xxxx Vi er rykket tættere sammen/2 Nu er der brug for ro/5 Kom til generalforsamling/7 beretning/8-16

medlemsblad for kreds Øst / En finanskreds i Finansforbundet / marts 2013 xxxx Vi er rykket tættere sammen/2 Nu er der brug for ro/5 Kom til generalforsamling/7 beretning/8-16

Arbejdspladsen Foto: Stig Stasig Vi er rykket tættere sammen Efter fem hårde år ser medarbejderne i Alm. Brand Bank et lille lys forude, selv om der stadig er underskud i kassen. Ordentlighed og kommunikation er to af nøgleordene Af journalist Irene Scharbau Alm. Brand Bank presset af landbruget. Alm. Brand Bank bløder voldsomt. Danmarks p.t. 11. største bank har trukket mange overskrifter med spekulation om lukning. Alm. Brand koncernen dækker igen og igen bankens enorme underskud. Alm. Brand Bank har på fire år tabt og hensat cirka fire milliarder kroner på fejlslagne långivninger til blandt andet ejendomme og landbrug. Det har betydet mange forandringer, fyringsrunder og utryghed på arbejdspladsen. Som fællestillidsmand Susanne Larsen udtrykker det: Vi vågnede op til et helvede, dengang Lehmann Brothers krakkede. Og i dag er vi rykket tættere sammen. En tirsdag i januar møder vi hende og HR-direktør Henrik Gundorph til en snak om bankens situation. I filialen i Lyngby, hvor Susanne Larsen arbejder til daglig, er der lagt op til en hyggelig kunde-velkomst med ild i tv-pejsen og ægte brændestabler. En ordentlig behandling af kunderne, uanset deres finansielle situation, er en af de målsætninger, som ligger Alm. Brand Bank på sinde. Fremgang i 1990 erne Det startede ellers godt. Fra 1988 og op gennem 1990 erne skabte banken nogle rigtig gode resultater. Dengang var det banken, der tjente ind til koncernens fælles husholdning. Forsikringsselskabet havde nemlig økonomiske udfordringer med storme, 2 / kreds øst / marts 2013

Fakta om Alm. Brand Bank Alm. Brand Bank blev etableret i 1988, hvor Forsikringskoncernen Alm Brand overtog SJLbankens engagementer (Samarbejdende Jyske Lokalbanker). Banken har hovedkontor ved Langelinie i København og ti filialer i Lyngby, Hillerød, Roskilde, Køge, Odense, Kolding, Esbjerg, Århus, Viborg og Aalborg. Ni små filialer blev nedlagt i 2010. Alm. Brand Bank har p.t. ingen planer om at nedlægge flere af de 11 tilbageværende filialer, indføre nye gebyrer eller afskedige kasserere. Antal medarbejdere p.t.: 287. En fyring kan aldrig blive gjort rigtigt, men man kan finde den metode, der er bedst, siger fællestillidsmand Susanne Larsen. For fem år siden havde banken 433 medarbejdere. Siden har 34 procent af medarbejderne forladt banken, heraf er 30 procent blevet opsagt. 149 medarbejdere er medlem af Kreds Øst. En ny, skarp strategi KUNDEN FØRST fokuserer fra 2013 på privatkunderne, og banken skal afvikle engagementer på områder som landbrug, ejendomsfinansiering, pantebreve og erhverv generelt. Banken har pt. udlån for 8,8 milliarder kroner, heraf er 6,1 milliarder kroner under afvikling svarende til 67 procent. Alm. Brand koncernen opjusterede i slutningen af året forventningerne til resultatet for 2012 til 725 millioner kroner. Og løber dermed fra konkurrenterne på forsikringsdelen. Forventningen til resultatet i Alm. Brand Bank blev til gengæld nedjusteret til et underskud på 50 millioner kroner. Udlånsporteføljen er faldet med 0,9 mia. kr. i 2012, når man korrigerer for tab og nedskrivninger. Åbenhed er vores politik, siger HR-direktør Henrik Gundorph. 9/11 og reassurance. Desværre var mange af bankens kunder af den slags, som fik problemer under finanskrisen; landmænd, ejendoms- og erhvervskunder. Heldigvis var forsikringsdelen og liv- og pensionsdelen i Alm. Brand i solid fremgang i 2008. Og det er de stadig. Alm. Brand A/S er vores moder. Og det er helt sikkert en tryghed. Det er gunstigt for banken, at koncernen har villet os. Man kunne have sagt nej på et tidspunkt. Men helt tilbage, fra Alm. Brand købte banken, har ideen været en tre-benet organisation med bank, forsikring og liv/pension, fortæller Henrik Gundorph. Fyringsrunder Men utrygheden har været markant i adskillige år. Roen er først nu ved at indfinde sig blandt medarbejderne, understreger Susanne Larsen. Tre store fyringsrunder har sat sine spor sammen med negativ omtale og nervøse kunder. Niveauet på medarbejdertilfredshedsskalaen, som normalt lå på 75, dalede til 50, da det var værst. Det er naturligt, når man skærer ned. Medarbejderne var bl.a. bekymrede for, om ledelsen kunne træffe de rigtige beslutninger. Hvert kvartal kom der nye overraskelser. Men det var ikke, fordi ledelsen ikke så tingene klart. Det var, fordi markedet ændrede sig så hurtigt og markant se bare på udviklingen i Sydeuropa, rentemarginalerne osv., fortæller Henrik Gundorph. Som fællestillidsmand har Susanne Larsen været dybt involveret i afskedigelserne. Og hun sætter stor pris på den åbenhed, der har været i organisationen. Et etisk kodeks var yderst vigtigt, og vi har vendt alt i samarbejdsudvalget. Vi har set på hver enkelt medarbejders situation og skåret listen til. En fyring kan aldrig blive gjort rigtigt, men man kan finde den metode, der er bedst, siger hun. Hvor banken i de første to fyringsrunder brugte meget tid på dem, der blev opsagt, fandt man ud af, at det i den sidste runde var lige så vigtigt at bruge energi på de medarbejdere, der blev tilbage. De var jo flossede i sindene over forandringerne. Blev de de næste? De var meget utrygge, fortæller Susanne Larsen. Åbenhed og kommunikation At slanke en organisation så voldsomt kræver gode forklaringer, og Alm. Brand koncernen har siden 2009 arbejdet med strategien Fit for fight. Bankens øverste ledelse er skiftet ud, og der er skabt ny motivation og klar kommunikation. Desuden har koncernens administrerende direktør Søren Boe Mortensen og bankens administrerende direktør Kim Bai Wadstrøm været rundt og fortælle alle medarbejdere om situationen nu og her. Vi har også på vores generalforsamlinger i medarbejderforeningen haft ledelsen med i tre timer, hvor medlemmerne kreds øst / marts 2013 / 3

