MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI Institut for Kultur og Samfund Antropologi og Etnografi Dimission 2013
Master i Sundhedsantropologi Institut for Kultur og Samfund Antropologi og Etnografi Dimission 2013
Indhold Afgangshold fra Master i Sundhedsantropologi 2013 s. 3 Sådan! Et nyt hold Mastere i Sundhedsantropologi har set dagens lys s. 4 Resumeer af masterprojekter 2013 s. 7 Om Master i Sundhedsantropologi s. 23 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund s. 24 3
Afgangshold fra Master i Sundhedsantropologi 2013 Bodil Elmegård Andersen Anna Margrethe S. Bundgaard Astrid Lykke Drachmann Charlotte Dyrehave Inga Bøge Jensen Helle Lindkvist Kjeldsen Kirsten Malig Larsen Susan Lundtoft Rikke Tornfeldt Martens Hanne L. P. Mohapeloa Ellen Juliane A. Olsen Lene Kirstine E. Pedersen 4
Sådan! Et nyt hold Mastere i Sundhedsantropologi har set dagens lys Det er ikke til at tro men for bare to år siden stod I som nye og spændte studerende og jeg stod som ny koordinator og underviser på Masteren i Sundhedsantropologi. Meget er sket siden. I startede ud med flere end I er i dag, nye er kommet til undervejs. Moesgård har gennemgået en større forvandling og det samme har I. I har alle arbejdet dybt seriøst og målrettet med at tilegne jer et nyt fag og med at finde ud af, hvordan I kan sætte den nye viden i spil i forhold til jeres respektive arbejdsliv. Det har ikke bare været en dans på roser. I har kæmpet med engelske tekster, med lange og uoverskuelige tekster, med nye måder at forstå sundhed og sygdom på, og ikke mindst nye måder at forstå viden og tro, objektiv og subjektiv på. Ikke mindst har I kæmpet med at skulle skrive akademisk og overbevisende. I er gået til det hele med krum hals, energi og en uforfærdethed, som jeg er fuld af beundring overfor. For samtidig med at I skulle studere, var der jo også lige en familie, et arbejde og et fritidsliv, der skulle passes. Det har ikke forhindret jer i at møde op til hvert eneste weekendseminar med højt humør, at have det sjovt og at deltage særdeles aktivt i undervisningen. I har grinet så meget og så højt, at jeg har fået indtil flere kommentarer fra kollegaer, der lige ville høre, hvad i alverden vi havde gang i. Og jeg kunne jo bare svare, at vi havde gang i læring. At I har haft gang i at opdage verden på ny, set på den med andre øjne og at I dermed nu kan gå ud i verden og stille andre spørgsmål end før. Jeg tror, I indimellem har været frustrerede over, at antropologien ikke tilbyder så mange sikre svar på, hvordan man bedst kan gøre tingene. At det i høj grad handler om selv at finde sine antropologiske og etnografiske ben at stå på. Det synes, jeg I er lykkedes rigtigt godt med. Jeg ønsker jer al mulig medvind og held med på jeres videre rejse ud i verden. Der står nok ikke lige et skræddersyet job og venter på jer som sundhedsantropologer, men vi ved af erfaring fra tidligere hold, at der findes nicher, hvor netop evnen til at stille anderledes spørgsmål til det kendte er efterspurgt. God tur! Gitte Wind Leder af MSA 5
Resumeer af masterprojekter 2013 Bodil Elmegård Andersen Der er nogen, der vil noget med nogen patientinddragelse betragtet som en social teknologi. En antropologisk undersøgelse af fænomenet patientinddragelse. Dette masterprojekt bygger på to ugers deltagerobservation blandt patienter og personale på en medicinsk afdeling på et dansk regionshospital. Formålet med dette studie er med en antropologisk vinkel at belyse, hvorledes fænomenet patientinddragelse udfolder sig i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Min motivation for at arbejde med dette emne, udspringer af min egen baggrund som sygeplejerske og hermed aktør i forhold til den sundhedspolitiske målsætning om implementering af patientinddragelse