Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Økonomistyrelsen
Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, august 1999 Pris kr. 160,00 inkl. moms Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund Tlf. 43 63 23 00 Fax 43 63 19 69 eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade 7 1120 København K Statistik om løn og personale i staten på Internet Statens personaleforbrug - udvikling og status 1997 (juli 1998). Statens personaleforbrug - udvikling og status 1998 (august 1999). Kvartalsstatistik vedr. nye lønsystemer i staten. Lønstatistik for større personalegrupper i staten. Forhandlingsdatabasen, offentlig adgang til lønoplysninger. Disse statistikker kan alle ses på Økonomistyrelsens internetadresse http://www.oes.dk under Udgivelser, Løn og personalestatistik. Omslag:BYSTED DESIGN A/S Tryk: Nordsjællands Trykcenter ISBN: 87-90394-57-7 Økonomistyrelsen 1999
Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 5 1. Statens personaleforbrug... 7 1.1 Udviklingen i personaleforbruget... 7 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer... 10 1.3 Kønsfordeling i de øverste lønrammer... 13 1.4 Udvikling i over- og merarbejde... 14 1.5 Fordeling på køn og alder... 17 2. Fravær i staten... 19 2.1 Udvikling og status... 20 2.2 Fravær fordelt på ministerier... 30 2.3 Særskilte oversigter... 32 2.4 Fokus på arbejdsskade... 41 3. Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau... 45 Bilag... 59 Bilag 1. Udeladte personalegrupper... 59 Bilag 2. Hovedstaden stedtillæg VI... 59 Bilag 3. Datakilder... 59
4 Signaturforklaring - angiver nul. 0 eller 0,0 angiver mindre end ½ af den anvendte enhed... angiver, at oplysninger er for usikre til at kunne angives, eller at oplysninger af diskretionshensyn ikke kan vises.... angiver, at oplysninger ikke forefindes. Særlige bemærkninger I tabeller kan afrunding medføre, at antal hhv. procenter ikke summerer til totaler.
Indledning 5 Indledning Siden 1997 har Finansministeriet udgivet en redegørelse med nøgletal om status for og udvikling i det statslige personaleforbrug. Før 1996 var det oplysninger, som fremgik af Finanslovens personaleoversigter. Sigtet med publikationen er at sikre fortsat åbenhed om udviklingen i det statslige personaleforbrug og at give ministerier og styrelser mulighed for selv at foretage sammenligninger med andre områder i staten. Især er der en vedvarende interesse for at kunne sammenligne oplysninger om sygefravær og personaleomsætning. Hvert år belyses et eller flere særlige temaer. I fraværskapitlet er i år medtaget et afsnit om fravær på grund af arbejdsskade. I 3. afsnit vises en detaljeret opgørelse af status på hver af finanslovens hovedkonti med mere end 10 årsværk. Der er således oplysninger om antal årsværk, andel af ansatte på nye lønsystemer og andelen af chefer. Desuden vises områdets gennemsnitsløn, overarbejdsbetalingens andel af områdets samlede lønsum, gennemsnitsalder og personaleomsætning. Endelig vises en række oplysninger om sygefravær, herunder hvor stor en del af de ansatte som ikke har fravær. Yderligere oplysninger Spørgsmål om publikationen kan rettes til fuldmægtig Rikke Christoffersen, Økonomistyrelsen, på telefon 3392 8962 (e-mail rik@oes.dk). I publikationens 1. afsnit præsenteres tabeller med de seneste 5 års udvikling på centrale områder. De indeholder oplysninger om udviklingen i ministeriernes årsværkforbrug opgjort som regnskabstal, men korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Desuden vises udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer og over- og merarbejdsbetalingens andel af ministeriernes samlede lønsum. Endelig vises personalets aldersfordeling fordelt på ministerier og køn. Afsnit 2 belyser den generelle udvikling i det statslige fravær. Afsnittet indeholder, foruden oplysninger om sygefravær, oversigter om fravær som følge af barns første sygedag, barsel samt adoption. Sygefravær er i tabeller og figurer fordelt på køn, hovedstad/provins, alder, hovedgruppe samt personalekategori. Endvidere er fraværet fordelt efter varigheden af fraværsperioden. Endelig indeholder afsnittet en fordeling af fraværet på ministerområde.
6
Statens personaleforbrug 7 1. Statens personaleforbrug 1.1 Udvikling i personaleforbruget De senere års selskabsdannelser og omlægninger mellem ministerier gør det vanskeligt at vurdere udviklingen i statens personaleforbrug over tid. Opgørelserne korrigeres derfor for henholdsvis ressortomlægninger mellem ministerier og for selskabsdannelser. Ved korrektioner for ressortomlægninger afspejler opgørelsen for hele perioden den aktuelle arbejdsdeling mellem ministerierne. Formålet med korrektioner for selskabsdannelser er at sikre, at afgrænsningen af statens område er den samme gennem hele perioden. Et eksempel på en korrektion for ressortomlægninger er flytningen af universiteterne fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet i 1998. En sådan flytning betyder, at den ressortkorrigerede opgørelse vil placere personaleforbruget, som om universiteterne i hele perioden har hørt under Forskningsministeriet. Dog giver sådanne tal et dårligt billede af Forskningsministeriets faktiske størrelse før ressortomlægningen. Statens samlede personaleforbrug afspejler dog den korrekte historiske situation, da årsværksforbruget kun er flyttet internt mellem ministerierne. Det samlede statslige personaleforbrug korrigeret for selskabsdannelser har været relativt stabilt fra 1994 til 1998. Der har hvert år i perioden været en beskeden vækst i statens personaleforbrug. Over hele perioden er personaleforbruget steget med knap 2.800 årsværk, hvilket svarer til en stigning på 1,9 pct. i perioden jf. tabel 1.1.2. Figur 1.1 Samlet statsligt personaleforbrug Den stabile udvikling dækker dog over betydelige variationer mellem ministerierne. Således er Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet vokset med cirka 3.100 og 2.200 årsværk fra 1994 til 1998. Hovedparten af faldet er sket inden for Indenrigsministeriet, Trafikministeriet og Forsvarsministeriet. Indenrigsministeriets forbrug er aftaget med cirka 2.200 årsværk, hvilket alene skal ses i lyset af integrationsindsatsens udvikling. For Trafikministeriets vedkommende svarer nedgangen på cirka 1.500 årsværk til reduktionen af personaleforbruget i DSB. Endelig er forsvaret i perioden reduceret med knap 1.700 årsværk. Oplysningerne stammer fra løninformationssystemet. Et årsværk svarer til 1924 timers beskæftigelse pr. år, dvs. 37 timer ugentligt.
8 Statens personaleforbrug Tabel 1.1.1 Statens årsværksforbrug 1994-1998 korrigeret for ressortomlægninger 1994 1995 1996 1997 1998 5. Statsministeriet 123 126 121 119 113 6. Udenrigsministeriet 1.510 1.534 1.550 1.568 1.544 7. Finansministeriet 762 715 715 708 735 8. Økonomiministeriet 777 799 824 852 868 9. Skatteministeriet 6.007 6.003 5.993 6.043 5.953 11. Justitsministeriet 20.287 20.182 20.488 20.340 20.333 12. Forsvarsministeriet 30.355 29.551 28.598 28.620 28.666 13. Indenrigsministeriet 2.454 5.936 5.051 4.009 3.454 14. Boligministeriet 1.906 1.838 1.802 1.768 1.775 15. Socialministeriet 1.099 1.214 1.299 1.333 1.309 16. Sundhedsministeriet 7.777 1.628 1.700 1.744 1.852 17. Arbejdsministeriet 6.433 6.733 7.133 7.282 7.277 19. Forskningsministeriet 16.432 16.878 17.349 18.017 18.613 20. Undervisningsministeriet 21.714 22.085 22.636 23.448 24.846 21. Kulturministeriet 3.574 3.675 3.968 4.119 4.261 22. Kirkeministeriet 51 50 50 56 55 23. Miljø- og Energiministeriet 3.096 3.261 3.389 3.430 3.364 24. Fødevareministeriet 4.233 4.352 4.527 4.673 4.753 26. Erhvervsministeriet 1.565 1.595 1.610 1.627 1.650 28. Trafikministeriet 50.222 18.541 18.497 17.773 17.269 Staten i alt 180.378 146.699 147.301 147.528 148.689
Statens personaleforbrug 9 Tabel 1.1.2 Statens årsværksforbrug 1994-1998 korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser 1994 1995 1996 1997 1998 5. Statsministeriet 123 126 121 119 113 6. Udenrigsministeriet 1.510 1.534 1.550 1.568 1.544 7. Finansministeriet 762 715 715 708 735 8. Økonomiministeriet 777 799 824 852 868 9. Skatteministeriet 6.007 6.003 5.993 6.043 5.953 11. Justitsministeriet 20.287 20.182 20.488 20.340 20.333 12. Forsvarsministeriet 30.355 29.551 28.598 28.620 28.666 13. Indenrigsministeriet 5.637 5.936 5.051 4.009 3.454 14. Boligministeriet 1.906 1.838 1.802 1.768 1.775 15. Socialministeriet 1.099 1.214 1.299 1.333 1.309 16. Sundhedsministeriet 1.548 1.628 1.700 1.744 1.852 17. Arbejdsministeriet 6.433 6.733 7.133 7.282 7.277 19. Forskningsministeriet 16.432 16.878 17.349 18.017 18.613 20. Undervisningsministeriet 21.714 22.085 22.636 23.448 24.846 21. Kulturministeriet 3.574 3.675 3.968 4.119 4.261 22. Kirkeministeriet 51 50 50 56 55 23. Miljø- og Energiministeriet 3.096 3.261 3.389 3.430 3.364 24. Fødevareministeriet 4.233 4.352 4.527 4.673 4.753 26. Erhvervsministeriet 1.565 1.595 1.610 1.627 1.650 28. Trafikministeriet 18.808 18.541 18.497 17.773 17.269 Staten i alt 145.917 146.699 147.301 147.528 148.689
10 Statens personaleforbrug 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Opgørelsen i tabel 1.2 er foretaget på grundlag af oplysninger fra statens løninformationssystem. Her beskrives for hvert ministerium og for staten under ét udviklingen i antal årsværk i de øverste lønrammer, hvor lønramme 37 svarer til kontorchefniveau, lønramme 38-39 svarer til afdelingschefog direktørniveau, og lønrammerne 40-42 er departementschefniveauet. Stillingerne på disse niveauer er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol og kan derfor ikke oprettes uden Finansministeriets godkendelse. Fra 1994 til 1998 er antallet af årsværk i de øverste lønrammer vokset med 26 pct. Stigningen fra 1997 til 1998 udgør knap 6 pct. Denne stigning er ikke ensbetydende med en tilsvarende vækst i antallet af stillinger på de øverste niveauer i staten. Væksten stammer overvejende fra omklassificeringer aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlinger og finansieret af puljemidler, der alternativt kunne være blevet anvendt til andre former for lønforbedringer. Eksempelvis skete der fra 1994 til 1998 en markant stigning i Forsvarsministeriets antal ansatte i lønramme 37, fordi oberstløjtnanter i løbet af perioden er blevet omklassificeret fra lønramme 36 til lønramme 37. Desuden er der sket en vækst i antallet af professorstillinger efterhånden som den ved overenskomstfornyelsen i 1993 bevilgede forøgelse på 200 professorater tages i brug. Ses der bort fra Forsvars- og Forskningsministeriet har væksten i antal årsværk fra 1994 til 1998 i lønramme 37-42 været på 13 pct., mens væksten fra 1997 til 1998 var på 3 pct. Væksten halveres dermed, når der ses bort fra antal årsværk i 37-42 i Forsknings- og Forsvarsministeriet.
