Den professionelle forældresamtale

Den professionelle forældresamtale Program: Fra 09.00 Formiddagsbuffet 09.30-10.00 Rundvisning 10.00 10.10 Velkomst og præsentation 10.10 11.00 En kort gennemgang af Den professionelle børnesamtale - erfaringsopsamling 11.00 11.40 Oplæg om statistik, alkoholkultur og hvad alkohol gør ved den der drikker. 11.40-12.20 Den svære samtale oplæg og øvelser 12.20-13.00 Frokost 13.00-13.45 Forandring, hvor svært er det lige? 13.45-14.00 Kaffe og kage PAUSE 14.00-14.45 Motivation oplæg og øvelser med udgangspunkt i Motivationssamtalen, og hvordan den kan bruges i samtalen med forældrene. 14.45-15.00 Afrunding af dagen. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 1 1

Børnesamtalen revisited Kort præsentation Kort gennemgang af de vigtigste pointer i Børnesamtalen Erfaringsopsamling jacob christiansen, jchu@ucl.dk 2

Hvad betyder udviklingsstøttende samtale? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 3

Tænk på en sag Tal sammen to og to Evt om en sag som I begge kender godt eller også vælger den ene af jer en sag og fortæller om. Diskutér hvorfor er barnet udsat? (tror I) (altså: hvorfor får man sociale problemer?) jacob christiansen, jchu@ucl.dk 4

Hvorfor skal vi overhovedet tale med børnene? Børn får begrænsede medoplevelser og informationer når: Der er krise i omgivelserne der er konflikt mellem vigtige voksne Barnet involveres i tabubelagt samspil med voksne Forældre er i konflikt med dele af barnets netværk uden for familien Barnet selv, vigtige voksne eller søskende har individuelle problemer (Haldor Øvreeide At tale med Børn) jacob christiansen, jchu@ucl.dk 5

Huskeliste til Børnesamtalen Hvem skal være med? Vær opmærksom på barnets rummelige sans Vær bevidst om hvordan I skal sidde Tonen i samtalen skal motivere barnet Barnets oplevelser og følelser skal kunne rummes - så hvad er det værste I kan forestille jer et barn fortælle? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 6

Huskeliste til Børnesamtalen - fortsat Vær konkret! Lav refleksioner især ved børn som er stille (altså gæt!) Lær af barnet (hvad skal andre børn i din situation vide?) Vær villig til at flytte dig fra dit udgangspunkt (gå en tur!) Benævnelse af barnets initiativer, følelser og tanker jacob christiansen, jchu@ucl.dk 7

Børn I familier med alkoholproblemer Samlet set har barnet i børnesamtalen brug for: Medoplevelser følelsen af at være normal, set, hørt og forstået Informationer (psykoedukation!) - følelsen af mestring og mening i sit liv Håb og glæde for det er det der giver os lyst til at leve videre ER DET BANALT ELLER BARE ELEMENTÆRT? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 8

Erfaringsopsamling Dem der var med sidst var der noget fra sidst der hang fast og som I har brugt, og hvordan virkede det? Dem der ikke var med sidst hvad for noget af det I lige har hørt virkede specielt interessant? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 9

Alkoholstatistik, kultur osv. Hvor mange fik set BLODETS BÅND? Definition af alkoholmisbrug: der er tale om et misbrug, når man ikke kan det, man skal som menneske Og/eller når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker bliver belastet og forstyrret Altså når der er nogen der bliver ked af måden man bruger alkohol på jacob christiansen, jchu@ucl.dk 10

Overordnede problemstillinger!!! Børn får ikke den støtte, de bør have - Børn får ofte støtten (for) sent - dem der arbejder med børnene, har ikke fokus på alkoholen børnene bliver symptombærere De professionelle kender ikke til signalerne Dem der arbejder med misbrugeren, har ikke fokus på børnene Forskellige instanser arbejder ikke sammen Tvivl om, hvad der er den bedste støtte til børnene Det tværfaglige arbejde tager for lang tid Fastlåste strukturer forhindrer unikke løsninger Personlige barrierer og uafklarethed ift. eget indtag Kulturelle barrierer jacob christiansen, jchu@ucl.dk 11

De tørre tal om de våde varer! Ca. 60 000 børn vokser op i en familie, hvor der er et alkoholmisbrug, der har medført en alkoholrelateret lidelse, der har krævet hospitalsbehandling/ 120 000 børn har en voksen tæt på Ca. 140 000 danskere har et egentligt alkoholmisbrug/afhængighed Ca. 700 000 danskere har et såkaldt overforbrug >14/21 Mindst 800 000 er sandsynligvis berørt af følgerne af et alkoholmisbrug hos én de kender godt Ca. 50 børn fødes med FAS - 250 børn fødes med FAE årligt jacob christiansen, jchu@ucl.dk 12