i en medicinsk sengeafdeling. Mine erfaringer har skabt en nysgerrighed på, hvilke mekanismer og strukturerer der er i spil. Her mener jeg sundhedsantropologien kan bidrage med nye perspektiver. Mine empiriske data omfatter feltnoter, semistrukturede interviews, et fokusgruppeinterview og uformelle samtaler med personale og patienter i den kontekst, der udgør mit felt. Patientinddragelse kædes sammen med den samfundsøkonomiske udvikling fra 1970 erne og frem til nu, i forhold til at patientinddragelse er blevet en sundhedspolitisk målsætning. Ved at betragte fænomenet patientinddragelse som en social teknologi har jeg valgt at anvende dette begreb som min primære analyse ramme. Min analyse er blandt andet bygget op omkring begreberne governmentality, magt, kategorier, rationaliteter, patientforestillinger og løsningsmodeller. På baggrund af denne analyse konkluderes der blandt andet patientinddragelse udfolder sig ikke i praksis som det er forventet politisk. Patienter og personale skal finde deres vej i en kontekst, hvor der er flere forskellige rationaler i spil i forhold til at implementering af fænomenet patientinddragelse lykkedes. 6
Anna Margrethe S. Bundgaard Det smager lidt af kamel... Et antropologisk perspektiv på fædres oplevelser af det levede liv med et barn med autisme. Formålet med dette masterprojekt har været at udfolde seks fædres oplevelser af hverdagen med et barn med autisme. Fokus har særligt været på fædrenes erfaringer med faderrollen samt hvad og hvem, der er vigtig for dem på deres vej i livet med et barn med autisme. Metoden har været et seks uger langt etnografisk feltarbejde med bl.a. deltagerobservation og interviews. At få et barn med autisme er en fortløbende og transformerende erfaringsproces. Fædrene opbygger erfaringer på vejen med dette anderledes familieliv, som ikke blev det, de havde drømt om. De lever pressede og uforudsigelige hverdagsliv, hvorom de anvender metaforer som kampzone og maraton. De er ofte nødt til at tage en dag af gangen, og i perioder af deres liv er der måske mere tale om overlevelse end om egentlig erfaringsopbygning. Det er vigtigt for fædrene at være en god far. Alle sætter de børn og familie i centrum. Selvom de udfylder rollen som far i en dansk sammenhæng, viser det sig, at de valg de tager undervejs i processen, og det som de vægter i forhold til at være en god far er meget forskelligt. Analysen viser, at deres veje formes af pragmatiske afvejninger af, hvad der er vigtigt og muligt. Fædrene går ikke vejen alene den formes i en social proces. Her er barnets mor en vigtig samarbejdspartner. På baggrund af fædrenes oplevelser af pressede hverdagsliv og tabte drømme diskuteres det, hvem der er vigtig for fædrene på deres vej igennem autismelandskabet. Astrid Lykke Drachmann Bare en overgang? Om døgnrehabilitering som overgangsritual. Mange ældre mennesker i Danmark oplever at få brug for hjælp fra det offentlige, fordi de oplever at deres funktionsevne forringes. Mange steder er den kommunale økonomi under pres. Det motiverer kommunerne til at vende borgeren i døren. Dette gøres i mange tilfælde ved at tilbyde mennesker med behov for hjælp et reha- 7
biliteringsforløb, og dermed udskyde deres debut som modtager af praktisk bistand og personlig pleje. Gennem analyse af empiri indsamlet under en feltøvelse på en kommunal døgnrehabiliteringsinstitution er hensigten med denne opgave at belyse, hvordan de mennesker, der i en periode er beboere, oplever at gennemgå et rehabiliteringsforløb Analysen tager udgangspunkt i Victor Turners forståelse af liminalbegrebet med fokus på overgangsfasen og den refleksion, som fasen ifølge Turner indeholder. Den proces, der finder sted i overgangsfasen, analyseres ved hjælp af begreber fra Goffmans teatermetafor og Jenkins