Statens personaleforbrug 11 Tabel 1.2 Antal årsværk i lønramme 37-42 med aktivitetskorrektion Lønramme 1994 1995 1996 1997 1998 5. Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14. Boligministeriet 15. Socialministeriet 37 8,3 9,4 9,1 8,6 9,2 38 6,7 6,0 4,4 1,7 2,0 39 5,3 6,9 5,6 5,1 4,1 40-42 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 I alt 21,3 23,3 20,1 16,4 16,3 37 118,1 118,9 119,4 113,4 114,2 38 37,3 41,4 42,5 40,9 43,8 39 1,5 1,9 1,2 1,2 1,0 40-42 9,9 9,1 9,1 10,6 11,0 I alt 166,8 171,3 172,3 166,0 170,1 37 35,2 30,5 30,4 32,4 34,6 38 7,4 6,8 6,2 6,2 5,5 39 4,4 4,9 8,3 8,5 9,0 40-42 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0 I alt 48,1 43,1 45,9 48,1 50,1 37 39,1 40,7 42,9 43,5 42,3 38 10,7 10,5 10,9 11,5 11,0 39 1,8 2,0 2,0 2,7 2,0 40-42 2,1 2,0 2,1 2,1 2,0 I alt 53,7 55,2 57,8 59,7 57,2 37 59,8 59,6 59,6 62,9 72,3 38 48,7 47,3 46,9 45,8 45,3 39 2,0 1,5 2,7 3,7 4,0 40-42 4,0 4,0 3,9 3,9 4,0 I alt 114,5 112,3 113,1 116,5 125,6 37 203,4 198,0 216,7 226,3 227,5 38 236,1 245,6 242,6 226,3 237,6 39 85,9 82,7 89,1 120,4 108,8 40-42 28,0 24,8 26,3 27,2 27,9 I alt 553,4 551,1 574,8 600,2 601,8 37 65,5 220,4 282,8 313,4 395,9 38 122,3 124,1 125,3 122,5 122,8 39 21,7 23,0 22,2 22,0 21,6 40-42 4,0 4,0 4,1 4,2 5,0 I alt 213,4 371,5 434,4 462,2 545,2 37 63,1 68,8 70,0 75,8 87,4 38 12,3 13,8 12,6 14,7 16,6 39 17,7 18,7 19,3 19,3 16,5 40-42 2,7 2,6 3,1 2,0 3,7 I alt 95,9 103,8 105,0 111,7 124,1 37 28,4 28,0 29,3 27,1 27,5 38 9,0 9,7 10,0 9,8 8,3 39 4,0 4,1 4,0 4,1 4,0 40-42 1,2 1,2 2,1 2,0 2,0 I alt 42,5 43,0 45,4 43,0 41,8 37 40,0 44,7 46,6 48,9 53,5 38 18,1 18,1 17,5 17,3 16,9 39 2,7 2,2 2,0 2,0 2,0 40-42 1,0 0,9 1,2 1,0 1,0 I alt 61,8 66,0 67,3 69,2 73,4
12 Statens personaleforbrug Lønramme 1994 1995 1996 1997 1998 16. Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsministeriet 21. Kulturministeriet 22. Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energiministeriet 24. Fødevareministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet Staten i alt 37 114,2 117,0 123,4 111,3 113,5 38 7,4 7,7 8,4 11,2 8,5 39 2,0 1,2 3,3 3,6 3,3 40-42 1,0 1,5 1,0 0,9 1,0 I alt 124,6 127,5 136,1 127,1 126,3 37 65,2 74,3 79,0 80,5 88,4 38 24,1 24,4 24,4 29,8 30,1 39 4,0 4,7 5,7 4,0 3,4 40-42 0,9 1,0 0,9 1,0 1,1 I alt 94,2 104,3 110,1 115,2 123,1 37 646,5 686,7 672,3 711,1 735,8 38 114,5 120,7 204,6 225,0 245,7 39 12,6 12,3 11,8 11,1 11,2 40-42 3,7 3,1 3,1 3,0 2,1 I alt 777,3 822,9 891,8 950,1 994,8 37 218,5 215,6 237,4 229,6 238,1 38 40,7 42,7 49,1 49,5 54,8 39 3,8 4,1 2,9 2,9 3,7 40-42 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 I alt 263,9 263,2 290,3 282,8 297,5 37 71,6 74,4 74,5 75,1 77,2 38 12,3 9,8 12,2 11,8 12,0 39 4,0 1,0 4,0 4,0 3,0 40-42 2,5 1,6 2,0 2,0 2,0 I alt 90,4 86,9 92,7 92,9 94,2 37 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 38 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 39 12,0 12,0 11,6 12,0 12,0 40-42 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 I alt 16,0 16,0 15,6 16,0 16,9 37 89,2 85,3 113,4 117,7 153,6 38 16,6 18,5 18,1 18,6 18,7 39 6,0 6,2 4,9 5,9 6,6 40-42 2,1 1,6 1,0 1,0 1,0 I alt 113,8 111,6 137,5 143,2 179,9 37 100,2 104,6 122,4 142,6 135,1 38 17,9 18,7 18,9 18,7 18,8 39 8,8 9,5 9,0 7,0 6,0 40-42 2,0 1,9 1,9 2,0 2,0 I alt 128,9 134,7 152,2 170,4 161,9 37 58,6 61,0 65,4 63,3 66,3 38 18,3 17,6 17,2 17,9 18,2 39 6,4 6,6 6,9 6,9 7,0 40-42 1,1 0,9 0,9 0,9 1,0 I alt 84,4 86,2 90,4 89,1 92,5 37 93,2 95,6 93,8 99,1 95,3 38 28,6 28,7 29,3 31,2 31,4 39 14,5 17,5 18,0 18,4 18,0 40-42 1,8 2,0 1,9 2,0 2,0 I alt 138,1 143,8 143,1 150,7 146,6 37 2121,1 2336,5 2491,4 2585,6 2770,7 38 789,0 812,1 901,1 910,4 948,9 39 221,1 223,0 234,5 264,8 247,2 40-42 72,1 66,1 68,5 69,7 72,7 I alt 3.203,0 3.437,7 3.695,9 3.830,5 4.039,3
Statens personaleforbrug 13 1.3 Kønsfordeling i de øverste lønrammer Figur 1.3.2 Kønsfordeling i lønramme 38-42 I dette afsnit belyses kønsfordelingen i de øverste lønrammer. Nedenstående figurer viser både kønsfordelingen blandt stillingerne i de øverste lønrammer, og kønsfordelingen for nyrekrutteringer til disse stillinger. Figur 1.3.1 viser kønsfordelingen i lønramme 37 svarende til kontorchefniveau, mens figur 1.3.2 viser kønsfordelingen i lønramme 38-42, hvilket svarer til de øverste ledelseslag i staten. I 1998 besatte kvinderne 16 pct. af stillingerne i lønramme 37. Blandt de nyansatte i lønramme 37 var 24 pct. kvinder. Kvindernes andel blandt de nyansatte er dermed også i 1998 svagt større end kvindernes andel af det samlede antal stillinger i lønramme 37. Sammenlignet med 1997 er der sket en svag stigning på ca. 5 procentpoint i kvindernes andel af de nyrekrutterede. Betragtes kvindernes relative andel af nyansatte i de øverste lønrammer ses, at kvindernes andel af de nyansatte i lønramme 37 har været svagt stigende siden 1996. Billedet er mindre klart, når kvindernes andel af nyansatte i lønramme 38-42 betragtes jf. figur 1.3.3. Figur 1.3.3 Kvindernes relative andel af nyansatte Figur 1.3.1 Kønsfordeling i lønramme 37 Blandt topcheferne besatte kvinderne i 1998 12 pct. af stillingerne. Blandt de nyrekrutterede udgjorde kvindernes andel 9 pct. i 1998. Oplysningerne i afsnit 1.3 stammer fra statens personaleomsætningsstatistik.
14 Statens personaleforbrug 1.4 Udvikling i over- og merarbejde I 1998 blev der i staten udbetalt 650,5 mio. kr. i forbindelse med over- og merarbejde svarende til 1,4 pct. af lønsummen. I forbindelse med finansloven for 1997 blev de statslige myndigheder pålagt en afgift på over- og merarbejde. Dette har været medvirkende til, at udbetalingerne til over- og merarbejde er faldet fra 788 mio. kr. i 1996 til 650 mio. kr. i 1998. Det svarer til et fald på knap 18 pct. Af figur 1.4 fremgår det, at der er variationer i overarbejdsbetalingens omfang i de enkelte ministerier. En del af variationen kan tilskrives forskellig praksis mht. afspadsering af overarbejde, ligesom der lokalt indgås aftaler om konvertering af betaling for permanent over- og merarbejde til faste tillæg. De fleste ministerier har haft fald i udbetalingen af over- og merarbejde fra 1997 til 1998. De fire procentvis største fald ses i Kirkeministeriet, Arbejdsministeriet, Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet, hvor udbetalingen til over- og merarbejde i procent af lønsummen er faldet mellem 32 pct. og 67 pct. fra 1997 til 1998. Over hele perioden er der kun tre ministerier, hvor andelen af udbetalinger til over- og merarbejde er steget. Det drejer sig om Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Trafikministeriet. Forsvarsministeriets overarbejde har dog i hele perioden ligget på et lavt niveau, idet udbetalingerne til mer- og overarbejde udgjorde mellem 0,3 og 0,5 pct. af lønsummen i alle årene. Opgørelsen i tabel 1.4 hidrører fra statens løninformationssystem.
Statens personaleforbrug 15 Tabel 1.4 Over- og merarbejde 1994-1998 i procent af lønsummen 1994 1995 1996 1997 1998 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 5. Statsministeriet 7,8 7,6 6,3 3,9 4,0 6. Udenrigsministeriet 3,2 3,3 3,1 2,2 1,8 7. Finansministeriet 2,8 2,9 3,0 2,7 2,6 8. Økonomiministeriet 2,1 2,0 1,8 0,5 0,4 9. Skatteministeriet 0,6 0,7 0,6 0,7 0,6 11. Justitsministeriet 0,9 1,1 0,9 1,6 1,6 12. Forsvarsministeriet 0,3 0,3 0,3 0,4 0,5 13. Indenrigsministeriet 1,3 1,9 1,8 0,4 0,5 14. Boligministeriet 1,6 1,3 1,6 1,2 1,6 15. Socialministeriet 1,5 1,6 1,4 0,6 0,6 16. Sundhedsministeriet 1,7 0,7 0,6 0,5 0,5 17. Arbejdsministeriet 1,2 1,6 1,9 1,6 0,8 19. Forskningsministeriet 0,4 0,4 0,4 0,3 0,2 20. Undervisningsministeriet 5,5 5,2 5,0 4,2 3,2 21. Kulturministeriet 0,7 0,7 0,9 0,5 0,4 22. Kirkeministeriet 1,6 2,6 2,5 1,5 0,5 23. Miljø- og Energiministeriet 1,5 1,5 2,1 1,1 1,1 24. Fødevareministeriet 2,2 2,0 1,8 1,1 1,3 26. Erhvervsministeriet 5,4 4,4 4,4 1,9 1,3 28. Trafikministeriet 2,2 3,0 2,9 2,3 2,6 Staten i alt 1,8 1,9 1,8 1,6 1,4
16 Statens personaleforbrug Figur 1.4 Udvikling i over- og merarbejdets procentvise andel pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt
Statens personaleforbrug 17 1.5 Fordeling på køn og alder Figur 1.5 viser statsansattes fordeling på køn og alder for hvert ministerium og for staten i alt. Gennemsnitsalderen for staten i alt er cirka 42 år. Der er dog betydelig forskel i aldersfordelingen mellem de forskellige ministerier. Statsministeriet, Økonomiministeriet og Forsvarsministeriet er kendetegnet ved at have relativt mange unge medarbejdere. I Skatteministeriet, Boligministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet er der forholdsvis mange ældre medarbejdere. Der er ligeledes store forskelle i aldersfordelingen internt i ministerierne. Dette fremgår af afsnit 4, hvor bl.a. gennemsnitsalderen på hovedkontoniveau vises. Det fremgår, at gennemsnitsalderen i departementerne ofte er lavere end i styrelserne. I staten som helhed udgør kvinderne lidt mere end en tredjedel af arbejdsstyrken. Dette tal dækker dog over store forskelle mellem de enkelte ministerier. I Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet og Trafikministeriet er arbejdsstyrken domineret af mænd, mens Statsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Socialministeriet og Sundhedsministeriet er kendetegnet ved, at kvinderne udgør hovedparten af arbejdsstyrken. Opgørelsen i figur 1.5 er baseret på statens personaleomsætningsstatistik. Opgørelsen er baseret på antal ansatte modsat de forrige tabeller, der er baseret på antal årsværk.
