Evaluering af projekt Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden

REBILD KOMMUNE Evaluering af projekt Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden Udarbejdet af Videncenterleder Aase Marie Ottesen Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren University College Nordjylland 11-12-2009 1

Forord Her i rapporten præsenteres de opnåede resultater i forbindelse med, at Rebild Kommune har gennemført kvalitetsudviklingsprojektet: Støtte til kommunikation med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo metoden. I 2007 blev der på initiativ af Pleje og Omsorgsafdelingen i Rebild Kommune søgt midler fra Velfærdsministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Velfærdsministeriet bevilgede midler, således at 4 af Rebilds Kommunes demensboenheder har kunnet medvirke i projektet. De fire demensboenheder der har deltaget i projektet er: Skoven ved Himmerlandshave Ældrecenter, Solsikken og Liljen ved Mastruplund Ældrecenter samt Hjemmely ved Terndrup Ældrecenter. Rebild Kommune har gennemført projektet i samarbejde med videncenterleder Aase Marie Ottesen, Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren ved University College Nordjylland og Marte Meo terapeut Bente Weberskov. Projektet er afviklet i perioden juni 2008 til juni 2009. 2

Indholdsfortegnelse 1 RESUME... 4 2 BAGGRUND OG INDLEDNING... 6 3 RAPPORTENS OPBYGNING OG INDHOLD... 7 4 BESKRIVELSE AF PROJEKTET... 8 4.1 FORMÅL MED PROJEKTET... 8 4.2 PROJEKTETS SUCCESKRITERIER OG INTENTIONER... 8 4.3 PROJEKTETS INDHOLD OG DELTAGERKREDS... 8 4.3.1 Projektets udviklings og læringsforløb... 9 4.3.2 Information til pårørende og samtykkeerklæring... 11 4.3.3 Deltagerkreds... 11 4.4 ORGANISERING OG STYRING AF PROJEKTET... 12 5 EVALUERING AF PROJEKTET... 12 5.1 EVALUERINGENS FORMÅL OG FOKUSOMRÅDER... 12 5.1.1 Formål med evalueringen... 12 5.1.2 Evalueringens fokusområder... 13 5.2 EVALUERINGSDESIGN... 13 5.2.1 Start og slutmålinger... 13 5.2.2 Registreringer undervejs i udviklings og læringsforløbet... 14 5.2.3 Interview af pårørende... 15 6 PROJEKTETS EVALUERINGSRESULTATER... 15 6.1 BEBOERNES LIVSKVALITET OG TRIVSEL... 15 6.1.1 Medarbejderes vurdering af beboernes livskvalitet og trivsel undervejs i forløbet... 18 6.1.2 Resultater fra DCM målinger med fokus på beboernes velbefindende og samspil med medarbejderne 26 6.1.3 Registrering af antal indberetninger om magtanvendelse i projektforløbet... 50 6.1.4 Registrering af de deltagende beboeres medicin undervejs i projektforløbet... 51 6.1.5 De pårørendes oplevelser og vurdering... 52 6.2 ÆNDRINGER OG UDVIKLING I MEDARBEJDERNES KOMMUNIKATIONS OG SAMSPILSKOMPETENCER... 58 6.2.1 Medarbejdernes beskrivelse af, hvad der er specielt vanskeligt i deres daglige samspil med beboerne.. 59 6.2.2 Medarbejdernes vurdering af deres kompetencer ved start og ved afslutningen af projektforløbet... 60 6.2.3 De filmede medarbejderes vurdering vedrørende udvikling af kompetencer undervejs i projektforløbet 69 6.2.4 Medarbejdergruppens vurdering vedrørende udvikling af kompetencer undervejs i projektforløbet... 76 6.2.5 Resultater fra DCM målinger med fokus på udvikling i medarbejdernes samspilskompetencer... 79 6.2.6 Succeshistorier fra medarbejderne ved slutningen af projektforløbet... 80 6.3 PROJEKTETS BETYDNING FOR DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ... 82 6.3.1 Medarbejdernes vurdering af indvirkning på det indbyrdes samarbejde og det psykiske arbejdsmiljø... 82 6.3.2 Opgørelser over medarbejdernes sygefravær under projektforløbet... 85 6.4 DELTAGERNES VURDERING AF OM MARTE MEO METODEN ER EN ANVENDELIG METODE I DEMENSOMSORGEN. 86 6.5 DE DELTAGENDE LEDERES OG DEN LOKALE TOVHOLDERS EVALUERING AF PROJEKTET... 89 6.6 ØVRIGE EVALUERINGSRESULTATER... 92 7 BOENHEDERNES HANDLEPLAN FOR DEN VIDERE FORANKRING OG IMPLEMENTERING... 93 8 SAMLET KONKLUSION PÅ EVALUERINGSRESULTATER... 96 9 PERSPEKTIVERING OG DEN FREMADRETTEDE UDVIKLINGSPROCES... 99 9.1 DE DELTAGENDE DEMENSBOENHEDERS VIDERE UDVIKLINGSPROCES... 99 9.2 DEN VIDERE UDBREDELSE AF MARTE MEO METODEN OG DEN PERSONORIENTEREDE TILGANG... 101 10 BILAGSFORTEGNELSE... 102 10.1 BILAG 1: FIGUR, DER VISER SAMMENHÆNGE MELLEM FORANDRINGER OG EVALUERINGSRESULTATER... 103 10.2 BILAG 2: SPØRGEGUIDE TIL LEDERNE VEDRØRENDE SYGEFRAVÆR... 104 10.3 BILAG 3: BESKRIVELSE AF DEMENTIA CARE MAPPING... 105 10.4 BILAG 4: LEDERNES OG DEN LOKALE TOVHOLDERS EVALUERING AF PROJEKTET... 112 3

