Lønstatistik 2013 for privatansatte DM ere. dm.dk

Lønstatistik 2013 for privatansatte DM ere dm.dk

Lønstatistik 2013 for privatansatte DM ere

Indhold 3 7 Tjek din ansættelseskontrakt 10 Hvad skal du have i løn? Startløn for nyuddannede Lønudvikling fra 2012 til 2013 Lønstatistik 2012 12 Tabel 1 Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår 13 Tabel 2 Lønudvikling fra september 2012 til september 2013 for magistre, der i begge år var privatansatte 14 Tabel 3 Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår 16 Tabel 4 Naturvidenskabelige fordelt på kandidatår 17 Tabel 5 Humanister fordelt på kandidatår 18 Tabel 6 Alle privatansatte magistre fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning 19 Tabel 7 Ph.d. Tabel 8 Jobskifte 20 Tabel 9 Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn 20 Tabel 10 Arbejdstid og vilkår 22 Tabel 11 Brancher 24 Diagram 1 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 26 Tabel 12 Ansættelsesvilkår 28 Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 30 Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Bruttomånedsløn Fraktiler Gennemsnit Lønstigningsprocent Total-tal Humanister Naturvidenskabelige

4 titel på afsnit Privatansatte magistres løn er samlet steget med 4,4 procent fra 2012 til 2013

Lønstatistik 2013 5 Kære privatansatte medlem af DM Lønstatistikken giver dig solide og gode argumenter til din lønforhandling. Fx kan du se, at gennemsnitslønnen i september 2013 for en cand.scient., som blev færdig med uddannelsen i 2002, ligger på 52.937 kr. inklusive pension. Har du brug for vejledning om lønforhandling, eller har du spørgsmål om dine løn- og ansættelsesforhold, så ring til os på telefon 38 15 66 00. Hvis du har spørgsmål til statistikken, kan du henvende dig til analysekonsulent Mette Engelbrecht Larsen i DM s sekretariat på e-mail mel@dm.dk. November 2013

Interaktiv lønberegner på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønberegner og lave beregninger ud fra din egen personlige situation i forhold til uddannelse, kandidatårgang, jobfunktion, branche mm. Du kan fx også indtaste din egen nuværende løn og sammenligne med den andres løn. Den interaktive lønberegner er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr.- nummer samt dit medlemsnummer eller din selvvalgte adgangskode.

Tjek din ansættelseskontrakt 7 Tjek din ansættelseskontrakt Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår, og der kan være store forskelle på fx barsel, overarbejde og ferie. Her får du en tjekliste, der viser, hvad din kontrakt som minimum bør indeholde. Listen kan også give dig idéer til, hvordan du kan forhandle dig til en bedre kontrakt. Ansættelsessted Dit hovedarbejdssted skal stå i kontrakten. Titel og stillingsbeskrivelse Det er en fordel, hvis din titel angiver, at der er tale om arbejde på et vist kvalifikationsniveau. På den måde kan du dokumentere, at du har arbejdet på akademisk niveau, hvis du fx søger nyt arbejde. Hvis det ikke kan fremgå af din titel, bør det fremgå af din stillingsbeskrivelse. Overenskomst eller individuel kontrakt Hvis der står i din kontrakt, at du er omfattet af en overenskomst, som enten AC-organisationerne eller DM har indgået, så er mange af dine arbejdsvilkår fastsat her. Du har krav på at få en kopi eller et link fra arbejdsgiveren. Alle overenskomster med DM kan du finde på dm.dk. Løn Der bør stå, hvornår din løn genforhandles. Det typiske interval er en gang om året. Ofte formulerer arbejdsgiveren: Lønnen reguleres den. Men formuleringen sikrer ikke ret til en forhandling. Pension Pension er en væsentlig del af lønnen, hvis du har arbejdsgiverbetalt pension. Når du skal vurdere det samlede lønniveau, bør du lægge din arbejdsgivers pensionsbidrag sammen med lønnen (fx svarer en løn på 35.000 kr. + 10 procent pension betalt af arbejdsgiveren til 38.500 kr. i alt). Pensionsprocenterne kan være meget forskellige, og der er ingen rettesnor for procenternes størrelse. Offentlige arbejdsgivere betaler cirka 17 procent oven i nettolønnen.