18 Statens personaleforbrug Figur 1.5 Procentvis fordeling på køn og alder pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt
19 2. Fravær i staten Om metode og afgrænsning Økonomistyrelsens fraværsstatistik er udarbejdet for det område, som får anvist løn via statens centrale lønsystemer (Økonomistyrelsen, Rigspolitichefen, DSB og Forsvarsministeriet), heri indbefattet både heltids- og deltidsansatte personer. Det samlede datagrundlag for 1998-statistikken udgør 162.830 personer i årligt gennemsnit. Post Danmark og privatiserede områder indgår ikke i statistikken. Udeladt af statistikken er herudover en række personalegrupper, som har en særlig aflønningsform, f.eks. vederlagslønnede og særligt aflønnede, fremmede tjenesteydelser, værnepligtige og andre personalegrupper uden et egentligt traditionelt ansættelsesforhold jævnfør bilag 1. Endelig er der udtaget et antal institutionsområder på grund af fejl og mangler i datagrundlaget. For alle områder gælder, at mangelfuld eller fejlagtig oplysning i et enkelt kvartal har medført, at området helt er udeladt. Fravær er opgjort som antal fraværsdage på generelle arbejdsdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte lønmodtager. Arbejdsdage er endvidere defineret som ugens fem første dage, hvorfor fravær på "skæve arbejdsdage" som lørdage og søn- og helligdage ikke medtages. opgørelsen af periodelængden henføres til det kvartal, hvori fraværet afsluttes. Antal ansatte er opgjort som det antal personer, der er i ansættelse den sidste dag i kvartalet. Hermed er der skift i opgørelsesmetode i forhold til 1996 og tidligere, hvor antal ansatte svarede til summen af personer, som havde haft ansættelse på et eller andet tidspunkt i pågældende kvartal, men ikke nødvendigvis hele kvartalet. Skift i metode er primært iværksat for at harmonisere den måde, hvorpå antal ansatte opgøres i denne og andre statistikker. Hvis den tidligere opgørelsesmetode anvendes for sygefraværstallene i 1997, udgør sygefraværet 7,1 dage. Med den nye opgørelsesmetode udgør sygefraværet 7.3 dage pr. ansat, dvs. en forskel på 0,2 dage pr. ansat. Et tilsvarende forhold til gøre sig gældende for samtlige andre fraværstal baseret på antal ansatte. Årsstatistikken omfatter en femårig periode. En række tabeller i afsnit 2.1 er kun opgjort for årene 1995-1998, idet datamateriale ikke er tilgængelig længere tilbage. Sygefravær er i samtlige tabeller, herunder fordelinger på perioder, køn, alder, hovedgruppe/personalekategori samt ministerium, angivet inkl. arbejdsskade. Oplysningerne i afsnit 2 stammer alle fra Finansministeriets sygefraværsstatistik. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der f.eks. ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Sådanne planlagte fridage vil i statistikken optræde som fraværsdage. Såfremt en fraværsperiode overlapper to eller flere kvartaler, henføres antal fraværsdage til de kvartaler, hvori fraværet ligger, mens optælling af perioden samt
20 Fravær i staten 2.1 Udvikling og status I 1998 udgjorde det gennemsnitlige antal sygedage 7,0 dage pr. ansat jf. tabel 2.1.1 og figur 2.1.1. Sammenlignet med 1997 er der sket et fald på 0,3 sygedage pr. beskæftiget, svarende til et fald på cirka 4 pct. i forhold til tidligere. Figur 2.1.2 Fraværsdage pr. ansat som følge af barns 1. sygedag Figur 2.1.1 Statens sygefravær incl. arbejdsskade Betragtes sygefravær fordelt på køn og hovedstad/provins fremgår det af tabel 2.1.4 og figur 2.1.3, at sygefraværet i perioden 1994 til 1998 konsekvent har været lidt højere i hovedstaden end i provinsen for både kvinder og mænd. 1 Kvindernes gennemsnitlige sygefravær i 1998 udgjorde 8,0 dage pr. ansat, mens mænd gennemsnitlig havde 6,4 sygedage pr. ansat jf. tabel 2.1.4. Sammenlignet med 1997 er der dermed sket et fald i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. ansat for både kvinder og mænd på 0,3 dage. I procent udgør faldet for såvel kvinder som mænd cirka 4 pct. Sygefraværet er dermed faldet jævnt uanset køn. I gennemsnit er kvinderne dog stadig mere syge end mænd. Fravær som følge af barnets 1. sygedag er i gennemsnit steget med 0,03 dage eller 12 pct. fra 1997 til 1998 for mænd, mens fraværet i samme periode er faldet med 0,08 dage eller 13 pct. for kvinder (tabel 2.1.2 og figur 2.1.2). Samlet set er fravær som følge af barns 1. sygedag faldet med 0,02 dage fra 1997 til 1998 svarende til 5 pct. Figur 2.1.3 Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt efter køn og hovedstad/provins Hovedparten af sygdomsperioderne har en varighed på mellem 1 og 10 dage jf. tabel 2.1.5 og figur 2.1.4. Der er ikke nogen entydig forskel mellem hovedstaden og provinsen på sygefraværsperiodernes fordeling efter varighed. Der er ikke stor forskel mellem kønnene i længden af sygefraværet, dog har kvinder forholdsvis flere sygeperioder af en dags varighed, hvorimod mændene har for- 1 Hovedstadsområdet er afgrænset til stedtillægsområde VI jf. bilag 2.
Fravær i staten 21 holdsvis flere sygeperioder af 2-10 dages varighed. Figur 2.1.5 Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt efter hovedgruppe og år Figur 2.1.4 Fordeling af sygeperioder efter antal dage Fordeles sygefraværet på alder har det gennemsnitlige sygefravær fra 1997 til 1998 været faldende for alle aldersgrupper jævnfør tabel 2.1.8. Der er store variationer i det gennemsnitlige sygefravær mellem de forskellige aldersgrupper. Det gennemsnitlige sygefravær varierer også meget mellem forskellige hovedgrupper, hvor tjenestemænd i perioden 1995 til 1998 har haft et væsentlig højere sygefravær end andre grupper (tabel 2.1.9 og figur 2.1.5). Overenskomstansatte har haft det næsthøjeste sygefravær i perioden 1995 til 1998, men i 1998 ligger sygefraværet for overenskomstansatte stadig 2,5 dage under det gennemsnitlige sygefravær for tjenestemænd. Der synes også at være en sammenhæng mellem personalekategori og gennemsnitlig antal sygefraværsdage, jf. tabel 2.1.10 og figur 2.1.6. Rengørings- og køkkenpersonale ligger i top med et gennemsnitlig sygefravær på 10,8 dage i 1998, mens akademisk personale i 1998 gennemsnitligt har haft et fravær på 3,8 dage. Andre personalekategorier har haft et gennemsnitlig sygefravær i niveauet omkring 7,0 til 7,9 dage. Set over perioden 1995 til 1998 synes tendensen at være cirka den samme. Figur 2.1.6 Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt efter personalekategori og år Ud fra tabel 2.1.9 og 2.1.10 er billedet, at kvinderne generelt har højere sygefravær end mænd uanset hovedgruppe eller personalekategori. Den eneste undtagelse fra dette billede i 1998 er ikke-faglærte arbejdere, hvor mændene gennemsnitlig havde et sygefravær på 7,6 dage mod et gennemsnitlig fravær for kvinderne på 5,3 dage.
22 Fravær i staten Tabel 2.1.1 Sygefravær incl. arbejdsskade År Antal ansatte Antal fraværsdage Fravær pr. ansat 1994 178.274... 8,1 1995 149.423 1.064.555 7,2 1996 164.199 1.056.038 6,4 1997 162.867 1.194.796 7,3 1998 162.830 1.144.786 7,0 Tabel 2.1.2 Fraværsdage som følge af barns 1. sygedag Mænd Kvinder I alt År Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte 1994 0,18... 109.946 0,38... 68.328 0,25... 178.274 1995 0,21 19.826 94.906 0,45 24.636 55.091 0,30 44.462 149.997 1996 0,21 21.444 100.290 0,45 28.489 63.909 0,30 49.933 164.199 1997 0,26 26.255 99.836 0,61 38.587 63.032 0,40 64.842 162.867 1998 0,29 28.514 98.747 0,53 34.000 64.083 0,38 62.514 162.830 Tabel 2.1.3 Antal personer med fravær som følge af barsel og adoption Mænd Kvinder År Barsel Adoption Antal ansatte Barsel Adoption Antal ansatte 1994 3.170 11 109.946 3.853 19 68.328 1995 2.602 16 94.578 2.021 20 54.845 1996 2.235 9 100.290 1.825 18 63.909 1997 2.265 11 99.836 1.923 14 63.032 1998 2.315 25 98.747 1.994 20 64.083
