Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Kommunallæge Kristina O. Johansen Den kommunale Sundhedstjeneste 1
Indhold: Baggrund 3 Metode 3 Resultater 5 Kønsfordeling 5 Skoletrivsel 5 Selvvurderet helbred 6 Symptomer 7 Allergisk betingede sygdomme 8 Måltidsvaner 9 Rygning 10 Vandpiberygning 13 Passiv rygning 14 Misbrugsstoffer 15 Alkohol 17 Fritidsarbejde 19 Motion 20 Overvægt 21 Konklusion og diskussion 21 Perspektiver 23 Referencer 24 Bilag 26 2
Baggrund I forbindelse med udskolingsundersøgelsen af kommunens 9. klasses elever, er der, for tredje år i træk, udarbejdet en sundhedsprofilrapport. Intentionen med rapporten er, på kommuneplan, at beskrive emner i elevernes liv, som er af betydning for deres sundhed og trivsel. Ud fra denne beskrivelse vil områder og problemstillinger, der evt. fremadrettet vil kunne være relevante fokusområder i forhold til en specifik og målrettet forebyggelse, kunne identificeres. Herudover kan rapporten bruges som udgangspunkt for at måle effekten af de indsatser, der iværksættes som følge af den lokale sundhedspolitik. Sundhedsprofilen er i denne rapport sammenholdt med resultater fra de landsdækkende undersøgelser, der er gennemført de seneste år, samt med sundhedsprofilen for Faaborg- Midtfyn Kommune 2008/2009 samt. Rapporten giver ingen forklaringer på sammenhænge eller årsager, da dette kræver en dybdegående analyse af de foreliggende data. Metode Kommunens 9. klasser bliver hvert år tilbudt udskolingsundersøgelse. Undersøgelsen indeholder en vurdering af den unges generelle helbredstilstand, højde og vægt på grundlag af vækstkurver, pubertetsudvikling, bevægeapparat samt sanser. I forbindelse med sundhedssamtalen udfyldte eleverne i 9. klasse på alle kommunens skoler og friskoler i skoleåret et spørgeskema vedr. helbredsforhold og sundhedsadfærd, og skemaet blev herefter anvendt som udgangspunkt for sundhedssamtalerne. Spørgeskemaet er udarbejdet af en række kommunallæger i samarbejde med Afdelingen for Almen medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab i Århus og en del af spørgsmålene er validerede og tidligere anvendt i de store landsdækkende børneundersøgelser, som eksempelvis Skolebørnsundersøgelsen 2010. Alle besvarelser er samlet i databasen Skolesundhed.dk hvorfra data til denne rapport er hentet, fraset data til figuren omhandlende BMI. Tallene hertil stammer fra Danmarks børn 1. Dette skyldes, at man i Skolesundhed.dk anvender andre BMI-cut off-værdier end de, der anvendes i Novax. Novax er et jounalsystem, der anvendes i mange kommuner, herunder Faaborg-Midtfyn Kommune. Ydermere er man for skoleåret 2010-2011 ved atter at udarbejde en Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever[1], hvilket giver mulighed for at sammenligne sundhedsadfærd og -tilstand på tværs af de deltagende kommuner. Som tilføjelse til undersøgelsen 2009-2010 er der suppleret med 1 ekstra spørgsmål. Det vedrører de unges egen vurdering af, hvordan de har det. Ydermere er formuleringen af nogle af de tidligere spørgsmål ændret fra www.skolesundhed.dks side pga. en fortsat 1 Danmarks børn indeholder data fra Novax, som er det journalsystem, Den kommunale Sundhedstjeneste anvender. 3
udvikling af spørgeskemaet, hvilket gør, at sammenligninger med tidligere undersøgelser vanskeliggøres. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1. I forbindelse med udskolingsundersøgelsen er eleverne, som nævnt, blevet vejet og målt og efterfølgende er Body Mass Index (BMI) for den enkelte elev blevet beregnet ud fra følgende formel: BMI = vægt(kg) / (højde(m))². Andelen af hhv. normalvægtige, overvægtige, svært overvægtige og fede elever er beregnet ud fra Dansk Pædiatrisk Selskabs BMIkurve 2 for børn og unge[2] og data er trukket fra Danmarks børn. Der er brugt følgende definitioner: Overvægt BMI beliggende mellem 9- og 97%- percentilen i forhold til alder og køn. Svær overvægt BMI beliggende mellem 97 %- og 99%- percentilen i forhold til alder og køn. Fedme BMI beliggende over 99 %-percentilen i forhold til alder og køn. 2 BMI er kun vejledende, idet det ikke tager højde for den enkeltes kropsbygning eksempelvis muskelmasse, knoglebygning m.v. 4