forståelse af identitet. Desuden belyses betydningen af et døgnrehabiliteringsophold for det enkelte menneske ved hjælp af Hackings begreb om looping effekt. Resultatet af opgavens analyse peger imod, at et tilbud om døgnrehabilitering kan understøtte mennesker med et varigt handicap blandt andet ved at give dem rum og tid til at tilpasse sig til deres nye identitet. Charlotte Dyrehave De hemmelige fortællinger. Livet som Hiv-smittet i Bissau set i et sundhedsantropologisk perspektiv. Udbredelsen af antiretroviral behandling (ARV) har forbedret livet for mange hivsmittede i verden. På en hiv-klinik i Bissau i et af de fattigste lande i det Vest Afrikanske land Guinea Bissau, tilbydes der gratis medicinsk behandling til hiv-smittede. På trods af dette er der mange hiv-smittede, der ikke kommer på klinikken og dermed ikke får behandling for deres hiv-infektion. Med udgangspunkt i et feltarbejde på denne klinik fra oktober 2012 til april 2013 og feltarbejde i lokalsamfundet, har jeg udført en undersøgelse, der handler om, hvordan betingelserne og forholdene gør sig gældende i relation til at leve som hiv-smittet i Bissau og skulle tage livslang medicinsk behandling. Baseret på den narrative tilgang analyserer jeg livet med hiv og hemmeligheder, det at skulle tage medicin og komme på hiv klinikken. Størstedelen af de hiv-smittede, jeg snakkede med, levede med deres hiv-status uden at have fortalt det til nogen. De levede med angsten for, om deres hiv-status skulle komme frem og med risiko for derefter at blive udstødt. I Guinea Bissau har netværk og familie en afgørende betydning, ikke bare i det rent sociale tilhørsforhold, 8
men også i forhold til at kunne klare sig ved økonomiske vanskeligheder og ved sygdom. Det, der især interesserede mig, var spørgsmålet om, hvordan den hiv-smittede levede med denne hemmelighed og samtidig formåede at opretholde en dagligdag med hiv og med at huske at tage deres hiv-medicin. Med vinkler fra Cheryl Mattingly s og Ricoeur s narrativer og Susan Whyte s pragmatisme analyserer jeg empirien fra mit feltarbejde. På baggrund heraf analyserer jeg, hvordan de hver især har deres måde at få deres liv til at fungere på og/eller systematiseret, således at det at skulle følge en livslang medicinsk behandling og møde til kontrol på klinikken kombineret med at hiv er en del af deres daglige liv og forholder sig til det. Det på trods af at de lever med deres hiv-status som en hemmelighed. Inga Bøge Jensen Fortællinger på kanten mellem kaos og orden. Varmestuer er betegnelsen på et socialt værested for udsatte borgere. Mange af de mennesker, der kommer i en Varmestue, kommer der efter en tvangsindlæggelse eller efter at være stoppet med et overforbrug af alkohol. Det der kendetegner deres situation er, at de befinder sig i overgangen, fra et liv med kaos og forstyrrelse til at skulle skabe rutiner i en hverdag, hvor de ingen rutiner har. Det empiriske omdrejningspunkt er, hvorfor Varmestuen er ordensskabende for mennesker, der skal skabe en ny fortælling om deres liv. Analyserammen for opgaven er et narrativt perspektiv, forstået som de forståelser og fortolkninger mennesker konstruerer om begivenheder i forskellige perioder af deres liv. Ud fra etnografiske eksempler fra 14 dages feltarbejde i en Varmestue i en mellemstor jysk kommune, og kvalitative interviews, viser det, at den sociale og kulturelle kontekst er afgørende for fortolkningen af hændelser i menneskers liv. Opgaven viser, at Varmestuen er et sted, hvor brugerne kan skabe relationer med andre, ligesom dem. Det giver dem glimt af at være normale, endda bedre end de andre. I samværet sker der en konstant udveksling af vennetjenester, der både forpligtiger og skaber relationer mellem brugerne i form af aftaler i og udenfor Varmestuen. Aftalerne er med til at brugerne skaber og fastholder faste rutiner og rytmer i hverdagen. Det er gentagelserne af rutiner og rytmer i Varmestuen, der er med til, at de kan holde liv i deres rutiner og orden i livet, og hjælper dem i kampen for ikke at falde tilbage til et liv i kaos. 9
