Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet at revidere den eksisterende skolepolitik Vi vil videre fra 2011. Den reviderede skolepolitik skal dermed være gældende for den toårige udviklingsperiode, hvor læringsreformen implementeres. Efter den toårige udviklingsperiode vil skolepolitikken igen blive revideret med udgangspunkt i den opbyggede evidensbaserede viden og praksisrelaterede erfaring, der bliver opsamlet lokalt og nationalt. Den reviderede udgave hviler stadig på de samme visioner som den eksisterende skolepolitik: Der er fortsat fokus på at skabe inkluderende skoler med høj faglighed og glæde i Hillerød Kommune, og det langsigtede mål er stadig at give de unge de bedste muligheder for at komme videre med en ungdomsuddannelse. Arbejdet er godt i gang på og omkring skolerne, hvor skolens interessenter arbejder sammen om at sikre, at alle børn og unge indgår i udviklende fællesskaber. For skoleåret 2012/2013 kom det højeste faglige resultat ved folkeskolens afgangsprøve Hillerød Kommune i fem år, og i samme skoleår blev der givet undervisning langt over det vejledende timetal for planlagt undervisning. Vi har et skolevæsen med kompetente og engagerede ledere og medarbejdere, som i samarbejde og dialog med engagerede forældre fortsat vil arbejde videre med udvikling af undervisningen på skolerne. Det betyder fremover, at der skal arbejdes med at realisere de tre nationale reformmål. Tre mål for skolevæsnet i Hillerød Kommune Skolepolitikken indeholder en beskrivelse af, hvordan vi i Hillerød Kommunes skolevæsen vil arbejde med at realisere de tre nationale reformmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Revisionen af skolepolitikken er ikke alene udtryk for, at folkeskolen i disse år står overfor en række indholdsmæssige ændringer, men også udtryk for ønske om løbende at styrke målstyringskulturen i Hillerøds skolevæsen. At kigge ind i fremtiden med afsæt i nutiden Læringsreformen i Hillerød Kommune er forankret i den nationale folkeskolereform, der skal udvikle hele den danske folkeskole gennem en længere, sammenhængende og mere varieret skoledag. Vi er i Hillerød klædt godt på til denne proces og integrerer de forandringer, der følger af den nationale skolereform i Fælles Børn Fælles Ansvar. Som nationale forandringer på skoleområdet kan nævnes indsatserne motion og bevægelse og åben skole, hvor vi i Hillerød Kommune allerede har gjort værdifulde erfaringer, som bringes i spil i arbejdet med læringsreformen. 1
Hillerød Kommunes skolepolitik sætter retningen for udviklingen på skolerne, og skal ses i tæt sammenhæng med Hillerød Kommunes Børne- og ungepolitik Fælles Børn Fælles Ansvar. 2. Skolepolitikken og Fælles Børn Fælles Ansvar Fælles Børn Fælles Ansvar skaber sammenhæng mellem de politiske mål, som Børne- og Familieudvalget sætter, og de konkrete pædagogiske handlinger. Fælles Børn Fælles Ansvar er den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune, og den formidler de fire indsatsområder for børne- og ungeområdet i Hillerød Kommune: o Sunde børn o Inklusion o Forældrerollen og forældresamarbejde o Læring og faglighed Til hvert indsatsområde knytter sig en række mål på skoleområdet fra skoleåret 2014/2015 benævnt indikatorer - der for et år ad gangen beskriver, hvilke konkrete resultater, der skal nås. Det er politisk besluttet, at indikatorerne lægger sig op af de nationale mål. Indikatorerne er dynamiske, og de evalueres det efterfølgende år. På baggrund af bl.a. disse evalueringer samt dialogmøder med skole-, klub- og dagtilbudsbestyrelser fastsætter udvalget herefter næste års indikatorer. Sammenhængen mellem indsatser og mål i skolepolitikken De ovenstående fire indsatser i Fælles Børn Fælles Ansvar sammenkobles med de tre nationale reformmål, som læringsreformen tager afsæt i. Dermed udspringer Hillerødmålsætningerne (Øget faglighed, Bryde den negative sociale arv samt Øget tillid og trivsel), og tilsammen danner de retningen mod det langsigtede mål: at 97 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i Hillerød Kommune. 2
De tre Hillerød-målsætninger: Øget faglighed, Bryde den sociale arv og Øget tillid og trivsel har tilsammen følgende 9 indikatorer direkte gældende for skoleområdet: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Ingen elever må få under karakteren 2. Hillerød Kommunes skoler ligger i top 10 ved 9.klasseprøven. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange. Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet på alle årgange. Forældres tilfredshed med skolen ligger minimum på landsgennemsnittet og højere end her i kommunen i 2012. Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges og udgør i 2015 96 % 3. Reformen den toårige udviklingsperiode Som led i den politiske proces, der skal skabe en overordnet ramme for skolevæsenets implementering af indholdet af en længere og mere varieret skoledag, er det besluttet at integrere implementeringen i en toårig udviklingsperiode. Udviklingsperioden giver mulighed for, at politikere og administrationen i samarbejde med skolerne kan indsamle lokale og nationale erfaringer samt forskningsbaseret viden, der kan understøtte en kommunal beslutning om, hvilke fælles standarder, kommende politikker og konkrete indsatser der skal gælde for den sammenhængende skoledag i Hillerød Kommunes skolevæsen efter den toårige udviklingsperiode. Den toårige udviklingsperiode tager afsæt i et sæt principper om, hvordan Hillerød Kommune ønsker at håndtere udmøntningen