Føtalt Alkohol Syndrom jacob christiansen, jchu@ucl.dk 13

De tørre tal fortsat 20% af elever i 9. klasse oplyser at har oplevet alkoholproblemer i nærmeste familie Hver dansker over 14 år drikker 12 liter ren alkohol - årligt Kvinder drikker mere end nogensinde før Ca. 130 alkoholrelaterede dødsfald i trafikken 2008 70 000 ambulante sygebesøg årligt Personer der drikker > 14/21 ugentligt koste 225 000 ekstra sygedage Ca. 3000 alkoholrelaterede dødsfald årligt 44 % af anbringelser uden for hjemmet sker pga misbrug i familien Det koster samfundet 10 000 000 000 kr. årligt Hvad er de menneskelige omkostninger? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 14

Kultur? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 15

Hvordan ser de ud dem der drikker? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 16

Men. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 17

. Hvad sker der med dem der drikker? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 18

Hvad bruger vi alkohol til? Afslapning og hygge Festliggørelse og mærkedage Beruse os Kulinariske oplevelser Afstresning og trøst jacob christiansen, jchu@ucl.dk 19

Fysiske skader DER ER FORSKEL PÅ TØMMERMÆND OG ABSTINENSER jacob christiansen, jchu@ucl.dk 20

Tømmermænd - er en forgiftningsreaktion jacob christiansen, jchu@ucl.dk 21

Abstinenser Fysiske: Ryster Sveder Hjertebanken, forhøjet BT Nervøsitet Rastløshed Utilpas Kvalme, opkastning Søvnbesvær Øresusen muskelspændinger Psykiske: Depression Angst Irritation Træthed Skyldfølelser Panik Følelse af, at alle er fjendtlige Abstinenskramper Delirium tremens Abstinenser optræder i flere former som milde moderate og svære jacob christiansen, jchu@ucl.dk 22

jacob christiansen, jchu@ucl.dk 23

Sociale følger forsiden Alkohol gør fri Man tør lidt mere - fx kontakte én, man gerne vil være sammen med. Alkohol kan give fornemmelsen af, at nuet og samværet fylder det hele Sådan kan fest og alkohol opleves, når det er godt. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 24

Sociale følger - bagsiden Alkohol nedsætter dømmekraften. Sociale selvmål Man kan risikere at gøre ting eller være sammen med en person, noget man efterfølgende fortryder pinlige episoder skænderier dramaer og konflikter uheld og ulykker spritkørsel De fleste vil lettere nå deres sociale mål, hvis man nøjes med at drikke et par genstande dvs. en promille på 0,3-0,5 jacob christiansen, jchu@ucl.dk 25

jacob christiansen, jchu@ucl.dk 26

SAMTALEN Prøv lige at folde jeres hænder! jacob christiansen, jchu@ucl.dk 27

. Hvorfor drikker den der drikker? Det ved kun den der drikker måske jacob christiansen, jchu@ucl.dk 28

. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 29

I princippet en dårlig vane... jacob christiansen, jchu@ucl.dk 30

. Tænk på en samtale du selv er blevet indkaldt til! jacob christiansen, jchu@ucl.dk 31

OPMUNTRING Individuel handlingsplan samarbejde om at undersøge muligheder; støtte beslutningen om bedste vej frem mod forandring. Ændret adfærd RÅD Ændringsfokuseret rådgivning belyse ambivalensen og styrke personens mestringsforventning Handling INFORMATION Så spirer til forandring gennem en åben og respektfuld dialog evt. kortlægge omfanget. Beslutning Overvejer ændring Vedligeholder ændring Tilbagefald Før overvejelse om ændring jacob christiansen, jchu@ucl.dk 32

Tænk på en forandring du selv har ønsket at gøre. Hvor længe har du overvejet forandringen? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 33

Tre vigtige aspekter i forhold til adfærdsændring Vilje til forandring Tro på forandring Parathed til forandring jacob christiansen, jchu@ucl.dk 34

. Vilje til forandring Ønsket om forandring og styrken af den vilje som klienten besidder afhænger af: Den af klienten oplevede vigtighed af forandringen Diskrepansen mellem status quo og fremtidige mål jacob christiansen, jchu@ucl.dk 35

. Tro på forandring Man kan godt ville ændring, men ikke føle sig i stand til det. Hvis diskrepansen mellem status quo og fremtidige mål opleves som stor nok, begynder klienten oftest at lede efter metoder til adfærdsændring. Derfor igen: undersøg og dvæl ved diskrepans Hvis klienten oplever stor diskrepans, men ikke ser sig overhovedet i stand til ændring, træder forsvarsmekanismer og overlevelsesstrategier i kraft: det er ikke så slemt, det er ikke mit problem, det er de andre der har et problem etc. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 36