arbejdspladsen Foto: Stig Stasig En ordentlig behandling af kunderne, uanset deres finansielle situation, er en af de målsætninger, som ligger Alm. Brand Bank på sinde. kunne spørge om de detaljer, der fylder. Det har været rigtig rart, fortæller Susanne Larsen. Alle ledere har desuden en bunden opgave i at forklare medarbejderne om bankens beslutninger, og nettet bruges flittigt til information. På den måde bliver medarbejderne klædt på til kundernes spørgsmål. Åbenhed er vores politik. Når hensættelserne er steget, selv om vi har sagt, vi har styr på det, er der vigtigt at fortælle medarbejderne om vores dialog med Finanstilsynet og om, hvad der sker i verden omkring os,, siger Henrik Gundorph. Ordentlighed som strategi Alm. Brand koncernen har tillid som et bærende element. Man skal kunne regne med forsikringen, når huset er brændt. Og man skal kunne regne med sin bank. Tilgangen er at rydde op, behandle kunderne ordentligt og give en personlig, god service. Det skal differentiere banken fra andre pengeinstitutter. En del af strategien er at hjælpe vores kunde, landmand Petersen, når vi kan se, at hans drift er fornuftig. Selv om han som følge af de faldende priser på landbrugsejendomme er overbelånt, støtter vi op om kunden i en svær periode. Det giver kunden tid til at få ro på økonomien og finde en ny bank, forklarer Henrik Gundorph. Vi kunne have valgt at sende banken i Finansiel Stabilitet i stedet for at støtte op om den. Men det synes vi ikke, vi kunne være bekendt. Det ville ikke være ordenligt, når vi faktisk havde penge i den øvrige koncern til at redde banken. Det ville hverken være ordentligt overfor vores kunder eller overfor samfundet i det hele taget, tilføjer han. Tættere sammen Krisen har fået medarbejderne i hele koncernen til at udvikle et bedre samarbejde, vurderer både fællestillidsmand og HR-direktør. Måler man på samarbejdet mellem de tre områder, har det aldrig været bedre. Vi er rykket tættere sammen. Og det er en positiv sideeffekt, siger Susanne Larsen. Stoltheden ligger i, at koncernen kan tilbyde hele palletten til kunderne. Alle produkter findes på hylderne inden for bank, forsikring og liv/pension. Bankens 287 medarbejdere er ikke flere end, at man kender hinanden. Nogle filialer har kun fem medarbejdere. Og man er tæt på chefen. Det er en del af kulturen, at vi er meget uformelle. Susanne ringer gerne til den administrerende direktør i banken og siger, jeg kommer lige forbi. Medarbejderne sender også forslag direkte til ham. Det er tillid. Vi har altid villet inddrage medarbejderne i at drive vores butik, siger Henrik Gundorph. I dag Så er krisestemningen på retur? Ja, siger HR-direktøren. Vi vil stadig have udfordringer i 2013, og det er et sejt træk at komme tilbage. Men vi kender vores strategi. Vi ved, hvad vi vil, og hvilke kunder vi vil have. Organisationen er gearet, så vi har to opgaver en afviklingsopgave og en vækstopgave. Det er dog ikke rosenrødt, tilføjer fællestillidsmanden. Strategierne er ambitiøse. Nu skal vi tjene penge. Vi er på vej ud af krisen. Men den er der stadig i min verden, da der fortsat er uro på de finansielle markeder, og ikke mindst ejendomsmarkedet gør, at vi ikke kan agere frit. Det påvirker hele sektoren, og kunderne er blevet mere kritiske, siger hun. Susanne Larsen har været i banken siden år 2000. Henrik Gundorph har været i Alm. Brand siden 1983. Banken har en solid kerne af folk med høj anciennitet og flest udskiftninger på områder som markets, salg og kundeservice. 4 / kreds øst / marts 2013

Opsigelser i BankNordik Nu er der brug for ro Den 21. januar i år var der igen en masseopsigelsesrunde i BankNordik. Det er den seneste af tre opsigelsesrunder, der har været i banken inden for de sidste 10 måneder Af Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen i BankNordik For medarbejderne og personaleforeningen på Færøerne har det seneste år været en hård omgang. Knapt var man færdig med en opsigelsesrunde, før den næste lå klar i støbeskeen. Banken har igennem det seneste års tid været meget omkostningsbevidst og samtidigt lavet nogle strategiske tiltag, hvor man nedlægger kasseekspeditioner, centraliserer administrationen, og udnytter de synergier, der er mulige mellem landene, som BankNordik opererer i. Alt dette har medført, at der desværre måtte siges farvel til kollegaer. For nogle af de opsagte har opsigelsen været svær at erkende. Nogle af dem har ydet en ekstraordinær stor indsats og trukket store veksler på familien i kraft af afsavn. Men når opgaven var færdig og løst, måtte man blot konstatere de hårde kendsgerninger; at banken ikke havde brug for en mere. Personaleforeningen har gjort alt hvad den kan, for at få disse tidligere kollegaer i arbejde igen. Vi har fået god hjælp fra konsulenter i Finansforbundet, som kommer med gode råd og vejledninger til eksempelvis karriereskift, når vi har haft møder heroppe. Arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne bakker op med fakta om, at bankfolk er i høj kurs, og at der er ganske få af dem i deres systemer. En ringe trøst, for et par dage efter denne udtalelse valgte vores konkurrent Eik at lukke tre afdelinger og opsige 27 medarbejdere. Udmeldingen fra BankNordiks ledelse er nu, at vi er på plads og at fremtidige tilpasninger sker med naturlig afgang. Efter et år med frygt og opsigelser hængende over ens hoveder, er kunsten nu at overbevise de ansatte om, at det vitterligt også forholder Engang var der 18 ansatte i BankNordiks afdeling på Suderø, forleden måtte de ansatte sige farvel til yderligere to kolleger, og nu er der kun 11 ansatte tilbage. sig sådan. At der nu er ro over feltet, og at der nu er fuld fokus på forretningen. Der er brug for ro Tre opsigelsesrunder på ti måneder har taget hårdt på medarbejderne. På den ene side forstår man ikke, at dette sker gentagne gange, og samtidig kan man godt forstå, at arbejdspladsen skal være effektiv og vel drevet for at kunne overleve og have investorernes gunst. Medarbejderne higer efter, at kynismen og frygten for opsigelser fjernes og udskiftes med fokus på arbejdsglæde, resultater og stolthed ved at være ansat i banken. kreds øst / marts 2013 / 5

