Kontrakt Kontraktområdets navn

Transkript

1 Kontrakt Kontraktområdets navn Rebild kommune Forvaltningschef Per Larsen Kontraktholder Udvalgsformand Bent Jensen Dorte Pedersen Kontrakten gælder for perioden 1. januar 2010 og frem til 31.januar 2011.

2 Baggrund for kontraktstyring Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, forvaltninger og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på, at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse m.v. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentralstyring og centralt overblik. Formålet med kontraktstyring: At styrke den decentrale ledelse, ved at synliggøre kontraktholderen som frontfigur i forhold til udvikling af institution, medarbejdere og ydelser At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner At styrke medarbejdertilfredsheden ved øget dialog om institutionens mål, rammer og udvikling At styrke brugernes/bestyrelsernes indflydelse på den kommunale service i forhold til lokal dialog om de kommunale ydelser og kontraktområdets rolle i lokalområdet At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog indenfor kontraktområdet for derigennem at skabe en ramme for fortsat udvikling af den kommunale service At udvikle dialogen mellem politikere, forvaltning og kontraktområde Det er vigtigt, at se kontraktstyring ikke som et ekstra kontrolsystem, men som et styreredskab, der skal kunne fungere indenfor de værdier vi ønsker der skal være gældende i Rebild Kommune. Ved kontraktstyring forstås i Rebild Kommune en forpligtende skriftlig aftale mellem kommunens politisk/administrative niveau og et kommunalt kontraktområde. Kontraktstyring i Rebild Kommune skal på den ene side være dialogbaseret og på den anden side tilfredsstille de overordnede krav til styring, information og gennemsigtighed. Kontrakten indgås i henhold til drejebogen for kontraktstyring for Rebild Kommune

3 1.0 Kontraktens parter Kontrakten indgås mellem en kontraktholder, forvaltningsledelse og udvalgsformanden. Kontraktholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i kontrakten. 2.0 Generelle aftalevilkår Kontrakterne er ikke juridisk bindende og kan derfor ikke tages til en domstol. Kontrakten anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Kontrakten beskriver en række krav til de kontraktholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Der indgås kun én kontrakt for hvert kontraktområde. I tilfælde, hvor et kontraktområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet kontrakt. Kontraktstyrede områder er en del af Rebild Kommunes organisation og ledelsessystem, og skal derfor arbejde efter den til enhver tid gældende lovgivning, Byrådets overordnede målsætninger og politikker m.v. 2.1 Navn og adresse Kontraktområde Blenstrup Skole Adresse Brøndumvej 3 Postnummer/By9520 Skørping Telefonnummer Blenstrupskole@rebild.dk 2.2 Kontraktområdets værdigrundlag Kontraktområdet skal uddybende forklare hvilke grundlæggende værdier det er det bygger på

4 Overordnede mål for den samlede institution At skabe og sikre sammenhæng og være den røde tråd i børnenes liv for alle familier, der er tilknyttet den samlede institution At skabe og sikre optimale rammer for udvikling, trivsel, leg og læring At skabe og sikre en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og hvor samarbejde, vidensdeling, faglig og perosnlig udvikling er en selvfølge At have et solidt og konstruktivt samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere. Overordnede mål for Blenstrup skole At skabe og sikre trygge rammer, så alle børn mødes hvor de er, i et inkluderende undervisningsmiljø At undervisningen har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, båret af ligeværdighed At sikre et højt fagligt niveau i undervisningen, så alle børn lærer mest muligt At alle børn udvikler ansvar for såvel sig selv, som for fællesskabet At forældresamarbejdet bygger på klare forventninger og bevidsthed om at børnenes skolegang, er et fælles anliggende Overordnede mål for Valhalla, USFO Valhalla skal være et trygt og spændende sted at være, med udfordringer, oplevelser og aktiviteter, der bidrager til en positiv udvikling af alle barnets kompetencer igennem leg og læring Ude og inde skabes rum og rammer for det enkelte barns individuelle udvikling. Der skal være mulighed for at bruge alle sanser og intelligenser. Børnenes nysgerrighed skal pirres og dyrkes Barnet skal kunne afprøve og udvikle færdigheder, eksperimentere og udforske på egen hånd, sammen med andre børn og i små og store grupper At sikre trygge og glidende overgange fra dagpleje til børnehave, interne gruppeskift, samt overgangen fra børnehavebarn til skolebarn - 4 -