1 Resume Kvalitetsudviklingsprojektet: Støtte til kommunikation med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo metoden, der er gennemført i Rebild Kommune, har haft til formål at udvikle medarbejdernes samspilskompetencer og at udvikle kvaliteten af det relationelle møde mellem personen med demens og medarbejderen / omsorgsgiveren. De fire demensboenheder, der har deltaget i projektet, har gennemgået tre udviklings og læringsforløb, med det formål, at udvikle kvaliteten i samspillet mellem personen med demens og medarbejderne, hvor fokus har været på: - Udvikling af livskvalitet, integritet og trivsel hos personen med demens. - Udvikling af medarbejdernes kommunikations og samspilskompetencer. - Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Omdrejningspunktet i lærings og udviklingsforløbet har været Marte Meo Metoden, Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft og refererer til, at alle mennesker rummer potentialer for udviklingsstøttende dialog og samspil. De tre ovenfor nævnte fokusområder har dannet rammen for evalueringen af projektet, hvor såvel pårørende som medarbejdere og ledere har indgået som bidragydere og informanter. Rebild Kommune har derudover også ønsket igennem evalueringen af projektforløbet at få klarhed over, om det kan anbefales, at de deltagende demensboenheder fremover arbejder med udgangspunkt i Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang til beboerne samt om Marte Meo Metoden med fordel kan udbredes til alle øvrige demensboenheder/ældrecentre i Rebild Kommune. Evalueringsresultaterne viser, at det overordnede formål med projektet samt de opstillede succeskriterier og intentioner med projektet er opnået. I forbindelse med projektet er der sket en positiv udvikling i hovedparten af de deltagende beboeres velbefindende, livskvalitet og trivsel vurderet såvel af de pårørende som af medarbejderne. I langt overvejende grad er de positive ændringer hos beboerne sket i forhold til beboernes koncentrationsevne, opmærksomhed, initiativer og glæde samt en ændring i beboernes vitalitet, humør og veltilpashed. Beboerne virker mere rolige og harmoniske og de viser mere glæde. De positive ændringer hos beboerne tilskriver medarbejderne som værende forårsaget af, at de som medarbejdere gør noget anderledes eksempelvis tilbyder de beboerne mere øjenkontakt, de er mere opmærksomme, de venter noget mere, og dermed tager beboerne flere initiativer. Som årsag til ændringerne nævner medarbejderne også, at de som medarbejdere har flyttet sig og har forandret sig i deres samvær med beboerne, at de er blevet mere nærværende, at de er blevet mere tålmodige, at de læser beboerne mere, at de er mere opmærksomme på beboernes tilstand og ressourcer samt at de giver beboerne mere anerkendelse i samværet. Brug af video vurderer medarbejderne har skærpet deres opmærksomhed og medvirket til, at de nu i deres samspil med beboerne har mere fokus på personen frem for på opgaven, der skal løses. For medarbejderne 4

er det også blevet tydeligt igennem filmningerne, hvor stor betydning anerkendelsen har i det relationelle møde mellem medarbejderne og beboerne med demens. I forhold til kvaliteten af det relationelle møde mellem beboerne og medarbejderne, så viser evalueringen, at i de situationer, hvor medarbejderne virkelig formåede at være nærværende og give sig tid, skabe ro og være afventende i forhold til svar, reaktioner og initiativer fra beboerne, så kom der hyppigst positive hændelser og der blev skabt nye. Evalueringen viser, at der hos hovedparten af medarbejderne er sket en positiv udvikling i deres samspilskompetencer i forhold til deres samvær med beboerne. Medarbejderne beskriver det bl.a. ved, at de oplever, at de er blevet bedre til mere målrettet at reflektere over og analysere deres samspil med beboerne og at de specielt har udviklet deres relations og kommunikationsfærdigheder på følgende specifikke områder: at lytte, at være afventende i deres samvær med beboerne, at være anerkendende i deres tilgang til beboerne, at være mere rummelige og mere opmærksomme på at møde beboerne i nuet, at følge og positivt bekræfte initiativer fra beboerne, at sætte ord på beboerne, at sætte ord på sig selv, at bruge turtagning og positiv ledelse. Med hensyn til udvikling af medarbejdernes relations og kommunikationsfærdigheder i forhold til deres daglige samarbejde med hinanden, så vurderer alle medarbejdere, at der her er sket en positiv udvikling. Medarbejderne vurderer, at de f.eks. er blevet bedre til at lytte, give ros og positiv ris, de er blevet bedre til at sætte ord på problemer og blevet bedre til at diskutere og de er blevet mere lyd hør overfor hinanden end tidligere. Omkring halvdelen af medarbejderne vurderer, at deltagelse i projektet har haft en positiv indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø og på deres indbyrdes samarbejde i demensboenheden. I demensboenhed 2 var vurderingen af den positive indvirkning dog markant lavere end i de to øvrige deltagende demensboenheder. I forhold til den fremadrettede udviklingsproces, så viser evalueringen, at der fortsat er behov for at medarbejderne og lederne arbejder målrettet med at forankre og implementere deres nye viden og færdigheder i deres daglige samvær med beboerne og i deres fælles dagligdag med hinanden, så livskvaliteten og trivslen hos den enkelte beboer samt det inter kollegiale samarbejde fortsat videreudvikles. Såvel alle de deltagende medarbejdere som lederne vurderer ved afslutningen af projektforløbet, at Marte Meo Metoden er en anvendelig metode til at udvikle kvaliteten i samværet og relationen med beboerne i det daglige. Alle medarbejdere og ledere anbefaler, at de fremover i den enkelte demensboenhed, skal fortsætte den videre forankring og implementering af Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang til beboerne. Lederne i de deltagende demensboenheder anbefaler endvidere, at Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang udbredes til de øvrige demensboenheder/ ældrecentre i Rebild Kommune. Med hensyn til den fremadrettede kvalitetssikring og udvikling af praksis, så giver lederne nogen anbefalinger f.eks. at Dementia Care Mapping indføres som kvalitetssikringsmetode i hver demensboenhed samt at der fremover gives mulighed for, at ekstern Marte Meo terapeut kan give supervision og vejledning til medarbejderne med udgangspunkt i filmninger af beboere, hvor medarbejderne f.eks. oplever vanskeligheder i deres daglige samvær og samarbejde med beboerne. 5