nyt fra grønland Foto: Niels Anton Nielsen På vej mod selvstændighed Kongerigets bedste performance GrønlandsBANKEN er det pengeinstitut der har haft den største kursmæssige stigning blandt bankaktierne i 2012. Grønlands- BANKENs aktie er steget med hele 92,2 procent i 2012. Årsagen må tilskrives flotte regnskabstal og de mange projekter omkring råstofudviklingen i Grønland, som betyder vækst til lokalsamfundet. af Niels Anton Nielsen Der er olie, jern, guld og sjældne jordarter i Grønlands undergrund, og med et økonomisk boost til Grønland er det spørgsmålet, om Grønland er på vej mod selvstændighed. Hvis nu Grønland i fremtiden bliver en selvstændig nation eller en nation i en Commenwealth-model, hvad vil det så betyde for medlemmerne i Kreds Øst / Finansforbundet. Muligheden for fortsat medlemskab af en fagforening i et andet land er nok ikke realistisk, og etablering af et Finansforbund i Grønland med 130 medlemmer virker heller ikke realistisk. Muligheden er, at medlemmerne bliver overført til en grønlandsk fagforening, f.eks. Tjenestemandsforeningen AK eller SIK (LO i Danmark). Dermed sikres forsat gode overenskomster for medlemmerne. Men indtil denne situation opstår, er medlemmerne i Grønland stadig medlem af Kreds Øst og Finansforbundet på lige vilkår, som hvis man bor i Danmark eller på Færøerne. Demokratiet og rettigheder i Kreds Øst er som medlem ens for alle, hvilket betyder, at bestyrelsesmedlemmerne arbejder og repræsenterer alle medlemmer, hvor hvert medlems demokratiske rettigheder er vigtigt. 6 / kreds øst / marts 2013

Kom til generalforsamling Kreds Øst indkalder dig til ordinær generalforsamling fredag den 12. april 2013 kl. 17.30 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S. Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne. Delegerede og stemmeret Det er kun delegerede, som har stemmeret. Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Der er sendt mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant i løbet af februar. Har I ingen faglig repræsentant eller tillidsmand, sender vi brev til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret. Er du ledig og ønsker at blive delegeret, afholder vi valg kl. 17.00 blandt alle fremmødte ledige. Dagsordenen ifølge Kreds Øst s vedtægter 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. Valg af: a. Formand (i lige år) b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til Kreds Øst senest fredag den 15. marts 2013. Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen. Senest to uger før generalforsamlingen kan du se følgende på vores hjemmeside: Endelig dagsorden Indkomne forslag Det reviderede regnskab Kandidater til valgene. Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet. Efter generalforsamlingen byder vi på middag. Underholdningen bliver en pragtfuld cocktail. Under middagen vil en meget dygtig harpespiller sørge for blid musik, og efter middagen er der show med Rune Klan samt live musik af Starpeople. Vi forventer at slutte aftenen senest kl. 24.00. Tilmelding Du tilmelder dig på kredsens hjemmeside www.kredsoest.dk. Bemærk: ALLE medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig. Sidste frist for tilmelding er den 11. marts 2013. Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Evy Grønvall tlf. 32 66 14 32 eller Jette Petersen tlf. 32 66 14 34. Med venlige hilsner Kredsbestyrelsen kreds øst / marts 2013 / 7

Formandskabet Et år med behov for stærke argumenter 2012 blev endnu et kriseår for mange af medlemmerne i Kreds Øst Af journalist Irene Scharbau Fyringer, fusioner og krak har præget kredsen i 2012, og mange har stiftet bekendtskab med Finansiel Stabilitet som den nye arbejdsgiver. Vi må konstatere, at vi har haft endnu et møgår, hvor forholdene bare er blevet værre. Nu effektueres fyringer, virksomheder er krakket, og medlemmerne lever med en betydelig utryghed, siger kredsformand Laila Busted. Kredsbestyrelsen har i høj grad brugt sin tid på brandslukning, deltaget i mange møder med tillidsfolk og kontakt til de kriseramte virksomheder. Sparring og support til tillidsmændene er en del af beredskabet, så de ikke føler sig alene ude på arbejdspladsen. Men vi er hårdt ramt helt ind i hjertet af kredsbestyrelsen. Fire af kredsbestyrelsesmedlemmerne har mistet jobbet i 2012. Det er en tredjedel af bestyrelsen. Opgaverne er dog ikke blevet færre. Så vi har haft travlt, fortæller næstformand Pia Anne Kristensen. En ny udvikling har heller ikke gjort det lettere for medlemmerne. De små pengeinstitutter opkøbes i stedet for at blive sendt i Finansiel Stabilitet. Det splitter både arbejdspladsen og medlemmer ad, siger næstformand Kirsten L. Madsen. Svære forhandlinger En af kredsens største udfordringer har været at få de nye regler om arbejdstid til at falde på plads efter den nye overenskomst. Det har de lokale repræsentanter haft svært ved. Ledelserne har mange steder formået at sætte dagsordenen, og tillidsfolkene har siddet i en situation, hvor det har været en kattepine at skulle skaffe gode aftaler, når man var utryg. Vi har sågar set ledelser, der har 562 fyringer i 2012 Virksomhederne i Kreds Østs område har ikke holdt sig tilbage med at afskedige medarbejdere i 2012. 15 virksomheder har til sammen fyret 562 medarbejdere. IBM og Saxo Bank fører den negative statistik an med henholdsvis 170 og 168 afskedigelser, viser en opgørelse fra Finansforbundet, der er baseret på indberetninger fra tillidsmændene. forhandlet standardoverenskomsten ned, fortæller Laila Busted. Det er blandt andet sket omkring timebanken. Udfordringen for tillidsfolkene har været enorm. Det er svært at være stejl, når man er nervøs for både virksomhedens og sin egen fremtid, siger kredsformanden. Arbejdsgiverne har spurgt: Hvem vil du så have vi skal fyre, for at du kan få din velfærd? Der er i øvrigt fyret adskillige tillidsfolk i 2012. Holdningen fra ledelserne er ændret man prøver hele tiden at se, hvor langt man kan gå, tilføjer Kirsten L. Madsen. Kreds Øst har arbejdet videre med konceptet Den røde tråd, der har været en god måde at arbejde på for både kredsbestyrelse og tillidsfolk, men også for at medlemmer og omverden tydeligt har kunnet se, hvad der har været på kredsens dagsorden. Konceptet har inspireret andre, kan vi se, og det har givet mere substans rent politisk, konstaterer næstformand Kirsten L. Madsen. Ønsket har været at give tillidsfolkene flere værktøjer til både at forhandle og hjælpe medlemmerne. Ikke mindst forhandlingerne om lokalaftaler har vist, at der er behov for at tale udfordringerne igennem inden mødet med lederne. Det er vigtigt med et stærkt netværk, og at vi kan hjælpe hinanden med argumenter. Det kræver styrke og mod, og vi skal blive endnu bedre. Finansforbundet vil som moderne fagforening lægge mere ud til decentral forhandling. Og det kræver, at vores kreds og tillidsfolk bliver stærkere. Som finanskreds har vi mange forskellige udfordringer, siger Laila Busted. Gode møder og ligestilling Formandsskabet glæder sig trods alt over, at det er lykkedes at samle medlemmerne til rigtig gode, sociale arrangementer. Der måtte et ekstra medlemsmøde til for at give plads til alle interesserede. Og bankospillet er en stor succes. Kreds Øst har også markeret sig på landsmødet med et forslag om at ændre navnet tillidsmand til tillidsrepræsentant. Ligestilling er en mærkesag for Kreds Øst. I en moderne fagforening kan det ikke hedde en tillidsmand. Mange unge og akademikere i vores kreds kan ikke se sig selv som tillidsmand. Det er for meget LO og røde seler, der ikke passer til banksektoren, fortæller Laila Busted. 8 / kreds øst / marts 2013