Parathed til forandring Paratheden skal forstås som den plads på klientens prioriteringsliste som adfærdsændringen har jeg vil gerne, men jeg skal først lige Mangel på Parathed benævnes ofte selvbedrag, benægtelse eller overspringshandlinger, men skal nærmere forstås som naturlige menneskelige tanker og handlinger som siger noget om, hvor det aktuelle individs nærmeste zone for udvikling er. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 37

ROLLNICKS NØGLESPØRGSMÅL Hvor vigtigt er det for dig lige nu at forandre? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I hvor høj grad tror du, at du kan forandre hvis du valgte at forsøge? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Hvor parat er du til at forandre? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 jacob christiansen, jchu@ucl.dk 38

Ånden i Motivationsskabende samtaler Samarbejdende Et partnerskab, hvor rådgiveren er processtyrende, men stoler på klientens egen ekspertise og perspektiver. Rådgiveren skaber en atmosfære som er bidragende til forandring i stedet for tvingende imod forandring. Fremkaldende. Ressourcerne og motivationen hen imod forandring er i klienten selv. Rådgiveren fremkalder disse ved at trække på klientens egne opfattelser, mål i livet og værdier. Autonomifremhævende Rådgiveren stadfæster klientens ret og kompetence til at give sig selv retning i livet og sørger for at klienten foretager valg på velinformeret grundlag jacob christiansen, jchu@ucl.dk 39

. De 4 hovedprincipper i Motivationsskabende Samtaler 1. Udtryk Empati 2. Udvikling af diskrepans 3. Gå med på modstanden 4. Støtte af klientens Mestringskompetence jacob christiansen, jchu@ucl.dk 40

. Reflekterende lytten Udtryk Empati Nysgerrighed på klientens følelser og tanker Ikke fordømmende, ikke kritiserende og ikke skyldbetyngende Gøre opmærksom på at ambivalens er en naturlig og normal følelse at have som menneske når man står overfor forandring Ulyst til forandring bliver forventet i sessionen Klienten anskues som værende et individ der sidder fast i en forståelig og accepteret psykologisk process jacob christiansen, jchu@ucl.dk 41

. Udvikling af Diskrepans Forstærke og tydeliggøre uoverensstemmelsen og modstriden mellem den nuværende adfærd klientens drømme om fremtiden og vigtigste værdier. Man må gerne tage ophold i klientens bekymring i forhold til diskrepansen mellem status quo og fremtidige mål. Maximalt udbytte hvis klient og behandler sammen undersøger diskrepansen, samtidig med at klienten hverken føler sig presset til at sige noget bestemt eller påtvunget nogle bestemte holdninger eller adfærd. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 42

. Gå med Modstanden Værst tænkelige situation, hvis behandler argumenterer for adfærdsændring og klient argumenterer imod Tænk lidt på Aikido, latinske standarddanse og Robert Redford Når modstanden opstår bliver den undersøgt, evt. positivt omformuleret Hvis behandler begynder at tænke en klient som værende meget modstandsfuld i et forløb, så er det på tide for behandleren at skifte taktik jacob christiansen, jchu@ucl.dk 43

. Støtte af klientens tro på Mestringskompetence Understøttelse af at klienten er på rette vej Understøttelse af at klienten denne gang kan klare adfærdsændringen Behandlerens forventninger kan være meget effektfulde Selvopfyldende profetier jacob christiansen, jchu@ucl.dk 44

. Hvordan går man med modstanden? Træd et skridt tilbage Skift fokus tal om noget andet Understreg klientens frie valg Reflekter Undgå argumentation, evt. ved at reflektere positivt og anerkendende Paradox feks. Hvis klienten er usikker på om han kommer til næste aftale, at behandleren nævner muligheden for så slet ikke at lave nogen aftale (kræver en tættere relation) jacob christiansen, jchu@ucl.dk 45

. Eksempler på at gå med modstanden Det personlige valg: Behandler: Hvad du gør med denne viden er helt op til dig selv. Ingen kan ændre dine alkoholvaner for dig, det er helt din egen beslutning. Jeg kan ikke beslutte for dig, og jeg kan ikke forandre noget, heller ikke selv om jeg gerne ville. Du er et frit menneske og det er op til dig. Hvis du beslutter, at du ikke vil forandre noget, så vil du ikke det. Hvis du beslutter at du vil forandre noget så kan du. Det er dit valg. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 46

. Eksempler på at gå med modstanden Skifte fokus: Klient: jeg ved, at du vil have jeg skal gøre noget andet end jeg plejer, men det vil jeg altså ikke. Behandler: stop en halv, det er alt for tidligt at drage konklusioner. Kan vi i stedet for prøve at koncentrere os om hvad det egentlig er DU gerne vil? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 47