5 2.3 Lovmæssig hjemmel Alle indgåede MED-aftaler, overenskomster, love, regler, interne politiker m.v. forudsættes overholdt. Kontraktholderen vil i dagligdagen være ansvarlig herfor. Lovmæssig hjemmel i forhold til den enkelte institution noteres (f.eks. lov om social service xx, Folkeskoleloven Folkeskoleloven 2.4 Kerneydelser og opgaver Kontraktområdets formål: At drive folkeskole med USFO Kontraktområdets målgruppe: Børn fra 3 13 år i Blenstrup skoledistrikt Kontraktområdets kerneydelser: Undervisning i henhold til folkeskoleloven At give førskolebørn og skoleelever til og med 3. klasse, et pasnings- og fritidstilbud Kontraktområdets interne organisation: Skole : Brøndumvej 3,Blenstrup, 9520 Skørping Opdelt i 2 faser Fase 1: klasse Fase 2: klasse Valhalla. Halvej 2, Blenstrup, 9520 Skørping Opdelt i 4 grupper 2.5 Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere indenfor Rebild Kommunes organisation: Bælum/Solbjerg skole, kommunens øvrige skoler, kommunens daginstitutioner, forvaltningerne, skoletandplejen, PPR, ungdomskonsulent, sundhedscentret, naturskolen, musikskolen, den kommunale dagpleje, andre kommunale institutioner Samarbejdspartnere udenfor Rebild Kommunes organisation: Gymnastikforeningen anvender skolens lokaler 2 gange ugentlig, ligesom skolen og gymnastikforeningen har fælles rekvisitrum i hallen og deler rekvisitter

6 2.5.1 Kontraktområdets deltagelse i konkrete/løbende projekter Beskrivelse af konkrete projekter institutionen deltager i. Vi har iværksat et tæt samarbejde med Bælum Solbjerg Skole. Samarbejdet hviler på to søjler. Den ene søjle er oprettelsen af et fælles sekretariat. Planen for dette sekretariat er, at vi gennem skoleåret skal analysere de to skoles administrative rutiner, således at sekretariatet fra aug på effektiv vis er i stand til at løse administrative opgaver for begge skoler. Samarbejdets anden søjle handler om samarbejdsrelationer mellem skolernes øvrige personalegrupper. Karakteren af samarbejdet i denne søjle er endnu ikke defineret præcist, men der er iværksat en møderække mellem de to personalegrupper med dette formål. 3.0 Økonomiske vilkår 3.1 Økonomisk ramme Budgetmæssig ramme (1 år) Sted Art Budgetramme Institution Lønninger Øvrig drift Institution Lønninger Øvrig drift Indtægter Samlet ramme 3.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme indtægter Beskrivelse af budgetforudsætninger for budgetrammen. Antal børn, antal ældre m.v. Skoledel: 105 elever USFO:50elever - 6 -

7 4.0 Opfyldelse af de politiske vedtagne mål indenfor institutionen Kontrakten skal afspejle de politiske vedtagne mål indenfor området. For at kunne gennemføre en succesrig kontraktstyringsproces, er det vigtigt, at der er dialog mellem politikere og kontraktholdere. Kontraktområderne skal indarbejde de politiske målsætninger i hverdagen, således at der er en sammenhæng til de politiske overordnede mål. 4.1 Planlægning vedr. opfyldelse af de politiske vedtagne mål På skoleområdet indgås kontraktmålene for perioden 1. januar 2010 frem til 1. august Indsatsområderne er ordnet under Skolepolitikkens temaer Trivsel, Læring, Ansvar og Rammer. Trivsel og læring Undervisningsdifferentiering: Alle skoler skal opstille mål og handlingsplaner for arbejdet med undervisningsdifferentiering som et bærende princip, så undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Hver skole skal fastlægge lokale indsatser der sikrer, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer passende udfordringer for alle elever, herunder også børn med særlige forudsætninger. Kvalitetstrappe Undervisningsdifferientering (skolen skal selv udarbejde kvalitetstrappe) December 2011 Der er taget stilling til spørgsmålet om rullende skolestart Der undervises på tværs af faserne, når det er relevant Læringsstile og værkstedsundervisning er naturlige elementer i undervisningen Januar 2011 Elever fra børnehaveklassen er med i dele af undervisningen i klasse. Elever fra 3. klasse kan deltage i dele af undervisningen i klasse Elevplanerne indeholder SFO-del, og viser tydeligt indsatsområder for den enkelte elev Efteråret 2010 Læringsstile indgår i undervisningens tilrettelæggelse De fysiske rammer er fleksible og rummer muligheder for forskellige organisations former Der er etableret faglige værksteder - 7 -

