Noter til seminar 6-3-14 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering (Du skal undersøge en sag, hvor mad er omdrejningspunktet) (Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor relationen mellem mad og mennesker spiller en central rolle) præsentation af de underspørgsmål der er arbejdet med diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til studierapporten. De formelle krav til metodeafsnittet (materialer, teorier og metoder) Formuleringen i læreplanen: diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Bemærk: (og gør det klart hvornår det er det ene og det andet) 1. materialer 2. teorier 3. metoder Metodeafsnittet er en væsentlig del af bedømmelsen: (Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.) tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag - demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.
Materialer: (empiri) Materialer er en hvilken som helst 'tekst' i har læst. ( tekst= det udvidede tekstbegreb) (empiri) dvs: litterær tekst, sagprosa, film, billede, internet, spørgeskemaundersøgelse, indsamlet egen empiri, statistik, (facts) osv. Denne del af metodeafsnittet kommer altså til at handle om hvordan I har valgt (eller produceret) jeres materiale, ud fra hvilke kriterier. til at belyse mine problemstillinger har jeg anvendt... både samtidige og nutidige kilder.. en række forskellige opslagsværker... oplysninger fra... allerede før jeg lagde mig fast på de ovennævnte problemstillinger (underspørgsmål), orienterede jeg mig i det overordnede emne og mit valgte underemne ved at læse artiklen om... i... browse på Internettet med søgeordene... rådføre mig med bibliotekaren Der er skrevet ikke så lidt om [...], ikke mindst på Internettet [... ] Jeg har valgt [...] fordi... den giver en godt overblik i de problemstillinger man ser i forbindelse med forestillingen om/beskrivelser af/ anvisninger på etc. forholdet mellem mennesker og mad.., både. og. på en systematisk og letfattelig måde skaber overblik over en række af de problemstillinger som er denne AT-opgaves fokus teksten redegør nogenlunde udtømmende og systematisk for en række af de problemstillinger som er relevante i forhold til (mit emne??) Ved at google med søgeordene (??) har jeg. Mit materiale kan deles op i hvad jeg vil betegne som primære og sekundære kildetekster/eller kvantitative og kvalitative resurser (Og nævn så dit materiale delt op på netop denne måde, eller en anden systematisering, al systematisering er et +) Eftersom min problemformulering og mine problemstillinger har som udgangspunkt [tekst/hjemmeside etc.] belyst gennem bl.a. [tekst] er det naturligt at disse tekster udgør en væsentlig del af mit materiale Min problemformulering og mine problemstillinger kunne principielt belyses gennem en lang række opslagsværker og leksika, både elektroniske og i bogform. Artikler /tekster om emnet forefindes ligeledes i store mængder gennem forskellige medier. Derfor har valget af de tekster som er udgangspunktet det materiale jeg bygger min opgave på, været en forholdsvis lang proces... etc. (beskriv processen) Som det fremgår af litteraturlisten, har jeg først og fremmest anvendt.. NB Da mit emne er forholdsvist bredt og behandler hele den diskurs der foregår i forbindelse med [x], har min første opgave været først at få et overblik over det tilgængelige materiale, og dernæst kraftigt at begrænse og selektere i materialet. Når jeg er endt med at koncentrere
mig om [x] skyldes det [Y] etc. Årets AT-opgave lægger blandt andet op til at problemstillingerne skal belyses gennem samspillet mellem [dit emne] og den medierede virkelighed de videre konsekvenser den enkeltes ansvar overfor (fx miljøet, egen sundhed, beslutninger om...) internationalt samarbejde på tværs af grænser og international solidaritet både den enkeltes og samfundets forestillinger om forholdet mellem mad og menneske. Referér til litteraturlisten! NB Dit materiale (din empiri) = din litteraturliste Teori og metode (1) Hvad er forskellen på teori og metode? Teori er de forestillinger man gør sig om givne sammenhænge Metode er at anvende disse forestillinger på et materiale. Metode=anvendt teori Eks. 1 Freud har en teori om en 3-deling af mennesket psyke i id, ego og superego At fortolke en tekst (fx) hvor man forsøger at finde ud af om personer handler med udgangspunkt i denne 3-deling, er en metode. Udsagn af typen: Personen synes at opleve en konflikt mellem sit id og sit superego, er udtryk for metode. En (slags) freudiansk metode. Eks. 2 Marx har en teori om mennesket styres af materialistiske forhold og at klasserne bl.a. derfor er i konstant konflikt. At fortolke en tekst hvor man forsøger at afdække personernes klassemæssige og materialistiske konflikter, evt. også hvorfor de ikke optræder, er en metode. En (slags) marxistisk metode. Eks. 3 Maslows behovspyramide Maslows behovspyramide er en teori om menneskelige behov. At indpasse forholdet mellem mad og mennesker i pyramiden er metode.
