Hvorfor er Sverige billigere end os og hvad kan vi lære af dem?



Relaterede dokumenter
Hvad gør svenskerne?

Området for udsatte børn og unge er et af de mest følsomme og udfordrende emner i den danske velfærdsdebat.

til anbringelsesområdet steget med 13 %, og områdets udgiftsniveau ud- gør en stigende udfordring for de danske kommuner, der er pressede økonomien.

Når kolde hænder bliver varme

Forord. August 2011 Torben Buse Direktør. /Forord, Kommunernes udgifter til anbringelse af børn og unge

Forord. /Forord, Den svenske model

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Innovation, styring og faglighed

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Nyhedsbrev Marts 2015

Workshop 2c: `Afprøvning af Makkerlæsning

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmark Greve-HTK Sårbare børn og unge

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind,

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Notat MHF/november Den svenske model

Botilbudsområdet kort fortalt

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d

Forord. Marts 2012 Torben Buse Direktør. /Forord, Tæt på en svensk kommune. 1 KREVI 2010, KREVI 2011a

Overgreb mod børn og unge

Rådhus Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Borgere i ressourceforløb

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Den gode anbringelse. Forskning og praksis, der viser vejen i arbejdet med anbringelser. Konference Hotel Scandic Jakob Gade, Vejle 9. og 10.

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter

Nyspecialisering af hjælpen til udsatte og handicappede børn og unge fra amter til kommuner

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011

Ledelsesinformation til den politiske, faglige og økonomiske styring

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

GENNEMSNITSMODELLEN HONORERING AF PLEJEFORHOLDET UD FRA EN GENNEMSNITSBETRAGTNING. Familieplejecentret Aarhus Kommune

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Der er stort fokus på det specialiserede socialområde, og både de menneskelige og de økonomiske udfordringer er store.

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE

Budgetopfølgning september 2016

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

Hvilke krav til kvalitet og måling kan vi stille til projekter?

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

Aftale om Barnets Reform

KAPACITETSANALYSE PÅ HANDICAP OG PSYKIATRIOMRÅDET

Manual til telefoninterview

Budgetopfølgning april 2017

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Kopi fra DBC Webarkiv

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

Borger- og Socialservice

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Barnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET

Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Plenumdebat 1: Politisk styring i den nye valgperiode. Kend din kommune - og styr den

Udsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik

Notat: De kommunale regnskaber Store driftsoverskud og høje anlægsudgifter

Tidlig forebyggende indsats Private passere

Fra anbringelse til lokal behandling

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Søren Hertz Kari Killén Benny Andersen Lisbeth Zornig Andersen Stinne Højer Mathiasen Jan Trøjborg

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kvalitet og samarbejdsudvikling i Sundhedshus Bogense: styring, kommunikation og ressourceudnyttelse

Bedre livskvalitet med sundhedstjek

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning

Transkript:

Hvorfor er Sverige billigere end os og hvad kan vi lære af dem? Erfaringer fra KREVIs arbejde på området for udsatte børn og unge Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. shm@krevi.dk Marianne Schøler Kollin cand.scient.pol. msk@krevi.dk

KREVI Uafhængigt evalueringsinstitut Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bredt sammensat bestyrelse Oprettet i 2007 I dag 25 medarbejdere Fokus på benchmarking, økonomi- og udgiftsstyring, gevinster efter kommunalreformen, styring på sundhedsområdet samt forenkling og afbureaukratisering

KREVIs arbejde på området for udsatte børn og unge De danske kommuner er pressede på økonomien Et højt udgiftsniveau på området for udsatte børn og unge og samtidig udgiftsvækst Får de udsatte (og skatteborgerne) nok for pengene eller kan indsatsen tilrettelægges og styres bedre? Kan vi hente inspiration hos vores skandinaviske naboer?