Resultater Kønsfordeling Kønsfordeling Dreng Pige Der var flere drenge end piger, der deltog i undersøgelsen. Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? 5 45% 4 35% 25% 15% 5% Synes, det er vældig godt Synes ganske godt om det Synes, det er nogenlunde Synes ikke Synes slet ikke særlig godt om om det det 2008/2009 5
I alt 95 % af eleverne synes enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. 5 % af eleverne synes ikke særlig godt om eller synes slet ikke om at gå i skole. Resultatet er lidt bedre end de sidste års resultater. Dog har der været en fremgang i procentdelen af elever, der synes ganske godt om eller synes nogenlunde om at gå i skole i forhold til sidste år og et fald i andelen af elever, der synes, at det er vældig godt, at gå i skole. Resultatet stemmer godt overens med resultaterne fra de to landsdækkende undersøgelser[3, 4] som tidligere er foretaget blandt udskolingselever. I Statens Institut for Folkesundheds udskolingsundersøgelse[3] angav 91 % af eleverne at synes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. I Health Behaviour in Schoolaged Children (HBSC)-undersøgelsen(4) fra 2010 svarede 21 % af de 15-årige elever, at de virkelig godt kan lide at gå i skole. Eleverne i denne undersøgelse havde dog kun 4 svarkategorier at vælge imellem og ikke som her 5, hvilket vanskeliggør sammenligningen. Elevers skoletrivsel har betydning for deres indlæring, velvære og sundhedsadfærd. De der mistrives i skolen, klarer sig dårligt fagligt og er i øget risiko for senere lavt uddannelsesniveau eller for helt at fravælge uddannelse[4]. Ydermere er der fundet sammenhæng mellem dårlig skoletrivsel og usunde vaner såsom rygning, usund kost og storforbrug af alkohol[5]. Selvvurderet helbred Hvordan er dit helbred? 6 58% 5 4 22% 19% 2008/2009 1% Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt I skoleåret rapporterede 1 % af eleverne, at de havde et dårligt helbred. 80 % af eleverne rapporterede om et virkeligt godt eller godt helbred, hvilket ikke har ændret sig meget fra skoleåret før. Lignende tal kan genfindes i begge de store 6
landsdækkende undersøgelser, hvor 84 % af eleverne i Udskolingsundersøgelsen[3] rapporterer om et virkelig godt eller godt helbred. I HBSC-undersøgelsen 2010[4] angiver 77 % af de 15-årige piger og 84 % af de 15-årige drenge at have et meget godt eller godt helbred. På nuværende tidspunkt er det ikke undersøgt, om selvvurderet helbred hos børn og unge er en prædiktor for senere dødelighed, men studier viser, at hos voksne er det selvvurderede helbred en vigtig uafhængig prædiktor for senere udvikling af sygdom og død[6]. Endvidere er der er fundet en tydelig sammenhæng mellem selvvurderet helbred og brug af smertestillende medicin mod hoved- og mavepine, således at elever med dårligt selvrapporteret helbred har et større forbrug af medicinen[7]. Derudover er der fundet sammenhæng mellem et selvvurderet dårligt helbred og stress. Således lavede Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed i 2007 en analyse af udbredelsen af stress blandt unge i folkeskolens ældste klasser (8. og 9.). I denne finder man et tydeligt mønster i forekomsten af stress i forhold til selvvurderet helbred, idet der er en langt større andel af højt stressede i gruppen af drenge og piger, som vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt, end i gruppen, der oplever deres helbred som godt eller virkeligt godt[8]. Endvidere tyder det, i en undersøgelse af unges livsstil og dagligdag[11], på at et lavt fysisk aktivitetsniveau er forbundet med et dårligt selvvurderet helbred og dårlig trivsel i hverdagen. Symptomer indenfor 14 dage Symptomer inden for de sidste 14 dage 5 45% 4 35% 25% 15% 5% 46% 36% 29% 28% 27% 23% Hovedpine Mavesmerter Rygsmerter Andre smerter Søvnproblemer Humørsvingninger 2008/2009 Et stort antal af eleverne angav at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste par uger forud for undersøgelsen. Procentsatserne ses i figuren ovenfor og svarer nogenlunde 7
