SMAG PÅ NATUREN havtorn



Relaterede dokumenter
Kim Gravenhorst Jacob Ljørring. havtorn. Nordens citron til forretter, hovedretter, desserter & drikke. muusmann forlag

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær

Inspiration fra Pharmakons køkken

12 Mad til kræsne ganer

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE

æblekage med havtorn 4-6 personer 1 dl havtornsaft, se side g skrællede æbler i mindre stykker 1 spsk. vaniljesukker 150 g havtorn 150 g sukker

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola.

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Opskrifter med svampe

Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

Sådan laver du sundere juleguf

Hvid chokolade cheesecake med karamel og popcorn

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

5. oktober 2017 Lidt vildt må det godt være!

Vafler med flødeskum. Vafler. 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 1. Fløden piskes til skum. 2. Melet sigtes med vanille.

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum.

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Fordel dejen på bagepapir i 12 store klatter med luft i mellem. Bag dem ved 175 grader i grader, til de er gyldne.

KLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade

skoleskabet.dk Forret Rimmet laks med hyldebomstkaviar, rygeostcreme, sprøde havreflager og dild Side 1 af 19

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Bålmadsworkshop.

Idéer og opskrifter med Fresubin DRINK

Æblekage med rugbrød.

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle!

Eriks Mad og Musik Honningglacerede porrer. Mousserende velkomstdrink. Valnøddedip/-dressing

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Desserter, kager og søde sager

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/

Eriks Mad og Musik. August 2012 Tema: Honning. Asparges med hvidskimmelost. Svampesalat fra Italien

Morten Skærved. Kager og desserter. Fotografier af Peter M. Madsen & Magnus Ragnvid ROSENKILDE

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

Opskrifter med ernæringsdrikke fra Fresenius Kabi

Bananer på druk. Bananer med appelsinsauce. 1. Skræl og skær bananerne i skiver. 2. Bag dem i en smurt form i 15 min. på mellemste varme.

Milnersvej Hillerød tel

Grød Brød. med fuldkorn, frø og kerner

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

HVILKEN MAD SKAL DU EKSPERIMENTERE MED I DAG?

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Eriks Mad og Musik 26. juli 2008

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

Appelsin fromage. Havregrynskugler ca. 7 stk. 1½ blad husblas. 125 g DDV youghurt. 1½ dl friskpresset appelsinsaft. Multisød. Vaniliekorn.

Opgave 1: Lav 100% din havregrød

NytårsMåltidsKassen indeholder:

Eriks Mad og Musik Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack

Milnersvej Hillerød tel

Æg, vand, maizena og salt piskes sammen. Skvalderkål hakkes groft og vendes i æggemassen. Steges i fedtstof som pandekager til gyldne på hver side.

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Madlavningsaften

Bananer med chokolade

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør

Tjek vores nye hjemmeside. Her finder du masser af inspiration og sjove opskrifter!

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

Køllen ligges op på tallerken, anrettes med rucola vendt med ost og dressing.

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini

Kaffechokolademousse. Kirsebær med creme fraîche

Inspiration fra Pharmakons køkken

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun

ØKOLOGISK. Opskrifter. Økologiske Safter & Juice fra Svane

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Mejeriprodukter og mere frugt

Det kan du lave allerede lillejuleaften. Menu

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Den søde tands venner

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

Urtefrikadeller på bål

Kanelkage. Kaffekage. 1. Sukker og æg piskes, til det er hvidt. 1. Bland mel med sukker, kanel og natron.

Havretærte med frugt. Havregrynskager med karamelcreme. 1. Rør havregryn, sukker og smør sammen. 1. Rør smørret sammen med sukkeret.

Banankage med lys cremeux og nibs

Opskrifter med majs og kartofler

Pressemeddelelse. Sød afslutning på påskefrokosten. Limeparfait. 25. februar 2010

KAGER & DESSERTER MED NOUGAT

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Madlavning

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

Spansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber

Groft & godt. Inspiration til mad med Finax økologiske Frø og Kerner udviklet af Ditte Ingemann kogebogsforfatter og blogger

15. september 2016 Stegte Ål

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank

Månedens Smag: December

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Pocherede Limfjordsøsters

OPSKRIFTER FARSBRØD MED ASPARGES, PASTA OG MANDEL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 16 MESTERSLAGTERENS

03 oktober 2019 Stegte Ål

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del

Transkript:

SMAG PÅ NATUREN havtorn SÆSON: AUGUST - OKTOBER Foto: Jacob Lørring, for Muusmann forlag havtornsaft og -pure Ca. 1 liter saft og 2 dl puré 1 kg havtorn ½ liter vand BASISKØKKENET Kom havtornen i en gryde og tilsæt vand. Bring det i kog og lad det simre i et par minutter. Lad saften stå og køle af i gryden og hæld den så over i en sigte. Når væs ken er løbet igennem, presses saften ud af bærene med en dejskraber. Opbevar saften i skoldede glas eller flasker i køleskabet, så kan den holde i flere uger. Saften kan også fryses ned. Vel hjemme fra et havtorntogt og med skåle, gryder og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet kommer ind i billedet. Med nogle få basistilberedninger af havtorn slår man nemlig flere fluer med ét smæk. Man får reduceret den plads, som bærene ville have optaget i fryseren, man får en hurtigere og nemmere tilgang til mange af opskrifterne, og sidst, men ikke mindst bliver udnyttelsesgraden af bærene noget nær 100 %. Så gem nogle af bærene i fryseren og få lavet en sirup, en saft eller en råsaft af resten. Tag skridtet videre og få tørret nogle bær og pulveriseret skaller og kerner fra råsaften. Så har du et basiskøkken, der gør det meget nemmere at arbejde med havtorn i dagligdagen. Find flere opskrifter i bøgerne Havtorn Nordens Citron og Havtorn - Desserter, kager og søde sager

SMAG PÅ NATUREN havtorn SÆSON: AUGUST - OKTOBER Foto: Jacob Lørring, for Muusmann forlag KOMPOT AF HAVTORN OG ANANAS Ca. 1 liter 750 g ananas uden stok og skræl 375 g sukker ½ kg havtorn 1-2 spsk. Maizena Skær ananaskødet i små terninger. Kom sukkeret i en tykbundet gryde og varm det forsigtigt op. Når det begynder at karamellisere, omrøres der, til karamellen er gyldenbrun. Tilsæt ananas og lad det koge i 10 minutter. Noget af karamellen stivner, men den bliver opløst igen, når det koger. Omrør det jævnligt. Tilsæt havtorn og lad det simre tre-fire minutter mere. Hæld det hele i en sigte, så al væsken løber fra. Sæt væsken over igen, kog den ind til det halve og jævn den med Maizenaen rørt ud i lidt vand. Det er ikke sikkert, at al maizenaen skal bruges, men væsken skal blive pænt tyk. Kog den igennem, mens der røres. Kom havtorn og ananas tilbage i gryden og vend det sammen. Opbevares i skoldede og tætsluttende glas i køleskabet. Er rigtig godt til ost, som garniture på en dessert eller som marmelade på et stykke brød. Find flere opskrifter i bøgerne Havtorn Nordens Citron og Havtorn - Desserter, kager og søde sager

SMAG PÅ NATUREN havtorn SÆSON: AUGUST - OKTOBER Foto servering: Jacob Lørring, for Muusmann forlag - Foto havtorn: Colourbox BAGTE FIGNER I HAVTORN 4 personer 150 g havtorn 50 g mandelsplitter 100 g sukker 8 havtornkys* 4-8 friske figner ¼ l piskefløde 50 g smør Kom havtorn og sukker i en lille gryde og mos bærene let med en grydeske. Herved afgives lidt væske, som kan opløse sukkeret. Opvarm forsigtigt og lad det simre et par minutter. Skær et kryds i fignerne og tryk dem lidt sammen. Læg fignerne i et lille ildfast fad, der er smurt med lidt smør. Læg en klat smør i hver figen og hæld den lune havtornsirup ud over. Drys fignerne med mandelsplitter og stil fadet i ovnen ved 160 grader i 15 minutter. Server fignerne sammen med havtornkys og flødeskum. Drys evt. lidt pulveriseret havtorn på. Pynt : Evt. lidt pulveriseret havtorn * find opskriften på havtornkys blandt opskrifterne på hjemmesiden. Find flere opskrifter i bøgerne Havtorn Nordens Citron og Havtorn - Desserter, kager og søde sager