8 Tjek din ansættelseskontrakt Arbejdstid Den typiske arbejdstid er 37 timer. Hvis frokostpausen ikke er en del af arbejdstiden, er den samlede arbejdstid på 39,5 timer. Hvis din frokostpause er inkluderet i arbejdstiden, skal det stå i din kontrakt. Fx Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Overarbejde Reglerne for overarbejde kan være svære at gennemskue, fordi der ikke er noget krav om, at det skal stå i din kontrakt. Det vil derfor være vanskeligt at sikre sig afspadsering eller overarbejdsbetaling, og din arbejdsgiver har en udstrakt ret til at pålægge dig overarbejde. Derfor er det en stor fordel, hvis der står i din kontrakt, at du har ret til afspadsering. Herunder også en frist for, hvornår afspadseringen skal være gennemført, og hvis fristen ikke kan overholdes, vil du have krav på betaling. Løn under barselsorlov Bestemmelser om selve orloven er fastsat i loven, og du har derfor automatisk ret til orlov, uden der behøver stå noget om det i din kontrakt. Der behøver heller ikke stå noget om ret til løn under orloven, men her skal du være særlig opmærksom, fordi dine rettigheder er meget ugunstige, hvis der ikke står noget i din kontrakt. Brug Dm s rådgivning Mange mailer også deres ansættelseskontrakt til gennemsyn i DM, eller ringer om den. Normalt kan du få kommentarer samme dag. Ring til DM på telefon 38 15 66 00. Ifølge funktionærloven er det nemlig alene kvinder, der har ret til løn. Og det er kun halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ingen ret til løn. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at få tilføjet noget til din kontrakt, som kan forbedre vilkårene. Forslag 1: Fx Den ansatte har ret til fuld løn under barsel svarende til den enhver tid gældende aftale mellem staten og organisationerne. Det giver kvinder ret til fuld løn i 6 uger før og op til 26 uger efter fødslen og mænd ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen og i 12 uger på et senere tidspunkt. Forslag 2: En anden knap så værdifuld formulering kan fx være Den ansatte har ret til fuld løn under barsel i de uger arbejdsgiveren kan modtage refusion fra den centrale barselsfond. Det giver kvinder ret til fuld løn i 4 uger før og op til 23 uger efter fødslen og mænd ret til 2 uger efter og op til yderligere 18 uger, hvis kvinden ikke bruger dem. Forslag 3: En tredje formulering som er lidt bedre end loven er fx Den ansatte har ret til en løn, der svarer til refusionsbeløbet fra barselsfonden under barsel i de uger, arbejdsgiveren kan modtage refusion fra fonden. Hvis du opgør forskellen mellem funktionærlovens bestemmelse og forslag 1, så svarer forbedringen for kvinder til cirka 40 procent af en årsløn pr. fødsel, hvis hun bruger sin fraværsret fuldt ud. Og for mænd svarer det til 20 procent.

Tjek din ansættelseskontrakt 9 Ret til fri ved barns sygdom Loven sikrer ikke nogen ret til fravær med løn i forbindelse med barns sygdom. Det skal derfor stå i din kontrakt, hvis du har ret til frihed med løn, når dit barn er sygt. Der kan fx stå, at den ansatte har ret til fravær på barns første sygedag. En bedre formulering vil være, at du har til fravær en dag i forbindelse med barns sygdom, for så behøver dagen ikke være barnets første sygedag. På offentlige arbejdspladser har ansatte ret til fravær både første og anden sygedag. Omsorgsdage På offentlige arbejdspladser har ansatte krav på to omsorgsdage pr. barn under 8 år pr. år. Det ses dog sjældent på private arbejdspladser, men du kan forsøge at bruge det som argument, når du skal forhandle din kontrakt på plads. Ferie Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie, og det skal fremgå af din kontrakt. Langt de fleste har en uge mere (nogle steder kaldet fem feriefridage eller fem særlige feriedage). Derfor skal du tjekke, om der står noget om ferie udover de fem uger. Gør der ikke det, kan du foreslå, at det kommer ind i kontrakten. I den forbindelse er det bedst, hvis der også står, at du får sådanne feriefridage udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, når du fratræder. Ellers kan du ikke være sikker på at få dem. Andre aftaler Hvis din kontrakt henviser til en overenskomst, du er omfattet af, så har du krav på at få en kopi af den eller et link til den. I overenskomsten står dine helt afgørende rettigheder. Du kan få hjælp i DM s sekretariat, da overenskomster kan være vanskelige at fortolke. Hvis din kontrakt henviser til, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, skal du også her have en kopi eller et link til den. Vær opmærksom på, at hvis vigtige bestemmelser (fx ret til frihed med løn ved barns sygdom) kun står i personalepolitikken, kan det ændres løbende fra arbejdsgiverens side uden forhandling. Derfor bør vigtige rettigheder som fx frihed ved barns sygdom stå i din kontrakt. Flere råd på dm.dk På dm.dk kan du få flere gode råd før en ansættelse og eksempler på ansættelseskontrakter. Her kan du også finde alle lønstatistikkerne. Efteruddannelse Det er en god idé at få med i kontrakten, at du har krav på et vist antal dages efteruddannelse, fx en eller to uger om året. Men det kan være svært at argumentere for. Dog kan mindre forpligtende formuleringer også have værdi, fx Den ansatte har ret til efteruddannelse og pligt til at deltage i en sådan.