2 Baggrund og indledning Personer med demens er helt eller delvist frarøvet evnen til at huske fortiden og forestille sig fremtiden. Nutiden bliver derfor af vital betydning for deres eksistens. At være i relation med personer med demens er en særlig udfordring, da afvikling af færdigheder og funktioner gør det svært for personen med demens at udtrykke sine egentlige behov. Personen med demens kan have svage og vanskeligt tolk bare signaler, hvilket stiller store krav til medarbejdernes kompetencer i samspillet med personer med demens. Der kan meget nemt opstå situationer, hvor dialogen og samarbejdet mellem medarbejdere og personen med demens ikke lykkes. Indimellem kan det være vanskeligt for personen med demens at forstå, hvad der sker. Det kan medføre usikkerhed og angst, som kan få den demensramte til at slå eller skælde ud. I forbindelse med deltagelse i en konference i maj 2007 1, blev Rebild Kommunes demenssygeplejerske og en gruppe medarbejdere og ledere fra demensområdet opmærksomme på, at der var opnået positive erfaringer med at anvende Marte Meo Metoden til udvikling af medarbejderes samspilskompetencer og til udvikling af kvaliteten af det relationelle møde mellem personen med demens og medarbejderen/omsorgsgiveren. På initiativ af Pleje og Omsorgsafdelingen, Rebild Kommune blev der i 2007 søgt midler fra Socialministeriets/Velfærdsministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Socialministeriet/Velfærdsministeriet bevilgede et beløb på 560.100 kr. svarende til halvdelen af det ansøgte beløb. Det gav mulighed for, at 36 medarbejdere ved tre af Rebild Kommunes demensboenheder har kunnet medvirke i projektet, hvilket efterfølgende blev ændret, så der i alt har deltaget 4 demensboenheder. Følgende 4 demensboenheder har deltaget i projektets 3 udviklings og læringsforløb: - Skoven ved Himmerlandshave - Solsikken og Liljen ved Mastruplund Ældrecenter - Hjemmely ved Terndrup Ældrecenter. I tråd med Rebild Kommunes værdigrundlag 2, har lederne ved de 4 demensboenheder hver deres tanker og planer for, hvad deltagelse i projektet gerne skulle medvirke til de har f.eks. udtrykt følgende: Det kompetenceudviklingsforløb, som medarbejderne kommer igennem, vil jeg gerne skal være et springbræt til, at vi får udarbejdet et anerkendende værdisæt i boenhederne og dette særligt med henblik på, at det værdigrundlag skal danne grundlag for de nye rammer, som kommunen planlægger med, står færdige til målgruppen af demensramte borgere på et tidspunkt. 1 Ved konferencen i maj 2007: Slip anerkendelsen løs i omsorgsarbejdet med personer med demens, præsenterede Aase Marie Ottesen, Bente Weberskov og en række af projektdeltagerne resultater og deres erfaringer med at bruge Marte Meo Metoden i forbindelse med det gennemførte projekt: Praksisudvikling og dokumentation af omsorgen for personer med demens ved hjælp af Marte Meo Metoden. 2 Se Rebild Kommunes værdigrundlag her: http://www.rebild.dk/sitecore/shell/controls/rich%20text%20editor/~/media/files/sund%20og%20pleje/kvalitetsstandarder/kvalitetssta ndarder%202009.pdf.ashx 6

Marte Meo Metoden stemmer fint overens med den tilgang til beboerne, som vi gerne vil kendes på nemlig, at Ældrecentret skal være et godt sted at bo, - få hjælp fra og - komme på besøg samt et godt sted at arbejde - og alle tager ansvar. Vi ønsker at møde beboerne og borgerne, der hvor de er. Vi ønsker at være rummelige og se muligheder. Vigtige elementer er omsorg, nærvær og opmærksomhed. De erfaringer og den viden vi får gennem medvirken i projektet, vil vi inddrage i udarbejdelsen af de fælles værdier, som vi er i gang med på hele Ældrecentret. Rapporten indledes med en beskrivelse af projektet og efterfølgende præsenteres de resultater, der er kommet ud af projektet. Resultaterne vil blive præsenteret i anonymiseret form, således at de deltagende beboere, pårørende, medarbejdere og ledere ikke fremgår med navn. Med udgangspunkt i, at der er afviklet 3 udviklings og læringsforløb, vil de deltagende demensboenheder i rapporten blive benævnt demensboenhed 1, 2 og 3. Det betyder, at demensboenhederne Liljen og Solsikken, som deltog i det samme forløb benævnes som én demensboenhed. Betegnelserne vil udelukkende blive anvendt i de tilfælde, hvor det i rapporten vil være relevant specifikt at differentiere resultaterne i forhold til de deltagende demensboenheder. I rapporten betegnes de deltagende beboere: beboer A, B, C, D, E F, G, H og I. Der hvor der specifikt relateres til de medarbejdere, der har medvirket i videooptagelser, vil de blive betegnet med numre fra 1-9 i vilkårlig rækkefølge. I det følgende afsnit gives en introduktion og læsevejledning til rapporten. 3 Rapportens opbygning og indhold Her gives en kort læsevejledning til rapporten. Afsnit 4 giver indblik i projektet og hvad Rebild Kommune gerne vil opnå med projektet. I afsnit 5 beskrives formål med evalueringen af projektet samt hvad Rebild Kommune har ønsket skulle være evalueringens fokusområder. Endvidere præsenteres det evalueringsdesign, der ligger til grund for projektevalueringen og planen herfor. Afsnit 6 indeholder resultaterne fra evalueringen og hvert underafsnit i de enkelte evalueringsdele afsluttes med en konklusion, så for den læser, der hurtigt vil danne sig et overblik over resultaterne, kan det anbefales at gå hertil med det samme. Afsnit 8 indeholder den samlede konklusion i forhold til evalueringens enkelte dele. Rapporten afsluttes med et afsnit 9 om perspektivering, hvori der bl.a. beskrives forskellige perspektiver og fremadrettede udviklingsområder, som ledelsen ved de tre deltagende demensboenheder anbefaler iværksat. Den enkelte demensboenhed har ved afslutningen af udviklings og læringsforløbet udarbejdet en handleplan for den videre forankring og implementering af deres nye viden og de nye færdigheder i praksis. Et uddrag fra disse er præsenteret i rapportens afsnit 7. 7

4 Beskrivelse af projektet 4.1 Formål med projektet Projektet har haft til formål: - At sætte fokus på det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren, for derigennem at give medarbejderne indsigt i og redskaber til at kommunikere med personer med demens på en for begge parter anerkendende måde. 4.2 Projektets succeskriterier og intentioner Ved gennemførelse af projektet er det forventningen, at Marte Meo Metoden kan medvirke til: - Udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer og dermed til at udvikle kvaliteten i det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren, hvilket forventes at bevirke en udvikling af livskvalitet, integritet og trivsel hos personen med demens. - At medarbejderne får et redskab til at analysere deres samarbejde, samvær og kommunikation med personer med demens. - At medarbejderne får en større forståelse for, hvorledes den professionelles måde at kommunikere og samarbejde med den demensramte person på, spiller ind på løsningen af de fælles opgaver, og kan kvalificere den faglige indsats i arbejdet med personer med demens. Det forventes at kunne medvirke til, at medarbejdernes tilfredshed og arbejdsglæde øges. I forbindelse med projektet er der opstillet følgende succeskriterier: - At medarbejderne i tanke, sprog og handling forholder sig til den demensramte person som et menneske, der gør, hvad vedkommende kan for at samarbejde og kommunikere sine behov. - At den professionelle lærer at medtænke sig selv som den ene halvdel af en samarbejdsrelation med personen med demens og arbejder bevidst med sine egne kommunikative og samarbejdsmæssige kompetencer. - At op nå større fælles faglig forståelse for kommunikationens og samarbejdets betydning for den demensramte persons trivsel og livsglæde i de enkelte demensboenheder og på tværs af demensboenhederne. 4.3 Projektets indhold og deltagerkreds Projektet er afviklet i perioden juni 2008 til juni 2009. Medarbejderne i fire af kommunens demens boenheder har gennemgået i alt tre udviklings og læringsforløb af 47 timers varighed, der hver er afviklet over en periode på ca. 3 måneder. 8