SMAG PÅ NATUREN havtorn SÆSON: AUGUST - OKTOBER Foto servering: Jacob Lørring, for Muusmann forlag - Foto havtorn: Colourbox HAVTORNKYS Ca. 50 stk. 1½ dl æggehvide 1 dl vand 330 g sukker 2 spsk. havtornpuré* Evt. lidt pulveriseret havtorn til drys * find opskriften på havtornpuré blandt opskrifterne på hjemmesiden. Kom 300 g af sukkeret i en gryde sammen med vandet og kog det indtil det når 115 grader. Brug et stegetermometer til at tjekke temperaturen og undgå at røre i sukkerlagen. Imens det koger, piskes resten af sukkeret og æggehviderne helt stift. Når sukkerblandingen har nået 115 grader, hældes den i en tynd stråle op i de stiftpiskede æggehvider, imens der piskes. Bliv ved med at piske, indtil blandingen er kølet af. Tilsæt havtornpuréen og vend den forsigtigt i marengsen. Kom marengsen i en sprøjtepose og sæt små kys på et stykke bagepapir. Drys dem evt. med lidt havtorn og bag dem i ovnen. På grund af væsken i puréen skal de have længere tid end normalt. Skal de være lidt seje indeni, bages de ved 100 grader i tre timer. Skal de være mere sprøde, slukkes ovnen, og kyssene står natten over og får eftervarmen. Find flere opskrifter i bøgerne Havtorn Nordens Citron og Havtorn - Desserter, kager og søde sager

SMAG PÅ NATUREN havtorn SÆSON: AUGUST - OKTOBER Foto servering: Jacob Lørring, for Muusmann forlag - Foto havtorn: Colourbox RÅSAFT AF HAVTORN Ca. 7 dl saft af 1 kg bær Hæld bærene i en sigte og brug en grydeske eller en dejskraber til at presse saften ud af bærene. Bliv ved med at presse og røre, indtil skaller og kerner er helt tørre. På ydersiden af sigten sidder der en masse mos, som skrabes af og kommes i saften. Den friske saft er meget rig på C-vitamin. C-vitamin bliver nedbrudt af ilt og varme, men klarer sig nogenlunde i fryseren. Holdbarheden er helt nede på maksimalt 2 døgn i køleskab, så det er en god idé at fryse saften ned i små portioner. Man kan også fryse den i isterningeposer, så kan man komme dem i smoothies som små vitaminbomber. Har man haft saften stående i to dage, skal man koge den igennem, inden den afkøles og fryses ned. Find flere opskrifter i bøgerne Havtorn Nordens Citron og Havtorn - Desserter, kager og søde sager

SMAG PÅ NATUREN havtorn SÆSON: AUGUST - OKTOBER Foto: Jacob Lørring, for Muusmann forlag klar saft og tørrede havtorn Den klare saft rummer ikke så mange vitaminer og olier som den pressede saft. Den bruges mest til at lave geléer med, der skal være lidt mere gennemsigtige. Hæld de frosne havtorn op i en sigte over en skål og lad dem stå ved stuetemperatur, til bærene er tøet op. Stil det hele i køleskabet et døgns tid. Nu vil en stor del af saften være løbet ud af bærene, uden at frugtkødet og olierne er kommet med. Vil man gerne have en lille smule farve på saften, så presser man lidt på bærene, så nogle af dem brister og drypper ned i den klare saft. Der kommer ca. ½ l klar saft ud af et kilo bær, og de hele bær i sigten er gode at tørre eller presse en endnu mere koncentreret og olieholdig saft ud af. Havtorn er fine at tørre, og det kan være en god idé, hvis man har mange bær og kun lidt plads i fryseren. Det tager sin tid at tørre dem, for bærene indeholder næsten ingen faste stoffer, men derimod en masse væske. Spred bærene ud på et stykke bagepapir og tør dem i en varmluftovn ved 40 grader. Det kan tage alt fra 12 timer til flere døgn, afhængigt af om man ønsker dem knastørre eller gerne vil have dem lidt bløde. Vælger man det sidste, skal man opbevare dem i køleskabet ellers mugner de. De kan også fryses ned. Man kan godt få det til at gå hurtigere ved at skrue op for temperaturen, men til gengæld mister bærene noget af deres smukke farve og en større del af vitaminerne. Er man ikke så glad for at lade sin ovn køre så lang tid, kan man købe en dehydrator, som er opfundet til netop det formål at tørre frugter og bær. Der findes flere sider på internettet, hvor man kan købe en sådan. De tørrede bær har mange anvendelsesmuligheder. De kan fx bages ind i brød og kager, drysses i salater, blandes i mysli og meget andet. Find flere opskrifter i bøgerne Havtorn Nordens Citron og Havtorn - Desserter, kager og søde sager