10 hvad skal du have i løn? Hvad skal du have i løn? Lønforholdene på private arbejdspladser er meget forskellige. De varierer fra naturvidenskabelige medarbejdere i store medicinalvirksomheder, som får 12 procent mere end det typiske privatansatte medlem af DM, til et medlem af DM ansat på et forlag, som får 11 procent mindre end det typiske privatansatte medlem af DM. Gode råd Du bør undersøge din løn i forhold til: Uddannelse og anciennitet nyuddannede kan tage udgangspunkt i den vejledende startløn Arbejdsindhold Virksomheden Branche Eventuel overenskomst eller lønaftale Andre ansættelsesvilkår (arbejdstid, barsel, fridage med videre) Din nuværende løn. Tabellerne i lønstatistikken giver dig gode muligheder for at sammenligne din løn med øvrige privatansatte medlemmer i DM ud fra forskellige parametre fx: Din kandidatårgang (Tabel 1) Din arbejdsfunktion (Tabel 3) Din uddannelse (Tabel 4 og 5 og 7) Din anciennitet (Tabel 6) Din branche (Tabel 11) Desuden kan du sammenligne dine arbejdsvilkår med medlemmer i DM ud fra fx: Arbejdstid og arbejdsfunktion (tabel 9 og 10) Barsel, ferie, klausuler, overenskomst og ledelse (tabel 12 og 13) Tallene kan enkeltvis eller i kombination give dig et bud på et gennemsnitligt beløb for den løn, du skal sammenligne din nuværende løn med eller den løn, som du skal forhandle dig frem til. Hos DM får du også: Oplysning om DM s medlemmers lønniveau i større virksomheder Oplysninger fra andre organisationers statistik, fx fra DJØF (Dansk Jurist og Økonomforbund) og IDA (Ingeniørforeningen Danmark) Et fornuftigt bud på størrelsen af din løn. Prøv også DM s interaktive lønstatistik på dm.dk/privatloenstatistik Startløn for nyuddannede Det kan være svært som nyuddannet at fastsætte sin egen salgsværdi. Derfor har DM udarbejdet en vejledende startløn for nyuddannede. Den vejledende startløn er politisk fastsat og er DM s anbefaling til, hvad nyuddannede bør have i løn. Startlønnen fastsættes blandt andet ud fra den løn, som medlemmer af DM i deres første job rent faktisk fik i september 2013. Derefter fremskrives lønnen med en forventet lønstigning. Den vejledende startløn dækker alle nyuddannede inden for DM s organisationsområde, og den gælder derfor for både humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt uddannede. Andre AC-organisationer har også udarbejdet vejledende startlønninger for deres nyuddannede medlemmer.