Eks. 4 At anvende fx Minerva-modellen (eller anden model) til illustration af folks spisevaner er metode. Hvordan afgør man om en metode eller teori er en anden metode el. teori overlegen? Hvilken metode/teori kommer med de bedste forudsigelser/den største indsigt/den bedste italesættelse? Derfor vælger man metode ud fra hvad man regner med giver de bedste resultater. Altså: Teori og metode anvendes til at opnå ny viden (fx hypotetisk deduktion), ny indsigt ved at 'åbne' teksten (forskellige læsemåder), systematisere og strukturere viden, - og ny erkendelse. En metode er ofte= systematisering--> overblik Teori og metode (2) Hum og samf: Som hovedregel gælder det at det er lettere at få en god karakter ved udredning af noget der er censor bekendt, end ved noget det er censor ubekendt. (Så kan censor nikke) (fx Minerva-modellen som bl.a. kan findes på http://nightlifescience.com/projekt/metode/) Det er ofte let at tale ud fra strukturalistiske modeller. (dvs systematiske oversigter) Husk også følgende mulige formulering evt. flere steder i din synopsis: I forbindelse med min fremlæggelse vil jeg anvende (??) til at illustrere (??) Det er også OK at komme med nye og anderledes 'modeller' i forbindelse med fremlæggelsen. Også modeller der ikke er omtalt i synopsen, - også egne modeller og konstruktioner.
MEN... I vil ofte i AT være bedre orienteret i en given teori (eller model) end jeres censor. (fx en række begreber indenfor filosofi, psykologi (fx transaktionsanalyse, marxisme, katharsis, abduktion, performativitet, heteronomi) Og I kan ikke være 100% sikre på at en evt. censor forstår nøjagtig det samme ved en række begreber som I gør og skal derfor være klar til at forsvare jeres definition. Der kan så til gengæld være point at hente i en klar redegørelse for vanskelig teori. (ØVELSE!) Eksempler på metode: Nykritisk metode Biografisk metode Ideologikritisk metode (Marxistisk, feministisk) Psykoanalytisk metode (Freud) Læserorienteret metode (Reader's response) Strukturalistisk metode Postmoderne metode (Dekonstruktion) Argumentationsanalyse og retorik Kommunikationsanalyse Diskursanalyse (Hermeneutik) (Se i øvrigt under kritikhistorie under downloads) Om de videnskabelige metoder har 4 lærere udarbejdet præsentationer om henholdsvis: Almen videnskabsteori (Peter AB) Videnskabsteori for samf. (Jesper) Videnskabsteori for naturvidenskab (Christina, og en af Kristian Hvidtfelt Nielsen) Videnskabsteori for hum (Sten) De ligger alle på www.almenstudieforberedelse.dk under links' Note: Fagtermer: En hvilken som helst omtale af det metasprog der anvendes til at beskrive et fænomen, er også en diskussion af metode, nemlig en redegørelse for det særlige sprog, de fagtermer, som anvendes i faget. (1. person fortæller, metafor, billedsprog, alliteration, genre, perioder, kvantitativ, kvalitativ, diskurs, logos, ethos, pathos, påstand>belæg>hjemmel, osv) Dvs. at en redegørelse for begrebsapparatet er metode. (Måske en idé blot at anvende fagtermer i synopsen og så definere begreberne i fremlæggelsen) Indenfor (fedmeforskning/kræftforskning/tilberedning/gastronomi etc ) anvender man en lang række fagspecifikke termer som fx... Teori og metode (3) Nøgleordet er diskussion af hvilke... Det betyder at du ikke nødvendigvis skal anvende metoder, men lige så ofte påvise og udpege metoder der (måske) er blevet anvendt. ( fx: har du produceret et spørgeskema og anvendt det, har du anvendt kvantitativ metode. Har du fundet statistisk materiale på nettet, kan du identificere