Foto: Lisbeth Holten Formandsskabet i Kredsbestyrelsen, formand Laila Busted, næstformand Kirsten L. Madsen og næstformand Pia Anne Kristensen. Vores kreds og vores tillidsfolk skal blive stærkere 15 virksomheder væk på fem år Siden januar 2008 er følgende pengeinstitutter i Kreds Østs område forsvundet som følge af krak, fusioner eller overtagelser: Bank Trelleborg Haarslev Sparekasse Roskilde Bank Forstædernes Bank Lokalbanken Gudme Raaschou Bank E*Trade Bank Finansbanken Skælskør Bank Eik Bank Amagerbanken Max Bank Arts Herreds Sparekasse Fanefjord Sparekasse Spar Lolland Et ændringsforslag sendte arbejdet med navneskiftet i en arbejdsgruppe, og Kreds Øst håber på et skifte om to år. Danmarkskreds Kredsen arbejder også på dannelsen af en Danmarkskreds. Finansiel Stabilitet ligger i Kreds Øst, og kredsen har nu medlemmer over hele landet. Vi ønsker, at de tre finanskredse bliver en stærkere politisk spiller i Finansforbundet. Det bliver vi kun som en fælles Danmarkskreds, siger kredsformanden. Kom med ideer! For det handler om at kunne hjælpe medlemmerne bedst muligt. Og her må medlemmerne gerne komme med gode forslag. Formandsskabet har en lille opfordring: Vi har faktisk penge i kassen. Vi vil så gerne have ideer til, hvad kredsen skal arbejde med, for at vi hjælper dem ude i virksomhederne bedst muligt. Hvad vil I have af arrangementer. Der er midler til det, og vi vil så gerne have underskud i kassen, lyder det fra de tre formænd - af hunkøn. kreds øst / marts 2013 / 9

Hvervning og virksomhedskontakt Travle tillidsfolk med et godt tilbud Kredsens tillidsfolk er i højere grad blevet involveret i hvervning af nye medlemmer. Det har givet god dialog Kreds Øst har i den seneste landsmødeperiode fået 709 nye medlemmer. Men der forsvinder også nogle, og hvervning af flere medlemmer står højt på opgavelisten i Finansforbundet. Kreds Øst har deltaget i arbejdet i hvervegruppen i forbundet, og vi vil meget gerne tage vores ansvar med at få nye medlemmer, fortæller Susan Broager fra kredsbestyrelsen. I 2012 er tillidsmændene i højere grad blevet inddraget i hvervningsarbejdet i virksomhederne. Vores tillidsfolk har bare mange andre opgaver, der kan nedprioritere denne opgave, fordi de er presset på tid. Derfor har det været vigtigt for kredsen at hjælpe dem på vej. I de virksomheder, der har stort hvervepotentiale, har tillidsmændene fået materiale ud, der kan støtte dem i arbejdet, fortæller Ann Baldus-Kunze fra kredsbestyrelsen. Susan og Ann erkender, at man nok har krævet lidt rigeligt af tillidsfolkene. Vi har bedt dem lægge planer og strategier for hvervningen. Og har tilbudt vores hjælp. Men efter et par måneder er der fulgt op, og tillidsfolkene har forstået meningen med det. Vi har haft en rigtig god dialog og fået feedback. Det er nogle rigtig gode planer, de trods travlhed har sendt tilbage, siger Susan Broager. Kreds Øst har medlemmer i så mange virksomheder, at tillidsfolkene nødvendigvis må inddrages, hvis potentielle medlemmer skal nås. Kontakten til tillidsfolkene er i det hele taget vores eksistensgrundlag. Det er på den måde, vi kan nå medlemmerne og følge med i, hvad der sker derude, konstaterer Anne Baldus-Kunze. Også når der kommer nye tillidsfolk ind til samtaler på uddannelsens trin 1 og 7 taler kredsen om hvervning, lige som det er i fokus, når kredsen deltager på personaleforeningernes generalforsamlinger. I næste landsmødeperiode (okt. 2012- okt. 2014) er målsætningen at skaffe 800 nye medlemmer til Kreds Øst. Vi skal være flere medlemmer Ann Baldus-Kunze og Susan Broager er ansvarlige for området Medlem og forbund i Kreds Øst. 10 / kreds øst / marts 2013