4.3.1 Projektets udviklings og læringsforløb Formålet med udviklings og læringsforløbet har været at udvikle kvaliteten i samspillet mellem personen med demens og medarbejderne, med fokus på: - Udvikling af livskvalitet, integritet og trivsel hos personen med demens. - Udvikling af medarbejdernes kommunikations og samspilskompetencer. - Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Omdrejningspunktet i lærings og udviklingsforløbet har været Marte Meo Metoden, der er anvendt som vejlednings og supervisionsmodel til udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer og som kommunikations og samspilsmetode i forhold til personerne med demens. Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft og refererer til, at alle mennesker rummer potentialer for udviklingsstøttende dialog og samspil. Filosofien i Marte Meo Metoden bygger på, at vi mennesker udvikler os bedst, når vi ser os selv i situationer hvor vi lykkes, frem for situationer, hvor vi måske ikke lykkes i vores omsorgsarbejde. Marte Meo Metoden er baseret på analyse af videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer fra medarbejdernes egen praksis. Under et udviklings og læringsforløb arbejdes der ud fra videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer mellem beboer og medarbejder. Disse videooptagelser analyseres ud fra de 5 Marte Meo principper, som tager udgangspunkt i, at der skal være bestemte elementer tilstede i samspil for at de er udviklingsstøttende. De 5 Marte Meo principper er: At følge initiativer, positiv bekræftelse af initiativerne, at sætte ord på sig selv og den anden, turtagning og positiv ledelse. Et Marte Meo forløb tager sit udgangspunkt i omsorgsgiverens problemstilling. Der laves videooptagelser af strukturerede samspil, hvor omsorgsgiveren har en dagsorden og dermed den positive ledelse, samt videooptagelser af ustrukturerede samspil, som er på beboerens præmisser. Marte Meo terapeuten analyserer videooptagelserne ud fra omsorgsgiverens problemstilling, beboerens udviklingsniveau og behov for støtte, omsorgsgiverens samspilskompetencer og udviklingsmuligheder, samt de 5 Marte Meo principper. Der udvælges på denne baggrund videoklip, som viser omsorgsgiveren i samspilssituationer, hvor hun er støttende overfor beboeren. Omsorgsgiveren ser videoklippene ved en tilbagemelding givet af Marte Meo terapeuten, og hun får herefter nogle arbejdspunkter, som skal øves 2-3 uger frem til næste filmning. Næste film optages og der analyseres osv. Dette gøres indtil omsorgsgiveren oplever, at problemstillingen er løst. Et typisk Marte Meo forløb indeholder 4-5- videofilmninger og strækker sig over ca. tre måneder. Ved at lave interaktionsanalyse, hvor videooptagelserne ses i meget små sekvenser, gives der mulighed for at observere og analysere de initiativer, der tages og måden hvorpå de følges. Fokus er på det, som foregik i situationen og ikke på det, man husker og formoder, der foregik. Under selve tilbagemeldingen til omsorgsgiveren er hendes kollegaer observatører, men derefter er der en fælles drøftelse og læringssituation, hvor alle medarbejderne bidrager med udgangspunkt i det, de under tilbagemeldingen, har reflekteret over. Hver udviklings og læringsforløb blev afviklet således: 9

- 1 Orienteringsmøde, hvor medarbejderne fik introduktion og orientering om projektet, lærings og udviklingsforløbets indhold og form med speciel fokus på Marte Meo Metoden, der indebærer brug af video. - 2 undervisningsdage. - 6 tilbagemeldingsmøder, hvor der blev arbejdet med videooptagelser fra medarbejdernes egen praksis. - 1 afslutningsdag, hvor fokus var på udviklingsresultater, forankring og planer for den fremadrettede implementering af den nye viden og de nye færdigheder. I udviklings og læringsforløbet indgik den nyeste viden indenfor udviklingspsykologien bl.a. Daniel Stern samt Tom Kitwoods psykologiske forståelse af demens og demensomsorg, der blev koblet med Marte Meo Metoden. Undervisningens fokus har været på personen og det socialpsykologiske miljø, som forudsætter, at omsorgsgiveren/medarbejderen har en anerkendende og positiv tilgang til interaktionen med personen med demens. Under hele udviklings og læringsforløbet har Tom Kitwoods personorienterede tilgang været det bærende element, hvorfor der i det følgende gives en kort præsentation heraf. Om det at være en person udtrykker Kitwood således 3 : At være en person er at leve i en verden hvor betydninger deles. Bortset fra nogle få tilfælde er vore instinkter åbne af karakter og de bliver komplette og betydningsbærende, når de indgår i en kulturel sammenhæng. Ifølge Kitwood 4 er interaktion dermed ikke et spørgsmål om blot at respondere på signaler, men om at fange de betydninger, andre viderekommunikerer. Det indebærer refleksion, forudanelse, forventning og kreativitet, hvilket er essentielt i forståelsen af demens og demensomsorg. I den personorienterede omsorg er der flere forskellige former for interaktioner involveret. Hver af dem fremmer på forskellig måde personligheden, idet de styrker en positiv følelse, giver næring til en evne eller hjælper med til at hele et psykisk sår. At arbejde ud fra en personorienteret omsorg stiller, ifølge Kitwood, krav til personalet. Det stiller krav om positivt personarbejde. Positivt personarbejde kommer til udtryk gennem forskellige positive interaktionsformer. Tom Kitwood skitserer 12 forskellige former for positive interaktioner:10 forskellige former, hvor omsorgsgiveren er den aktive og drager personen med demens ind i den sociale verden og 2 former, hvor personen med demens har den aktive og ledende rolle, og hvor den omsorgsgivende tilbyder et empatisk respons. De 10 forskellige former, hvor omsorgsgiveren er den aktive og drager personen med demens ind i den sociale verden er: Anerkendelse, forhandling, samarbejde, validering, facilitering, timalering, omfavnelse, afslapning, leg og fest.de to interaktionsformer, hvor personen med demens har den aktive og ledende rolle, og hvor den omsorgsgivende tilbyder et empatisk respons er: Skabelse og given. Ved afslutningen af hvert udviklings og læringsforløb har hver medarbejdergruppe sammen med deres daglige leder udarbejdet en handleplan for, hvordan de fremover vil sikre forankring og implementering af deres nye viden og de nye færdigheder i deres praksis. 3 Kitwood, T. (2003): En revurdering af demens - personen kommer i første række, s. 96. 4 Ibid. s. 96 103. 10