Helle Lindkvist Kjeldsen Virtuel parallel stuegang. En antropologisk analyse af konsekvenserne af implementeringen af datafangst i almen praksis med særlig fokus på betydningen for kommunikation og koordinering mellem læger og sygeplejersker. Almen praksis implementerer i disse år datafangst, et klinisk beslutningsstøttesystem. Nærværende masterspeciale ser på konsekvenserne af denne implementering og har særlig fokus på, hvilken betydning datafangst får for kommunikation og koordinering mellem læger og sygeplejersker. Analysen viser, at datafangst understøtter en i gangværende proces med øget arbejdsdeling, øget skriftlig kommunikation og nye former for koordinering af det medicinske arbejde i almen praksis. Feltarbejdet er udført i to store lægepraksis i Region Syddanmark i vinteren 2013. De to praksis er kendetegnet ved at have mange sygeplejersker ansat, have fokus på kliniske vejledninger samt være i gang med at implementere datafangstteknologien. Data er indsamlet ud fra observation i de to praksis, interviews, fokusgruppesamtale samt forskelligt skriftligt materiale. Inspiration til analysen er hentet fra Science-Technology-Society-studier (STS) herunder begreber hentet fra aktør-netværksteori og symbolsk interaktionisme. Konkret anvendes begreberne fra Anselm Strauss om artikulationsarbejde samt synligt og usynligt arbejde (Strauss m.fl.: 1997, Star & Strauss: 1999). Desuden identificeres via Signe Svenningsens begreb ordningspunkter (Svenningsen: 2004) konsekvenser for samarbejdet i relation til implementering af datafangst. STS tilgangen er særligt velegnet til at studere teknologiers betydning for livet i de organisationer de indlejres i. Teknologier påvirker både tænkningen, måden samarbejdsrelationer struktureres på, og får betydning for, hvordan organisationen indrettes (Jensen: 2010). Med en case omkring HPV-vaccination af unge piger vises, hvordan mulighederne i datafangstteknologien i samspil med overordnet national lovgivning får konkrete implikationer for kategorisering af patienter, for de sproglige konstruktioner omkring patienterne og for organisering af arbejdet i almen praksis. Desuden vises, hvordan arbejdet med datafangst får betydning for sygeplejerskernes position i det interne magthierarki i klinikken. Via datafangst får sygeplejersker en anden synlighed og i kombination med nye selvstændige arbejdsfelter på kronikerområdet, får sygeplejersker en ny faglig platform, hvor de tilnærmer sig lægernes medicinske arena. Med symbiosen mellem datafangst og kliniske vejledninger etableres nye roller i almen praksis. Dette ses også i forhold til oprettelse af stillingen som kronikerkoordinator, 10
d.v.s. sygeplejersker, der ved siden af det almindelige sygeplejerskearbejde får nye opgaver i forhold til arbejdet bl.a. med de kvalitetsrapporter, der produceres vha. datafangst- teknologien. Kroniker-koordinatorerne bliver centrale ordningspunkter i det artikulationsarbejde, der foregår i de enkelte klinikker i relation til implementering af datafangst. Datafangst kommer desuden til at virke som en yderligere katalysator i forhold til øget arbejdsdeling mellem læger og sygeplejersker. Det har betydning for det, almen praksis selv opfatter som en bærende værdi; kontinuiteten i patientforløbet. Det ser ud til, at almen praksis har taget datafangst til sig på trods af modsætningsforholdet mellem teknologien og det ideologiske princip om kontinuitet mellem læge og patient. Kirsten Malig Larsen Kun i sammenhæng giver