Medlem og forbund Gode input til en bedre hverdag Velbesøgte arrangementer med fokus på det grænseløse arbejde for både medlemmer og tillidsfolk. Ny tillidsmandsuddannelse i gang. Foto: Lisbeth Holten Kredsens arrangementer for medlemmer og tillidsfolk har også fulgt den røde tråd med temaet det grænseløse arbejde. I det såkaldte firkløver af finanskredse og assurandørkreds blev der holdt medlemsmøder over hele landet med blandt andre Chris MacDonald og Lars Kolind med fokus på, hvad der er udfordringerne i hverdagen, og hvordan du fastholder din energi. Det var en bragende succes, hvor vi måtte holde et ekstra møde i København. Kreds Øst havde flest medlemmer med til møderne, fortæller Ann Baldus-Kunze fra kredsbestyrelsen. Også de årlige bankospil i Menstrup og København havde et fagligt input fra formandskabet om det grænseløse arbejde. Men de cirka 300 deltagere fik også her dyrket de sociale relationer og netværk. Der kommer mange unge til arrangementerne. Kredsen havde generalforsamling i Bella Center i april måned med cirka 200 deltagere. Det er her, medlemmerne direkte kan få indflydelse på, hvad vi skal arbejde med de kommende år. På generalforsamlingen spurgte vi også, om vi fortsat skal have en medlemskalender. Mange medlemmer efterspørger den, så det var der fuld opbakning til, fortæller Susan Broager. Tillidsfolk på Bornholm For tillidsfolk har der været afholdt en række af temadage. Her gik turen blandt andet til Bornholm i firkløver-regi. Tillidsfolkene arbejdede med netværksaktiviteter, da det er vigtigt at have Vores medlemmer har en høj svarprocent, og det kan vi ikke rose nok for Susan Broager netværk at gå til, når man som tillidsmand står med udfordringer i hverdagen. Samarbejdsøvelser og workshops med foredrag og rollespil, samt dialog og politisk debat med forbundets næstformand Solveig Ørteby var en del af indholdet. De har fået værktøjer til, hvordan de som tillidsfolk skal agere og få medlemmerne til at fungere i det grænseløse arbejde, fortæller Ann Baldus-Kunze. Fremadrettet skal der også arbejdes med dette tema og selvledelse. Ny uddannelse En ny grunduddannelse af tillidsfolk har set dagens lys. Det første hold er startet i januar 2013. Specielt ved holdet er, at de skal følges hele vejen igennem uddannelsen, så de får udnyttet netværket bedst muligt. Desuden tager de i forløbet et modul på akademiuddannelsen Ledelse i praksis, der giver 10 ETCS point. Det kan de bruge til i højere grad at matche ledelserne. Og når de bruger tid på uddannelse, kan de også bruge det i deres personlige karriere, fortæller Susan Broager. Hvervning er også et element, der indgår i den nye uddannelse. Hvervning af medlemmer hører naturligvis også til under dette ansvarsområde, men er i Kreds Øst udskilt som et særligt område Hvervning og virksomhedskontakt. Medlemstilfredshedsundersøgelse Kreds Øst har også deltaget i arbejdet i Finansforbundets kredsteam vedrørende Medlem og Forbund. Her har man brugt en del tid på medlemstilfredshedsundersøgelsen. Det er utroligt vigtigt, at medlemmerne deltager, for at vi har de rette argumenter overfor arbejdsgiverne. Vores medlemmer har en høj svarprocent, og det kan vi ikke rose nok for, siger Susan Broager. Medlemstilfredshedsundersøgelsen danner også grundlag for indsamling af nogle krav til de næste overenskomstforhandlinger. Derfor er det godt, I deltager, så vi ved, hvad vi skal arbejde videre med, lyder det fra kredsbestyrelsesmedlemmerne. kreds øst / marts 2013 / 11

Arbejdsliv og karriere På grænsen af det tålelige Mange medlemmer har oplevet store forandringer og pres på jobbet i 2012. Kredsen har støttet med redskaber til både medlemmer og tillidsfolk Det grænseløse arbejde har været det største tema i ansvarsområdet Arbejdsliv og karriere sidste år. For medlemmerne løb særdeles stærkt sidste år. Det er tydeligt, at arbejdsgiverne har fat i det lange strå, og mange står på hovedet for ikke at miste deres job. Sygefraværet er ekstremt lavt, og vi kan se, at folk tager feriedage i stedet for sygedage, siger Pia Anne Kristensen fra kredsbestyrelsen. Nedlæggelsen af arbejdspladser har skabt frygt og usikkerhed. Kritikken forstummer, og man vil ikke sige lederne imod. Det er dårligt arbejdsmiljø, konstaterer Niels Nielsen. Tre temadage, som du kan læse mere om et andet sted i beretningen, har netop sat fokus på, hvad der sker, når man udsætter sig selv for grænseløst arbejde. Vi håber, vi har åbnet øjnene hos nogle af medlemmerne og har fået dem til at forstå, at de strækker sig ud over det, de kan tåle, siger Susan Broager fra kredsens team. Kredsen erfarer dog også, at der nogle steder er en god stemning, selv om der løbes stærkere. Men der er kommet flere med rundsave på albuerne, man profilerer mere sig selv end tidligere - uden tvivl i frygt for at miste sit arbejde, siger Pia Anne Kristensen. Spil og pjece Kreds Øst har deltaget i arbejdet med at udvikle dialogværktøjet Træk grænsen, der sidste år blev testet i Nets og Nordea. Det skal distribueres ud til alle tillidsfolk. Spillet er blevet positivt modtaget hos testerne. Vi ved, at nogle ledelser også har spillet det og taget det til sig, oplyser Pia. Desuden er pjecen Rammer for arbejdsmiljøarbejdet blevet distribueret ud til virksomheder, tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter. Foto: Lisbeth Holten Nogle steder er stemningen god, selvom der løbes stærkere På besøg hos myndighederne I det politiske kredsteam i Finansforbundet deltog Kreds Øst i et seminar, hvor man besøgte Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og også Christiansborg, hvor man mødte formanden for beskæftigelsesudvalget. 12 / kreds øst / marts 2013

Det er vigtigt at kunne dokumentere alt for meget overarbejde Pia Anne Kristensen Vi fik et godt indblik i, hvordan arbejdsskader bliver behandlet. Hos Arbejdstilsynet hørte vi om undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø og deres taskforce. Men det overraskede os, at der ikke bliver gjort ret meget ud af tilsynsbogen, der fortæller om overarbejde. Vi mener, det er vigtigt at kunne dokumentere alt for meget overarbejde, siger Pia Anne Kristensen. Teamet var i øvrigt lidt skuffet over det indtryk, de fik af beskæftigelsesudvalgets prioritering af arbejdsmiljøet. Vi mødte den holdning, at finanssektoren er et forkælet folkefærd. Men problemet er, at når der afskediges i sektoren, skal andre løbe hurtigere, tilføjer Susan Broager. Vi vil styrke vores medlemmer i den forandringsfase, de står i Karriere Siden Finansforbundets landsmøde i oktober er to ansvarsområder lagt sammen, og karrieredelen er med i Arbejdsliv. Vi har arbejdet med kompetenceudvikling og må konstatere, at det er blevet sværere at få virksomhederne til at give medarbejderne mere uddannelse på grund af krisen, fortæller Pia Anne Kristensen. Derfor har kredsen taget forbundets nye strategi på området, der fokuserer på forandringsparathed, til sig. Den skal styrke trivslen, fokusere på ledelse og anvise veje. I 2013 vil Kreds Øst arbejde med ledelse og selvledelse i kurser og foredrag til medlemmer og tillidsfolk med særligt fokus på ledere. Vi vil fortsætte den røde tråd og styrke vores medlemmer i den forandringsfase, de står i, lyder det fra teamet. Kredsbestyrelsesmedlemmerne Susan Broager, Niels Nielsen, Pia Anne Kristensen og Kate Makienok beskæftiger sig med Arbejdsliv og karriere i Kreds Øst. kreds øst / marts 2013 / 13