metoden som kvantitativ.) Men hvis du anvender en specifik metode, skal du naturligvis redegøre derfor. Eksempel 1: Hvis du fx anvender nogle retoriske grundbegreber, fx de appelformer du kender fra dansk, så skal du naturligvis sige hvor du har dem fra (teori), (Aristoteles) og må gerne diskutere og problematisere brugen af dem (metode) i en moderne sammenhæng. Eksempel 2 : Hvis du angiver at du har anvendt de metoder på en given tekst som du plejer at anvende i den daglige (dansk og sprog-) undervisning ( som oftest vil være nykritik, evt. billedanalyse), så er det jo fint lige kort at kunne redegøre for hvad nykritik går ud på. Eksempel 3 : En redegørelse for en given forfatter eller teoretikers arbejdsmetoder, teorier eller diskussion af centrale begreber er en diskussion af teori og metode. Fx McLuhan. Giddens, Maslow, Emma Gad, Camilla Plum, Jamie Oliver En påvisning af centrale begreber i en artikel, og hvordan disse bruges, er metode. (ex?) Når NN anvender begrebet (???) så mener han... En afvisning af en metodes anvendelighed er også en diskussion af teori og metode. Fx: Jeg overvejede om Minervamodellen med dens forskellige typer kunne være en indgangsvinkel til forskellige gruppers madvaner, men kom frem til at. Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv Videnskabelige metoder handler om at opnå ny viden. Eksempler på slutning: deduktion induktion abduktion Faktum X? X Proces X X? Faktum (?) X X Deduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken af sorte (faktum). Vi tager en håndfuld af bønnerne (proces) Vi slutter at disse bønner er sorte (faktum) Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum) Abduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum)
Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces) Matematik er ren deduktion. En masse naturvidenskab hvor man slutter ud fra observationer, er induktion. Eksempel på induktion: At indsamle viden fx gennem et spørgeskema er induktion. (Fx hvad er mine klassekammeraters holdning til/anvendelse af Facebook) Hypotetisk deduktive metode: Hypotetisk deduktive metode Faktum1 (gæt) Proces X Faktum2 Hvis gæt så X I den hypotetisk deduktive metode formoder man et 'faktum1'. Hvis det 'faktum1' er rigtigt, så er faktum2 også rigtigt. Hvis det viser sig at 'faktum2' strider mod virkeligheden, så har man også afkræftet 'faktum1' eller 'falsificeret' det. Anvender du i din synopis begreber som Hermeneutik, epistemologi, semiotik, positivisme, impressionisme, naturalisme og andre ismer eller forskellige filosofiske begreber, skal du naturligvis kunne redegøre for dem. ---- Eksempler på generelle indledninger til diverse emner (metodeafsnittet): De gode liv og de naturvidenskabelige metoder. Den naturvidenskabelige tilgang til forholdet mellem mennesker og mad forudsætter at begreberne er defineret på en sådan måde at det kommer til udtryk i målbare størrelser. Succes måles i ændringer i de parametre som er opstillet som kriterier etc etc, Derfor: Opstil klare kriterier for succes. Ved konkurrerende teorier og metoder måles succes på den teori og metode der giver de bedste resultater, et klassisk eksempel på den hypotetisk deduktive metode. Det er videnskabens fremmeste opgave at undersøge og forklare fænomener, og den teori der kommer med de bedste forudsigelser, anses naturligt nok for overlegen i forhold til andre teorier. og Den videnskabelige tilgang, især den hypotetisk deduktive metode, forudsætter ofte at teorier og metoder afprøves på virkeligheden, nemlig ved at man opstiller forsøg, ofte med 'double blind' krav og med kontrolgrupper osv. og
Forklaringer på indtrufne fænomener, årsagsforklaringer, deles traditionelt op i 3 typer, nemlig kausale, intentionelle og funktionalistiske forklaringer. I forbindelse med forholdet mellem mad og mennesker vil mange forklaringer være intentionelle. (Hvilket blot betyder at der ligger en vilje bag) (bemærk struktureringen og systematiseringen) Generel indledning med særligt fokus på mad/madvaner/kostråd mm som 'konstruktion'. Det er vigtigt at slå fast at vores forhold til mad ofte i høj grad er en konstruktion. Naturligvis er der helt basale ernæringsmæssige behov som skal dækkes, men man skal ikke ret langt op i Maslows behovspyramide før definitioner bliver mere diffuse, og i toppen af pyramiden, hvor det bl.a. handler om selvrealisering, må forholdet til mad nødvendigvis defineres forskelligt fra samfund til samfund og fra individ til individ. Det bør også understreges at i mange tilfælde er forholdet til mad relativt, især hvis forholdet til mad relateres til materiel velstand, etc etc. (og så måske noget om konstruktion og modkonstruktion, og hvis du har noget om livsindhold af mere filosofisk/religiøs karakter, så bevar en kritisk holdning. Det gælder også madvaner defineret ud fra ideologiske/religiøse/modemæssige begreber mm.) General indledning med fokus på individ><samfund Gode madvaner som den enkeltes eller samfundets opgave. Statens opgave. 