdans, hvor børn og forældre danser sammen - og ud fra en kunstnerisk og æstetisk vinkel skaber fortællinger med kroppen og forener bevægelser med musik. Samtidig har danseundervisning været et af væsentligste bidrag til den kommunale sommerskole - hvor kulturskolens danseunderviser sammen med 25 dansere har skabt en dansevideo: Side 4 af 8

Min film 2.mp4 B1.3: Billedkunst faget skal styrkes. Billedkunstfaget styrkes ved at synliggøre de nuværende aktiviteter. Indholdets kunstneriske niveau højnes og fagets samlede profil skærpes. Billedkunst underviser og ledelse Fagets synlighed på de sociale medier styrkes og der igangsættes flere projekter i foråret 2015 B1.3: Billedkunst undervisningen er blevet revitaliseret igennem ansættelsen af en ny meget engageret billedkunstlærer. Hun har fået vendt en nedadgående elevkurve på billedkunstområdet. Nu er der en støt øget søgning på billedkunstfaget. Denne øgede søgning er blandt andet sket via en øget synlighed af billedkunstfaget på kulturskolens facebookside samt en vilje og en evne til at se billedkunsten i nye sammenhænge og være eksperimenterende både i den almindelige undervisning, men også i udstillingssammenhænge. Fx var det en selvfølge, at det var elever fra billedkunstafdeling, der skulle afsløre det store nye næsehornsbillede af Dubin på Støvring bibliotek for offentligheden, og ved samme lejlighed udstille deres egne værker. B1:4 Der arbejdes i projektform på tværs imellem Kulturskolefagene. Der udvikles projekter, som udforsker grænsefladerne imellem kulturskolefagene. f.eks. Dans og Billedkunst eller Musik og Teater. Der hentes inspiration fra projektarbejder i BMMK regi og folkeskolen og foreninger inddrages som samarbejdspartnere. Underviserne i kulturskolefag ene og ledelse. Igangsættes løbende Evalueres ved undervisnings årenes afslutning i juni. B1.4: Der har i kontraktperioden været flere småprojekter, hvor snitfladerne mellem de forskellige kunstfag er blevet udforsket. De 2 væsentligste projekter har dog været et skoleprojekt hvor snitfladen mellem dans og billedkunst blev udforsket og et stort børnehaveprojekt, som udforskede snitfladen mellem billedkunst og musik. Skoleprojekt blev afholdt i Øster Hornum og tog børn fra mellemtrinnet med på en rejse, hvor de både dansede med pensler og malede en dans. Eleverne oplevede synergieffekten af at bringe flere kunstarter i spil på samme tid. Børnehaveprojektet blev afholdt i Rørbæk og Nørager og byggede bro mellem billedkunst, musik, motorik og sprog. Børnene blev taget med på eventyr og oplevede både at udtrykke sig billedligt og musikalsk igennem projektet - samtidig med at der blev sat fokus på sprogudviklingen Side 5 af 8

igennem deres kreative udfoldelser. https://www.facebook.com/rebildsyd/ - https://nordjyske.dk/nyheder/punktum-for-otte- uger-med-sang-og-eventyr/fdeb609b-64a2-4571- 8324-0f79b4e42026/4/1513 http://vores-avis.dk/sprogudvikling-gennem-sangeventyr-billedkunst/ Strategiområde C: Samarbejde på tværs i Kultur- og Fritids forvaltningen Mål Indsats og handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C1: C1:1 Et stærkt Kulturskolen medvirker til styrkelse af Løbende aktiviteter samarbejde på tværs samarbejdet og den fælles opgaveløsning i ledelse og Evaluering ultimo i kultur- og fritid. = Kultur- og Fritid. Ungdomsskole, Naturskole, samarbejdspa 2014 Sikring af Rebild Bibliotek, Kulturskole og forvaltning rtnere kommune som en samarbejder om udvikling og realisering af attraktiv bosætnings fælles tiltag. kommune. C1:2 Der arbejdes med tværgående projekter i løbet af året. Rebild Kulturskole er en aktiv medspiller i arbejdet med bl.a. Kulturugerne i Rebild, Aftryk Festival og lignende arrangementer. ledelse og samarbejdspa rtnere Løbende aktiviteter Evaluering ultimo 2014 Evaluering C1. 1: Kulturskolen har bl.a. samarbejdet med Biblioteket omkring koncerter på bibliotekerne og med Ungdomsskolen fx omkring ukueleundervisning for interesserede i ungecentervest. Med Naturskolen omkring et fællesprojekt for vuggestuen 100 m skoven og dagplejerne i Skørping (Sange om kryb og Kravl). C1.2: : Kulturskolen har deltaget i RebildKulturugerne med en lang række aktiviteter, fx: Culture Cocktail, Landsbyputning ved Shelterpladsen ved st. Øksø, Argentinsk dag, Halfdan Rasmussens 100 års dag. Desuden har kulturskolen deltaget ved festivals som Aftryk festival, Guldbækfestival, Rebildfesten for Børn og ved de årlige sportspræmieringer. I forbindelse med klimaugerne i 2016 blev der gennemført et spændende projekt med valgholdselever fra Skørping skole omkring egen komposition af musik på hjemmebyggede skraldelaptops, samarbejdspartnere her var BMMK Side 6 af 8