til resultatet fra udskolingsprofilen for, dog er procentsatsen i forhold til rygsmerter steget fra 29 % til 36 %. Hyppigst rapporteredes humørsvingninger, hovedpine og smerter. Der er endvidere en tendens til, at en stor del af eleverne i udskolingsårgangen oplever søvnproblemer (21 %). Årsagen findes hyppigt at være for lidt muskeltræning med deraf følgende dårlig holdning og muskelspændinger. Derudover overbelastning i forbindelse med arbejde eller sport. Smerterne kan endvidere skyldes medfødte misdannelser som eksempelvis skævhed af rygsøjlen[14]. Mavepine er hos pigerne hyppigt relateret til menstruation. Allergisk betingede sygdomme Allergisk betingede sygdomme 35% 25% 22% 23% 15% 5% 15% Astma Høfeber Eksem 2008/2009 Forekomsten af unge der har eller havde haft astma, høfeber eller eksem var høj. Oplysningerne kan have betydning for erhvervsvalg, idet unge med allergi ikke bør eksponeres for allergifremkaldende miljøer i erhvervssammenhæng, ligesom unge med tidligere eksem ikke bør vælge uddannelse til såkaldt våde erhverv. De enkelte elever med atopiske lidelser har modtaget individuel helbredsmæssig erhvervsvejledning i forbindelse med udskolingsundersøgelserne. 8
Måltidsvaner Hvor ofte spiser du morgenmad på skoledage? 9 8 7 6 5 4 78% 11% 7% 3% Dagligt 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældnere/aldrig 2008/2009 78 % af eleverne i udskolingsåret spiste dagligt morgenmad og ca. 10 % af eleverne spiste morgenmad højest 2 dage om ugen. I HBSC-undersøgelsen 2010[4] svarede hele 20 % af de 15-årige, at de spiste morgenmad højest 2 hverdage om ugen. Eleverne i Faaborg- Midtfyn kommune spiser således hyppigere morgenmad på hverdage end eleverne på landsplan gør. Alligevel er det dog foruroligende, at 21 % af de unge ikke spiser morgenmad dagligt. Et uregelmæssigt måltidsmønster udgør en risiko for, at der i stedet spises usund mad mellem måltiderne. Når morgenmaden undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt, og litteraturen viser da også, at børn og unge, som ikke har regelmæssig morgenmadsvaner, har øget risiko for overvægt[9]. 9
Hvor ofte spiser du frokost på skoledage? 9 8 7 6 5 4 83% 12% 3% 2% Dagligt 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældnere/aldrig 2008/2009 De fleste elever (83 %) spiste frokost på alle skoledage, hvilket har været svagt stigende siden forrige skoleår. 5 % af eleverne fik højest 2 dage om ugen frokost dagligt. I HBSC fra 2010 angiver 15 % af eleverne, at de højest 2 hverdage om ugen får frokost. Rygning Har du prøvet at ryge? 8 7 6 5 4 7 7% 4% 4% Nej Én gang 2-4 gange 5-10 gange Mere end 10 gange 16% 2008/2009 10
Alder ved rygestart 4 35% 36% 26% 25% 15% 5% 1% 1% 3% 2% 1% 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ryger du stadig? 6 55% 5 4 < 7% Nej Ja, dagligt Ja, mindst én gang om ugen 8% Ja, sjældnere end hver uge Blandt unge i 9. klasse i Faaborg-Midtfyn kommune angav 30 % af de unge, at de havde prøvet at ryge. Heraf røg 30 % stadig dagligt, mens 12 % var festrygere. Sammenholdt med tallene fra årene forinden, ser statistikken således ud: 11