SMAG PÅ NATUREN havtorn SÆSON: AUGUST - OKTOBER Foto servering: Jacob Lørring, for Muusmann forlag - Foto havtorn: Colourbox PULVERISEREDE SKALLER OG KERNER AF HAVTORN Når man har presset saften af sine rå havtorn, står man dér med en sigte fuld af kerner og skaller. Man kan vælge at smide dem ud, men man kan også få glæde af de omega-7-fedtsyrer, der er i kernerne. Tørrer man sine skaller, kan man efter følg ende blende dem i en elektrisk kaffekværn. Pulveret kan drysses på salater, eller anvendes som pynt på desserter og meget andet. Opbevar pulveret i et glas med tætsluttende låg. Find flere opskrifter i bøgerne Havtorn Nordens Citron og Havtorn - Desserter, kager og søde sager

SMAG PÅ NATUREN havtorn SÆSON: AUGUST - OKTOBER Foto: Jacob Lørring, for Muusmann forlag FYLDTE HVIDE CHOKOLADEHJERTER Ca. 60 stk. Fyld : 2 dl piskefløde 250 g sukker 50 g smør 1 dl havtornsaft Overtræk : 800 g hvid chokolade Evt. lidt kandiseret, frysetørret eller pulveriseret havtorn Kom alle ingredienserne i en tykbundet gryde og bring dem langsomt i kog. Rør i cremen med jævne mellemrum. Lad cremen koge, indtil den er blevet 115 grader varm. Hæld den over i en skål og lad den køle af, indtil den har nået stuetemperatur. Herefter hældes cremen i en sprøjtepose. Smelt overtrækschokoladen over vandbad, indtil den er højst 40 grader varm. Hæld chokolade i alle hullerne på en chokoladeform og bank formen ned i bordet, så eventuelle luftbobler forsvinder. Vent et halvt minut, så chokoladen sætter sig, og vend så formen på hovedet, så den overskydende chokolade løber ned i skålen. Brug en dejskraber til at skrabe sider og top rene for chokolade og sæt formen i køle skabet, indtil chokoladen er stivnet. Sprøjt fyldet i, men ikke helt op til kanten. Kom evt. et stykke frysetørret havtorn i og hæld smeltet chokolade ovenpå igen, så fyldet er lukket inde. Skrab formen ren igen og sæt den i køleskabet, indtil choko laderne er helt kolde. Vend formen på hovedet og bank den ned i bordpladen, så choko laderne falder ud. Kan pyntes med fx kandiseret, frysetørret eller pulveriseret havtorn. Find flere opskrifter i bøgerne Havtorn Nordens Citron og Havtorn - Desserter, kager og søde sager

SMAG PÅ NATUREN forårets skud SÆSON: FORÅR Foto: Colourbox salat af forårets nye skud Pluk nye skud af f.eks.: Bøgeblade Løgkarse Mælkebøtter Skovsyre Skvalderkål Tusindfryd (blade og blomster), Vejbred Skær eller riv urterne i mindre stykker og bland dem i en salatskål. Pynt med tusindfrydblomster og hæld dressingen over. Hvis du ikke kan finde alle planterne, så tag bare nogle af dem og bland med din yndlingssalat. Alle slags spirer, blade og skud finder man om foråret. Dressing Olie Citronsaft Hvidløg Salt

SMAG PÅ NATUREN urter SÆSON: FORÅR Foto: Colourbox Urteboller bagt på grill 500 g mel 120 g smør 2 tsk salt 1 pk gær 3 dl mælk Brændenælder, skvalderkål, vejbred, mælkebøtteblade, skovsyre, løgkarse og andre urter hakkes fint. Bland ingredienserne og lad dejen hæve 1 time. Formes som flade boller og steges på grillen. Gode som tilbehør til grillede pølser og kød.