Lønudvikling fra 2012 til 2013 11 DM mener om startløn DM s vejledende startløn for medlemmer i akademiske arbejde fra 1. januar 2014 til 31. december 2014 er 33.000 kr. om måneden inklusive pension. Lønudvikling fra 2012 til 2013 Lønstatistikken er et øjebliksbillede med en gennemsnitlig lønstørrelse for september måned 2013. Lønnen udvikler sig hele tiden, og det kan derfor være relevant, at du tager højde for lønudviklingen. Du kan bruge tallene i tabel 2. De viser lønudviklingen for medlemmer af DM, der har været privatansatte i både 2012 og 2013. Den samlede lønstigning for denne gruppe er på 4,4 procent. Du kan også bruge tallet for den generelle lønudvikling for alle privatansatte. Dette tal offentliggør Danmarks Statistik fire gange om året. I den private sektor steg lønnen 1,3 procent fra andet kvartal 2012 til andet kvartal 2013. Det nyeste tal finder du på Danmark Statistiks hjemmeside www.dst.dk. Hvis du vil sikre dig, at du ikke får en reallønsnedgang, skal din årlige lønstigning altid være på mindst forbrugerprisindekset. Det er beregnet af Danmarks Statistik som et mål for inflationen. Forbrugerpriserne er steget med 0,5 procent fra september 2012 til september 2013. DM mener Som ny på det private arbejdsmarked har du ikke haft del i lønstigningen. Men som et minimumsmål for lønudviklingen frem til din ansættelse kan du bruge den generelle lønstigning for den private sektor på 1,3 procent. Hvis du skifter job eller forventer at stige i løn på grund af større erfaring i jobbet, vil lønstigningsprocenterne i lønstatistikkens tabel 2 være et godt bud på en fornuftig lønstigning. Fx er gennemsnitslønnen for en nyuddannet kommunikationsmedarbejder på 32.254 kr. i september 2013. Hvis du derfor får dit første job i marts 2014, vil det være en god idé at medregne den generelle lønstigning på 1,3 procent. Da der er gået et halvt år, siden tallene DM s lønstatistik blev målt, vil den forventede lønstigning være på halvdelen af et års stigning, nemlig 0,65 procent. Den forventede løn i marts 2014 vil således være på 32.464 kr. Husk, at der kan gå lang tid, inden du får din første lønforhandling på jobbet. Din startløn skal derfor kunne holde indtil næste lønforhandling. Brug også Danmarks Statistiks hjemmeside og tjek de nyeste tal eller kontakt DM s sekretariat for råd og vejledning.

12 løntabeller Privatansatte magistre fordelt på kandidatår Tabel 1. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % - 1989 470 58.591 49.915 58.128 65.559 73.598 1990-1992 136 55.458 47.996 54.112 62.349 71.283 1993-1994 108 55.330 46.755 52.760 59.218 71.230 1995 56 55.395 46.413 56.005 63.316 69.403 1996 84 53.829 44.840 51.193 60.065 69.281 1997 68 54.847 46.680 53.975 59.811 73.260 1998 81 52.355 43.825 52.583 58.049 66.155 1999 96 50.445 44.326 49.408 54.820 62.262 2000 118 49.653 42.116 49.393 55.737 62.704 2001 126 49.454 41.389 48.171 54.972 64.170 2002 132 47.368 40.058 45.425 52.613 60.966 2003 137 45.430 39.258 44.721 49.915 58.463 2004 128 44.110 38.043 42.810 48.900 56.005 2005 170 42.407 36.213 40.780 45.977 55.711 2006 174 42.219 35.705 41.125 46.870 53.975 2007 132 41.308 35.705 40.673 46.427 51.316 2008 151 37.757 32.660 36.720 42.810 46.667 2009 131 36.642 32.660 36.213 39.867 45.348 2010 129 35.565 30.123 34.690 38.750 45.957 2011 108 33.398 29.717 33.523 37.234 40.374 2012 78 33.652 29.615 32.280 37.228 40.577 2013 31 32.154 28.093 32.173 36.137 - Uoplyst 10 I alt 2.854 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2013 for privatansatte magistre fordelt på kandidatårgang samt antallet i hver årgang. Årgangene fra 1994 og tidligere er inddelt i passende størrelser. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Kandidaterne fra 2002 tjente fx i gennemsnit 47.368 kr. om måneden inklusive pension. 75 procenten viser, at 25 procent af denne årgang tjente 52.613 kr. eller mere i september 2013.

løntabeller 13 Lønudvikling fra 2012-2013 Tabel 2. Lønudvikling fra september 2012 til september 2013 for medlemmer i DM, der i begge år var privatansatte løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Stigning i procent -1994 540 2,8 1995 43 3,2 1996 56 3,5 1997 53 3,9 1998 54 3,9 1999 75 3,8 2000 77 3,7 2001 78 3,6 2002 84 3,5 2003 102 3,4 2004 89 4,8 2005 106 5,5 2006 112 6,3 2007 82 6,0 2008 87 6,8 2009 85 7,0 2010 59 8,1 2011 40 7,9 2012 14 9,6 I alt 1.836 4,4 Tabellen viser lønudviklingen i procent beregnet ud fra de privatansatte magistre, der indgik i statistikken i både 2012 og 2013 fordelt efter kandidatårgang. Tabellen viser bruttostigningen inklusive anciennitet og eventuelt jobskifte. Du kan få inspiration til brug af tabellen i afsnittet om lønudvikling på side 11. Beregningsmetoden finder du på side 30.