8 Faseopdelingen er konsolideret ved skoleårets start 2010/11 Status Undervisningen er organiseret, så klassetrin samlæses med 2 lærere i alle lektioner. Tilsvarende er tilfældet med klasse. Undervisningen tilrettelægges, så der dannes hold på tværs af klasserne ligesom der tilrettelægges kursus forløb. Der er tilknyttet AKT lærer i både klasse og i klasse. Timerne til den forebyggende specialundervisning er lagt i teamet, og anvendes fleksibelt. Status i dag Beskriv status i dag? Herunder hvilket trin på trappen skolen ligger Undervisningen er organiseret, så klassetrin samlæses med 2 lærere i alle lektioner. Tilsvarende er tilfældet med klasse. Undervisningen tilrettelægges, så der dannes hold på tværs af klasserne ligesom der tilrettelægges kursus forløb. Der er tilknyttet AKT lærer i både klasse og i klasse. Timerne til den forebyggende specialundervisning er lagt i teamet, og anvendes fleksibelt. Resultatkrav og evaluering Beskriv hvilket trin skolen vil nå i målperioden? Hvordan vil i nå målet beskriv handleplan? Hvornår vil i måle om I har nået målet? Organiseringen i to grupper konsolideres i foråret 2010 I skoleåret 2010/11 etableres værksteder, og der gøres erfaringer med læringsstile. Der afholdes 1 pædagogisk arrangement, evt. med inspiration fra ekstern konsulent i perioden august oktober Der gøres erfaringer med at inkludere børnehaveklasseelever i dele af undervisningen i 1. 3 klasse. I kontraktperioden tages stilling til, om der etableres rullende skolestart, og hvilke kriterier der afgør tidspunkt for skolestart. Der udvælges parametre for vurdering af skoleparathed Der indhentes erfaringer fra skoler som praktiserer rullende skolestart. I kontraktperioden udvikles skabelon til elevplaner, som også indeholder SFO- del, og som tydeligt viser indsatsområdet for den enkelte elev. Arbejdet hermed tager udgangspunkt i de eksisterende elevplaner. Der evalueres i kontraktperioden på, at vi følger progressionen i kvalitetstrappen. Implementering af LP-modellen: Alle skoler skal, ved at indføre LP-modellen som en arbejdsmåde for alle lærere og pædagoger, systematisere den pædagogiske viden faggrupperne allerede har. Det er formålet, at skolens pædagogiske medarbejdere får et fælles redskab til at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. Målet er, at børnenes behov i videst mulig omfang kan tilgodeses i distriktsskolen. Kvalitetstrappe for målet: Implementering af LP-model Skoleåret , efter kontraktens udløb Skolens tovholdere er vejledere for LP-grupperne PPR vejleder skolens tovholdere - 8 -