SMAG PÅ NATUREN urter SÆSON: juni - AUGUST Foto: Colourbox LAV DIN EGEN URTE-TE Naturen er fyldt med sunde velsmagende urter, men mange har glemt, hvordan man bruger dem. I det følgende får du tre forslag til urter, der er lette at finde, og som du nemt kan lave din egen urte-te af. Kamille den urt vi kender Kamille er nok den urt, som de fleste kender fra tekoppen i forvejen. Siden oldtiden har den huseret her som betændelsesdæmper og til at skylde ondt i halsen og forkølelse væk med. Både arten skivekamille og vellugtende kamille er nemme urter at finde og bruge i din egen hjemmelavede kamille-te. Gederams den urt vi husker Under 2. Verdenskrig brugte man gederams-te som erstatning for traditionel te fra Østen da det kneb med at få forsyningerne frem under de fem forbandede år. Særligt i Rusland opnåede teen stor udbredelse, og kendes derfor også under navnet Sibirisk te. Teen smager lige så godt som erstatningskaffe, så det er mest noget, du skal prøve for historiens skyld. Pluk gederamsens fine rødviolette blomsterblade og tør dem, inden du putter dem i din tekop. Rødkløver den urt vi søder Rødkløver-te er ikke nogen stor smagsoplevelse i sig selv, og derfor søder de fleste teen med honning, eller blander den med andre mere kraftige urter. Til rødkløver-te skal du plukke og tørre rødkløverens blomster og dernæst lade dem trække i kogende vand efter behag. Ligesom kamille har rødkløverte tidligere været brugt mod hoste og bronkitis på grund af sine slimløsende evner. HUSK: Brug kun planter du kender, og undgå overdreven brug. Kilde: Naturguide.dk

SMAG PÅ NATUREN brombær SÆSON: SEPTEMBER - OKTOBER Foto: Colourbox BROMBÆRMARMELADE 1 kg brombær 800 g sukker 1 tsk. Atamon Evt. 2 spsk. citron Brombær og citronsaft hældes i en gryde og varmes forsigtigt op til frugtmassen koger. Kog bærene i ca. 5 minutter samtidig med at der røres i gryden. Hæld sukker i og lad det koge med i nogle minutter. Gryden tages så af varmen og Atamon tilsættes. Hældes på skoldede syltetøjsglas. Sæt låg på med det samme.

SMAG PÅ NATUREN hyben SÆSON: SEPTEMBER - OKTOBER Foto: Ane Cecilie Blichfeldt, for Naturstyrelsen. Hybenmarmelade 1/2 kg rensede hybenskaller 2 æbler 350 ml vand Saft af en citron 350 g sukker 1 stang vanille 2 tsk. rød Melatin Atamon Find et krat med Rynket Rose, og pluk en masse modne hyben. Skyl og rens dine hyben, og hak dem fint på et bræt. Kog dem i en gryde med vand og citronsaft i 15 minutter. Hæld det meste af sukkeret i, og kog i 10 minutter. Tag gryden af varmen. Bland Melatin og resten af sukkeret sammen og drys det i marmeladen, mens du rører rundt. Kog det hele i 2 minutter. Skum evt. marmeladen og hæld den i skoldede glas, der er skyllet med Atamon, med det samme.

SMAG PÅ NATUREN hyld SÆSON: JUNI - JULI Foto: Colourbox Hyldeblomstsaft Ca. 20 skærme hyldeblomster 2 citroner i skiver (økologiske) 1 liter kogende vand 1 kg hvidt sukker 20 g citron- eller vinsyre Læg hyldeblomster og citronskiver lagvis i en spand. Hæld sukker og vin/citronsyre i og tilsæt det kogende vand. Rør godt rundt i spanden indtil sukkeret er opløst. Lad derefter blandingen stå og trække køligt i 3 dage, hvor der røres af og til. Si saften og hæld på skoldede flasker. Fortyndes med iskoldt vand og drikkes med citronskiver og isterninger i.

SMAG PÅ NATUREN hyld SÆSON: MAJ - JUNI Foto: Hyld: Colourbox - Hyldekærester: Anette Hoeg Nielsen, madmedglød.dk Hyldekærester Pluk ca. 6 små blomsterskærme pr. person med lang stilk. Pandekagedejen 125 g mel 3 dl mælk 2 æg Revet citronskal 1 tsk kardemomme Lidt salt Lidt olie til stegning Ingredienserne piskes sammen lidt efter lidt til sidst æg og salt. Dejen må ikke være for tyk, ellers tilsæt lidt mere mælk. Varm vindruekærne- eller anden smagsfri olie op i en dyb pande, tag fat i stilken, dyp blomsterskærmen i dejen så blomsterne er helt dækket. Put skærmen på panden i den meget varme olie og pres den lidt ned så den bliver flad. Steg dem til de er gyldne og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Server lune med strøsukker eller flormelis og en kop kaffe.