'The nanny state'. Mere liberale holdninger. Gør det klart forholdet mellem mennesker og mad er af fysisk karakter (overlevelse) ), politisk (tryghed, værdighed), religiøs/filosofisk (meningsfuldhed), social (relationer) karakter (også andre muligheder). Eller måske en kombination med flere aspekter Anvend en omskrivning af præamplen fra opgaven til generel indledning. Den er delt op i flere dele (mangel og overflod, naturgrundlag og teknologi, politik og holdninger, kultur og fortællinger). Anvend den del der er relevant for din opgave. To gode grunde til dette: Du viser at du har læst det og forstået formålet/sigtet med opgaven Der er gode ord og overordnede begreber at hente. Generelle indledninger til forskellige fags særlige forhold. Eksempler på indledninger til metodeafsnit ved sprogfag: (også om arbejdsgange) eller eller Det ligger i sagens natur at når man står overfor at skulle finde gode svar på de opstillede problemstillinger, og det meste af det materiale der er til rådighed, foreligger på et fremmedsprog, så står man overfor særlige metodiske udfordringer. Da jeg først og fremmest har anvendt kilder på engelsk/tysk/fransk til belysning af de opstillede problemstillinger, har jeg naturligvis måttet anvende de metoder og arbejdsgange som er specifikke for det pågældende fag. Arbejdet med de problemstillinger som jeg har valgt at gå dybere ind i, forudsætter et indgående kendskab til tekster som er skrevet på fremmedsprog. Denne omstændighed stiller naturligvis krav om anvendelse af de særlige metoder som knytter sig til arbejdet med
og eller og og og fremmedsprog. Jeg har således fundet det uomgængeligt at arbejde med de redskaber og metoder som faget naturligt lægger op til, og i den sammenhæng tænker jeg specifikt på de arbejdsgange som flere års beskæftigelse med det pågældende fag har grundigt indarbejdet, såsom anvendelse af ordbøger, forskellige leksika og fagspecifikke håndbøger. Faget engelsk/tysk/fransk/spansk som indgår i min fagkombination, arbejdes der løbende med i gymnasiet, og de arbejdsgange og metoder som jeg derigennem har fået indarbejdet, har jeg naturligvis kunnet arbejde videre med og udbygge. Det siger sig selv at der i høj grad har været brug for de hjælpemidler som er en integreret del af arbejdet med fremmedsprog, og her tænker jeg på ordbøger, leksika og håndbøger af forskellig art. Udover anvendelsen af de fagspecifikke hjælpemidler forudsætter udarbejdelsen af en opgave af denne type også at der arbejdes med forskellige læsemetoder. For at få overblik over et så stort (baggrunds) materiale, må man nødvendigvis anvende både skimming og speedreading, og i ikke så få tilfælde må man ty til at nøjes med et hurtigt blik i indholdsfortegnelsen eller søge i stikordsregistret hvis et sådant foreligger. I arbejdet med de tekster som danner grundlaget for opgaven, må man naturligvis arbejde helt anderledes, nemlig med close reading. Ikke sjældent må man anvende noter og kommentarer udarbejdet af andre, og i så tilfælde må man nødvendigvis også, hvis det er muligt, undersøge oprindelsen af denne sekundærlitteratur Den nye teknologi har betydet en voldsom forøgelse af mulighederne for at opsøge materiale, tekster, billeder, grafer, statistikker mm som tidligere var vanskeligt tilgængelige eller umulige at få fat i. Søgemaskiner har gjort det muligt ikke alene at søge i kolossale stofmængder, men også at krydschecke informationer. Den omstændighed at de fleste af de tekster jeg i forbindelse med denne opgave har arbejdet med, foreligger i elektronisk form, betyder at muligheder for at gennemsøge et større tekstmateriale for netop de begreber som et centrale for denne opgave, er af en ganske anden karakter end andre typer opgaver. Heri ligger både en enestående mulighed og en fare: En mulighed