Har du nogensinde røget? 8 7 7 6 5 4 17% 9% Nej, har Ja, men jeg Ja, dagligt Ja, mindst aldrig røget ryger ikke længere én gang om ugen 2% 2% Ja, sjældnere en én gang om ugen 2008/2009 Som det ses, har antallet af dagligrygere ikke ændret sig, mens antallet af elever, der har prøvet at ryge, men ikke gør det længere, er steget fra 9 % til 17 %. Antallet af elever, der rygere sjældnere en én gang om ugen er faldet fra 8 % til 2 %. Antallet af rygere svarer meget godt til landsgennemsnittet. Således angiver 10 % af eleverne i HBSCundersøgelsen fra 2010, at de ryger dagligt, mens 13 % rygere sjældnere end dette. 36 % af dem der ryger, begynder som 14årige, men en del (20 %) starter som 13årige og 15årige (26 %). En af grundende til, at spørgsmål vedr. rygning er interessant er, at rygning er én af de største årsager til for tidlig død, samt det faktum at rygning medfører øget risiko for en lang række alvorlige sygdomme som lungekræft, hjertekar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungelidelse, med forringet livskvalitet til følge. Det vides, at jo tidligere man begynder at ryge, desto større er sandsynligheden for at ende som storryger 3 Endvidere ved man, at afhængigheden af nikotinen i tobakken indtræder hurtigt, og at det gør det svært at stoppe[4]. 3 Storryger defineres som en person, der ryger mere end 15 cigaretter dagligt 12
Vil du gerne holde op med at ryge? 8 7 6 5 4 73% 22% 5% Ja Nej Ved ikke 73 % af de unge rygere har et ønske om rygestop[10]. Fra undersøgelser ved man, at kun omkring 8 % af disse i stand til at gennemføre et rygestop på egen hånd [11]. Vandpiberygning Har du røget vandpibe? 8 76% 7 6 5 4 11% 11% Ryger mindst én gang om ugen Ryger mindst én gang om måneden Har røget højest 5 gange Har røget én gang Har aldrig røget 13
Der ses et fald i andelen af elever, der har prøvet at ryge vandpibe fra 34 % i skoleåret til 24 % året efter. 11 % havde røget mere end én gang mod 19 % året inden. I den Fælleskommunale Udskolingsrapport[1] for 2009-2010 fremgår det, at ca. 44 % af eleverne i 9. klasse i de deltagende kommuner har prøvet at ryge vandpibe, her adskiller eleverne i Faaborg-Midtfyn Kommune sig altså ved at ligge lavere. I flere undersøgelser, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse har gennemført, findes det, at vandpiberygning i stigende grad er blevet et modefænomen blandt mange unge danskere. Desværre hersker der en udbredt misforståelse om, vandpibetobak ikke er særlig skadeligt for helbredet. Det frygtes, at flere vil begynde at ryge vandpibe, idet mange oplever, at det er lettere at starte med at ryge vandpibe sammenlignet med cigaretter. Vandpiberøgen er f.eks. ikke nær så stærk og varm som cigaretrøgen, og vandpiberygere vil derfor ikke på samme måde som cigaretrygere have dårlige minder forbundet med de første hiv. De vil samtidig ikke skulle vænne deres krop til at indhalere røgen, idet inhalering er en helt naturlig del af vandpiberygning. Desuden er vandpiberygning forbundet med den sociale samhørighed, som mange unge ønsker, og som skaber et miljø, der kan fastholde den unge i et forbrug af vandpibetobak. Samtidig kan man frygte, at denne priming med vandpibetobak vil gøre det lettere efterfølgende at begynde at ryge cigaretter[12]. I nævnte undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse 2006 konkluderes det, at vandpibetobak er lige så helbredsskadeligt som almindelige cigaretter, da vandpibetobak både indeholder det afhængighedsskabende nikotin samt flere kræftfremkaldende stoffer. Endvidere kan et stort og længerevarende forbrug af vandpibetobak nedsætte lungefunktionen og øge risikoen for blodpropper. Passiv rygning Bor du sammen med nogen, der ryger? 8 76% 7 6 5 4 14% 12% 6% Nej Mor Far Andre 14