9 Skoleåret 2011/2012 LP som arbejdsform er en integreret del i skolens hverdag. Arbejdsformen anvendes udover LP-møder (eks kompetencecentermøder og forældremøder) Skolens ledelse har i samarbejde med PPR beskrevet hvordan de sikrer konsolidering af LP og systemisk tankegang Februar 2010 og skoleåret 2010/11 Opstart arbejde i LP-grupperne (mindst 8 møder i hver gruppe pr. skoleår) Orientering om LP til den samlede forældregruppe SFO er en integreret del af LP-grupperne i indskolingen Foråret 2010 E-learning forløb for tovholdere Uddannelse af koordinatorer Perioden september 2009 februar 2010 Gennemføre pædagogisk arrangement Alle medarbejdere på e-learning forløb (skal være afsluttet) Indgået samarbejdsaftale med PPR Status i dag Beskriv status i dag? Herunder hvilket trin på trappen skolen ligger Vi har indgået samarbejdsaftale med PPR, det pædagogiske arrangement er afholdt i august, og alle medarbejdere har påbegyndt e-learningsforløbet, som skal være gennemført i februar Vi er på 1.ste trin på trappen Resultatkrav og evaluering Beskriv hvilket trin skolen vil nå i målperioden? Hvordan vil i nå målet beskriv handleplan? Hvornår vil i måle om I har nået målet? Tovholdere uddannes i forår Lp-grupperne mødes hver anden uge i foråret 2010 og der er lavet aftale med PPR om deltagelse i to af disse. Ledelsen deltager i lp-møderne ved behov. Der afholdes orienteringsmøder for forældrene i efteråret I skoleåret 2011/12 anvendes lp som arbejdsform på personalemøder, samt i skolens kompetencecenter. SFO personale er en del af teamet i fase 1. Skolens Lp arbejdsgruppe sikrer kontinuerligt, at trinene på kvalitetstrappen følges, og beskriver i samarbejde med PPR, hvordan lp og systemisk tænkning konsolideres. Ansvar Kompetencecenter: Skolerne skal gennem en evaluering af og status på arbejdet i skolens kompetencecenter sikre sig, at kompetencecenteret også fremadrettet er organiseret og sammensat, så det bedst muligt støtter op om det pædagogiske arbejde på skolen

10 Kvalitetstrappe Kompetencecenter (skolen skal selv udarbejde kvalitetstrappe) Ved kontraktens udløb Flere børn er i trivsel Kompetencecenteret anvender lp som arbejdsmåde Inden udgangen af 2010 Forældre er orienteret på forældremøde Hele personalegruppen oplever, at kompetencecenteret støtter op om det pædagogiske arbejde August 2010 Kompetencecenteret har fast mødestruktur Folder som beskriver kompetencecenteret til forældre (hjemmesiden) Kompetencecenteret er præsenteret på pædagogisk råd Forår 2010 Skolen har uddannet læsevejleder, og en pædagog med pd modul udsatte børn. Begge indgår i kompetencecenteret Der er udarbejdet rutiner for medarbejdernes henvendelse til KC Status Vores kompetencecenter er tværfagligt, bestående af pædagoger fra Valhalla og lærere fra skolen: motorikpædagog, sprogpædagog, specialundervisningslærer, 3 AKT-vejledere, samt skolens leder. De relevante fagpersoner deltager i kompetencecentermøder hver anden måned, hvor også PPR deltager Status i dag Beskriv status i dag? Herunder hvilket trin på trappen skolen ligger Vores kompetencecenter er tværfagligt, bestående af pædagoger fra Valhalla og lærere fra skolen: motorikpædagog, sprogpædagog, specialundervisningslærer, 3 AKT-vejledere, samt skolens leder. De relevante fagpersoner deltager i kompetencecentermøder hver anden måned, hvor også PPR deltager. Samarbejdet med PPR, opleves konstruktivt, men for at udnytte de mange kompetencer der er, i kompetencecenteret, er der behov for en fast mødestruktur, hyppigere mødefrekvens, uden deltagelse af PPR. Ligeledes er der behov for at udarbejde rutiner, der sikrer, at alle medarbejdere oplever KC som internt sparringsforum Resultatkrav og evaluering Beskriv hvilket trin skolen vil nå i målperioden? Hvordan vil i nå målet beskriv handleplan? Hvornår vil i måle om I har nået målet? 1. marts har vi en uddannet læsevejleder, og en pædagog, som har pd.modul i udsatte børn. Begge indtræder i kompetencecenteret. For at opkvalificere arbejdet i kompetencecentret, vil vi etablere en mødestruktur, hvor alle medarbejdere der er tilknyttet KC, mødes 1 gang månedligt, forud for udarbejdelse af dagsorden til kompetencecentermøderne. Lp anvendes som arbejdsmåde. Teamet drøfter interne indsatser og handlemuligheder i forhold til enkelte børn og grupper. KC varetager intern testning, er tovholder for iværksættelse af særligt tilrettelagte indsatser. KC arbejder med forebyggende foranstaltninger, herunder kollegavejledning vedr, enkelte børn og grupper/klasser, forud for evt. inddragelse af PPR. Forældrene orienteres på forældremøder om KC s arbejde og der udarbejdes folder som lægges på hjemmesiden. Kompetencecenteret præsenteres på pædagogisk råd. Målet med arbejdet i KC er, at kvalificere den forebyggende indsats, så færre børn indstilles til PPR, og de indstillinger der finder sted, er mere afdækkede. Succeskriteriet er flere børn i trivsel, hvilket afdækkes i UMV og BMV