for store tekstmængder kan 'skimmes' elektronisk, men en fare fordi en sådan metode kan gå ud over fordybelsen i de enkelte tekster. Om de humanistiske metoder og materialer generelt: I det omfang det giver mening at tale om specifikt humanistiske metoder, anvendes disse først og fremmest på tekster, herunder det udvidede tekstbegreb, som i sin mest vidtgående anvendelse omfatter en hvilken som helst produktion som kommer til kulturelt udtryk. Til dette AT-forløb er materialet først og fremmest tekster, både trykte og elektroniske, ( evt. film, reklamer og andre medier) og opgaven har bestået i at fortolke og analysere en række af disse tekster, idet der er anvendt forskellige metoder alt efter teksternes beskaffenhed. I det omfang der er anvendt fagspecifikke termer, er disse hentet fra... som er... samt fra den daglige undervisning. Generel indledning til diskursanalyse: Når det fænomen manifesterer sig, som [forholdet mellem mad og mennsker], vil dette fænomen blive italesat. Det betyder at der dannes en ramme for den diskurs som vil blive den herskede til at beskrive det pågældende fænomen. Ofte vil der være forskellige interesser på spil som ønsker at dreje diskursen i bestemte retninger ved at definere eller omdefinere de begreber som diskursen består af. Diskursanalyse er en undersøgelse af både de begreber diskursen består af, hvordan disse begreber defineres, om de defineres ens af
alle, om diskursen ændres over tid, og også om der foregår bevidst manipulation af begrebernes definition. I denne opgave har jeg anvendt (en slags) diskursanalyse for at se på om den diskurs der foregår i forbindelse med [definition af/kampen for det gode live] er påvirket af [y] etc. etc... sådan en diskurs er under stadig udvikling. (eksempel på begreber der har skiftet valør (fx ytringsfrihed, menneskerettigheder, eller helt nye begreber (fx: medieret virkelighed) Noget om italesættelse af forholdet mellem mad og mennesker: Ethvert fænomen der manifesterer sig, kræver at blive italesat. Det er gennem italesættelse at vi begriber fænomenerne vi taler om at 'sætte ord på' i mange af livets situationer og det er gennem ordene at vi systematiserer vores tanker. Uden italesættelse ikke megen kognition. Sproget er i stadig udvikling, og det udvikler sig i takt med det behov der opstår for at kommunikere. Der er en klar sammenhæng med vores epistemologiske (erkendelsesteoretiske) formåen og vores sprog. Sproget optager til stadighed nye ord og vendinger og bruger gamle ord på nye måder, og gennem en slags forhandling opnås der nogenlunde enighed om anvendelsen af sådanne begreber. Denne AT-opgave beskæftiger sig (bl.a.) med hvordan sproget og den offentlige samtale over en periode skaber den konsensus om begrebernes betydning som betyder at man begynder at kunne tale om så forholdsvist et diffust begreb som 'msf'. Ofte er det enkeltindivider der med de rette ord på rette sted får sat de ord på de forestillinger vi har om vores mad og dermed skaber den herskende diskurs. Gerne diskursanalyse i både hum. fag, videnskabelige fag og meget gerne i samfundsfag. Gerne betragtninger over kvantitative og kvalitative tilgange i fx hum. Fag Gerne kildekritik i psykologi, litteratur, religion etc. Brug præamblen (Indledning til årets opgave) Metoder er ikke nødvendigvis fagspecifikke. Det er den begavede anvendelse af dem der tæller. Og husk: en perspektivering til (problemstillinger, teorier og metoder fra) studierapporten. I forbindelse med vores næstsidste AT-forløb havde vi særlig fokus på videnskabsteori. Vi overværede en række foredrag om videnskabsteori omhandlende både overordnede videnskabsteoretiske problemstillinger og mere specifikke teorier og metoder indenfor henholdsvis den naturvidenskabelige, den samfundsvidenskabelige og den humanistiske faggruppe. Med udgangspunkt i de foredrag skulle vi skriftligt besvare en række spørgsmål om videnskabelige teorier og metoder. Til denne opgave har jeg også fundet anvendelse for noget af den teoretiske overbygning som fremgik af de pågældende foredrag. Fx har jeg også i denne opgave brugt etc etc