det mening er en etnografisk undersøgelse af, hvad der har betydning for nydanske forældres meninger og handlen i forhold til deres børns udvikling og trivsel som borgere i det danske samfund. Gennem et narrativt perspektiv udfoldes og argumenteres for betydningen af, at nydanske forældres meningsdannelse og handling sker i sammenhæng med den kontekst, som familierne er en del af som borgere i Danmark, her særlig belyst med sundhedsplejen. Gennem undersøgelsen vises, at den sammenhæng forældre og børn er i, har betydning i forhold til, hvad de nydanske forældre tænker og gør i forhold til deres børns udvikling og trivsel. Både de nydanske forældre fortælling og sundhedsplejerskernes syn på og værdier i forhold til børn og deres udvikling skal fortælles gennem selvfortælling og kulturens kanoniske fortællinger til hinanden. Empirien er fremkommet gennem et halvt års feltarbejde i foråret 2012 indeholdende deltagerobservation og interview i fem nydanske familier med små børns hjem samt ved fokusgruppeinterview i sundhedsplejen. Narrativ teori er brugt som teoretisk ramme, og de nydanske familiers fortællinger udfoldes med Ricoeurs narrativ og Bruners dannelse af os selv gennem selvfortælling. Baggrunden for undersøgelsen er, at Sundhedsplejen i Svendborg ønsker at kvalificere indsatsen i forhold til nydanske familier med små børn, og som en del af denne indsats ønskes at undersøge de nydanske forældres perspektiv i forhold til deres børns udvikling og trivsel. 11
Susan Lundtoft Livet med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Et sundhedsantropologisk perspektiv på KOL i relation til social identitet. Antallet af mennesker, der får en KOL-diagnose, er stigende. Hovedårsagen til udviklingen af KOL er rygning. I de senere år er der sket store ændringer på det strukturelle plan. Rygeloven er blevet indført, og det nationale råd for folkesundhed har anbefalet sundhedsstyrelsen, at der implementeres fysisk træning i rehabiliteringen af mennesker med en række kroniske sygdomme. Der er udfærdiget KOL-forløbsprogrammer i alle regioner, og der er blevet oprettet rehabiliteringshold. Der er således kommet et øget fokus på sammenhængen mellem rygning og KOL både i sundhedsvæsenet og i samfundet som sådan. Jeg er blevet nysgerrig på, hvad det kan betyde at få en KOL-diagnose i relation til social identitet. Dette masterspeciale er således en sundhedsantropologisk undersøgelse af, hvilken betydning det kan have for den sociale identitet at have fået en KOL-diagnose. Dette undersøges særligt med fokus på rygning, rehabilitering og de nære relationer. Fra et antropologisk perspektiv forhandles og opleves menneskers sociale identitet i et kontinuerligt samspil mellem individ og samfund. For at få adgang til dette samspil undersøges ovenstående spørgsmål primært med udgangspunkt i Richard Jenkins` teori om social identitet og Erving Goffmans stigmabegreb. Jeg har desuden valgt at inddrage litteratur om kronisk sygdom i det omfang, som jeg finder giver mening i analysen og diskussionen af empirien. Informanterne har alle fået diagnosen KOL og følger eller har fulgt et rehabiliteringshold i kommunalt regi. Mit feltarbejde består af deltagerobservation på et rehabiliteringshold, semistrukturerede og ustrukturerede interviews. Undersøgelsen peger i retning af, at samfundsudviklingen på rygeområdet kan være betydningsfuld for KOL- patientens sociale identitet, og det tyder på, at det kan være svært at identificere sig selv som hørende hjemme på et rehabiliteringshold. Informanterne har særligt fokus på, at det, der virkelig betyder noget, er de begrænsninger, som sygdommen har medført eller kan medføre i forhold til samværet med de mennesker, informanterne er nært relateret til ikke mindst samværet med børnebørn er betydningsfuldt. 12