. Eksempler på at gå med modstanden Paradox: Klient: al den snak om mine i familien er vildt overdrevet. Behandler: Du og din familie er helt tilfreds med jeres liv, og den måde I er sammen på. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 48

. Spørgsmål der kan fremme selvmotiverende udsagn Anerkendelse af problemet Hvad får dig til at tro at det er et problem? Hvilke besværligheder har du pga. problemet? Hvordan har problemet hindret dig i at gøre det du gerne ville? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 49

. Spørgsmål der kan fremme selvmotiverende udsagn Ængstelse og bekymring Hvad bekymrer dig ved problemet? Hvordan har du det med den bekymring? Hvad vil der i værste fald ske hvis du ikke gør noget ved problemet? Hvor meget går det dig på at du har problemet? Hvem er ellers bekymrede for dig og hvad præcist er de bekymrede for? (det er en god idé at dvæle ved disse bekymringstanker inden man går videre. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 50

Spørgsmål der kan fremme selvmotiverende udsagn Lyst til forandring Det at du kommer her, tyder på, at i det mindste en del af dig ønsker forandring. Hvilke grunde synes du der er til forandring? Hvad ville gevinsten være ved at ændre på det lige nu? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 51

Optimisme Spørgsmål der kan fremme selvmotiverende udsagn Hvad tror du ville kunne hjælpe dig, hvis du valgte at forandre noget? Hvordan vil jeg kunne hjælpe dig hvis du valgte forandring? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 52

Selvværd Selvværdet er det første misbrugeren mister. Når selvværdet når nulpunktet, er der ikke mere at leve for. Der skal fyldes på selvværdet, før misbrugeren har mulighed for at indse hvordan og hvem han/hun har svigtet. Husk den pårørendes perspektiv 0% 100% 5 % 50% jacob christiansen, jchu@ucl.dk 53

ØVELSE Luk øjnene og slap helt af. Tænk på den situation du kan komme i tanke om, der har været mest pinlig for dig. En situation hvor du evt. er kommet til at såre nogen som står dig nær. Mærk situationen hvad tænkte du? Hvad følte du? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 54

Nøglespørgsmål eller hvordan man kommer videre Hvad nu, hvad skal der ske herefter? Det lyder som om, at du har mange grunde til at ændre på dine vaner, hvad vil du gøre? Jeg kan høre, at du har gjort dig mange overvejelser. Hvad vil du gøre nu? Hvor skal vi hen herfra? Det lyder som om tingene ikke kan fortsætte som hidtil. Hvad skal ændres? Det må være ubehageligt for dig, nu hvor alt dette bliver trukket frem. Hvad er det næste skridt?. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 55

Roadblocks Beordrende, befalende, anvisende Advarende, påpasseligt, truende Giver gode råd, forslag, løsninger Overtalende med logik, argumenterende, belærende Moraliserende Uenigt, fordømmende, kritiserende, bebrejdende Enigt, godkendende, rosende Beskæmmende, latterliggørende, stemplende Fortolkende, analyserende Forsikrende, sympatiserende, trøstende Forhørende, mistænkeligt undersøgende Trækken sig, afledende, skiftende emne. jacob christiansen, jchu@ucl.dk 56

. Tips Sig hvad du ser! Stol på din bekymring! Udvis empati men hold fast! Fortæl om konsekvenser men uden at true! Søg hjælp hvis du hænger fast! jacob christiansen, jchu@ucl.dk 57

Øvelse To og to: Interview hinanden om jeres forandringsønsker. Husk de fire hovedprincipper: 1. Udtryk Empati 2. Udvikling af diskrepans 3. Gå med på modstanden 4. Støtte af den andens Mestringskompetence Undersøg: Vilje (eller vigtighed) Tro på succes Parathed BRUG SKALASPØRGSMÅL Hjælpespørgsmål: husk for alt i verden at være nysgerrig! Hvorfor er det vigtigt for dig? Hvad er du bange for at der kan ske hvis du ikke forandrer? Hvem vil opdage forandringen? Hvem vil den være god for? Hvem vil være ked af forandringen? Hvem vil kunne hjælpe dig hen i mod forandringen, hvem vil stå i vejen? Om fem år, hvor kunne du så godt tænke dig at være ift. den forandring som du ønsker? Hvor tror du at du er? Hvor parat er du til forandringen ligenu? Hvad mangler i dit liv for at du kunne forandre al ting i morgen? jacob christiansen, jchu@ucl.dk 58

KVALITETSSIKRING Tæl børnenes smil! jacob christiansen, jchu@ucl.dk 59