af læringsreformen. Der skal være overensstemmelse imellem principperne for udviklingsperioden og erfaringsopsamlingen, og nedenstående fem principper er retningsgivende for erfaringsopsamlingen: - Læringsreformen vil realisere de tre mål i Fælles Børn Fælles Ansvar - Inddragende processer - Vidensbaseret skoleudvikling - Tilgang kendetegnet ved lokal udvikling og afprøvning af flere forskelligartede indsatser - Lokal kapacitetsopbygning. Der skal ske en lokal kompetenceudvikling som led i udviklingsperioden og erfaringsopsamlingen Hvordan skaber vi de besluttede forandringer? Skolen er et komplekst, dynamisk system, hvor børn og voksne i fællesskab skaber skolen. Det er et læringsfællesskab, hvor mange fagligheder bidrager. Dette understreger vigtigheden af, at alle er bekendt med de fælles mål og arbejder i samme retning. At have visioner og lave målbeskrivelser giver ikke nødvendigvis de ønskede forandringer. Hvordan kan skolerne med konkrete aktiviteter, indsatser og praksisser sikre, at de bidrager til at løfte alle elevers trivsel og faglighed? 3
Et vigtigt element i dette vil være at udarbejdeen samlet beskrivelse en forandringsteori af den udviklingsproces, der tegner sig for skolevæsnet de kommende år. Forandringsteorien udgør en strukturerende ramme og forsøger i meget forenklet form at tegne et samlet billede af sammenhængen mellem rammer (lovgivning og ressourcer), aktiviteter (de aktiviteter, der foregår i skolen), produkter (de kommunale serviceydelser, der skabes), resultater/ indikatorer, mål og langsigtede effekter (for eleverne). Nedenstående figur er en overordnet forandringsteori for læringsreformen i Hillerød Kommune. Forandringsteorien udgør samtidig en ramme for løbende og systematisk opfølgning. Formålet med opfølgningen er at vurdere graden af målopfyldelse i forhold til den løbende implementering af aktiviteter og indsatser i læringsreformen. Løbende opfølgning og evaluering forudsætter, at der er defineret indikatorer for målsætningerne. I Fælles Børn Fælles Ansvar arbejdes der med udviklingsmål, der som tidligere nævnt nu kaldes indikatorer fra skoleåret 2014/15. Der vil blive taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets operationaliseringer af indikatorerne, hvor det er muligt, og de specifikke operationaliseringer af de ni indikatorer vil fremgå af erfaringsopsamling og kvalitetsrapport. Det er vigtigt at fremhæve, at der er tale om en overordnet forandringsteori. Det forventes, at udarbejder en række specifikke forandringsteorier på udvalgte indsatser med afsæt i den overordnede forandringsmodel. For eksempel kan der med afsæt i skolens aktiviteter om faglig fordybelse/lektiecafé udarbejdes en forandringsteori, der beskriver konkrete aktiviteter, som igangsættes samt hvilke produkter, resultater/indikatorer og mål, som faglig fordybelse og lektiehjælp skal bidrage til at realisere. 4. Læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning betyder, at der sættes tydelige mål for, hvad eleverne skal lære i den undervisning, som praktiseres. Internationale undersøgelser peger på, at målstyret undervisning styrker læring. Elever som ved, hvad de skal lære, og hvorfor de skal lære det, har nemmere ved at lære det. Desuden viser internationale undersøgelser også, at målstyret undervisning med fastsatte, klare læringsmål støtter læreren i deres undervisning, idet læreren opbygger et tydeligere billede af, hvordan og hvornår deres elever lærer det, de skal. 4
Skolerne i Hillerød Kommune skal derfor arbejde med læringsmålstyret undervisning for at sikre så gode rammer om elevernes læring og trivsel som muligt. I stedet for at starte med at fokusere på, hvad eleverne skal lave i undervisningen, sætterlæringsmålstyret undervisning elevernes udbytte af undervisningen i centrum, og relevante aktiviteter og indhold bliver tilrettelagt med udgangspunkt heri. De nye og forenklede Fælles Mål skal fra august 2015 udgøre grundlaget for undervisningen, såvel den fagopdelte som den understøttende, og med udkastet til en revideret skolepolitik lægges der op til fokus på implementeringen af en mere eksplicit målstyret undervisning, end vi hidtil har kendt. 5. Løbende dialog mellem politik og praksis En skolepolitik med forandringsteori som redskab skaber en platform for det fremtidige arbejde på skolerne. Øget faglighed og trivsel hos eleverne er fortsat kerneopgaven i skolevæsnet i Hillerød Kommune. Nu og fremover. Ved at anvende forandringsteori til at holde snor i de igangsatte forandringsprocesser på skolerne, sikrer vi eksplicitte forventninger til, hvilke aktiviteter der skal bidrage til at nå målene, samt hvordan vi løbende og systematisk evaluerer og efterfølgende følger op. Alle skolens interessenter arbejder sammen om at sikre, at alle børn og unge indgår i udviklende og inkluderende læringsfællesskaber, og alle involverede bør derfor kende de 9 indikatorer. I den toårige udviklingsperiode bliver der arbejdet systematisk med evaluering af de igangsatte tiltag med inddragelse af alle implicerede. Den løbende dialog mellem praksis og politik betyder, at vi sikrer viden om god praksis, at viden om god praksis bliver delt mellem interessenter, og vi på samme tid sikrer, at vi går videre i samme retning mod samme mål. Vi vil videre - og vi vil bygge videre på de byggesten og kompetencer, vi allerede har i Hillerød Kommunes skolevæsen med det mål at skabe et stærkere skolevæsen og dermed få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. 5