Sektor, forbruger og regulering Medarbejderne betaler prisen Vigtigt med påvirkning af en ustabil sektor og forbedring af image Foto: Lisbeth Holten Kreds Øst er med i forbundets arbejde for at understøtte en bæredygtig finansiel sektor. Her har tre temaer været på dagsordenen i 2012. Det ene tema var ansvarlig og fair regulering. Der skal ikke overreguleres, og der skal være lige vilkår, både nationalt og internationalt, så konkurrenceforholdene ikke forvrides. Vi har i Kreds Øst en hel masse små virksomheder. Hvis kravene til eksempelvis solvens bliver alt for store, kan det Ansatte skal være stolte drive et lille, velfungerende pengeinstitut i knæ og dermed give vores medlemmer problemer, forklarer Kenneth Samuelsen fra kredsbestyrelsen. Han glæder sig over, at Finansforbundet arbejder for at påvirke på alle planer, så medarbejdernes stemme bliver hørt. For det er i høj grad medarbejderne, der må betale, når krisen rammer. Ofte ser man ledelserne sidde intakt. Og det er et vigtigt fokus for os, at det ikke er medarbejdernes, men ledelsernes beslutninger, der giver krak og kriser, siger Kenneth. Det andet tema, der er arbejdet med, er netop sektorens image og ansvar. Medarbejderne laver et godt, solidt håndværk. De skal være stolte af at være ansat i sektoren. Så vi ønsker at påvirke og styrke dialogen omkring medarbejdernes rolle. Det er en stor udfordring, at medlemmerne i dag bliver set på som bankfolk med tvivlsomme forretningsmetoder. Det er vigtigt at få vendt det image, siger Kenneth Samuelsen. For Kreds Øst kan se, at når der laves undersøgelser, er rådgiverne særdeles populære hos kunderne. Men hos os er mange banker gået ned. Og så bliver kunderne skuffede. Det gør noget ved imaget, men det er ikke medarbejdernes skyld. De ved ofte intet om situationen, før den offentliggøres, fortæller Kenneth Samuelsen. Også sektorens udvikling og rolle i samfundet bliver fulgt. Virkeligheden i dag er digitalisering, outsourcing og små banker, der bliver opkøbt af store. Det er ikke vores ansvar, men vi skal være opdateret og kunne give en bred indgang til at kunne forstå og kommentere udviklingen. I vores kreds går der ikke et kvartal, uden en virksomhed lukker. I 2011 var Amagerbanken en af de helt store. Og det er vigtigt, at vi som kreds følger med og kan støtte vores medlemmer bedst muligt For der sker rigtigt meget for dem i disse år, siger Kenneth Samuelsen. Kenneth Samuelsen og Mette Dahl Christensen følger området Sektor, forbruger og regulering. 14 / kreds øst / marts 2013

Beskæftigelse og velfærd De ledige i fokus Det er ikke blevet lettere at skaffe nye jobs til ledige. Ej heller for kvinder at komme i bestyrelser At få fyrede medlemmer tilbage i arbejde er et stort indsatsområde i Finansforbundet. Og udviklingen hos virksomhederne i Kreds Øst har naturligvis givet særlig travlhed i kredsen. Vi har koncentreret os meget om dem, der blev ledige i 2012. Mange mistede deres job. 100 medlemmer om måneden i forbundet. Fremover skal vi dog se mere bredt på det, og også fokusere på dem, der er i arbejde. For de har også mange udfordringer, siger kredsformand Laila Busted. Kredsens to hovedbestyrelsesmedlemmer har været med til at bevillige 750.000 kroner til en særlig indsats for dem, der er ledige i lang tid. Det er blevet sværere at skaffe nye job til de ledige. Markedet har ligesom absorberet dem, der var behov for, fortæller kredsbestyrelsesmedlem Oluf Nielsen. Der er arbejdet rent praktisk med forbundets kodeks for outplacement, der har givet gode argumenter til en bedre støtte til medarbejderen ved opsigelse. Hos de små virksomheder har kodekset været en fordel i forhandlingerne og kunne hjælpe medlemmerne på vej. Mens det desværre har været svært at få de store virksomheder til at gå ud over de afbødeforanstaltninger, der ligger i kodekset. Man har holdt sig til et minimum, siger Laila Busted. Kredsen glæder sig over, at hele forbundets politiske team for beskæftigelse og velfærd sidder i hovedbestyrelsen for FTF-A, og formanden er fra Finansforbundet. Det giver god indflydelse på A-kassen og sammenhæng i det, vi siger og gør for medlemmerne, konstaterer Oluf Nielsen. Kreds Øst har arbejdet for en ligestillings- og mangfoldighedsstrategi i Finansforbundet, som er vedtaget. I 2012 er der arbejdet med en handlingsplan. Vi er politisk ansvarlige for forbundets ligestillingsarbejde. Vores medlemmer bakker det op, så vi har en stor stemme i dette arbejde. Men det er stadig op ad bakke. Man kan godt blive lidt rystet over den finansielle sektor. Der er stort set kun mænd på bestyrelsesgangene. Og de er kommet så galt af sted. Alligevel åbner de ikke op for ligestilling, siger Laila Busted. Kreds Øst mener, at der skal både lovgivning og holdningsændringer til, før der sker forandringer. Her kigger man meget på Ledige skal støttes til at finde nye job Laila Busted, Oluf Nielsen og Mette Dahl Christensen arbejder i teamet omkring beskæftigelse og velfærd. vores svenske naboer, hvor både finansforbund og arbejdsgiverne er enige om, at der skal ske forbedringer. I den svenske overenskomst er der aftale om at nedbringe løngabet mellem mænd og kvinder. Vi har været hos det svenske finansforbund for at blive inspireret og informeret om, hvordan de arbejder med bl.a. ligestillingskurser. I Sverige er parterne enige om, at der er en udfordring med ligestilling, så langt er vi desværre endnu ikke nået i Danmark., fortæller Laila Busted. Foto: Lisbeth Holten kreds øst / marts 2013 / 15