Fysisk træning blev af alle informanter fremhævet som det væsentligste udbytte af rehabiliteringsforløbet, fordi det gav fysisk, psykisk og socialt overskud, og dermed øgede muligheder for opretholdelse af væsentlige sociale relationer. Specialet vil kunne bidrage til en større forståelse af livet med KOL og betydningen for den sociale identitet, når sundhedsprofessionelle arbejder med rehabilitering, pleje og behandling af mennesker med KOL. Rikke Tornfeldt Martens At kende til anerkendelse om samvær i et arbejdsfællesskab blandt handicappede unge, set i et antropologisk perspektiv. Udgangspunkt for dette speciale er Rosengård, en gård beliggende på Nordfyn, og en arbejdsplads for handicappede unge. Formålet er, gennem to ugers feltarbejde, at undersøge hvilke meningsskabende sammenhænge de handicappede indgår i, i deres arbejdsfællesskab. Jeg vil rette blikket mod det levede liv blandt medarbejderne, som de unge handicappede kaldes på Rosengård, for derudfra at bringe etnografisk materiale i dialog med relevante teorier om samvær, positionering og anerkendelse. Jeg vil argumentere for, at mit empiriske materiale præsenterer en forståelse for den måde handicappede opfatter sig selv og deres fælleskab, og en forståelse af, hvor vigtigt det er for handicappede at have mulighed for at agere i et arbejdsfællesskab blandt ligesindede hvor der plads til og mulighed for at være socialt værdsat. I undersøgelsen vil jeg anvende en analytisk metode, hvor jeg kan komme helt tæt på medarbejdernes egne følelser ved at have fokus på både kroppens og sansernes betydning. Jeg har som teorigrundlag for opgaven valgt at anvende teoretikere, der analyserer og forklarer måden mennesker er sammen på gennem konkrete mikro-situationer. Jeg vil anvende dele af Inger Sjørslev, Erwing Goffman og Axel Honneths teorier i en analyse af medarbejdernes nære handlinger, ageren og konstruktion af social differentiering. At være socialt værdsat, konkluderer jeg på baggrund af denne undersøgelse, har en positiv betydning for medarbejderne, da de derigennem får mulighed for at udvikle sig gennem anerkendelse og nytte af eget arbejde. Ønsket er, at den viden og erkendelse et sådan projekt giver, kan skabe grobund for flere kvalitative studier, som konstruktivt kan bruges i forståelsen af handicappede og deres levevis. For mig, har processen med min antropologiske undersøgelse gjort, at jeg som antropolog føler, at have opnået først at betragte, derefter at forstå og siden skabe viden og forståelse. 13
Hanne L. P. Mohapeloa Den Ikke-ideelle Patient. Hvordan kategorisering af patienter kan få negative konsekvenser i fertilitetsbehandlingen. Afhandlingen bygger på et feltarbejde på Fertilitetsklinikken, Aarhus Universitetshospital, Skejby i uge 6 og 8 i februar 2013. Formålet var at undersøge, om personalet på en dansk fertilitetsklinik kender til kulturelle og religiøse normer og bruger dem i mødet med patienter med udenlandsk baggrund. Det viste sig ikke at være tilfældet. Den udenlandske baggrund, kultur og religion havde større betydning ved at kunne føre til en kategorisering af patienten som det, jeg har kaldt den Den ikke-ideelle patient, da dens medlemmer defineres ved at skille sig ud fra den type fertilitetspatient, som afdelingens rutiner er tilrettelagt for. Afhandlingen viser, hvordan kategorien Den ikke-ideelle patient skabes og vedligeholdes, og viser, at det kan have negative konsekvenser for behandlingen. Den analytiske ramme: Fertilitetsbehandlingen i Skejby analyseres vha. begrebet social teknologi, og det synliggøres hvordan behandlingen er tilrettelagt på en måde, så en bestemt type patienter passer til behandlingen, mens nydanske patienter ikke passer på samme måde. Da den grundlæggende antagelse er, at behandlingen