KREVIs arbejde på området for udsatte børn og unge Spørgsmålene belyses igennem en række studier: Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge: Danmark i forhold til Sverige og Norge i 2002-2008 (afsluttet dec. 2010) Igangværende opfølgningsstudie af den svenske praksis på området den svenske model (1. del) Kvantitative og kvalitative metoder, dvs. tal, dokumenter, litteratur og kvalitative interviews med eksperter

Programmet Danmark i forhold til vores skandinaviske naboer Tættere på forskellen på den danske og svenske anbringelsespraksis Nogle tiltag bag den svenske model Og hva så? Spørgsmål og diskussion

DANMARK I FORHOLD TIL VORES SKANDINAVISKE NABOER

Det samlede antal anbragte 0-17-årige i løbet af året pr. 1.000 0-17- årige i befolkningen, netto, 2002-2008. 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Danmark Sverige Norge

Dkr. Udgifter til området for udsatte børn og unge pr. 0-22-årig i Skandinavien 2002-2008, faste 2005-priser, i dkr. 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Danmark Sverige (0-20-årig) Norge

Dkr. Udvikling i gennemsnitsomkostninger pr. anbringelse i Danmark og Sverige, 2002-2008, faste 2005-priser, dkr. 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Danmark (0-22 år) Sverige (0-20 år)

Danmark 2002 Danmark 2008 Sverige 2002 Sverige 2008 Norge 2002 Norge 2008 Danmark 2002 Danmark 2008 Sverige 2002 Sverige 2008 Norge 2002 Norge 2008 Andel anbringelsesforløb i løbet af året i hhv. ikke-institutionelle og institutionelle former, 2002 og 2008 100% Ikke-institutionelle anbringelsesformer 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Institutionelle anbringelsesformer

Dage Varighed af afsluttede anbringelsesperioder i året, median, Danmark og Sverige, 2002-2008 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Danmark (0-22 år) Sverige (0-20 år)

Antal anbringelsesdøgn, samlede udgifter og gennemsnitlig pris pr. anbringelsesdøgn i Danmark og Sverige i 2008, fordelt på anbringelser i institutioner og familiepleje Anbringelsessted Antal anbringelsesdøgn Samlede udgifter (1.000 dkr.) Gns. pris pr. døgn (dkr.) Danmark Sverige Danmark Sverige Danmark Sverige Institutioner 2.141.115 1.335.445 6.016.269 4.449.338 2.810 3.332 Familiepleje 2.292.328 4.126.193 2.486.157 3.276.850 1.085 794

Resultatet af den skandinaviske sammenligning Forholdsvis store forskelle mellem de skandinaviske lande Danmark bruger betydeligt flere penge på området for udsatte børn og unge end Sverige Udgiftsforskellen kan ikke umiddelbart forklares af en hyppigere brug af anbringelser i Danmark set i forhold til Sverige og Norge Heller ikke prisen per anbringelsesdøgn kan forklare forskellene

Resultatet af den skandinaviske sammenligning To centrale årsager til at Sverige gør det billigere: 1. Institutionaliseringsgraden 2. Anbringelsernes varighed

Inspirationspotentialet for DK God grund til at tro, at der for Danmarks vedkommende kan hentes inspiration i Sverige til at nedbringe de danske udgifter og dæmpe udgiftsvæksten En forhindring for inspiration af den svenske model kunne være, at Sverige leverer ydelser af en dårligere kvalitet end Danmark Dog ikke dokumentation for at det skulle være tilfældet

TÆTTERE PÅ FORSKELLENE MELLEM DEN SVENSKE OG DANSKE PRAKSIS Plancherne herefter er endnu ikke offentlige, da der var tale om en præsentation af foreløbige resultater. De endelige resultater forventes offentliggjort i løbet af sommeren 2011. Resultaterne publiceres på www.krevi.dk, hvor du også kan tilmelde dig KREVIs nyhedsbrev, hvis du vil orienteres, når de foreligger.

Tak! Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og læse mere på www.krevi.dk