it-klubben It-ansatte udgør 25 procent Det grænseløse arbejde er en særlig sag for IT-klubbens medlemmer som der gerne skulle komme flere af Finansforbundet ønsker at være et forbund for it-ansatte, men organisationsprocenten er lavere end hos de bankansatte. Der er flere it-ansatte på Kreds Østs område end hos andre kredse, og der er et stort hverve-potentiale blandt disse. Kreds Øst har også it-ansatte medlemmer. Faktisk udgør de cirka 25 procent af kredsens medlemmer. Det grænseløse arbejde har været i fokus i Kreds Øst i 2012, og det giver særlig mening i forhold til it-medlemmerne, der ofte har et 24/7-arbejde og rådighedsvagter. Vi ser mange stress-tilfælde, og det er vigtigt at tale arbejdsmiljø i denne gruppe. Så her er der god brug for at udøve selvledelse. Mange har jobbet som interesse, og det er svært at skelne mellem fritid og arbejde, siger Pia Anne Kristensen fra kredsbestyrelsens team for IT-klubben. Men det grænseløse arbejde behøver jo ikke kun at være negativt. Det giver jo også en enorm stor frihed i arbejdstilrettelæggelsen, hvor man kan arbejde på alle tider af døgnet, understreger Oluf Nielsen fra kredsbestyrelsen. Foto: Lisbeth Holten It-ansatte skal rustes til fremtiden Outsourcing Ud over arbejdsmiljøet har IT-klubben også arbejdet med outsourcing. Mange funktioner overtages af computere, og programmeringen kan fås billigere i andre lande som Indien, Tjekkiet, Slokaviet m.v. På vores årsmøde i IT-klubben diskuterede vi problemerne med sikkerheden omkring outsourcing, hvor der ikke altid er styr på, hvor data ender, fortæller Oluf Nielsen På årsmødet var der også besøg af folk fra Nykredit og Rambøll, der gav et indblik i fremtidens udfordringer for it-medarbejdere i Danmark. Udfordringen er, at uddannelsen ikke er formaliseret. Der er mange autodidakte. Vi har et stort ønske om at ruste vores medlemmer til fremtiden, og der er et stort behov for uddannelse. De gamle håndværkere, der kunne lave et program på to minutter, er der ikke så meget brug for længere. Derfor følger vi udviklingen tæt, fortæller Oluf Nielsen fra kredsen. Kirsten L. Madsen, Pia Anne Kristensen og Oluf Nielsen sidder i kredsens team vedr. IT-klubben. Tilbud Kreds Øst har i 2012 kunnet tilbyde sine medlemmer af IT-klubben et gratis medlemskab af DANSK IT, der er en brancheorganisation for it-virksomheder og folk, som arbejder med it på alle niveauer. DANSK IT har gode kurser og sætter forskellige dagsordener for højteknologien. Ligeledes har medlemmerne kunnet deltage i CEBIT-messen i Hannover. IT-klubben har også deltaget i CFIR-samarbejdet, der samler de kræfter på it-området, der er involveret i finanssektoren. 16 / kreds øst / marts 2013

Nye medlemmer til kredsbestyrelsen søges Kreds Øst er din kreds i Finansforbundet, som har sit eksistensgrundlag defineret i et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Vi arbejder ud fra værdierne Dialog, Ansvar, Respekt og Tillid, og vores fokusområde er at skabe størst mulig merværdi for de 7.585 medlemmer, vi repræsenterer. Dette gøres ved aktivt at søge indflydelse i alle de fora, vi indgår i i Finansforbundet. Jobbet: Jobbet som kredsbestyrelsesmedlem består af politisk arbejde som ansvarlig for min. et af ansvarsområderne, hvor du skal: Holde dig ajour med ansvarsområdet både i relation til finansforbundet, men også i relation til det øvrige samfund Debattere området i egen kredsbestyrelse og sætte relevante punkter på dagsordenen for således sikre kvalificeret input til og fra ansvarsområdet Deltage aktivt i ansvarsområdets møder/underudvalg Deltage i hvervning af medlemmer Være ansvarlig for at kompetenceudvikle dig inden for området Være ansvarlig for kredsaktiviteter inden for området - både over for tillidsvalgte og medlemmer Være kredsens talsmand på repræsentantskabsmøder og landsmøder inden for området Være ansvarlig for, at der bliver produceret informationsmateriale Give input til HB-medlemmerne Have beslutningsansvar inden for området inklusive udarbejdelse af budget i samarbejde med formandskabet Desuden skal du deltage på de månedlige bestyrelsesmøder, diverse kredsarrangementer rettet imod tillidsvalgte og medlemmer, kredsens og andre kredses generalforsamlinger. Alt i alt skal du forvente et tidsforbrug på ca. 66 dage om året i kredsregi. Kvalifikationer: Du skal have interesse for og holdninger til det fagpolitiske arbejde Du skal have lyst til at søge indflydelse på medlemmernes arbejdsforhold Du skal have evne til at sætte dig i helikopterperspektiv og se fagpolitiske udfordringer fra flere vinkler og ikke kun snævert fra egen virksomhed/egne medlemmer Du skal være god til konstruktivt samarbejde med mange forskellige mennesker og meninger Du skal være åben, ærlig og have god humoristisk sans. Lønnen Der gives ingen honorering for kredsbestyrelsesarbejde, men du opretholder selvfølgelig din løn i virksomheden jf. aftalen om fagligt arbejde i overenskomsten. Derudover vil du: få sat diverse arbejdsredskaber til din rådighed: PC, telefon o.lign. opnå stor personlig udvikling få tilfredsheden ved at føle, at du gør en forskel for dine kolleger. Ansøgning: En egentlig ansøgning behøves ikke, men du er meget velkommen til at kontakte formandskabet i Kreds Øst for yderligere information: Laila Busted (Formand) Mail: lbu@brf.dk Pia A. Kristensen (Næstformand) Mail: pakri@nets.eu Kirsten L. Madsen (næstformand) mail: Steenhavegaard@gmail.com Ønsker du at stille op til kredsbestyrelsen, skal du senest den 15. marts 2013 sende en kort beskrivelse af dig selv med angivelse af årsagen til, du stiller op. Teksten lægges på hjemmesiden sammen med de øvrige kandidater. På generalforsamlingen får du tre minutter til at motivere valget af dig. kreds øst / marts 2013 / 17