lærerne og lydkunstnerne Ane Østergaard og Tulle Ruth samt Skørping skole. Strategiområde D: De musiske fags positive betydning for fysisk og mental sundhed Mål Indsats Ansvarlig Plan for proces og evaluering D1: At udnytte potentialerne i de musiske fag i forhold til fysisk og mental sundhed. D1:1 Kulturskolen tilbyder musikterapiforløb til institutioner eller til enkelt personer, som har behov for sådanne forløb. Musikterapi forløbene annonceres via hjemmesiden og ved direkte henvendelse til institutioner i kommunen. Der skabes debat og opmærksomhed omkring fagets potentialer gennem synliggørelse af både aktiviteter og effekt. ledelse og fagpersoner indenfor faget. Løbende aktiviteter Evaluering ultimo 2016 D1.1:Der har været gennemført flere forløb for elever med særlige behov bl.a. på Østerhornum skole og på Skørping skole. Musikterapeutiske forløb kan fortsat bestilles gennem kulturskolen. D1:2 Der arbejdes med de musiske fags sundhedsfremmende egenskaber både for den enkelte og i familien. De musiske fags potentiale i forhold til et helt og sundt liv tydeliggøres og synliggøres via hjemmeside og sociale medier. Der arbejdes med udvikling af fag typer, hvor både den enkeltes og familiens sundhed er i fokus. Eksempelvis undervisningstilbud hvor familien er sammen om en aktivitet. ledelse og undervisere. Løbende aktiviteter Evaluering ultimo 2016 D1.2: Dette indsatsområde er vi kun delvist nået i mål med. Kulturskolen har arbejdet med bl.a forældrebørnhold og de fælles juletræsfester som en familiesamlende aktivitet. Indsatsen kan og bør udvikles yderligere i den kommende kontraktperiode. Generelle og specielle kontraktvilkår Kontraktområdets formål: Kulturskolen tilbyder undervisning i musik, billedkunst, drama, dans og andre musiske aktiviteter. Kulturskolen kan give særlige tilbud til talentfulde elever eller til elever med særlige behov. Kontraktområdets målgruppe: Side 7 af 8

Børn og unge mellem 0 25 år bosat i Rebild Kommune. Kulturskolen kan endvidere tilbyde undervisning til voksne. Rebild Kulturskoles bestyrelse, medarbejdere og ledelse har udarbejdet følgende værdigrundlag for Rebild Kulturskole: Synlighed tæt på brugerne i Rebild kommune Kulturskolen skal være et miljøskabende kulturelt kraftcenter. Kulturskolen skal understøtte det lokale udøvende musikmiljø og kulturliv. For borgerne i Rebild Kommune skal Kulturskolen være kendt for inspirerende og involverende arrangementer. Kulturskolen skal arbejde for, at flest mulig børn og unge i Rebild Kommune møder et kulturskoletilbud. arrangementer og undervisning skal skabe lyst til aktiv deltagelse i kommunens kulturliv. Kvalitet, oplevelse og udvikling Kulturskolen er en levende og dynamisk institution, der står for udvikling og fornyelse, bredde og talentpleje. Kulturskolen skal sikre en professionel undervisning, så brugeren oplever glæde ved kreativ udfoldelse. Der tages hånd om den enkeltes forudsætninger og talent. Gennem deltagelse i den kunstneriske proces lærer eleven personligt og i fællesskab med andre at sætte nye mål for sin kulturelle udfoldelse. Kulturskolen skal være en god og inspirerende arbejdsplads. Ledelsens ansvar og kompetence Lederen har det personalemæssige ansvar, ansættelseskompetencen i forhold til personale og det økonomisk ansvar for drift. Det er lederens ansvar at sikre at arbejdet i kulturskolen lever op til skolens værdigrundlag og at der arbejdes for opfyldelse af de opstillede kontraktmål. Side 8 af 8