14 løntabeller Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår Tabel 3. Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag It Naturvidenskab Kommunikation/ journalistik Kandidatår Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn - 1989 151 59.477 93 65.408 29 46.579 1990-1992 42 57.510 33 59.666 11 49.360 1993-1994 32 57.196 25 66.566 12 45.231 1995 14 57.519 17 59.890 7 50.627 1996 15 68.066 15 56.327 17 45.607 1997 14 59.439 25 56.491 4-1998 23 53.878 12 53.252 8 48.547 1999 20 56.870 29 51.974 16 46.063 2000 14 52.417 27 54.892 24 43.439 2001 19 62.894 30 51.264 23 44.618 2002 20 55.581 25 54.162 24 44.455 2003 20 52.113 25 47.459 20 42.421 2004 15 48.808 21 47.001 26 42.949 2005 19 51.540 23 46.384 35 38.976 2006 32 46.381 18 47.533 31 41.700 2007 21 45.314 20 44.760 22 39.706 2008 23 39.760 15 43.800 26 36.484 2009 15 38.077 13 40.078 23 36.957 2010 17 37.292 11 38.464 16 34.940 2011 8 37.549 10 35.851 16 34.469 2012 11 39.457 6 36.966 18 33.238 2013 3-0 - 9 32.254 I alt 548 493 417 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn og antal privatansatte magistre i september 2013 fordelt på arbejdsfunktion og kandidatårgang. Fx tjente kandidater uddannet i 2002, som arbejdede med it i september 2013 55.581 kr. om måneden inklusive pension, mens kandidater fra samme år som arbejdede med kommunikation i gennemsnit tjente 44.455 kr. i samme måned.

løntabeller 15 Sagsbehandling/ administration Personale/ uddannelse Salg/marketing/ reklame Konsulent/ rådgivning Andet Antal Antal Antal Antal Antal Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn 61 57.392 16 52.164 15 58.962 73 56.929 31 53.680 13 45.434 4-2 - 22 55.724 9 46.908 9 54.752 3-0 - 15 50.454 12 44.189 6 48.519 0-0 - 9 52.932 3-2 - 2-11 49.286 13 51.476 9 49.334 2-3 - 4-12 53.627 4-6 48.750 1-5 57.306 15 54.248 11 49.070 6 44.173 3-7 47.291 9 50.743 6 43.092 7 52.670 3-11 44.508 27 47.194 5 63.659 13 43.651 5 49.440 7 45.440 14 46.676 15 45.724 14 40.381 8 41.682 12 39.355 18 47.153 11 45.473 20 40.829 5 46.358 11 45.375 20 45.654 16 42.885 12 37.737 6 43.368 9 43.713 26 42.953 13 45.158 15 39.814 6 43.227 27 39.385 30 43.346 15 38.575 14 37.272 9 42.437 23 39.870 25 40.848 22 39.618 13 36.360 6 39.086 8 40.175 21 40.143 20 41.249 15 31.720 8 36.831 15 34.707 31 39.084 18 37.701 11 31.033 6 34.323 7 32.679 33 39.221 23 34.245 17 30.627 4-14 34.198 28 36.022 22 36.655 10 31.309 5 31.178 13 30.401 28 33.529 17 33.175 8 29.107 3-6 32.081 13 32.720 13 31.987 4-1 - 4-6 30.964 4-278 107 211 488 299