4.3.2 Information til pårørende og samtykkeerklæring For at sikre, at de pårørende var velinformeret om projektet, blev der afholdt orienteringsmøder for pårørende i 3 af de deltagende boenheder og i den 4.boenhed stod lederen for at give personlig orientering og skriftlig information til de pårørende om projektets forløb og formål. Af etiske hensyn til de medvirkende beboere, var det ledelsen ved demensboenhederne, der til daglig samarbejder med beboerne og deres pårørende, der stod for kontakten og forespørgsler om medvirken i projektet. Inden hvert udviklings og læringsforløb blev påbegyndt, blev der indhentet skriftlig samtykke til at foretage videooptagelser hos enten beboerne med demens, deres pårørende eller personernes værge (hvis personen med demens ikke selv var i stand til at tage stilling hertil), samt hos ledelsen og hos de omsorgsgivere, der indgik i videooptagelserne i den pågældende boenhed. Der blev i forbindelse med samtykkeerklæringen givet mundtlig information om projektet samt udleveret skriftlig information. 4.3.3 Deltagerkreds Det var hensigten, at alle fastansatte medarbejdere i dag, aften og nattevagt i de fire demensboenheder skulle deltage i de tre udviklings og læringsforløb, men det har, af flere forskellige grunde, ikke været gennemførligt. Indledningsvis blev der fra ledernes side skitseret, at de planlagde med, at i alt 35 medarbejdere kunne medvirke. Samlet set deltog i alt 28 medarbejdere ved start af de 3 udviklings og læringsforløb. Under forløbet blev antal deltagende medarbejdere reduceret til i alt 25, hvilket skyldes langtidssygdom hos to medarbejdere og at en af de deltagende nattevagter undervejs i forløbet måtte sige fra til at deltage. De daglige ledere ved boenhederne har deltaget i den udstrækning, det har kunnet lade sig gøre for dem. Rebild Kommunes to demenssygeplejersker har deltaget i et udviklings og læringsforløb hver med henblik på fremover at kunne medvirke til at understøtte og videreudvikle den ny viden og de nye færdigheder hos medarbejderne i demensboenhederne. Det var planlagt, at der i projektet skulle medvirke i alt 9 beboere og 9 medarbejdere i videooptagelser dvs. 3 beboere og 3 medarbejdere pr. udviklings og læringsforløb. Pga. to deltagende beboeres dødsfald, kom der én ny beboer med i et af udviklings og læringsforløbene og i det andet tilfælde, skete dødsfaldet på så sent et tidspunkt i udviklings og læringsforløbet, at det ikke ville være formålstjenligt at inddrage en ny beboer. I to af udviklings og læringsforløbene skete der undervejs udskiftning af 3 af de medarbejdere, der blev filmet. I et forløb var udskiftningen forårsaget af dødsfald hos en af de deltagende beboere og i det andet tilfælde skyldes det langtidssygdom hos to af medarbejderne, der deltog i videooptagelser. 11

4.4 Organisering og styring af projektet Ergoterapeut Marianne Finderup har været tilknyttet projektet som lokal tovholder og har medvirket under afviklingen af de tre udviklings og læringsforløb. Den lokale tovholder har endvidere haft ansvar for de koordinerende og planlægningsmæssige opgaver i forbindelse med afviklingen af projektet i forhold til den enkelte demensboenhed, herunder bl.a. at understøtte lederne under projektforløbet samt referatskrivning fra møder og kopiering af materiale til undervisningsdage. Den overordnede projektledelse er varetaget af videncenterleder Aase Marie Ottesen i et tæt samarbejde med den lokale tovholder for projektet. I forbindelse med projektet har der været nedsat en styregruppe, der har været ansvarlig for projektets afvikling og for løbende at medvirke i beslutninger i relation til projektforløbet. Styregruppen bestod af: - Afdelingschef for Pleje og Omsorgsafdelingen - De tre distriktsledere/de assisterende ledere ved de medvirkende Ældrecentres demensboenheder - Lokal tovholder for projektet, Marianne Finderup, der er ergoterapeut og demenskoordinator - Marte Meo terapeuterne Bente Weberskov og Birte Steen Møller - Projektleder for projektet Aase Marie Ottesen, der er Videncenterleder ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, University College Nordjylland. Styregruppen har afholdt i alt 5 møder af ca. 2 timers varighed. Udover styregruppen, har der for hvert udviklings og læringsforløb været en projektgruppe nedsat med ansvar for at indgå i planlægning og afvikling af projektforløbet i den pågældende demensboenhed/ de pågældende demensboenheder herunder eksempelvis varetage informationsopgaver og koordinering samt varetage konkrete opgaver i forbindelse med videooptagelser. Projektgruppen bestod af: - Lederen af demensboenheden - 1 2 medarbejderrepræsentanter - Den lokale tovholder - Marte Meo terapeut. Der er holdt 1 2 projektgruppemøder pr. udviklings og læringsforløb. 5 Evaluering af projektet 5.1 Evalueringens formål og fokusområder 5.1.1 Formål med evalueringen Formål Det overordnede formål med evalueringen af projektforløbet har været: - At give Rebild Kommune et materiale, der kan medvirke til at af eller bekræfte om brug af Marte Meo Metoden: - Har haft den forventede virkning og effekt i forhold til medarbejderne og personerne med demens i de deltagende boenheder 12

- Om Marte Meo Metoden med fordel kan forankres i de medvirkende demensboenheder - Endvidere om Marte Meo Metoden med baggrund i evalueringsresultatet bør udbredes til alle demensboenheder/ plejecentre i kommunen. - At afrapportere til Socialministeriet/Velfærdsministeriet, der har bevilget midler til projektet. 5.1.2 Evalueringens fokusområder Rebild Kommune har i projektbeskrivelsen angivet, at evalueringens fokus skulle være på: - Effekt/livskvalitet og trivsel hos personen med demens. - Udvikling af medarbejderens samspilskompetencer. Da der i Rebild Kommune generelt er en høj bevågenhed på det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne, blev det indledningsvis i projektet besluttet, at fokus for evalueringen også skulle omfatte: - Det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne og sygefravær. Med baggrund i ovenstående blev der udarbejdet evalueringsdesign og plan for projektet. 5.2 Evalueringsdesign Evalueringsdesignet har taget sit udgangspunkt i at afdække i hvilken udstrækning projektet har bevirket, at der er sket: - En øgning i livskvalitet og trivsel hos personerne med demens. - Udvikling af medarbejdernes kommunikations og samspilskompetencer, der viser sig i deres samvær med personerne med demens. - Forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne, der f.eks. viser sig ved øget arbejdsglæde og mindre sygefravær. I forhold til evalueringsdesignet er der udarbejdet en figur, der viser sammenhænge mellem forandringerne i medarbejdernes og personerne med demens s handlinger, trivsel og glæde. Figuren fremgår i bilag 1. I evalueringsdesignet 5 er der anvendt flere forskellige dataindsamlings og evalueringsmetoder. Ved styregruppemøde i maj 2009, blev det besluttet, at evalueringsdesignet skulle udbygges, således at lederne ved de deltagende demensboenheder og den lokale tovholder også skulle bidrage til evalueringen via skriftlig besvarelse af spørgeguide udarbejdet af projektleder og den lokale tovholder. Evalueringsdesignets forskellige dataindsamlings og evalueringsmetoder skitseres kort i det følgende. 5.2.1 Start og slutmålinger I start og slutmålingerne indgik følgende: 1. Registrering af de deltagende beboeres medicinordinationer, medicinændringer og forbrug af medicin ordineret efter behov i den samlede projektperiode dvs. i perioden 2 uger før start på udviklings og læringsforløb og indtil ugen efter forløbet er afsluttet. 5 Der foreligger et dokument, der mere detaljeret beskriver evalueringsdesignet og de anvendte metoder. Kan fås ved henvendelse til projektleder eller den lokale tovholder. 13