32 % af eleverne i 9. klasse berettede om, at de boede sammen med nogen, der røg. Til sammenligning svarede 34 % af eleverne året forinden, at en af deres forældre røg. Der findes ca. 4.000 forskellige stoffer i tobaksrøg. Mange af dem er yderst giftige, nogle er kræftfremkaldende, andre virker irriterende på øjne, næse, slimhinder og luftveje, nogle påvirker reproduktionsevnen, nogle påvirker kroppens normale funktioner, mens andre øger åreforkalkningen og påvirker blodets størkningsevne. For en del stoffer er der ingen nedre grænseværdi for skadeligheden, det vil sige, at det er sundhedsskadeligt at indånde selv ganske små mængder. Der er lavet mange undersøgelser af, hvordan børn påvirkes af passiv rygning, og ud fra disse undersøgelser ved man med sikkerhed, at børn, der udsættes for passiv rygning, har øget risiko for vuggedød, dobbelt så stor risiko for forkølelse, hoste, pibende vejrtrækning, mellemørebetændelse, åndenød, bronkitis og lungebetændelse sammenlignet med børn, der ikke udsættes for passiv rygning. Endvidere ved man, at passiv rygning kan være direkte udløsende årsag til astmasygdom og hos børn menes risikoen at 20-40 % forøget. Ligeså har astmabørn, der udsættes for passiv rygning flere astmaanfald og et større forbrug af medicin end tilsvarende astmabørn, der ikke udsættes for tobaksrøg Undersøgelser har endvidere givet mistanke om, at børn udsat for passiv rygning har en øget risiko for: o kolik o nedsat intelligens o flere huller i tænderne o kræft i barndommen, f.eks. leukæmi og kræft i hjernen o permanent skade på lungefunktionen i voksenlivet o lungekræft som voksne o brystkræft som voksne o langvarig sygdom og uarbejdsdygtighed som voksne[15] Misbrugsstoffer Har du nogensinde røget hash, marihuana, pot eller skunk? 10 9 8 7 6 5 4 Ja 7% Nej 93% 2008/2009 15
Har du prøvet speed, amfetamin, kokain eller ecstasy? 2% Ja Nej 98% I Sundhedsprofilen er der spurgt ind til erfaringer med hash, andre euforiserende stoffer samt snifning. Efter alkohol er hash det hyppigste anvendte rusmiddel blandt de unge. 7 % angav, at de har prøvet at ryge hash. Sammenholdt med HBSC-undersøgelsen 2010, hvor 14 % af pigerne og 17 % af drengene angiver at have prøvet at ryge hash, er den procentvise andel dog lavere i Faaborg-Midtfyn Kommune. Samtidig ses et fald i forhold til andelen af elever, der havde prøvet at ryge hash i de to foregående år. Da tallene er meget små, skal man dog være varsom med en tolkning heraf. Ydermere kan der være en bias i besvarelserne i form af en underrapportering, da elevernes spørgeskema gennemgås med dem ved sundhedssamtalen, og nogle måske derfor ikke svarer oprigtigt på spørgsmålet omkring deres hashforbrug Den sundhedsmæssige risiko ved at bruge euforiserende stoffer varierer meget, da der er forskellig risici ved de forskellige stoffer. Generelt kan man sige, at de alvorligste risici er risikoen for udvikling af psykose, risiko for forgiftning og risikoen for at udvikle misbrug og afhængighed, med de følgevirkninger dette medfører psykisk, fysisk og socialt. Undersøgelser viser, at unge i vidt omfang er klar over, at det er risikabelt at prøve stoffer. De fleste begrunder deres prøvning af stofferne med nysgerrighed[16] Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste, der prøver stoffer, fortsætter ikke brugen heraf, men har et eksperimentelt forbrug i en kortere periode i ungdomsårene. Det eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen 16-19 år, og meget få prøver stoffer for første gang efter 20-års alderen[17]. 16
Alkohol Har du nogensinde prøvet at være fuld? 27% 25% 23% 15% 14% 19% 17% 2008/2009 5% Nej Én gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Mindst hver uge Mere end 10 gange Hvor mange gange om måneden er du fuld? 5 45% 4 35% 25% 15% 5% 47% 45% 5% 3% < 1 gang 1-2 gange 3-4 gange > 4 gange 17