Fravær i staten 23 Tabel 2.1.4 Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt på køn og hovedstad/provins År Mænd Kvinder Dage pr. ansat Antal ansatte Dage pr. ansat Antal ansatte Hovedstaden 1994 7,8 44.423 11,0 35.017 1995 6,9 37.247 9,5 25.788 1996 6,1 41.747 8,8 31.079 1997 6,5 41.453 8,9 31.140 1998 6,7 41.065 8,9 31.291 Provinsen 1994 7,1 65.523 8,2 33.311 1995 6,3 57.659 7,2 29.303 1996 5,4 58.543 6,5 32.831 1997 6,9 58.383 7,7 31.891 1998 6,2 57.682 7,1 32.792 Hele landet 1994 7,4 109.946 9,3 68.328 1995 6,5 94.906 8,3 55.091 1996 5,7 100.290 7,6 63.909 1997 6,7 99.836 8,3 63.032 1998 6,4 98.747 8,0 64.083
24 Fravær i staten Tabel 2.1.5 Sygefraværsperiodernes fordeling efter varighed fordelt på hovedstad/provins År En dag pct. To dage pct. Tre dage pct. 4-10 dage pct. 11-30 dage pct. 31-120 dage pct. > 120 dage pct. I alt pct. Hovedstaden 1995 34,6 23,9 15,2 22,5 2,8 0,8 0,1 100 1996 36,5 24,2 14,6 21,1 2,7 0,8 0,1 100 1997 36,0 24,2 14,7 21,5 2,7 0,8 0,1 100 1998 36,4 24,1 14,9 21,0 2,6 0,9 0,1 100 Provinsen 1995 36,2 24,2 14,3 20,3 3,8 1,1 0,1 100 1996 38,7 24,9 13,6 18,5 3,3 0,9 0,1 100 1997 37,5 24,6 13,9 19,6 3,1 1,2 0,2 100 1998 37,6 24,8 14,2 18,9 3,2 1,2 0,2 100 Hele landet 1995 35,4 24,1 14,8 21,4 3,3 1,0 0,1 100 1996 37,5 24,5 14,1 19,8 3,0 0,9 0,1 100 1997 36,7 24,4 14,3 20,6 2,9 1,0 0,2 100 1998 37,0 24,4 14,5 20,0 2,9 1,0 0,2 100
Fravær i staten 25 Tabel 2.1.6 Sygefraværsperiodernes fordeling efter varighed fordelt på køn År En dag pct. To dage pct. Tre dage pct. 4-10 dage pct. 11-30 dage pct. 31-120 dage pct. > 120 dage pct. I alt pct. Mænd 1995 32,9 23,4 15,3 23,6 3,6 1,0 0,1 100 1996 35,0 24,3 14,6 22,0 3,2 0,8 0,1 100 1997 34,1 23,9 15,0 22,7 3,2 1,0 0,1 100 1998 34,3 23,9 15,2 22,2 3,2 1,0 0,2 100 Kvinder 1995 38,2 24,7 14,2 19,0 2,9 0,9 0,1 100 1996 40,2 24,8 13,7 17,6 2,8 0,9 0,1 100 1997 39,5 24,9 13,5 18,4 2,6 1,0 0,1 100 1998 39,7 25,0 13,8 17,8 2,6 1,0 0,2 100 I alt 1995 35,4 24,1 14,8 21,4 3,3 1,0 0,1 100 1996 37,5 24,5 14,1 19,8 3,0 0,9 0,1 100 1997 36,7 24,4 14,3 20,6 2,9 1,0 0,1 100 1998 37,0 24,4 14,5 20,0 2,9 1,0 0,2 100
26 Fravær i staten Tabel 2.1.7 Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter kvartaler og køn År Gennemsnitlig antal sygedage 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I alt Mænd 1995 1,9 1,3 1,4 2,0 6,5 1996 1,8 1,2 1,2 1,5 5,7 1997 2,1 1,5 1,3 1,9 6,7 1998 1,8 1,3 1,4 1,9 6,4 Kvinder 1995 2,4 1,6 1,6 2,5 8,2 1996 2,5 1,6 1,5 2,1 7,6 1997 2,5 1,8 1,7 2,3 8,3 1998 2,3 1,6 1,7 2,4 8,0 I alt 1995 2,1 1,5 1,5 2,2 7,2 1996 2,1 1,3 1,3 1,7 6,4 1997 2,2 1,6 1,5 2,0 7,3 1998 2,0 1,4 1,5 2,1 7,0
Fravær i staten 27 Tabel 2.1.8 Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn/alder Alder Gennemsnitlig antal dage 1995 1996 1997 1998 Mænd Under 20 år 3,8 2,5 3,7 3,1 20-29 år 4,4 3,5 4,5 4,2 30-39 år 6,1 5,5 6,5 6,1 40-49 år 6,6 6,0 7,0 6,8 50-59 år 8,4 7,4 8,5 8,1 Over 59 år 8,1 6,7 6,7 6,6 Kvinder Under 20 år 5,1 4,2 4,8 3,1 20-29 år 6,6 5,6 6,0 5,7 30-39 år 8,6 8,1 9,1 8,9 40-49 år 8,4 7,9 8,7 8,2 50-59 år 10,3 9,7 9,9 9,2 Over 59 år 8,1 7,9 8,0 7,9 I alt Under 20 år 4,5 3,4 4,2 3,1 20-29 år 5,3 4,4 5,1 4,8 30-39 år 7,0 6,5 7,5 7,3 40-49 år 7,2 6,7 7,7 7,3 50-59 år 9,0 8,2 9,0 8,5 Over 59 år 8,1 7,1 7,1 7,1
28 Fravær i staten Tabel 2.1.9 Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn/hovedgruppe Hovedgruppe Gennemsnitlig antal dage 1995 1996 1997 1998 Mænd Tjenestemænd 8,5 7,5 8,7 8,6 Tjenestemandslignende 4,5 4,6 5,4 5,1 Overenskomstansatte 5,7 5,0 5,9 5,6 Regulativlønnede m.v. 4,3 3,4 2,6 1,2 Individuelt ansatte 1,5 1,2 0,9 1,1 Andre ansættelsesforhold 0,3 0,2 0,2 0,1 Kvinder Tjenestemænd 11,1 10,8 11,5 11,3 Tjenestemandslignende 5,1 5,4 6,5 5,9 Overenskomstansatte 8,2 7,5 8,1 7,8 Regulativlønnede m.v. 2,2 2,4 2,0 1,3 Individuelt ansatte 1,7 1,9 1,5 1,9 Andre ansættelsesforhold 1,2 0,7 0,9 1,5 I alt Tjenestemænd 9,0 8,2 9,3 9,2 Tjenestemandslignende 4,7 4,8 5,7 5,3 Overenskomstansatte 6,9 6,2 7,0 6,7 Regulativlønnede m.v. 6,5 3,0 2,3 1,2 Individuelt ansatte 1,5 1,5 1,2 1,4 Andre ansættelsesforhold 0,6 0,4 0,5 0,6
Fravær i staten 29 Tabel 2.1.10 Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn/personalekategori Kategori Gennemsnitlig antal dage 1995 1996 1997 1998 Overenskomstansatte, mænd: Akademisk personale 3,4 2,9 3,0 3,0 Kontorpersonale 4,8 4,1 4,0 3,6 Rengørings- og køkkenpersonale 3,4 6,4 6,7 6,2 Faglærte arbejdere 7,6 6,8 7,7 7,0 Ikke faglærte arbejdere 5,8 6,6 7,6 7,6 Øvrige, mænd: 7,2 6,5 7,9 7,6 I alt, mænd 6,5 5,7 6,7 6,4 Overenskomstansatte, kvinder: Akademisk personale 5,3 4,9 5,2 5,0 Kontorpersonale 8,7 7,9 8,3 8,0 Rengørings- og køkkenpersonale 10,6 11,0 12,5 11,4 Faglærte arbejdere 12,2 11,0 6,2 8,8 Ikke faglærte arbejdere 6,4 4,6 4,8 5,3 Øvrige, kvinder: 8,4 7,9 9,1 8,7 I alt, kvinder 8,3 7,6 8,3 8,0 Overenskomstansatte, i alt: Akademisk personale 4,1 3,6 3,8 3,8 Kontorpersonale 8,0 6,9 7,2 7,0 Rengørings- og køkkenpersonale 9,8 10,5 11,8 10,8 Faglærte arbejdere 7,8 6,9 7,7 7,1 Ikke faglærte arbejdere 5,8 6,4 7,2 7,3 Øvrige, i alt: 7,4 6,8 8,2 7,9 Total 7,2 6,4 7,3 7,0
30 Fravær i staten 2.2 Fravær fordelt på ministerier Det samlede sygefravær for staten på 7,0 dage pr. ansat dækker over store forskelle mellem de forskellige ministerområder, hvilket fremgår af tabel 2.2.1 og figur 2.2.1. Det største procentvise fald er sket i Forskningsministeriet og Statsministeriet, hvor sygefraværet er faldet med henholdsvis 44 pct. og 23 pct., hvilket svarer til et fald på over 2 dage pr. ansat. Det høje procentvise fald i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage i Forskningsministeriet skyldes, at de højere læreanstalter i 1998 blev flyttet til dette ministerområde. Den største procentvise stigning har fundet sted i Økonomiministeriet, hvor sygefraværet i gennemsnit er steget med lidt over 2 dage pr. ansat svarende til en stigning på knap 33 pct. Figur 2.2.1 Antal sygedage pr. ministerium i 1997 og 1998. I 1998 havde Boligministeriet og Trafikministeriet begge et gennemsnitligt sygefravær på over 10 dage pr. ansat. Forskningsministeriet lå i bund med et sygefravær på 3,3 dage. Det meget lave sygefravær i Forskningsministeriet skal ses i lyset af, at sygefraværet på de højere læreanstalter generelt er lavt sammenlignet med andre områder.
Fravær i staten 31 Tabel 2.2.1 Fraværstyper opgjort pr. ministerium Gennemsnitlig antal dage Antal perioder Sygefravær 1997 Sygefravær 1998 Barns 1. sygedag 1998 Barselsorlov 1998 Adoption 1998 Antal ansatte 1998 5. Statsministeriet 9,3 7,2 0,4 6-140 6. Udenrigsministeriet 4,8 4,7 0,2 57-1.627 7. Finansministeriet 8,1 8,1 0,6 17-788 8. Økonomiministeriet 7,4 6,8 1,0 36 1 785 9. Skatteministeriet 8,5 8,5 0,8 128 3 6.248 11. Justitsministeriet 9,2 9,4 0,5 864 10 20.724 12. Forsvarsministeriet 8,7 8,3 0,5 858-30.147 13. Indenrigsministeriet 8,9 7,5 0,5 112 1 3.524 14. Boligministeriet 9,7 10,7 0,5 37-1.910 15. Socialministeriet 7,4 6,7 0,6 40-1.705 16. Sundhedsministeriet 8,2 8,8 0,6 37-1.937 17. Arbejdsministeriet 8,1 7,4 0,5 191 1 7.688 19. Forskningsministeriet 5,9 3,3 0,2 706 16 26.731 20. Undervisningsministeriet 4,1 4,7 0,2 344 7 27.310 21. Kulturministeriet 6,2 5,6 0,2 67 3 5.978 22. Kirkeministeriet 8,1 7,4 0,1 - - 57 23. Miljø- og energiministeriet 6,2 5,2 0,6 67-2.858 24. Fødevareministeriet 7,8 8,0 0,5 126 1 4.491 26. Erhvervsministeriet 7,5 6,5 0,6 47 2 1.666 28. Trafikministeriet 11,3 11,0 0,3 567-16.371 Staten i alt 7,3 7,0 0,4 4.309 45 162.830
32 Fravær i staten 2.3 Særskilte oversigter Af tabel 2.3.1 og figur 2.3.1 fremgår det, at 2 pct. af de ansatte har haft 33 pct. af det samlede sygefravær. Mere end 40 pct. af de ansatte havde intet sygefravær i 1998 jf. figur 2.3.1. Figur 2.3.1 Fraværets fordeling på ansatte i 1998. I tabellerne 2.3.2 til 2.3.5 er der foretaget en nærmere analyse af de 2 pct. af de ansatte, der har højest sygefravær. I tabel 2.3.6 til 2.3.7 er der er foretaget en analyse af ansatte uden sygefravær i 1998. I tabel 2.3.10 undersøges afgangsprocenten i forhold til sygeperiodens længde. Det ses, at afgangsprocenten øges i takt med, at sygeperioden øges, når sygefraværet udgør mere end 20 dage.