er tilrettelagt på den rigtige måde, er det ikke teknologien men patienterne, der har skylden, hvis tingene ikke går som forventet. Ved hjælp af begrebet kategorisering som brugt af Richard Jenkins vises, hvordan personalet opdeler patienterne i forhold til, om de passer til den sociale teknologi, nemlig IVF-behandlingen. Denne kategorisering bygger på en vurdering af patientens kompetence på flere områder, bl.a. sprogligt. Erving Goffmans The Presentation of Self in Everyday Life bruges i analysen af det, jeg kalder den gode historie, hvor personalet fortæller om usædvanlige forløb, og bekræfter hinanden i kategoriseringer, som derved vedligeholdes. Især afvigende kønsroller og kvindens position og rolle bemærkes hos personalet og det henføres til religion, især Islam, og til kultur og tradition. Er afvigelserne store, kan det påvirke personalets syn på patienten. Mindre synlige afvigelser som sprogproblemer, behov for tolk, og ringe viden om kroppens funktioner, og de deraf følgende problemer med at følge behandlingsplaner kan resultere i, at behandlingen ikke lykkes. Den kategorisering, som findes på fertilitetsklinikken er tidligere fundet blandt personale på en HIV-klinik og en psykiatrisk afdeling i Danmark, og på et hospital i Holland. 14
Ellen Juliane A. Olsen Budbringeren En antropologisk analyse af hvordan sundhedsplejerskens rolle udfolder sig under hjemmebesøg. Med et særligt fokus på hvordan sundhedsplejerskens rolle forhandles og konstitueres i mødet med forældrene og i etablering af sundhedsplejens målgrupper. Dette masterprojekt er en sundhedsantropologisk undersøgelse af sundhedsplejerskens roller i hjemmebesøg i en middelstor jysk kommune. Metodisk bygger specialet på data indsamlet ved deltagerobservationer, individuelle interviews og fokusgruppeinterview. Formålet med projektet er ud fra en sundhedsantropologisk vinkel at undersøge, hvordan sundhedsplejerskens rolle i hjemmebesøgene udfolder sig og hvordan den forhandles og konstitueres i mødet med forældrene. I analysen anvendes Foucault inspireret litteratur, primært begrebet social teknologi anvendes til at se på sundhedsplejerskernes roller. Men også Järvinen og Mik- Meyers syn på den professionelles rolle i det danske velfærdsstat er anvendt til at se på, hvordan sundhedsplejerskens tidligere rolle som en autoritet, bliver erstattet af en støttende og motiverende rolle i en tid, hvor det forventes at folk tager ansvar for og arbejder med egen og deres børns sundhed og trivsel. Lene Kirstine E. Pedersen Det inkluderende fællesskab En sundhedsantropologisk undersøgelse af hvorfor patienter med lungesygdommen KOL oplever en forbedring efter et lungerehabiliteringsforløb Hvert år rammes ca. 450.000 danskere af lungesygdommen KOL. Patienter med en lungekapacitet på mindre end 40 % tilbydes et lungerehabiliteringsforløb i sygehusregi. Lungerehabiliteringen er en tværfaglig intervention som forløber over 8 uger. Patienterne er lægehenviste. Formålet med opgaven er at klarlægge en uoverensstemmelse, som finder sted på sygehuset, når de sundhedsprofessionelle ikke kan effektmåle en forbedring hos deltagerne på lungerehabiliteringsforløbene. Den enkelte deltager på lungerehabiliteringen oplever og erfarer selv en forbedring. Hvorfor oplever deltagerne en forbedring 15