SNAPS natur på flaske SÆSON: OKTOBER - NOVEMBER Slåen siges, at kunne kurere mange lidelser: Tandpine, diarre, øjesmerter og blodforgiftning. Den skulle stimulere afføring, virke mod helvedesild og stoppe blødninger. Foto: Colourbox SLÅENSNAPS I april-maj blomstrer slåen med hvide blomster, og sidst på sensommeren har den modne sorte bær. Bærene er bedst til snaps efter den første nattefrost. Pluk en portion bær, og vær sikker på, at de har fået frost i nogle døgn, da frosten fremmer dannelsen af flest mulige sukkerstoffer. Fyld en mørk flaske 3/4 med slåenbær og overhæld dem med snaps. Essensen skal trække 3-12 uger, men længere er en fordel, fordi det giver øget præg af mandelsmagende stoffer til frøet. Den må gerne trække 4-12 måneder.

SNAPS natur på flaske SÆSON: FORÅR - EFTERÅR Pors siges at have mange gode egenskaber: Blade og kviste i sengen virker mod lus og lopper. Nogle mener også, at pors har en gavnlig virkning mod bylder og diarre. Foto: Colourbox PORSESNAPS I det tidlige forår blomstrer pors. Alle blomsterne (raklerne) kan bruges, lige før de springer ud. Man kan også bruge de nyudsprungne blade. Blandingsforholdene er oftest 1/3 rakler/blade og 2/3 ukrydret snaps (f.eks. Brøndum Snaps) eller vodka. Til en flaske snaps fylder man 2 dl rakler eller blade i et syltetøjsglas og overhælder dem med snaps. Blandingen skal trække i 2 7 dage. Essensen kan fortyndes alt efter smag. Den bliver meget bedre ved en lagring på 1-2 år. Porsesnapsen kan med fordel nydes til ost. Hvornår er der porsesæson? Alt efter hvornår du plukker på året, er der mulighed for at opleve forskellige smage. Om foråret har de nye porseblade en rigtig forårssmag. Senere på året, hvor de er blevet mere mørkegrønne, får de en lidt mere skarp smag. Både efterår og forår er der mulighed for at plukke det, der hedder raklerne, som ligner små mini-grankogler. Udtræk på disse giver en dejlig smagsoplevelse. Prøv dig frem og se hvilken en af disse varianter der passer til dine smagsløg.

SNAPS natur på flaske SÆSON: VINTER Mælkebøtten er en gammel lægeurt, der siges at virke vanddrivende. Udtræk af roden har været brugt mod leverlidelser og galdesten. Foto: Colourbox Mælkebøttesnaps I vintermånederne kan man bruge mælkebøttens rod til at lave snaps af. Blandingsforholdene er oftest 1/3 rødder og 2/3 ukrydret snaps (fx Brøndum Snaps) eller vodka. Rens roden grundigt og skær den i skiver. Fyld den i et bredhalset glas og hæld alkohol over. Snapsen skal trække i 3-7 dage, hvorefter den skal filtreres. Der udskilles latexlignende stoffer, der kan plumre udtrækket kraftigt, så husk, at den skal filtreres omhyggeligt.

SNAPS natur på flaske SÆSON: JUNI OG OKTOBER Det siges, at hyldesaft er vandog sveddrivene og hæmmer infektioner. Hylden har ry for at give et godt helbred, et godt parforhold og en klar hjerne. Foto: Colourbox HYLDEBÆR-/hyldeblomstSNAPS Der kan laves snaps af både blomster og bær. Blandingsforholdene er oftest 1/3 blomster/bær og 2/3 ukrydret snaps (fx Brøndum Snaps) eller vodka. Blomster har en trækketid på ca. 6-8 dage. Bær har en trækketid på ca. 2-3 måneder. Hyldeblomstsnaps Blomsterne skal plukkes, før de springer ud. Fyld dem i et glas med låg og hæld alkohol over. Efter 1-2 dages trækketid skal essensen filtreres. Snapsen bør drikkes ung, da den får en bitter smag ved lagring. Alternativt kan den lagres i årevis, og så får man en af de bedste kryddersnapse overhovedet. Hyldebærsnaps Bærene skal være dybsorte og modne. Fyld dem i et glas med låg og hæld alkohol over. Hyldebær giver en dybrød snaps med smag af mandler og vanilje efter måneders lagring. Hyldesnaps er god at omdanne til likør. Dette gøres ved at tilsætte en sukker- eller honningopløsning til snapsen. Hyldelikør er god som aperitif eller til desserter.