KORT NYT Læserbrev Demokrati retten til valg eller fravalg Indledningsvis må vi lige nævne, at vi (GSP Grønlandsbankens Arbejdende Personaleforening) har et udmærket samarbejde med såvel Finansforbundet som formandskabet i Kreds Øst. Imidlertid har vi på grund af bankfusioner mistet så mange bestyrelsesmedlemmer i Kreds Øst, at der de sidste 6 år reelt ikke har været tale om valg til bestyrelsen, idet der til stadighed har stået tomme pladser. Hvis vi opstiller 2 nye kandidater, risikerer vi at få 3 medlemmer i bestyrelsen, og det er vel ikke hensigten at en bank med ca. 100 ansatte skal være repræsenteret i så stort omfang. Som det er lige nu, kan vi kun vælge til - men ikke vælge fra. Vi vil derfor gerne stille det forslag til den kommende generalforsamling, at de tillidsvalgte i GrønlandsBANKEN selv kan stille med én kandidat til kredsbestyrelsen. Det vil til en vis grad sikre et demokratisk valg, idet tillidsrepræsentanterne er valgt af medlemmerne. Vi ønsker på ingen måde at genere bestyrelsesarbejdet i Kreds Øst. Til gengæld ønsker vi at kunne få mulighed for at stille vores egen repræsentant, som er en del af det faglige system. På grund af de fysiske afstande har vi fra Grønland meget svært ved at møde talstærkt op til Generalforsamlingen, og det er ikke tilladt at brevstemme eller stemme pr. fuldmagt. Vi har ret til 4 delegerede, men kan i praksis max. sende 2. Vi vil derfor samtidig foreslå, at den/de fremmødte delegerede fra GSP kan få alle 4 delegeredes stemmeretter. På den måde vil der være sikkerhed for, at vore medlemmer kan få deres stemmer repræsenteret uanset de fysiske afstande. GSP (Grønlandsbankens arbejdende personaleforening) Hvervning af nyt medlem udløste London-tur Inger Maalsøe fra BEC og Dan Djurhuus fra BankNordik er blandt vinderne af Finansforbundets hvervekonkurrence i efteråret og kan glæde sig til en studierejse til London til april med alt betalt. Begge har overbevist en kollega om, at det er en god idé at melde sig ind i forbundet. Sammen med de seks øvrige vindere kan Inger Maalsøe og Dan Djurhuus se frem til blandt andet at opleve det finansielle knudepunkt City of London på en guidet tur og møde finansfolk med ekspertviden om det globale finansielle marked. Kampagnen, der løb fra 12. oktober til 12. december, har skaffet i alt 232 nye medlemmer til Finansforbundet. Har du set den nye hjemmeside? I november lancerede vi vores nye hjemmeside. Den ligger nu under Finansforbundet med de tydelige fordele det er, at vi kan søge på tværs af alle informationer. I december måned gennemførte vi den traditionelle julequiz. Det er et stort arbejde, men vi gør det gerne, når vi kan se hvor mange medlemmer, der ivrigt deltager hver dag. Det er via hjemmesiden, at du som medlem skal tilmelde dig vores arrangementer. Hvis du ønsker en mail tilsendt, når vi åbner for tilmeldinger eller har aktuelle informationer, skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Det gør du på forsiden af hjemmesiden Kredsoest.dk. Har du ideer til artikler eller informationer til hjemmesiden eller vores blad, må du meget gerne sende det til kredsoest@ finansforbundet.dk. Du må også gerne sende billeder vi kan bruge på hjemmesiden. 18 / kreds øst / december 2012

Let Sudoku 9 2 8 3 8 4 2 3 6 1 6 5 9 4 2 5 1 4 7 8 3 7 1 7 5 5 2 9 4 Svær Sudoku 1 5 6 2 8 8 4 5 6 6 8 4 4 1 3 8 3 5 9 9 4 7 5 3 2 8 4 5 Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1-9. Og kun tallene 1-9. Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære. Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver. Send løsningen senest den 11. april 2012 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K Vindere af konkurrencen i decembernummeret er: Anne Fredebo Andersen, Lægernes Pensionsbank Jens-Christian Poulsen, Bankernes Kontant Service A/S Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt. Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015) Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.) Torben V. Andersen Niels A. Nielsen Ann Baldus-Kunze Kommunikation, Finansforbundet Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Buwi Grafisk ApS Forsidefoto: Lisbeth Holten Oplag: 8.000 Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finansforbundet. Vi sikrer den menneskelige kapital kreds øst / marts 2013 / 19

leder Fællesskabet har brug for os alle nu Kredsformand Laila Busted Vi har brug for, at alle hjælper til med at få nye medlemmer Kreds Øst bløder. Sektoren bløder. Finanssektoren er fortsat - på sjette år - ikke et trygt sted at være ansat. Alene i 2012 mistede 562 medarbejdere i Kreds Øst deres arbejde, hvilket er tragisk og ulykkeligt for alle de medarbejdere, der er blevet berørt. 15 virksomheder har mistet livet siden krisen startede i 2008, alene i Kreds Øst. Senest måtte også Spar Lolland kaste håndklædet. Heldigvis fik det en løsning, som forhåbentlig sikrer medarbejderne i Spar Lolland for afskedigelser. Jyske Bank tog ansvar og overtog banken. Og Kongsted Sparekasse måtte overtages af Møns Bank. Stort set hver måned er der nye overraskelser. Det faglige system er også under pres. Rigtig mange tillidsmænd er også blevet afskediget under krisen. Både sagligt og usagligt. Det ser ikke kønt ud. Derfor vil jeg godt komme med en opfordring til alle i kredsen: Hvis vi fortsat skal være en stærk fagforening, som fremadrettet skal kæmpe alle de kampe, der vil komme med reguleringer, fusioner, afskedigelser og forringede vilkår i vores overenskomst, har vi brug for at alle står bag os. At få alle til at melde sig ind i Finansforbundet er vigtigt. På Kreds Øst-arbejdspladserne er der desværre mange medarbejdere, der ikke er medlemmer. Specielt i banker som Saxo Bank, FIH og juridiske afdelinger har vi lave medlemstal. Du kan som medlem være med til at gøre en forskel ved at få din kollega, der ikke er medlem til at melde sig ind. Men i Kreds Øst sigter vi højt. Vi arbejder på at få 800 nye medlemmer i denne landsmødeperiode. Og vi er godt på vej. De 186 er allerede indmeldt. Men vi har brug for, at alle hjælper til med at få nye medlemmer. Når tingene er svære, skal vi alle rykke tættere sammen, derfor er det vigtigt at alle er medlemmer. Så taler vi med en slagkraftig stemme og vil have en større gennemslagskraft og et stærkere mandat, når vi forhandler med arbejdsgiveren for dig. Og for dine kollegaer. Derfor: Spørg ikke, hvad dit forbund kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit forbund?