2. Registrering og opgørelse over antal indberetninger om magtanvendelse, udført på alle beboere i de deltagende demensboenheder samt specifikt på de beboere, der har medvirket ved videooptagelser. 3. Registrering af sygefravær hos medarbejderne i projektperioden. Under projektforløbet blev den påtænkte registreringsmetode ændret til, at lederne ved slutningen af projektet modtog en spørgeguide til afdækning af en eventuel ændring i sygefravær. Spørgeguiden fremgår i bilag 2. 4. Spørgeskema til medarbejderne ved udviklings og læringsforløbets start med det formål: - At få et indblik i hvor medarbejderne oplever vanskeligheder i deres daglige samarbejde med demensramte beboere. - At få indsigt i medarbejdernes forventninger til egen udvikling af samspilskompetencer og til lærings og udviklingsforløbet som helhed. Medarbejderne fik derudover til opgave at beskrive en episode fra deres praksis, som de oplevede var specielt vanskelig i deres daglige samarbejde med beboerne. 5. Spørgeskema til medarbejderne ved udviklings og læringsforløbets afslutning med det formål: - At afdække, om der er sket en udvikling af medarbejdernes kommunikations og samspilskompetencer i forbindelse med deltagelse i lærings og udviklingsforløbet. - At få indblik i om deltagelse i lærings og udviklingsforløbet har haft en positiv indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø i boenheden. - At få indsigt i hvordan medarbejderne har oplevet lærings og udviklingsforløbet og om de har forslag til ændringer. Medarbejderne fik derudover til opgave at beskrive en Succeshistorie fra deres praksis og besvare spørgsmålet: Hvad er det bedste du har oplevet ved at være med i lærings og udviklingsforløbet? 6. Dementia Care Mapping, hvor der er foretaget kortlægning og observationer af ca. 1 1½ times varighed i hver af de deltagende demensboenheder ved udviklings og læringsforløbets start og i forbindelse med afslutningen. I forhold til de deltagende beboere, var det ud fra følgende formål: - At få indblik i hvordan interaktionen mellem medarbejderne og personen med demens indvirker på velbefindende, livskvalitet, trivsel og integritet hos personen med demens. Fokus var på beboernes befindende og hvad de var beskæftiget med. I forhold til medarbejderne, blev kortlægningen/observationerne foretaget med følgende formål: - At afdække om der sker en udvikling i medarbejdernes kommunikations - og samspilskompetencer, der f.eks. kan vise sig ved, at de i deres samvær med personerne med demens møder dem på en anerkendende måde og med udgangspunkt i deres udviklings og funktionsniveau. - At få indblik i, om medarbejderne bruger Marte Meo Metoden i deres daglige samvær med beboerne. 5.2.2 Registreringer undervejs i udviklings og læringsforløbet Via spørgeguide indsamlede Marte Meo terapeuten oplysninger hos de medarbejdere, der blev filmet og den samlede medarbejdergruppe i hver demensboenhed henholdsvis 2 og 3 gange i forbindelse med tilbagemeldingsmøderne. 14

Formålet hermed var: - At afdække om de filmede medarbejdere/den samlede medarbejdergruppe oplevede, at der skete en udvikling af deres kommunikations - samspilskompetencer i forbindelse med deltagelse i lærings og udviklingsforløbet. - At afdække om de filmede medarbejdere/den samlede medarbejdergruppe oplevede, at der skete ændringer/en udvikling i de deltagende beboeres livskvalitet, trivsel og integritet i forbindelse med deltagelse i lærings og udviklingsforløbet. 5.2.3 Interview af pårørende I forbindelse med projektet er der fortaget fem interview af pårørende, med det formål: - At få indsigt i de pårørendes oplevelser af, om der er sket ændringer, forbedringer og en positiv udvikling i forhold til samvær og samspillet med beboeren. 6 Projektets evalueringsresultater I de følgende afsnit præsenteres evalueringsresultaterne fra projektet med udgangspunkt i følgende seks hovedområder: - Beboernes livskvalitet og trivsel - Ændringer og udvikling i medarbejdernes kommunikations og samspilskompetencer - Projektets betydning for det psykiske arbejdsmiljø - Deltagernes vurdering af om Marte Meo Metoden er en anvendelig metode i demensomsorgen - Deltagende lederes og den lokale tovholders evaluering af projektet - Øvrige evalueringsresultater. Som nævnt tidligere, så er der undervejs i projektforløbet sket ændringer i projektets deltagerkreds, hvor eksempelvis antallet af deltagende medarbejdere undervejs er reduceret fra 28 til 25 og der er sket enkelte udskiftninger undervejs af de filmede medarbejdere og beboere. Hvor det har været muligt og relevant, er der undervejs korrigeret i den oprindelige evalueringsplan, så disse ændringer kun i mindre grad influerer på de afsluttende evalueringsresultater. 6.1 Beboernes livskvalitet og trivsel Som indledning til dette afsnit præsenteres, hvad en af lederne fra de deltagende demensboenheder vurderer, at deltagelse i udviklings og læringsforløbet har betydet for beboerens livskvalitet og trivsel. Hun beskriver følgende i hendes evaluering af projektforløbet: Der opleves en klar ændring i beboernes adfærd, hos nogle mere fremtrædende end hos andre. Her skal nævnes en beboer, som personalet oplever mere glad, smilende og samarbejdsvillig end tidligere. Vedkommende var med i projektet. Der er også observeret 15