Fravær i staten 33 Tabel 2.3.1 Fordeling af sygefravær incl. arbejdsskade efter pct. andel af antal personer og antal sygedage Pct. af antal personer Pct. af samlet fravær Mænd Kvinder I alt 2 36 29 33 4 48 41 45 6 56 49 53 8 62 55 59 10 67 60 64 20 83 77 81 30 92 87 90 40 97 94 96 50 100 98 99 60 100 100 100 70 100 100 100 80 100 100 100 90 100 100 100 100 100 100 100
34 Fravær i staten Tabel 2.3.2 Sygefravær incl. arbejdsskade for de 2 pct. mest syge fordelt på alder 1998 Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt < 20 år 96 82 92 20-29 år 101 97 99 30-39 år 109 98 103 40-49 år 107 97 103 50-59 år 117 105 112 > 59 år 109 109 109 I alt 111 100 106 Tabel 2.3.3 Sygefravær incl. arbejdsskade for de 2 pct. mest syge fordelt på hovedgruppe 1998 Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt Tjenestemænd 113 103 111 Tjenestemanslignende 111 100 107 Overenskomstansatte 108 99 103 Regulativlønnede m.v. 76 163 98 Individuelt ansatte 82 76 79 I alt 111 100 106
Fravær i staten 35 Tabel 2.3.4 Sygefravær incl. arbejdsskade for de 2 pct. mest syge fordelt på personalekategori 1998 Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt Overenskomstansatte: Akademisk personale 102 98 100 Kontorpersonale 99 101 101 Rengørings- og køkkenpersonale 87 99 98 Faglærte arbejdere 93 67 92 Ikke faglærte arbejdere 103 114 104 Øvrige: 112 101 109 I alt 111 100 106
36 Fravær i staten Tabel 2.3.5 Sygefravær incl. arbejdsskade for de 2 pct. mest syge fordelt på ministerium 1998 Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt 5. Statsministeriet - 85 85 6. Udenrigsministeriet 110 105 108 7. Finansministeriet 128 122 124 8. Økonomiministeriet 63 97 87 9. Skatteministeriet 109 95 100 11. Justitsministeriet 110 103 107 12. Forsvarsministeriet 125 122 124 13. Indenrigsministeriet 110 100 104 14. Boligministeriet 105 91 98 15. Socialministeriet 62 95 92 16. Sundhedsministeriet 108 97 99 17. Arbejdsministeriet 87 85 86 19. Forskningsministeriet 89 96 93 20. Undervisningsministeriet 104 95 99 21. Kulturministeriet 91 96 94 22. Kirkeministeriet - - - 23. Miljø- og energiministeriet 82 73 74 24. Fødevareministeriet 95 98 96 26. Erhvervsministeriet 95 84 88 28. Trafikministeriet 106 97 103 Staten i alt 111 100 106
Fravær i staten 37 Tabel 2.3.6 Ansatte uden fravær fordelt på alder 1998 Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat < 20 75,3 74,4 74,9 3,1 20-29 59,5 50,8 55,7 4,8 30-39 40,8 30,3 36,4 7,3 40-49 42,0 31,2 38,0 7,3 50-59 45,8 32,9 41,2 8,5 >59 58,4 49,8 55,6 7,1 I alt 47,1 36.9 43,1 7,0 Tabel 2.3.7 Ansatte uden fravær fordelt på personalekategori 1998 Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat Overenskomstansatte: Akademisk personale 55,8 39,5 49,7 3,8 Kontorpersonale 66,7 36,1 43,6 6,9 Reng.- og køkken-personale 65,4 43,8 46,4 10,9 Faglærte arbejdere 41,3 33,9 41,0 7,0 Ikke faglærte arbejdere 56,0 71,0 57,7 7,4 Øvrige: 42,4 35,3 40,6 7,9 I alt 47,1 36,9 43,1 7,0
38 Fravær i staten Tabel 2.3.8 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier 1998 Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat 5. Statsministeriet 50,0 28,0 35,5 7,2 6. Udenrigsministeriet 52,6 34,4 44,2 4,7 7. Finansministeriet 48,3 24,7 34,7 8,1 8. Økonomiministeriet 33,0 21,8 28,0 6,8 9. Skatteministeriet 34,3 19,8 25,6 8,5 11. Justitsministeriet 31,8 25,3 29,6 9,4 12. Forsvarsministeriet 43,3 28,4 40,5 8,3 13. Indenrigsministeriet 48,8 29,0 37,8 7,5 14. Boligministeriet 31,4 22,2 27,4 10,7 15. Socialministeriet 45,8 38,1 40,7 6,7 16. Sundhedsministeriet 37,3 24,7 28,9 8,8 17. Arbejdsministeriet 44,1 26,7 34,7 7,4 19. Forskningsministeriet 74,6 57,5 66,6 3,3 20. Undervisningsministeriet 58,0 45,5 52,1 4,7 21. Kulturministeriet 59,7 48,7 54,4 5,6 22. Kirkeministeriet 42,3 16,1 28,1 7,4 23. Miljø- og energiministeriet 47,0 26,3 37,9 5,2 24. Fødevareministeriet 45,8 25,4 36,1 8,0 26. Erhvervsministeriet 46,7 21,5 34,5 6,5 28. Trafikministeriet 28,7 21,9 27,0 11,0 Staten i alt 47,1 36,9 43,1 7,0
Fravær i staten 39 Tabel 2.3.9 Sygefravær incl. arbejdsskade samt antal perioder for kvinder 2 1998 Gravide kvinder Ikke-gravide kvinder Alder Antal ansatte Sygefravær pr. ansat 1 kvartal før orlov Sygefravær pr. ansat 2 kvartaler før orlov Sygeperioder pr. ansat 1 kvartal før orlov Antal ansatte Sygeperioder pr. ansat 2 kvartaler før orlov Sygefravær pr. ansat Sygeperioder pr. ansat < 20................ 20-24 108 5,5 3,9 0,9 1,2 3.990 1,3 0,5 25-29 746 6,8 4,3 0,9 1,0 7.582 1,3 0,5 30-34 987 8,1 4,6 0,9 0,9 6.790 1,9 0,6 35-39 315 8,2 4,5 0,9 1,0 6.738 2,0 0,6 40-44 50 2,0 2,1 0,5 0,5 21.884 2,0 0,6 > 44 8 2,4 3,8 0,9 1,3 54.059 2,0 0,5 I alt 2.216 7,4 4,4 0,9 1,0 100.386 1,9 0,5 2 Tabellen kortlægger antallet af sygefraværsdage og -perioder for gravide og ikke-gravide kvinder fordelt efter alder. For kvinder med barselsorlov i perioden 3. kvartal 1997 til 4. kvartal 1998 er sygefraværet målt i de to kvartaler, der ligger før barselsorlovens begyndelse. For kvinder uden barselsorlov er sygefraværet målt over seks kvartaler (1. kvartal 1997-2. kvartal 1998) og omregnet til fraværet for ét kvartal. Sygefravær er defineret som sygdom, herunder tilskadekomst i tjenesten, samt fravær på grund af graviditet uden for den egentlige barselsorlov.
40 Fravær i staten Tabel 2.3.10 Afgangsprocent i forhold til sygeperiodens længde 3 1998 1. kvt. efter 2. kvt. efter 3. kvt. efter 4. kvt. efter 0 dage 5,6 11,1 15,8 19,9 1-10 dage 4,7 8,8 12,6 16,3 11-20 dage 6,9 12,9 18,3 23,1 21-65 dage 16,3 23,4 29,9 34,8 66-120 dage 31,2 39,3 46,9 49,8 > 120 dage 67,0 72,0 74,3 76,6 I alt 6,2 11,1 15,5 19,5 3 Tabellen kortlægger afgangsprocenten af ansatte i forhold til en foregående sygdomsperiodes længde. Ved et kvartals afslutning (1. kvartal 1997-4. kvartal 1997) måles antallet af ansatte, der har afsluttet de i tabellen anførte fraværsperioder. Det måles herefter i pct., hvor mange af den oprindelige population, der fortsat er i ansættelse i kvartalerne derefter. Resultatet for hver række akkumuleres, således at tabellen viser en samlet oversigt over afgangsprocent i 1. kvartal og kvartalerne derefter i forhold til udgangskvartalet. Afgangsprocenten i hvert kvartal beregnes som antal fragåede i pct. af antal i udgangskvartalet.
Fravær i staten 41 2.4 Fokus på arbejdsskade I afsnit 2.1 til 2.3 er sygefraværet som tidligere nævnt opgjort incl. arbejdsskade. Her undersøges, hvor stor en del af fraværet, der er forårsaget af arbejdsskade. Det er op til indberetterne af fraværsoplysninger at vurdere, hvornår der er tale om fravær på grund af sygdom, og hvornår fraværet skyldes arbejdsskade. Af tabel 2.4.1 fremgår det, at størrelsen af fravær pga. arbejdsskade er meget forskellig mellem forskellige ministerier. Særligt Trafikministeriet og Justitsministeriet har et højt gennemsnitligt fravær pga. arbejdsskade sammenlignet med staten i alt. For hovedparten af ministerierne har fravær pga. arbejdsskade kun en meget lille betydning for det samlede fraværstal. Fravær pga. arbejdsskade fordelt på hovedgrupper viser, at tjenestemænd i 1998 har et fravær forårsaget af arbejdsskade væsentlig højere end andre hovedgrupper. Dette gælder for både mænd og kvinder, dog har mandlige tjenestemænd en anelse højere fravær end kvindelige tjenestemænd. Sammenlignes fravær forårsaget af arbejdsskade inden for forskellige personalekategorier ses, at øvrige personalekategorier, ikke-faglærte arbejdere og rengørings- og kontorpersonale alle er personalekategorier, hvor fravær forårsaget af arbejdsskade er højere end tallet for staten i alt (tabel 2.4.3). Betragtes mænd og kvinder særskilt ses, at der mellem kønnene er forskel i hvilke personalekategorier, der har højt fravær pga. arbejdsskade.
42 Fravær i staten Tabel 2.4.1 Fravær forårsaget af arbejdsskade fordelt på ministerier Dage pr. ansat Antal dage 1998 Fravær pga. arbejdsskade Sygefravær i alt incl. arbejdsskade Fravær pga. arbejdsskade 5. Statsministeriet - 7,2-6. Udenrigsministeriet - 4,7 8 7. Finansministeriet 0,0 8,1 13 8. Økonomiministeriet 0,0 6,8 19 9. Skatteministeriet 0,1 8,5 385 11. Justitsministeriet 0,4 9,4 9.016 12. Forsvarsministeriet 0,1 8,3 2.960 13. Indenrigsministeriet 0,1 7,5 206 14. Boligministeriet 0,3 10,7 573 15. Socialministeriet - 6,7-16. Sundhedsministeriet 0,1 8,8 108 17. Arbejdsministeriet 0,0 7,4 317 19. Forskningsministeriet 0,0 3,3 736 20. Undervisningsministeriet 0,0 4,7 981 21. Kulturministeriet 0,1 5,6 523 22. Kirkeministeriet - 7,4-23. Miljø- og energiministeriet 0,1 5,2 138 24. Fødevareministeriet 0,2 8,0 859 26. Erhvervsministeriet - 6,5 6 28. Trafikministeriet 0,9 11,0 14.169 Staten i alt 0,2 7,0 31.017
Fravær i staten 43 Tabel 2.4.2 Fravær forårsaget af arbejdsskade fordelt på køn/hovedgruppe Gennemsnitlig antal dage pr. ansat, 1998 Hovedgruppe Fravær pga. arbejdsskade Sygefravær incl. arbejdsskade Mænd Tjenestemænd 0,5 8,6 Tjenestemandslignende 0,1 5,1 Overenskomstansatte 0,1 5,6 Regulativlønnede m.v. - 1,2 Individuelt ansatte 0,1 1,1 Andre ansættelsesforhold - 0,1 Kvinder Tjenestemænd 0,3 11,3 Tjenestemandslignende 0,0 5,9 Overenskomstansatte 0,1 7,8 Regulativlønnede m.v. 0,1 1,3 Individuelt ansatte 0,1 1,9 Andre ansættelsesforhold - 1,5 I alt Tjenestemænd 0,5 9,2 Tjenestemandslignende 0,1 5,3 Overenskomstansatte 0,1 6,7 Regulativlønnede m.v. 0,0 1,2 Individuelt ansatte 0,1 1,4 Andre ansættelsesforhold - 0,6
44 Fravær i staten Tabel 2.4.3 Fravær forårsaget af arbejdsskade fordelt på køn/personalekategori Kategori Gennemsnitlig antal dage pr. ansat, 1998 Fravær pga. arbejdsskade Sygefravær incl. arbejdsskade Overenskomstansatte, mænd: Akademisk personale - 3,0 Kontorpersonale - 3,6 Rengørings- og køkkenpersonale - 6,2 Faglærte arbejdere 0,1 7,0 Ikke faglærte arbejdere 0,3 7,6 Øvrige, mænd: 0,4 7,6 I alt, mænd 0,3 6,4 Overenskomstansatte, kvinder: Akademisk personale 0,0 5,0 Kontorpersonale 0,0 8,0 Rengørings- og køkkenpersonale 0,2 11,4 Faglærte arbejdere - 8,8 Ikke faglærte arbejdere 0,1 5,3 Øvrige, kvinder: 0,2 8,7 I alt, kvinder 0,1 8,0 Overenskomstansatte, i alt: Akademisk personale 0,0 3,8 Kontorpersonale 0,0 7,0 Rengørings- og køkkenpersonale 0,2 10,8 Faglærte arbejdere 0,1 7,1 Ikke faglærte arbejdere 0,2 7,3 Øvrige, i alt: 0,3 7,9 Total 0,2 7,0
Udvalgte nøgletal 45 3. Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau I dette afsnit rettes fokus mod en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær for 1998 for hovedkonti med mere end 10 ansatte. Nøgletal vedrørende statens personaleforbrug og løn er beregnet med udgangspunkt i antal årsværk, mens nøgletal vedrørende fravær er baseret på antal ansatte i årligt gennemsnit. Ansatte på nyt lønsystem viser, hvor stor en andel af medarbejderne, der er på nye lønsystemer. Opgørelsen er modsat resten af tabellen opgjort for 2. kvartal 1999. Andelen af chefer viser, hvor stor en del af årsværksforbruget, der anvendes til ansatte i lønramme 37-42. Tidligere har dette været opgjort med lønramme 35 som nedre grænse. Gennemsnitslønnen er opgjort som en bruttoløn, dvs. inkl. pensionsbidrag og over/merarbejde. Personaleomsætningen opgøres som de afgåede medarbejderes procentvise andel af det gennemsnitlige antal ansatte i perioden 1. juni 1997 til 31. maj 1998. Kun ansatte med en fast periodeløn indgår i opgørelsen af personaleomsætningen. Sygefravær ekskl. langtidsfravær er defineret som sygdomsperioder med en varighed på indtil 30 arbejdsdage. Andelen af ansatte uden fravær er opgjort i pct. af antal ansatte i alt. Oplysningerne i afsnit 3 stammer fra statens løninformationssystem, statens personaleomsætningsstatistik forhandlingsdatabasen samt fra statens sygefraværsstatistik.