11 Afbureaukratisering Institutioner og skoler skal medvirke til en medarbejderforankret afbureaukratiseringsproces med det formål at reducere mest muligt i administrative opgaver samt smidiggøre arbejds- og beslutningsgange. Processen igangsættes centralt i Rebild Kommune og forløber i

12 5.0 Opfyldelse af kontraktområdets egne mål 5.1 Kontraktområdets mål Her kan nogle kontraktområder skrive egne mål, der ligger i forlængelse af og dog udenfor de politiske mål 5.2 Særlige indsatsområder skolens egne mål Afstemme skolens værdier i forhold til skolens daglige praksis Ved kontraktens udløb Skolens medarbejdere føler ejerskab for værdiregelsættet Skolen fremstår med en tydelig profil, som afspejles i den daglige praksis. Forældrene bakker op om skolens værdier Børnene oplever sig som en del af fællesskabet og tager ansvar herfor August 2011 Der er afholdt forældremøder i alle afdelinger Juni 2011 Der er udarbejdet handleplaner og informationspjece Værdiregelsættet er tilgængeligt på skolens hjemmeside August - December 2010 Processen er igangsat, temadage er afholdt og de vigtigste værdier er udvalgt. Status Skolens værdier er udarbejdet for år tilbage. Der er kommet nye medarbejdere til, og skolens dagligdag er forandret. Aktuel status Hvorledes ser tingene ud i dag? Skolens værdier er udarbejdet for år tilbage. Der er kommet nye medarbejdere til, skolens dagligdag er forandret, og vi befinder os i det åbne samfund, med tendens til individualisering, fokus på egne behov, frem for fællesskabet. Der er derfor behov for, at revidere vores værdiregelsæt, med særlig fokus på fællesskabet. Resultatkrav og evaluering Beskriv hvilket trin skolen vil nå i målperioden? Hvordan vil i nå målet beskriv handleplan? Hvornår vil i måle om I har nået målet? På baggrund af de overordnede mål og værdier, revidere værdisættet, så det er afstemt skolens dagligdag/praksis, og skolen således fremstår med en tydelig profil At opnå fokus på fællesskabets betydning for trivsel og læring

13 At alle medarbejdere, børn og forældre tager medansvar for, at efterleve skolens værdier og føler ejerskab hertil Temadage for skolebestyrelse og medarbejdere i efteråret 2010, med inddragelse af ekstern konsulent, som skal styre processen. Der tages udgangspunkt i de beskrevne værdier og mål sat op overfor skolens dagligdag. De vigtigste værdier udvælges, defineres og der udarbejdes handleplaner for, hvordan de kommer til udtryk i dagligdagen, og for hvordan de bliver bærende for al samvær på skolen. Der skal udarbejdes forenklet og let tilgængelig informationspjece, som gøres tilgængelig på skolens hjemmeside. Bred forældreinddragelse gennem forældremøder skal sikre kendskab og ejerskab. På forældremøderne indgås aftale med forældrene om deres involvering. Skolens praksis evalueres årligt, med udgangspunkt i værdiregelsættet. Tilfredshedsundersøgelser, UMV og BMV, anvendes som evalueringsværktøjer i forhold til forældre og børn. 6.0 Særlige vilkår