16 løntabeller Naturvidenskabelige Tabel 4. Naturvidenskabelige fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % - 1989 258 60.708 53.169 60.623 66.429 73.530 1990-1992 62 57.292 49.085 55.262 63.654 71.283 1993-1994 48 58.678 49.497 55.224 59.432-1995 20 60.090 55.949 57.787 64.633-1996 30 57.925 49.976 55.599 64.024-1997 28 54.982 49.205 53.975 58.127-1998 33 56.957 50.930 56.005 63.709-1999 38 53.498 47.847 51.438 55.152-2000 51 54.362 45.855 52.960 59.106 65.140 2001 47 53.397 45.984 50.839 59.050-2002 49 52.937 44.163 50.813 58.910-2003 50 47.317 40.780 45.855 49.915 60.065 2004 50 46.569 40.780 45.855 51.691 56.005 2005 46 45.086 40.305 45.094 50.930-2006 40 45.596 37.329 45.804 51.945-2007 45 45.790 41.186 44.270 49.680-2008 33 41.587 37.228 42.810 45.855-2009 22 40.605 35.299 38.613 41.457-2010 12 42.717-40.505 - - 2011 16 35.489-33.675 - - 2012 11 36.541-37.228 - - 2013 1 - - - - - I alt 990 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2013 fordelt på kandidatårgang for privatansatte naturvidenskabelige magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Se side 31 for en nærmere forklaring på hvilke kandidatgrader, som betragtes som naturvidenskabelige. Fx indgår cand.it.er i gruppen af naturvidenskabelige. Tabellen viser som eksempel, at årgang 2005 i september 2013 i gennemsnit tjente 45.086 kr. om måneden inklusive pension.

løntabeller 17 Humanister Tabel 5. Humanister fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % - 1989 171 55.026 44.637 53.075 62.095 71.230 1990-1992 44 50.342 42.303 50.930 56.259-1993-1994 39 47.956 42.303 46.870 52.814-1995 20 51.114 41.012 49.502 56.406-1996 43 49.793 41.903 49.042 57.020-1997 22 50.870 39.765 45.728 59.558-1998 39 48.121 40.239 47.378 55.477-1999 45 47.503 40.780 47.276 53.396-2000 55 45.856 39.400 44.840 51.438 56.411 2001 65 46.418 39.258 44.333 51.198 59.050 2002 73 42.734 37.989 41.795 46.540 50.930 2003 74 43.654 37.444 43.149 48.421 56.005 2004 69 42.012 36.720 41.389 45.855 54.677 2005 109 41.320 35.198 40.476 44.028 56.005 2006 121 40.789 34.162 40.282 45.348 53.468 2007 73 39.271 34.690 38.243 43.215 48.626 2008 81 36.305 31.645 35.443 39.765 44.840 2009 58 36.790 32.660 35.959 39.867 45.855 2010 47 33.986 29.615 34.214 37.309-2011 31 31.193 28.600 30.630 34.233-2012 18 31.877-32.406 - - 2013 7 32.312 27.585 - - - I alt 1.304 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2013 fordelt på kandidatårgang for humanistiske magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Se side 31 for en nærmere forklaring på, hvilke kandidatgrader, der betragtes som humanistiske. Fx indgår cand.comm.er i gruppen af humanister. Tabellen viser eksempelvis, at for årgang 1996 tjente den dårligst lønnede fjerdedel højst 41.903 kr. om måneden inklusive pension i september 2013.

18 løntabeller Anciennitet og uddannelse Tabel 6. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på akademisk beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning løn inklusive pensionsbidrag Naturvidenskabelige Humanister Anciennitet Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn 24-425 59.394 243 61.050 146 55.919 21-23 108 57.071 48 59.005 38 52.630 19-20 87 55.718 39 57.650 31 48.821 18 51 54.576 26 56.482 18 51.652 17 67 54.901 26 58.190 31 51.905 16 53 55.234 23 56.063 16 49.818 15 87 53.057 30 59.818 43 47.945 14 74 49.902 32 52.678 33 47.065 13 129 51.689 53 56.849 58 47.775 12 119 50.017 51 52.119 58 46.009 11 116 49.545 42 55.402 59 44.326 10 130 47.515 45 50.466 74 45.132 9 112 44.304 40 47.555 63 41.448 8 173 43.098 54 44.174 106 42.720 7 185 42.804 62 44.423 113 41.520 6 166 40.695 45 46.407 101 38.474 5 146 39.147 32 43.051 86 37.858 4 114 36.434 24 39.268 51 35.864 3 111 36.467 15 41.552 47 35.319 2 140 33.782 16 38.169 43 31.278 1 135 32.577 17 37.512 38 31.123 Uoplyste 116 I alt 2.844 963 1.253 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2013 fordelt på uddannelsesretning og antal år i beskæftigelse som akademiker for privatansatte magistre. Anciennitet på 19 år og derover er slået sammen i passende størrelser. Anciennitet under et halvt år regnes med som et års anciennitet. Fx tjente en naturvidenskabelig kandidat med 12 års anciennitet på det akademiske arbejdsmarked i gennemsnit 52.119 kr. inklusive pension i september 2013, mens en humanistisk kandidat med samme anciennitet tjente 46.009 kr. inklusive pension.