46 Udvalgte nøgletal Tabel 3. Statusoplysninger for 1998 for hovedkonti med mere end 10 ansatte Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr. 5.11.01. Departementet 75 18,9 16,4 413.521 5.11.21. Ligestillingsrådet 14 53,8 6,9 297.498 5.12.03. Rigsombudsmanden i Grønland 12.. 16,5 300.448 5.12.51. Rigsombudsmanden på Færøerne 12 0,0 8,5 336.404 6.11.01. Udenrigstjenesten 1.544 6,8 11,0 345.321 7.11.01. Departementet 225 59,6 10,2 364.591 7.12.01. Økonomistyrelsen 291 32,5 5,6 335.793 7.12.11. Hypotekbanken 219 9,9 5,0 309.281 8.11.01. Departementet 76 37,5 14,3 376.558 8.11.11. Det økonomiske Råd 19 38,9 15,6 371.510 8.21.01. Finanstilsynet 162 40,5 9,9 355.712 8.31.01. Danmarks Statistik 611 20,9 4,5 303.185 9.11.01. Departementet 146 19,2 15,1 405.559 9.11.02. Landsskatteretten 74 18,4 15,8 414.947 9.21.01. Told og Skat 5.733 6,0 1,6 306.460 11.11.01. Departementet 289 23,6 7,4 344.813 11.11.11. Civilretsdirektoratet 77 26,0 6,1 313.485 11.11.61. Registertilsynet 23 40,9 8,3 347.902 11.22.01. Retterne 2.569 1,5 13,5 305.461 11.22.02. Procesbevillingsnævnet 12 16,7 8,5 415.639 11.23.01. Politiet og anklagemyndigheden m.v. 13.357 0,3 1,4 310.583 11.31.01. Direktoratet 129 11,5 6,3 321.180 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed 3.855 0,0 0,7 266.817 12.11.01. Departementet 158 12,7 10,6 348.420 12.11.03. Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet 39 2,6 2,6 298.806 12.21.01. Forsvarskommandoen 26.779 1,9 1,8 275.846 12.21.03. Hjemmeværnet 962 2,0 2,5 347.158 12.25.01. Forsvarets Forskningstjeneste 76 10,7 2,6 374.676 12.25.11. Forsvarets Bygningstjeneste 183 11,1 3,7 340.033 12.25.21. Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 42 9,8 2,1 307.447 12.31.01. Farvandsvæsenet 395 2,0 1,3 295.860 12.39.13. Christiansø 13 0,0 0,0 274.759 13.11.01. Departementet 234 32,2 10,1 349.605 13.11.15. Udlændingestyrelsen 345 29,0 5,2 297.512 13.12.01. Statsamterne 758 10,0 6,4 315.131 13.21.01. Redningsberedskabet 717 1,2 3,4 286.829 13.21.11. Beredskabs-Forbundet 25 0,0 4,1 292.800 13.31.03. Dansk Røde Kors 778 2,0 0,6 278.923 13.32.01. Integration af personer med opholdstilladelse 497 7,4 0,8 269.875 13.32.02. Dansk Flygtningehjælps indt.dæk. virks. 54... 0,0 258.529
Udvalgte nøgletal 47 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct. 5.11.01. 5,0 41 31 5,2 6,2 5,9 4,9 33,0 5.11.21. 2,7 35 38 5,8 15,6 12,8 6,0 0 5.12.03. 0,0 48 24 5,8 15,0 11,5 7,0 23,1 5.12.51. 2,1 43 41-10,4 6,1 1,9 70,8 6.11.01. 1,8 44 14 3,9 5,7 4,7 3,0 44,2 7.11.01. 5,0 37 22 5,6 4,3 5,0 2,6 53,9 7.12.01. 1,8 43 12 5,3 12,8 9,6 4,9 27,3 7.12.11. 0,9 44 6 4,3 11,6 9,5 5,8 23,1 8.11.01. 1,8 34 27 2,2 2,9 2,5 2,5 41,3 8.11.11. 0,0 38 11 1,8 5,8 3,3 3,3 33,3 8.21.01. 0,6 39 14.......... 8.31.01. 0,2 42 10 5,7 9,3 7,4 6,4 26,4 9.11.01. 4,0 43 11 3,1 6,2 4,7 4,1 33,8 9.11.02. 0,3 43 12 2,4 5,8 4,6 4,1 31,2 9.21.01. 0,5 44 9 7,0 9,7 8,6 5,2 25,4 11.11.01. 2,8 36 19 3,7 10,3 8,1 5,1 26,8 11.11.11. 1,1 35 19 2,0 9,5 7,4 4,1 32,5 11.11.61. 1,6 37 12 4,8 13,6 11,5 7,5 4,0 11.22.01. 0,3 44 11 3,7 6,6 5,9 3,9 38,0 11.22.02. 0,8 34 20 0,5 2,5 1,8 1,8 58,3 11.23.01. 1,6 43 5 8,3 11,3 9,0 5,1 28,7 11.31.01. 3,5 41 12 4,5 9,0 7,7 6,4 23,2 11.31.03. 2,4 42 8 12,8 13,9 13,2 5,7 27,4 12.11.01. 1,8 39 9 7,0 10,3 9,1 3,8 33,1 12.11.03. 0,3 45 10 4,4 12,4 9,1 6,5 28,6 12.21.01. 0,5 38 9 7,4 12,0 8,2 3,9 40,4 12.21.03. 0,2 43 10 5,3 9,5 6,9 4,1 37,2 12.25.01. 0,1 44 5 10,0 23,5 12,2 3,0 36,8 12.25.11. 0,9 46 12 3,4 7,4 4,7 4,2 32,5 12.25.21. 1,2 46 11 1,7 7,2 5,1 5,1 36,1 12.31.01. 2,5 44 6 13,1 31,9 16,2 1,8 65,4 12.39.13. 0,0 47 0.......... 13.11.01. 1,2 38 14 5,8 6,5 6,3 4,3 31,5 13.11.15. 0,4 34 16 8,1 12,1 11,0 6,0 17,3 13.12.01. 0,5 45 12 5,0 8,1 7,3 5,1 29,7 13.21.01. 0,1 35 18 5,4 9,9 6,8 3,9 45,1 13.21.11. 1,2 40 55 0,0 0,0 0,0 0,0 93,3 13.31.03. 0,5 42 42 6,4 8,5 7,6 4,6 44,8 13.32.01. 0,7 42 58.......... 13.32.02. 1,7 38 28..........
48 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr. 13.32.03. Akt. og integration af bosniske krigsflygtn. 40... 0,0 297.702 14.11.01. Departementet 180 18,8 9,7 357.646 14.41.21. Statens Byggeforskningsinstitut 118 44,7 4,3 367.970 14.42.01. Elektricitetsrådet 44 26,2 2,3 373.942 14.42.21. Danmarks Gasmateriel Prøvning 23 91,3 4,3 351.123 14.51.01. Slots- og Ejendomsstyrelsen 860 15,5 0,7 255.538 14.61.01. Kort- og Matrikelstyrelsen 547 13,8 2,0 303.928 15.11.01. Departementet 202 31,6 9,4 371.333 15.11.21. Den Sociale Ankestyrelse 211 17,4 6,6 346.208 15.11.28. Den Sociale Sikringsstyrelse 167 11,5 4,7 305.097 15.11.50. Arbejdsskadestyrelsen 275 64,0 7,0 311.926 15.13.01. Socialforskningsinstituttet 142 34,6 4,6 292.647 15.13.03. Formidlingscentre 50 10,2 0,0 320.309 15.13.04. Center for frivilligt socialt arbejde 14 9,1 0,0 281.383 15.64.01. Statens Øjenklinik 20 0,0 10,1 302.793 15.64.05. Konsulenter for handicappede 22... 0,0 211.724 15.64.06. Center for små handicapgrupper 12 15,4 0,0 288.882 15.64.11. Døvefilm Video 19 14,3 0,0 289.165 15.64.31. John F. Kennedy Instituttet 60 6,6 5,0 293.356 15.72.02. Kofoeds Skole 80 29,2 1,2 260.217 16.11.01. Departementet 140 58,5 9,2 346.241 16.11.11. Sundhedsstyrelsen 208 18,0 5,6 346.598 16.11.16. Lægemiddelstyrelsen 209 32,9 3,8 345.169 16.11.21. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 47 52,6 4,3 396.697 16.11.31. Embedslægerne m.v. 86 0,0 57,6 398.329 16.33.01. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 44 19,5 4,5 334.251 16.35.01. Statens Serum Institut 1.095 12,0 3,6 286.874 17.11.01. Departementet 170 42,5 7,4 358.299 17.19.25. Arbejdsmarkedets Ankenævn 24 18,2 9,1 372.156 17.21.01. Direktoratet for Arbejdstilsynet 722 10,6 4,8 329.552 17.21.02. Arbejdsmiljøinstituttet 120 41,1 5,0 332.265 17.31.01. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 169 21,6 7,0 322.738 17.41.01. Arbejdsmarkedsstyrelsen 273 12,1 6,7 343.467 17.41.61. Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning 32 13,8 0,0 293.974 17.42.14. Tilskud til fællesudgifter på AMU-området 3.184 4,6 0,7 267.158 17.42.51. Træningsskolen for unge 104 1,9 1,0 291.545 17.45.01. Den statslige arbejdsformidling 2.462 5,7 0,6 260.401 19.11.01. Departementets afdelinger 139 36,4 9,8 384.022 19.13.01. Byggedirektoratet 22 14,6 7,2 320.825 19.21.01. Sekretariatsbetjening af St. Forskningsråd 52... 2,1 318.920
Udvalgte nøgletal 49 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct. 13.32.03. 0,2 42 129.......... 14.11.01. 3,3 43 12 4,7 8,7 7,0 5,6 27,8 14.41.21. 0,0 47 5 4,4 9,4 6,6 5,0 31,3 14.42.01. 2,3 48 14.......... 14.42.21. 1,0 45 5 8,2 14,4 10,7 7,5 13,6 14.51.01. 1,9 44 14 11,4 16,4 13,5 6,2 29,1 14.61.01. 0,8 42 11 7,8 8,9 8,2 5,8 24,4 15.11.01. 1,7 45 13 5,8 7,2 6,7 5,5 25,5 15.11.21. 0,2 43 12 5,8 11,4 10,0 6,3 21,4 15.11.28. 0,1 42 14 6,7 10,3 9,0 6,2 20,4 15.11.50. 0,8 39 17 5,3 13,6 10,9 6,2 22,6 15.13.01. 0,2 46 12 1,3 3,5 2,7 1,5 77,8 15.13.03. 0,1 43 34 1,2 3,9 3,1 2,5 52,9 15.13.04. 0,0 39 16 4,0 6,8 6,1 6,1 16,7 15.64.01. 0,0 49 11 2,5 6,9 5,7 5,7 23,8 15.64.05. 0,0 51 26.......... 15.64.06. 0,0 43 92 4,7 8,4 7,0 7,0 50,0 15.64.11. 0,0 47 14 4,3 5,7 4,9 4,9 20,0 15.64.31. 0,0 44 13 1,0 3,8 3,4 3,4 45,2 15.72.02. 0,1 46 11 6,2 10,5 8,5 5,6 34,6 16.11.01. 3,1 38 15 4,3 6,6 5,6 4,8 25,3 16.11.11. 0,2 44 14 7,9 10,5 9,6 3,6 36,0 16.11.16. 0,7 42 19 2,6 8,8 6,9 5,2 31,5 16.11.21. 0,1 39 39 3,2 5,5 4,9 4,2 46,8 16.11.31. 0,0 50 20.......... 16.33.01. 1,5 44 22 3,1 9,4 7,5 2,8 45,6 16.35.01. 0,2 41 15 7,7 10,7 9,7 6,1 25,3 17.11.01. 4,4 40 13 2,7 6,0 4,8 4,1 32,8 17.19.25. 1,4 44 12 4,1 10,5 8,4 4,6 18,5 17.21.01. 0,3 45 9 5,0 10,0 7,6 5,7 24,2 17.21.02. 0,0 43 17 5,0 5,9 5,5 4,1 43,5 17.31.01. 1,6 39 19 7,1 8,4 8,0 6,0 21,7 17.41.01. 1,8 43 18 7,3 12,0 10,0 6,9 18,0 17.41.61. 1,1 44 18 5,6 6,9 6,5 4,8 33,3 17.42.14. 0,9 44 19 4,7 7,3 5,8 3,3 46,5 17.42.51. 0,9 42 10 5,0 6,8 5,6 5,3 28,7 17.45.01. 0,3 43 17 7,4 10,4 9,4 6,0 26,3 19.11.01. 2,4 43 21 3,1 5,8 4,5 3,8 33,8 19.13.01. 0,3.............. 19.21.01. 0,8 41 13 13,2 6,7 8,1 5,2 25,8