markante ændringer hos en beboer, som ikke deltog aktivt i projektet. Her er der tale om en beboer, der har frontal demens. Symptomerne hos pågældende er bl.a. en konstant rastløshed. Der er de sidste måneder skete en markant ændring i dennes adfærd. Pågældende formår at sidde og indtage måltider sammen med øvrige beboere og personalet. Personalet observerer, at pågældende nyder selskabet. Det gør sig gældende ved flere af dagens måltider. Dette var ikke muligt tidligere, hvor måltiderne blev indtaget på stuen, for at skærme pågældende for yderligere stimuli. Dette er blot et par eksempler af de positive erfaringer, der er sket siden projektets start. Begreberne livskvalitet, trivsel og integritet er alle meget subjektive og kan være svære, måske ligefrem umulige, at måle på. Man kan stille spørgsmål ved, om man ved vurderingen af psykologiske oplevelser og funktioner i det hele taget kan lægge dimensionerne sammen og foretage kvalitative sammenligninger. I projektet Metoder og instrumenter til effektivisering af indsatsen over for demente 6 beskriver Charlotte Horsted og Terkel Christiansen hvorledes udviklingen af instrumenter, til måling af dementes livskvalitet, står overfor både begrebslige og metodologiske vanskeligheder. De beskriver 4 forskellige tilgange til vurdering af demensramtes livskvalitet: Selvvurdering, rapportering ved et familiemedlem, rapportering ved omsorgsgiverne, samt direkte observation af personen med demens. Livskvalitet 7 er mål på menneskets totale eksistens, hvor der tages hensyn til: - Ydre forhold (økonomi, bolig, uddannelse) - Mellemmenneskelige forhold (relation til familie, venner, ægtefælle) - Indre personlige forhold (aktivitet, selvbillede og emotionel grundstemning) Denne måde at se livskvalitet på understøttes af en livskvalitetsundersøgelse 8. Konklusionen af undersøgelsen, hvor 10.000 mennesker blev spurgt, er, at livskvalitet ikke hænger sammen med social status, rigdom eller uddannelse. Derimod viser undersøgelsen, at de vigtigste faktorer er vores forhold til os selv, vores forhold til andre mennesker og at vi laver noget, vi virkelig kan lide. Fokus i dette projekt, i forhold til livskvalitet, er netop de interpersonelle og de intrapersonelle forhold. Mere præcis omhandler det relationen mellem personen med demens og den professionelle omsorgsgiver/medarbejderen. Trivsel 9 er tilfredshedsberedskabet hos en person. Det er ikke den konkrete oplevede tilfredshed, der refererer til tilfredsheden af et enkelt motiv, en konkret forventning, men en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand; anvendes ofte om børns almindelige velbefindende i skolen, bl.a. i forbindelse med betydningen af et godt fysisk og psykisk miljø. 6 Horsted, Charlotte og Christiansen, Terkel (2004:2): Metoder og instrumenter til effektvurdering af indsatser overfor demente. Side 55-58.Helath Economics Papers 2004. Syddansk Universitet. 7 Psykologisk pædagogisk ordbog, s. 227. 8 Ventegodt, Søren (1995): Livskvalitet at erobre livets mening og blive rask igen. Forskningscentrets Forlag. s. 20-36. 9 Psykologisk pædagogisk ordbog, s. 397. 16

Integritet 10 er uskadethed, uberørthed, helhed, fuldstændighed; om menneskets selvstændighed og ukrænkelighed. Tom Kitwood kæder begrebet til det at være en person 11, hvilket for Kitwood er en rang eller status, der tildeles et menneske af andre i en kontekst af indbyrdes forhold og social væren. Det indebærer genkendelse, respekt og tillid. I forhold til livskvalitet hos personer med demens, må det antages, at den subjektive oplevelse i nu et er af afgørende betydning for oplevelse af integritet. Livskvalitet, trivsel og integritet er således indbyrdes forbundne og afhængige. Oplevelsen af integritet er en subjektiv oplevelse, som er meget afhængig af andre menneskers syn på det enkelte individ gennem bl.a. respekt. Der kommer således et dialektisk forhold mellem det enkelte individ og de relationer, det indgår i. Både det interpersonelle og det intrapersonelle plan er således vigtige elementer i oplevelsen af livskvalitet. Dette projekt har fokus på elementerne i det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren altså de interpersonelle og de intrapersonelle forhold. Det er netop kvaliteten af det relationelle møde og dennes betydning for oplevelsen af livskvalitet hos personen med demens, som dette projekts dataindsamlings og evalueringsmetoder tager udgangspunkt i. Med baggrund i ovennævnte betragtninger på livskvalitet, trivsel og integritet er der foretaget start og slutmålinger ved hjælp af metoden Dementia Care Mapping 12 samt målinger i forhold til de deltagende beboere,ud fra følgende parametre: - Øjenkontakt - Sprog - Opmærksomhed - Koncentration - Initiativer - Glæde - Vitalitet/energi - Humør - Veltilpashed/velbefindende - Måden at være på/fremtræden - Adfærd - Følelsesmæssige reaktioner - Evnen til at være social Der blev foretaget to målinger ud fra de ovenfor nævnte parametre, hvor Marte Meo terapeuten via spørgeguide indsamlede oplysninger fra de filmede medarbejdere og den samlede medarbejdergruppe. Der er derudover foretaget registrering af de deltagende beboeres medicin, appetit, søvn samt indberetninger om magtanvendelse. Disse parametre er medtaget, da de kan give et konkret billede af de demensramtes beboeres tilstand. 10 Psykologisk pædagogisk ordbog. s. 178. 11 Kitwood, Tom (2003): En revurdering af demens personen kommer i første række.munksgaard, Danmark. s. 17 28. 12 Se beskrivelse, der fremgår i rapportens bilag 3. 17

I evalueringsresultaterne præsenteres resultater fra de 9 beboere og de 9 medarbejdere, der deltog i videooptagelser. I forhold til de beboere, der har medvirket i videooptagelser, så var 5 af beboerne kvinder og de resterende 4 var mænd. Pga. dødsfald hos en af de deltagende kvindelige beboere, kom der en ny beboer med undervejs, som også var en kvinde. I det følgende præsenteres evalueringsresultater fra de målinger, der er foretaget undervejs i udviklings og læringsforløbet med hensyn til medarbejdernes vurdering af, om der sker ændringer i beboernes velbefindende, livskvalitet og trivsel i henhold til de ovenfor nævnte parametre. 6.1.1 Medarbejderes vurdering af beboernes livskvalitet og trivsel undervejs i forløbet I det følgende præsenteres resultaterne fra de to målinger, der er foretaget undervejs i udviklings og læringsforløbet, som vedrører medarbejdernes vurdering af, om der er sket ændringer i beboernes velbefindende, livskvalitet og trivsel. Første måling Får du/i øje på nye ting hos beboeren? Ud af de 9 beboere, vurderede de filmede medarbejdere, at de hos 7 af beboerne havde fået øje på nye ting. Her vurderede den samlede medarbejdergruppe, at de havde fået øje på nye ting hos 5 af beboerne. Ser du/i ændringer hos beboeren i dit/jeres samspil med ham/hende? Ved 1.måling var det sporadisk og kun i mindre grad, at de filmede medarbejdere og den samlede medarbejdergruppe vurderede, at der var sket ændringer hos beboerne i deres samspil med dem. Der hvor der dog observeredes flest ændringer var i deres øjenkontakt med beboerne og at de oplevede, at beboerne var mere glade. De filmede medarbejdere så ændringer i øjenkontakt hos 5 beboere og den samlede medarbejdergruppe så det hos 3 beboere. I forhold til, at beboerne var mere glade, så oplevede såvel de filmede medarbejdere som den samlede medarbejdergruppe det hos 4 af beboerne. De filmede medarbejdere og den samlede medarbejdergruppe så dog allerede flere ændringer ved 1.måling hos tre af beboerne nemlig hos beboer E 13, G og H. Med hensyn til beboer E og G sås ændringerne i forhold til, at de havde mere øjenkontakt med beboeren og at de oplevede en ændring hos beboeren i forhold til sprog, opmærksomhed, koncentration, initiativer og glæde. Hos beboer H sås ændringerne i forhold til øjenkontakt, sprog, koncentration, initiativer og glæde. 13 Med hensyn til beboer E er de resultater, der præsenteres, resultater fra den beboer, der kom ind undervejs i stedet for den oprindelige beboer E, hvilket læseren specielt bør være opmærksom på, når resultaterne vedrørende beboernes livskvalitet, trivsel og integritet præsenteres. Her drejer resultaterne sig nemlig om beboer E, der deltog fra starten af. Sammenligning af data/resultater er her derfor ikke muligt. 18