efter et lungerehabiliteringsforløb? Samtid er formålet med opgaven at åbne op, for et nyt perspektiv i forhold til de effektmålinger som anvendes på sygehuset. Her igennem opkvalificeres viden til lungerehabiliteringen, så interventionen også tilbydes i fremtiden. Til at afdække uoverensstemmelsen mellem effektmålingerne og den oplevede forbedring hos deltagerne i lungerehabiliteringen, anvendes etnografisk metode: Deltagerobservation og forskningsinterview individuelle samt fokusgruppeinterview. Som analytisk perspektiv er der anvendt begreber af Scheper-Hughes & Lock, som belyser distinktionen mellem krop og psyke til at forklare uoverensstemmelsen mellem sygehusets effektmålinger og den oplevede og erfarede bedring hos deltagerne. Der er også anvendt analytiske perspektiver af Goffman i forhold til, hvor værdifuldt det er for deltagerne i lungerehabiliteringen at være sammen med andre patienter med KOL. Deltagerne som indgik i projektet oplevede og erfarede alle en forbedring i løbet af de 8 uger, hvor de deltog i lungerehabilitering på sygehuset. Forbedringerne gjorde deltagerne i stand til bedre at kunne klare sig selv og overkomme dagligdags gøremål. Forbedringerne kunne ikke måles på sygehusets effektmålinger. Deltagerne kunne fortælle om, hvorledes de hver især var blevet bedre til f.eks. at bære indkøbsposer op af trapper, lege med deres børnebørn, gå ture og nogle af deltagerne kunne frasige den ugentlige hjemmehjælp. Det var betydelige og meget værdifulde fremskridt for deltagerne, men på sygehusets effektmålinger havde de ikke forbedret sig. Opgaven er med til at give et perspektiv på, hvorledes effektmålinger ikke altid kan afdække og sikre, at en intervention har sin eksistensberettigelse. Deltagerne forbedrede sig, men på nogle andre områder end dem man effektmåler på i sygehusregi. 16
Master i Sundhedsantropologi Sundhedsantropologi eller medicinsk antropologi er et veletableret antropologisk fagområde, der belyser de sociale, kulturelle, organisatoriske, strukturelle og historiske dimensioner af sygdom og sundhed i en global verden. Sundhedsantropologien ser således på, hvordan konkrete mennesker opfatter, erfarer og agerer i forhold til sygdom og sundhed uanset om der er tale om patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, politikere eller medborgere i al almindelighed. Noget af det sundhedsantropologien kan være med til at kaste lys over er menneskers hverdagsliv og hvorledes det sociale samspil med andre spiller en større rolle end hensynet til eget helbred. En sådan indsigt kan bl.a. hjælpe med at forstå, hvorfor mennesker ofte ikke handler i overensstemmelser med sundhedsfremmeoplysning. Sundhedsantropologien ser også på, hvordan organisatoriske og strukturelle forhold spiller en rolle i samfundets håndtering af sygdom og sundhed. Det kan være studier af magtforhold, fx i forhold til hvem der bestemmer, hvilke sygdomme der (ikke) skal forskes i eller studier af hvem der (ikke) har ret til behandling og omsorg. Det kan også være studier af, hvilken betydning opdelingen i primær og sekundær sektor, eller opdelingen i social- og sundhedsvæsen har for konkrete mennesker. Og det kan være studier af køb af organer i udlandet og studier af medicinalindustrien. Sundhedsantropologien tager desuden fat i mere grundlæggende diskussioner af hvad sygdom og sundhed er og hvad det vil sige at være syg og rask, eller at være patient og sundhedsprofessionel. Sundhedsantropologi har med sit humanistisk-samfundsvidenskabelige udgangspunkt udviklet teorier og metoder, der kaster lys over disse problemstillinger. Samtidig fremmer fagets etnografiske metode og empiriske basis uddannelsens anvendelighed i konkrete undersøgelser og udredningsopgaver i sundhedssektoren. De specifikke sundhedsantropologiske teorier og begreber og fagets komparative tilgang åbner for nye perspektiver på sundhedsfaglige problemstillinger såvel i relation til det enkelte menneske som i forhold til organiseringen af sundhedssektoren og de fagligheder den repræsenterer. Masteruddannelse i Sundhedsantropologi udbydes i samarbejde mellem Institut for Kultur og Samfund Antropologi og Etnografi ved Aarhus Universitet og Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Se også: www.sundhedsantropologi.dk 17