50 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr. 19.31.01. Forskningscenter RISØ 821 14,6 1,2 345.001 19.35.01. Dansk Rumforskningsinstitut 45 25,0 2,0 352.740 19.35.03. Dansk Polarcenter 29 30,4 3,5 320.485 19.35.09. Center for Sprogteknologi 18 23,5 5,4 354.627 19.35.11. Center for Menneskerettigheder 60 26,4 1,7 303.625 19.35.15. Center for Freds- og Konfliktforskning 16 23,5 6,3 333.326 19.35.35. Analyseinstitut for Forskning 12 40,0 8,4 295.737 19.41.01. Telestyrelsen 158 32,9 6,6 349.249 19.47.01. Statens Information 51 12,5 2,7 309.474 19.62.01. Københavns Universitet 4.985 10,2 5,1 322.688 19.62.05. Aarhus Universitet 3.018 13,2 6,1 327.461 19.62.11. Odense Universitet 1.229 17,7 6,1 322.154 19.62.13. Roskilde Universitetscenter 689 8,4 6,4 334.580 19.62.17. Aalborg Universitet 1.462 17,5 5,8 333.524 19.62.19. Odense Universitetsbibliotek 94... 1,1 224.962 19.63.01. Danmarks Tekniske Universitet 2.134 17,0 4,8 335.932 19.63.05. Danmarks Farmaceutiske Højskole 303 8,4 4,9 318.227 19.63.09. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1.421 12,7 5,5 306.411 19.64.01. Handelshøjskolen i København 1.011 14,1 6,5 332.708 19.64.11. Handelshøjskolen i Århus 440 14,9 6,2 337.337 19.64.21. Handelshøjskole Syd 242... 5,5 331.237 19.66.01. VUE-Centret 30 48,0 3,4 366.400 19.66.02. Forskerakademi- og uddannelse 22 11,7 5,1 339.738 19.66.03. Rektorkollegiets sekretariat 15 9,1 0,0 306.678 20.11.01. Undervisningsministeriets departement 707 14,5 6,0 347.808 20.12.24. Center for Teknologistøttet Uddannelse 14 30,8 7,2 333.416 20.12.61. UNI-C. Danmarks edb-center for udd. m.m. 161 40,0 8,7 362.948 20.13.01. SUstyrelsen 131 13,7 4,5 293.790 20.15.32. Europaskolerne 30 0,0 1,0 334.698 20.21.01. Statens pædagogiske Forsøgscenter 29 0,0 3,5 329.739 20.21.61. Afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver 52 0,0 0,0 254.808 20.31.01. Sorø Akademis Skole 79 0,0 1,3 333.987 20.31.05. HF-kurser ved seminarierne 54 0,0 0,0 327.925 20.41.01. Fællesudgiftstaxametre 17.564 6,9 0,7 309.443 20.41.06. Forskellige tilskud 20... 0,0 229.199 20.61.01. Uddannelsestaxametre 2.976 11,1 1,6 318.240 20.61.35. Evalueringscenter 26 52,4 3,8 277.644 20.61.37. Studenterrådgivningen 29 6,7 0,0 312.470 20.63.21. Ingeniørhøjskolerne 776 18,5 1,4 349.926 20.64.31. Handelshøjskoleafdelinger 65 24,4 1,5 335.136
Udvalgte nøgletal 51 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct. 19.31.01. 0,6 46 14 5,5 7,9 6,2 4,6 31,2 19.35.01. 1,1 46 8 5,2 5,4 5,2 5,2 23,9 19.35.03. 0,0 43 25 0,2 3,9 1,7 1,7 70,0 19.35.09. 0,0 40 12 5,3 6,1 6,0 4,4 26,1 19.35.11. 0,0 40 32 1,2 2,0 1,7 1,7 69,7 19.35.15. 0,0 44 23 8,4 6,1 7,6 3,4 44,0 19.35.35. 0,0 39 20 0,0 0,2 0,1 0,1 92,6 19.41.01. 1,9 43 18 5,8 9,6 7,6 6,3 17,8 19.47.01. 1,3 43 26 2,5 12,6 8,7 4,1 46,0 19.62.01. 0,1 45 14 2,7 5,8 4,3 2,6 64,7 19.62.05. 0,1 44 16 1,4 3,2 2,2 1,4 74,3 19.62.11. 0,1 44 17 1,2 2,3 1,7 1,1 79,3 19.62.13. 0,1 46 15 2,1 3,5 2,8 1,5 75,9 19.62.17. 0,1 43 13 1,7 6,2 3,5 1,8 68,1 19.62.19. 0,0 47 12.......... 19.63.01. 0,2 44 21 1,1 1,5 1,2 0,9 77,3 19.63.05. 0,0 41 16 2,0 5,7 4,2 3,0 54,2 19.63.09. 0,3 41 19 3,4 6,7 5,2 3,4 47,7 19.64.01. 0,4 43 18 2,0 4,7 3,4 2,6 60,1 19.64.11. 0,1 44 13 1,8 2,9 2,3 1,1 77,1 19.64.21. 0,2 44 18 3,0 4,6 3,7 2,2 63,7 19.66.01. 0,6 39 33.......... 19.66.02. 0,0 33 40 0,4 0,9 0,7 0,7 85,9 19.66.03. 0,7 45 40 0,8 0,6 0,6 0,6 76,0 20.11.01. 3,1 45 11 5,2 8,1 6,8 4,5 36,9 20.12.24. 0,0 38 34 4,8 8,4 7,4 7,4 29,4 20.12.61. 0,8 39 28 3,3 5,9 4,0 3,4 37,3 20.13.01. 0,5 42 18 5,7 10,7 9,4 6,2 20,8 20.15.32. 0,0 48 19.......... 20.21.01. 1,3 47 0 6,2 3,4 4,3 4,3 57,9 20.21.61. 0,0.............. 20.31.01. 0,9 48 9 5,4 9,9 7,5 4,3 25,0 20.31.05. 0,3 51 7 0,2 0,8 0,4 0,4 81,0 20.41.01. 4,2 44 15 4,2 5,7 4,8 2,7 50,6 20.41.06. 0,0.............. 20.61.01. 0,9 46 12 3,6 5,2 4,5 2,6 54,6 20.61.35. 0,1 32 21 0,6 3,3 2,1 2,1 54,4 20.61.37. 0,0 44 32.......... 20.63.21. 0,3 48 11 2,5 6,4 3,8 2,3 60,1 20.64.31. 0,2 40 16 1,2 1,8 1,5 1,5 60,3
52 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr. 20.65.23. Ergo- og fysioterapeutskoler 316 3,9 0,0 283.379 20.65.25. Danmarks Jordemoderskole 36 0,0 1,1 317.668 20.65.27. De Sociale Højskoler 239 29,1 2,1 296.499 20.66.01. Lærerseminarier 584 10,8 1,2 347.859 20.66.11. Pædagogseminarier 173 12,9 2,0 302.747 20.67.11. Danmarks Journalisthøjskole 106 19,3 6,3 335.753 20.67.36. Danmarks Pædagogiske Institut 41 53,3 0,0 317.619 20.68.01. Sløjdlærerskoler m.v. 19 0,0 0,0 344.533 20.68.11. Danmarks Lærerhøjskole 601 7,7 3,4 324.153 20.68.15. Skoler for videreudd. af medicinsk personale 65 3,6 1,5 310.691 21.11.01. Departementet 117 59,5 9,4 371.642 21.11.20. Kulturministeriets Tilskudssekretariat 16 0,0 0,0 372.063 21.22.11. Statens Musikråd 11 0,0 0,0 427.445 21.23.01. Det kongelige Teater og Kapel 855 0,1 0,5 331.029 21.24.02. Det Danske Filminstitut 148 15,8 1,2 250.472 21.31.01. Statens Bibliotekstjeneste m.v. 35 24,4 4,0 343.981 21.31.11. Det Kongelige Bibliotek 368 7,2 1,1 263.862 21.31.15. Danmarks Natur- og Lægevidensk. Bibliotek 99 4,4 1,0 257.921 21.31.17. Statsbiblioteket og st. avissamling i Århus 248 8,0 1,2 263.423 21.31.21. Danmarks Blindebibliotek 91 7,0 0,0 261.396 21.31.23. Det kgl. Danske Kunstakademis Bibliotek 20 0,0 0,0 278.742 21.32.01. Statens Arkiver 252 15,8 2,8 240.183 21.32.05. Dansk Folkemindesamling 11 30,0 0,0 289.070 21.32.07. Dansk Sprognævn 12 20,0 0,0 338.600 21.33.11. Nationalmuseet 546 6,2 1,5 261.432 21.33.15. Tøjhusmuseet 26 0,0 3,9 208.906 21.33.17. Dansk Landbrugsmuseum 27 0,0 0,0 187.335 21.33.19. Jagt- og Skovbrugsmuseet 15 12,5 0,0 216.653 21.33.21. Statens Museum for Kunst 92 14,4 2,3 298.779 21.33.23. Den Hirschsprungske Samling 15 8,3 0,0 264.831 21.33.25. Ordrupgaardsamlingen 23 15,0 0,0 207.722 21.41.06. Kunstakademiets Billedkunstskoler mv. 99 5,3 9,7 325.294 21.41.07. Arkitektskolen i Aarhus 187 32,4 3,9 346.601 21.41.08. Kunstakademiets Arkitektskole 243 20,0 3,7 344.692 21.41.21. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 115 31,4 13,3 369.136 21.41.22. Det Jyske Musikkonservatorium 101 12,9 5,6 328.519 21.41.23. Vestjysk Musikkonservatorium 36 0,0 0,0 308.472 21.41.24. Det Fynske Musikkonservatorium 37 4,2 0,0 310.481 21.41.25. Nordjysk Musikkonservatorium 29 20,0 0,0 327.566 21.41.26. Rytmisk Musikkonservatorium 60 11,4 0,0 286.743
Udvalgte nøgletal 53 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct. 20.65.23. 0,2 44 13 0,5 3,6 2,9 2,3 61,0 20.65.25. 0,1 46 12-5,8 5,8 3,3 29,3 20.65.27. 0,2 45 16 4,0 5,6 5,1 3,9 40,3 20.66.01. 0,3 49 8 1,5 3,9 2,7 1,5 69,6 20.66.11. 0,6 45 15 4,7 6,1 5,7 2,8 42,5 20.67.11. 1,0 45 19 0,7 1,6 1,1 1,0 80,6 20.67.36. 0,0 49 18 2,2 4,1 3,3 3,3 51,0 20.68.01. 0,1 52 20.......... 20.68.11. 0,1 48 18 4,1 3,6 3,8 1,7 67,2 20.68.15. 0,0 50 17 2,8 9,8 9,0 3,8 42,9 21.11.01. 2,8 42 12 4,1 5,9 5,1 4,8 33,9 21.11.20. 0,7 41 9 4,6 4,6 4,6 4,6 41,7 21.22.11. 0,1 44 20 10,7 7,1 8,8 6,1 23,1 21.23.01. 0,7 41 12 4,6 5,9 5,1 2,2 67,9 21.24.02. 0,5 43 33 1,5 3,9 2,9 2,3 63,3 21.31.01. 0,0 47 26 2,8 11,1 7,9 3,9 20,5 21.31.11. 0,5 47 14 8,9 9,2 9,1 5,7 24,7 21.31.15. 0,0 45 15 13,7 15,6 14,8 6,8 19,1 21.31.17. 0,1 47 9 5,4 6,7 6,2 4,3 41,4 21.31.21. 0,0 45 10 11,1 9,6 10,2 6,0 30,4 21.31.23. 0,0 49 8 4,8 2,6 3,1 2,1 63,3 21.32.01. 0,6 46 18 11,1 13,1 12,0 5,9 26,0 21.32.05. 0,0 54 15 5,0 2,3 3,9 1,6 42,9 21.32.07. 0,0 46 0 1,8 4,2 3,4 3,4 50,0 21.33.11. 0,1 46 16 6,0 5,3 5,6 4,2 46,8 21.33.15. 0,0 46 11 8,2 23,0 10,7 5,4 36,1 21.33.17. 0,0 45 39 3,9 4,1 4,0 4,0 42,4 21.33.19. 0,0 50 20 19,8 6,6 12,8 5,2 29,4 21.33.21. 1,2 47 17 5,2 4,9 5,0 3,5 47,0 21.33.23. 0,5 43 12.......... 21.33.25. 2,0 45 4.......... 21.41.06. 0,1 49 13 2,7 3,2 2,9 1,8 71,0 21.41.07 0,2 47 9 2,8 6,3 4,0 2,2 64,0 21.41.08. 0,2 52 10 2,1 3,0 2,5 1,2 79,9 21.41.21. 0,2 49 8 2,5 3,8 3,1 2,8 58,2 21.41.22. 0,3 47 8 0,8 2,5 1,5 0,6 81,4 21.41.23. 0,1 47 11.......... 21.41.24. 0,1 46 1 1,8 1,4 1,6 1,6 73,2 21.41.25. 0,0 44 7 0,8 2,5 1,7 1,7 57,1 21.41.26. 0,3 39 23 2,5 7,4 4,0 3,3 50,0