Ser du/i ændringer hos beboeren i hverdagen? Med hensyn til om de filmede medarbejdere og den samlede medarbejdergruppe så ændringer hos beboerne i hverdagen, så var det ligeledes beboer E, G og H de så flest ændringer hos. Hos beboer E sås ændringer i forhold til vitalitet, humør, veltilpashed, måden at være på, adfærd, følelsesmæssige reaktioner og i evnen til at være social. Hos beboer G var der ændringer i forhold til vitalitet, humør, veltilpashed, adfærd, søvn og i evnen til at være social. Der sås ændringer i vitalitet, humør, adfærd, appetit og i evnen til at være social hos beboer H. I forhold til eventuelle ændringer hos beboeren, har du/i så indtryk af, at der kunne være andre ting, der har haft indflydelse på disse ændringer? Her bliver der nævnt én ting og det er i forhold til beboer G, som blev vurderet at være blevet mere rolig efter en medbeboers dødsfald. Beboer G havde udvist megen bekymring for denne beboer. Uddybende kommentarer fra medarbejderne I det følgende gives et uddrag af de kommentarer, som de filmede medarbejdere og de samlede medarbejdergrupper har givet i forhold til beboerne ved 1.måling: - Mere rolig. Er lidt lettere at nå. - Tilbyder mere øjenkontakt til beboer og det er beboer glad for. - Har taget fotoalbum frem flere gange og vil gerne tale med os om det. - Filmen giver mulighed for at se beboernes forskellige udtryk. VI bliver mere opmærksomme. - Ser der er flere ting, de kan selv, prøver at få tiden dertil. - Arbejder i nuet. - Beboer har brug for støtte til at bevare sin glæde over det hun kan. - Beboeren har flere ressourcer end man umiddelbart lige ser. - Beboeren har haft positiv glæde af den opmærksomhed hun har fået i forbindelse med filmningen. - Beboeren tager mange initiativer, når vi venter på ham. Det er blevet tydeligere. - Beboeren bruger sproget meget, da vi taler mere med ham og lytter til ham. - Beboeren koncentrerer sig længere, nu hvor vi er opmærksom på at være hos ham f.eks. ved barbering. Han rejser sig ikke så mange gange under personlig hygiejne. Tror det er fordi personalet er mere roligt. - Han er mere glad og har en mere glad mimik. Viser mere humor. - Filmen viser at tillid og tryghed går gennem øjenkontakt. Det ser jeg nu og tilbyder mere. Det er godt. - Han viser nye sider, når vi giver ro til at lære ham at kende. - Vi kan åbne op for hans følelser gennem en god snak. Det viser filmen. 19

Anden måling Får du/i øje på nye ting hos beboeren? Ud af de 9 beboere, vurderede de filmede medarbejdere, at de hos 7 af beboerne havde fået øje på nye ting. Her vurderede den samlede medarbejdergruppe, at de havde fået øje på nye ting hos 6 af beboerne. Ser du/i ændringer hos beboeren i dit/jeres samspil med ham/hende? Ved 2.måling ser såvel de filmede medarbejdere som den samlede medarbejdergruppe betydelige ændringer hos beboerne i deres samspil med dem, men der er forskeligheder med hensyn til antal af beboere samt hos hvem af beboerne de ser ændringer. De filmede medarbejdere og den samlede medarbejdergruppe observerede ændringer hos beboerne således: Ændring i De filmede medarbejdere Den samlede medarbejdergruppe 14 Øjenkontakt Hos 6 beboere Hos 3 beboere Sprog Hos 3 beboere Hos 6 beboere Opmærksomhed Hos 5 beboere Hos 5 beboere Koncentration Hos 5 beboere Hos 4 beboere Initiativer Hos 7 beboere Hos 4 beboere Glæde Hos 7 beboere Hos 5 beboere Specifikt hos beboer D, E og G registrerede de filmede medarbejdere ændringer i alle seks parametre. I forhold til beboer E har den filmede medarbejder eksempelvis følgende kommentarer: - Beboeren kan koncentrere sig om mange ting på én gang. - Tager initiativ til mange ting. - Beboeren føler glæde ved den kontakt vedkommende får af personalet, så vi skal være opmærksom på at give beboeren denne kontakt. - Jeg har fået en god kontakt til beboeren. Et bedre samspil og opmærksomhed. Er glad og er en venlig person, men sagde ikke så meget til at begynde med. Det er personalet beboeren vil have kontakt med. Beboeren er opmærksom og går op i, hvad der sker omkring vedkommende og hvad der sker i verden (politik). I forhold til beboer G kom der eksempelvis følgende overvejelser frem: - Der er mere i beboeren, end vi måske troede. Det, at vi har givet beboeren mere tid, har vist det. - Beboeren kan meget, når det er en til en kontakt. Det har filmene vist. Vi har forandret os i samværet med beboeren vi er blevet mere tålmodige. - Der er blevet mere tillid imellem os og det har givet mere øjenkontakt. Vi fik en fortrolighed. - Beboeren bruger sprog mere, da vi har mere kontakt. - Filmene viser, at beboeren kan have opmærksomhed på ting og personer. Beboeren er meget opmærksom viser filmen. Er blevet mere bevidst om, at beboeren er så social opmærksom og den måde hvorpå den følges. 14 Ved 2. måling er den samlede medarbejdergruppes vurdering af beboer 5 ikke foretaget. 20