løntabeller 19 Ph.d. Tabel 7. Ph.d. Antal Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % Humanister 19 49.559-46.621 - - Naturvidenskabelige 145 55.911 47.276 52.960 59.558 71.476 Uoplyst 154 59.071 50.638 57.020 65.749 73.260 Total 318 57.062 47.581 55.172 64.125 72.245 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for privatansatte magistre med en ph.d.-grad eller tilsvarende for hhv. humanistiske og naturvidenskabelige ph.d.er samt ph.d.er i alt. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Fx var gennemsnitslønnen for naturvidenskabeligt uddannede med en Ph.d.-grad på 55.911 kr. i september 2013 inklusive pension, men gennemsnitslønnen for de humanistiske ph.d.er var 49.559 kr. inklusive pension i samme måned. En privatansat ph.d. tjente i september 2013 i gennemsnit 13 procent mere end privatansatte, der kun har en kandidatgrad. Tabel 8. Jobskifte JA NEJ Kandidatår Gennem- Løn- Gennem- Løn- Antal snit Procent Løntal stigning Antal snit Procent Løntal stigning -1993 29 56.045 4,7% 98 11,7 582 57.853 95,3% 100 2,5 1994-1998 42 52.052 12,3% 96 2,3 300 54.215 87,7% 100 3,5 1999-2003 77 49.804 13,0% 104 5,6 515 48.055 87,0% 99 3,5 2004-2008 116 41.349 15,8% 101 13,9 616 41.534 84,2% 100 4,9 2009-2013 125 33.797 26,8% 98 10,7 341 35.262 73,2% 101 7,8 Total 389 42.847 14,2% 100 9,5 2.354 47.703 85,8% 100 4,0 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2013 for privatansatte magistre fordelt på kandidatårgang og om personerne har skiftet job det seneste år eller ej samt antallet i hver årgang. Årgangene er inddelt i mindre størrelser. Desuden er løntal vist og andelen i årgangen, der henholdsvis har skiftet job det seneste år og ikke har skiftet job. Fx viser tabellen, at der er 26,8 procent af de privatansatte magistre med en kandidatårgang mellem 2009 og 2013 som har skiftet job det seneste år. Tabellen illustrerer også, at de privatansatte magistre, der har skiftet job det seneste år i gennemsnit har haft en lønstigning på 9,5 procent, mens de magistre der ikke har skiftet job har haft en lønstigning på 4,0 procent.

20 arbejdstid Reel ugentlig arbejdstid Tabel 9. Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Mænd Kvinder Total Arbejdsfunktioner Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid It 325 39,9 139 39,6 464 39,8 Naturvidenskab 219 40,9 210 40,9 429 40,9 Informatik og journalistik 93 41,3 233 39,9 326 40,3 Sagsbehandling og administration 57 39,7 149 39,3 206 39,4 Personale og uddannelse 22 42,6 60 40,8 82 41,3 Salg, marketing og reklame 58 40,9 118 40,8 176 40,9 Konsulent/rådgivning 171 40,3 209 40,8 380 40,5 Andet 70 41,0 159 40,9 229 40,9 I alt 1.015 40,5 1.277 40,4 2.292 40,4 Tabel 10. Aftalt ugentlig arbejdstid fordelt på arbejdsfunktioner 37 timer inklusive frokost 37 timer eksklusive frokost Arbejdsfunktioner Antal Procent Antal Procent It-arbejde 94 17 % 327 60 % Naturvidenskabeligt arbejde 56 11 % 356 72 % Kommunikations- og journalistisk arbejde 144 35 % 159 38 % Sagsbehandling/administration 97 35 % 107 38 % Personale- og/eller uddannelsesfunktion 34 32 % 41 38 % Marketing/salg/reklame 49 23 % 116 55 % Konsulent/rådgivning 181 37 % 171 35 % Andet 107 36 % 111 37 % I alt 762 27 % 1388 49 % Fordeling af antallet af privatansatte magistre på den aftalte ugentlige arbejdstid og arbejdsfunktioner samt den procentvise fordeling pr. arbejdsfunktion. Fx har omtrent tre fjerdedele af de naturvidenskabelige magistre en aftalt arbejdsuge på 37 timer eksklusive frokost, mens dette kun er tilfældet for godt en tredjedel af kommunikationsmedarbejderne.