54 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr. 21.41.31. Statens Teaterskole 76 0,0 0,0 290.838 21.41.41. Den danske Filmskole 53 0,0 0,0 273.522 21.41.51. Danmarks Biblioteksskole 148 22,0 1,9 324.153 22.11.01. Departementet 43 9,5 11,4 316.912 22.21.01. Biskopper 12 0,0 100,0 636.511 23.11.01. Departementet 143 13,9 8,5 380.581 23.11.21. Naturklagenævnet 43 18,0 7,7 373.100 23.21.01. Miljøstyrelsen 457 17,0 7,5 366.670 23.31.01. Danmarks Miljøundersøgelser 432 19,5 2,7 316.338 23.41.01. Forskningscentret for Skov & Landskab 119 18,3 5,1 346.411 23.51.01. Skov- og Naturstyrelsen 616 14,9 10,8 338.988 23.54.01. Skovskolen 90 2,5 1,1 289.106 23.61.01. Danmarks og Grønlands Geolog. Unders. 358 13,1 5,1 340.758 23.71.01. Energistyrelsen 271 27,8 8,1 362.266 24.11.01. Departementet 179 24,3 11,9 369.222 24.21.01. Strukturdirektoratet 191 10,6 7,8 335.590 24.31.11. Plantedirektoratet 462 8,5 1,9 274.373 24.32.01. Veterinær- og Fødevaredirektoratet 1.387 11,2 4,7 344.879 24.32.21. Statens Veterinære Institut for Virusforskning 142 9,5 0,7 260.297 24.32.25. Statens Veterinære Serumlaboratorium 367 4,8 1,7 268.333 24.33.03. Danmarks JordbrugsForskning 1.107 16,2 1,5 286.908 24.33.13. St. Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut 56 50,9 9,0 346.129 24.33.15. Statens Skadedyrlaboratorium 39 5,6 2,6 303.631 24.37.10. Fiskeridirektoratet 333 1,6 1,3 301.112 24.38.10. Danmarks Fiskeriundersøgelser 264 14,3 3,2 316.255 24.41.01. EU-direktoratet 228 15,8 3,9 287.889 26.11.01. Departementet 146 36,3 9,0 372.947 26.21.11. Konkurrencestyrelsen 106 59,8 11,2 374.316 26.21.21. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 169 21,3 7,1 341.100 26.21.41. Patentdirektoratet 257 69,0 3,4 349.461 26.22.01. Forbrugerstyrelsen 113 22,6 7,9 340.088 26.31.01. Erhvervsfremme Styrelsen 272 30,5 6,9 363.681 26.41.01. Søfartsstyrelsen 586 6,5 3,2 350.137 28.11.01. Departementet 162 30,6 12,0 361.374 28.12.02. Jernbanetilsynet 15 25,0 6,8 393.809 28.21.10. Tværgående vejsektoropgaver 412 57,1 3,0 352.541 28.21.30. Drift og vedligeholdelse af st. hovedlandeveje 92... 0,0 343.599 28.21.40. Trafik 28... 0,0 343.858 28.22.01. Færdselsstyrelsen 79 52,4 7,6 338.778 28.22.21. Statens Bilinspektion 587 12,7 1,5 285.480
Udvalgte nøgletal 55 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct. 21.41.31. 0,2 43 9 1,3 1,6 1,4 1,4 70,1 21.41.41. 0,1 43 37 4,2 7,5 6,1 5,0 35,0 21.41.51. 0,2 45 15 3,7 10,0 7,4 3,6 45,6 22.11.01. 0,9 43 14 10,6 8,8 9,4 8,6 8,9 22.21.01. 0,0 56 8 - - - - 100,0 23.11.01. 2,7 44 22 3,1 7,3 5,3 3,4 42,9 23.11.21. 1,9 45 19.......... 23.21.01. 2,3 41 12 4,7 8,3 6,8 5,8 20,6 23.31.01. 0,1 41 17 3,4 6,2 4,6 3,5 41,0 23.41.01. 0,0 40 15 2,9 3,3 3,1 2,8 45,3 23.51.01. 0,8 45 10 2,4 7,6 4,3 3,2 45,8 23.54.01. 0,3 43 25 1,7 7,4 3,9 2,5 59,1 23.61.01. 0,1 45 12 3,8 8,6 5,6 3,8 37,5 23.71.01. 2,3 41 18 4,5 10,5 7,6 5,6 24,5 24.11.01. 2,3 40 20 4,1 9,2 7,1 5,1 28,1 24.21.01. 0,6 43 18 8,5 10,5 9,6 5,1 27,5 24.31.11. 0,4 43 13.......... 24.32.01. 2,9 44 12 9,9 11,3 10,5 4,4 32,9 24.32.21. 0,6 43 15 6,5 8,0 7,3 5,4 26,4 24.32.25. 0,5 38 18 6,6 13,4 11,2 7,0 19,2 24.33.03. 0,1 41 15 4,1 6,2 5,0 3,0 46,9 24.33.13. 0,1 42 20.......... 24.33.15. 0,1 42 19 3,5 8,9 6,4 4,4 30,2 24.37.10. 0,6 41 9 7,5 11,0 8,4 3,6 49,0 24.38.10. 0,1 41 23 4,7 4,9 4,7 3,3 42,4 24.41.01. 1,5 39 24 6,5 10,2 8,8 6,3 19,4 26.11.01. 0,3 37 21 3,0 7,0 5,2 3,2 43,0 26.21.11. 0,8 44 12 3,7 7,8 5,5 4,4 33,0 26.21.21. 1,1 39 24 5,2 11,9 9,1 5,0 25,6 26.21.41. 0,5 43 14 6,2 10,8 9,1 6,3 21,2 26.22.01. 0,4 43 17 4,4 7,7 6,8 6,0 21,5 26.31.01. 0,2 41 24 3,7 6,5 5,1 4,1 33,8 26.41.01. 2,7 47 11 4,6 7,6 5,5 3,1 45,4 28.11.01. 1,3 42 20 3,9 8,6 6,6 5,0 32,2 28.12.02. 0,1 47 7 5,8 32,5 9,3 2,4 40,0 28.21.10. 0,7 45 19 4,7 8,2 6,3 4,6 29,8 28.21.30. 0,8.............. 28.21.40. 0,8.............. 28.22.01. 1,1 45 7 9,6 9,5 9,5 6,6 30,9 28.22.21. 1,8 43 4 5,8 8,6 6,5 4,0 37,9
56 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr. 28.22.31. Rådet for Trafiksikkerhedsforskning 15 20,0 6,7 336.549 28.31.01. Flyvesikringstjeneste 794 6,2 0,4 423.501 28.31.03. Lufthavnsområdet og Fælles adm. Omk. 153 1,5 2,0 311.977 28.31.05. Flyvesikringstj. samt obligatorisk virksomhed 22... 3,6 405.884 28.32.01. Danmarks Meteorologiske Institut 376 19,0 1,6 338.179 28.41.01. Statshavnsadministrationen, Frederikshavn 108 0,0 1,9 276.161 28.41.03. Statshavnsadministrationen, Esbjerg 128 6,5 0,8 256.864 28.42.01. Kystinspektoratet 96 47,4 1,0 268.806 28.43.01. BornholmsTrafikken 597... 0,3 280.686 28.62.01. Statsbanerne DSB-InterCity/International 1.163... 0,7 277.032 28.62.02. DSB regionaltog 994... 0,6 265.211 28.62.03. DSB materiel 3.582... 0,1 298.714 28.62.04. DSB S-tog 1.794... 0,2 265.740 28.62.05. DSB gods 1.718... 0,5 272.537 28.62.06. DSB rejsebureau 304... 0,7 262.007 28.62.07. DSB bygning 227... 0,4 324.485 28.62.08. DSB data 211... 0,9 380.378 28.62.09. DSB koncernadministration 314... 6,1 357.270 28.62.11. DSBs Jobbørs 94... 0,0 361.770 28.63.01. Banestyrelsen 857 8,2 1,5 331.394 28.63.03. Banestyrelsens jobbørs 12... 0,0 382.940 28.63.11. Banestyrelsens Rådgivningsdivision 402 28,5 0,2 371.112 28.63.21. Banestyrelsens Servicedivision 1.909 1,7 0,3 303.109 Staten i alt 4 147.874 7,5 2,7 305.044 4 I linien Staten i alt er medtaget samtlige hovedkonti, herunder også hovedkonti med færre end 10 årsværk.
Udvalgte nøgletal 57 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct. 28.22.31. 1,0 48 7 3,3 4,3 3,9 2,4 50,0 28.31.01. 2,0 41 8 7,5 13,3 9,1 5,5 19,1 28.31.03. 1,3 43 12 4,3 14,2 8,2 5,7 29,7 28.31.05. 2,5 45.. 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 28.32.01. 4,8 44 10 6,5 8,6 7,1 5,5 27,7 28.41.01. 0,4 48 13 7,1 4,9 6,7 3,4 47,0 28.41.03. 1,3 49 5 7,2 6,5 7,0 4,3 42,1 28.42.01. 0,4 45 9 4,7 9,4 6,0 3,2 36,1 28.43.01. 1,0.............. 28.62.01. 2,3 42 9 11,6 12,3 11,9 6,4 20,2 28.62.02. 2,0 43 11.......... 28.62.03. 1,2 43 8.......... 28.62.04. 2,0 40 7.......... 28.62.05. 5,1 43 16 12,0 14,1 13,0 5,4 26,5 28.62.06. 0,2 38 13 11,3 13,2 11,4 6,1 26,3 28.62.07. 0,8 47 12 14,6 14,1 14,5 7,9 20,0 28.62.08. 3,9 41 10 15,7 15,2 15,6 6,4 26,3 28.62.09. 5,8 44 15 6,1 9,5 8,2 5,0 30,1 28.62.11. 0,5 51 29 8,9 7,2 8,5 4,2 38,0 28.63.01. 1,1 41 9 5,1 11,4 7,1 3,9 35,7 28.63.03. 0,1 40 181 16,0 0,0 9,1 1,0 71,4 28.63.11. 2,2 42 12 4,1 12,0 6,5 4,3 31,0 28.63.21. 6,9 43 7 12,1 14,0 12,3 6,5 25,8 1,4 42 13 6,4 8,0 7,0 3,9 43,1
58
Bilag 59 Bilag Bilag 1. Udeladte personalegrupper Følgende personalegrupper er udeladt af fraværsstatistikken: Vederlags- og særligt aflønnede, timelønnede lærere/vikarer, fremmede tjenesteydelser, observatorer, praktiklærerlønnede, kliniske/eksterne lektorer, studenterundervisere, speciallægekonsulenter, (civile) værnepligtige, stampersonel m. særlig rådighedstjeneste, sygeplejersker m. særlig rådighedspligt, garderobedamer, statister, musikassistenter, korassistenter, personer, der modtager uddannelsesydelse, skolepraktikantelever, officerer m. særlig rådighedstjeneste, psykologiske konsulenter og socialrådgiverkonsulenter samt personer med et sporadisk ansættelsesforhold eller lignende. Bilag 2. Hovedstaden stedtillæg VI Stedtillæg VI omfatter følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje- Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse. Bilag 3. Datakilder Data hidrører fra Finansministeriets løn- og personaledatabase (FLP) herunder, Løninformationssystemet LIF (lønsums- og årsværkforbrug) Personaleomsætningsstatistik Fraværsstatistik