arbejdstid 21 Tabellen viser den reelle ugentlige arbejdstid opgjort på arbejdsfunktioner og køn for privatansatte magistre. Den reelle arbejdstid er de antal timer, som privatansatte magistre efter eget udsagn faktisk arbejdede i september 2013 uanset den aftalte arbejdstid. Kun privatansatte med en arbejdsuge på mindst 35 timer er medtaget. Fx var den reelle arbejdstid i gennemsnit for mænd på 40,5 timer om ugen i september 2013, mens den for kvinder var 40,4 timer. Ingen øvre arbejdstid Andet antal timer I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent 58 11 % 69 13 % 548 100 % 41 8 % 40 8 % 493 100 % 46 11 % 68 16 % 417 100 % 19 7 % 55 20 % 278 100 % 18 17 % 14 13 % 107 100 % 29 14 % 17 8 % 211 100 % 60 12 % 76 16 % 488 100 % 32 11 % 49 16 % 299 100 % 303 11 % 388 14 % 2841 100 %

22 brancher Brancher Tabel 11. Brancher løn inklusive pensionsbidrag Antal Gennemsnit 25 % 50 % 75 % A-kasser og fagforeninger 169 103 87 103 116 Banker, pension og forsikring 154 111 91 111 127 Boligselskaber 71 101 85 96 107 El, gas og vand 50 105 84 100 117 Forlag 94 89 73 86 102 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter 77 106 95 105 117 Industriproduktion og udvikling 76 93 74 92 105 It 319 108 88 106 125 Kemiske og biokemiske virksomheder 347 112 97 109 125 Kultur, teater og forlystelser 42 79 65 77 86 Landbrug og fødevarer 38 93 72 86 106 NGO 307 91 76 89 102 Radio og TV 55 100 87 98 113 Reklame og markedsanalyse 38 96 75 87 111 Rådgivende ingeniørvirksomheder 158 99 84 97 112 Telebranchen 49 101 78 97 116 Transport, post og kurér 40 103 84 104 119 Virksomhedsrådgivning 76 101 80 94 114 Tabellen viser antal privatansatte magistre i september 2013 fordelt på branche samt deres løntal. Desuden er 25 procent, 50 procent og 75 procent-erne vist for hver branche. Løntal er udregnet som forskellen på hvert enkelt medlems løn og gennemsnittet for vedkomnes kandidatårgang. Løntallet for en branche er derfor forskellen for gennemsnitslønnen for alle privatansatte magistre, hvor der også er taget højde for anciennitet. Det fremgår fx, at magistre ansat i kemiske og biokemiske virksomheder er lønførende de privatansatte magistre, idet de tjente 12 procent mere end gennemsnittet i september 2013.

brancher 23 Eksempler BUPL, DANSK SYGEPLEJERÅD, MAGISTRENES ARBEJDSLØSHEDSKASSE ATP, NORDEA, PENSAM AAB, KAB, LEJERBO DONG ENERGY, KØBENHAVNS ENERGI, AARHUS VAND ALLER MEDIA, DANSK BIBLIOTEKSCENTER, LINDHARDT OG RINGHOF OTICON, RADIOMETER MEDICAL GRUNDFOS, LEGO SYSTEM, TEKNOLOGISK INSTITUT IBM, KMD, LOGICA DANMARK ALK-ABELLO, H. LUNDBECK; NOVO NORDISK DANMARKS AKVARIUM, NORDISK FILM BIOGRAFER, NØRREBRO TEATER ARLA, DANMARKS CENTER FOR VILDLAKS, SKOLEMADSRÅDGIVNING BØRNEFONDEN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, KRÆFTENS BEKÆMPELSE DR, TV GLAD, TV2 GALLUP, LIONBRIDGE DENMARK, THE NIELSEN COMPANY COWI, GRONTMIJ, NIRAS ONFONE, TDC, TELIA A.P. MØLLER MÆRSK, POST DANMARK, TRAFIKSELSKABET MOVIA ADVICE, EUROFINS, KUBIX