Hvor gammel var du, første gang du var fuld? 45% 4 35% 25% 15% 5% 44% 26% 18% 7% 1% 2% 2% 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 63 % af de unge oplyste i sundhedsprofilen, mod 69 % i skoleåret forinden, at de havde prøvet at være fulde to eller flere gange, mens 23 % angav aldrig at have været fulde. Der har således i løbet af de sidste 3 år, være et lille fald i andelen af 9. klasses elever, der har prøvet at være fulde. Til gengæld er andelen af elever, der drikker sig fulde mindst én gang om måneden steget fra 36 % (2009/10) til 41 % i. Debuttidspunktet topper ved 14 år, hvor 44 % angiver at have drukket sig fulde for første gang. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Og alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på under 16,5 må ikke sælges til unge under 16 år. Dog ligger danske unges forbrug af alkohol højt sammenlignet med andre europæiske lande. Danske unges drikkevaner er præget af, at der drikkes meget, og at de drikker meget på én gang. Unges hjerner er særligt følsomme overfor alkohol. Ny forskning peger på, at unges hjerner påvirkes på flere måder med konsekvenser for bl.a. koncentration og hukommelse. Der er set forandringer i hjernen ved et alkoholforbrugsniveau på 20 genstande om måneden i 1-2 år. Disse skader bliver større, når der drikkes mere end 4-5 genstande ved en enkelt lejlighed[18]. Mange unge oplever, som følge af deres alkoholforbrug, problemer, såsom konflikter med forældrene, slagsmål, uønsket samleje, uvenskaber, nedsat præstation i skolen, og de kommer hyppigere til skade[11]. De unge, der har størst risiko for senere at udvikle et alkoholmisbrug, er de der har en tidlig alkoholdebut og de unge, der har et tidligt stort alkoholforbrug. Disse unge hyppigt også de mest utilpassede og dem, der har dårlig kontakt til voksne, dårlig skoletrivsel og lavt selvværd. 18
Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har vist sig at have stor betydning for hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke[4].. Fritidsarbejde Har du fritidsarbejde? 45% 43% 4 35% 25% 15% 28% 25% 2008/2009 5% Nej 0-4,9 t/uge 5-11,9 t/uge > 12 t/uge 4% 57 % af eleverne havde fritidsjob. Det er flere end de godt 46 %, der på landsplan[1] har fritidsarbejde af eleverne i 9. klasse, men er et fald i forhold til de 2 forgangne år. I 2008-2009 havde 68 % af eleverne fritidsarbejde. I Faaborg-Midtfyn kommune angiver 25 % af eleverne i 9. klasse at arbejde mellem 5-11,9 timer om ugen sammenlignet med ca. 17 % i den Fælleskommunale Udskolingsprofil. De fleste unge arbejder mellem 0 og 12 timer om ugen. Ifølge Arbejdsmiljøloven må unge, der er fyldt 15 år, men som stadig er omfattet af undervisningspligten, ikke have en ugentlig arbejdstid, der overstiger mere end 12 timer i uger med skoledage. Den daglige arbejdstid for unge under 15 år eller unge som er omfattet af undervisningspligten må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. 19
Motion Hvor ofte dyrker du motion som gør dig forpustet og svedig? 6 5 44% 4 8% 4% 24% 2008/2009 Aldrig Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen 2-4 gange om ugen Dagligt/næsten dagligt 68 % af eleverne har i undersøgelsen angivet, at de mindst 2-4 gange om ugen dyrker motion, der gør dem forpustede eller svedige, hvilket er et lille fald i forhold til årene forinden. Andelen af elever, der dyrker motion dagligt/næsten dagligt, er stort set på niveau med året forinden. Godt en tredjedel af eleverne dyrker for lidt motion, idet de svarer, at de dyrker motion 1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig. Dette stemmer nogenlunde overens med den Fælleskommunale Udskolingsprofil. Det er velkendt, at fysisk aktivitet er godt for helbredet på både kortere og længere sigt. Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at kontrollere vægten og nedsætter risikoen for at blive overvægtig. Regelmæssig fysisk aktivitet kan også forebygge livsstilsrelaterede sygdomme såsom hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk, tarmkræft og type 2 diabetes (gammelmands-sukkersyge) og reducere risikoen for tidlig død (primært pga. hjertekarsygdomme). Ydermere kan regelmæssig fysisk aktivitet opbygge og vedligeholde sunde knogler, muskler og led og nedsætte risikoen for ondt i ryggen, forhøjet blodtryk og knogleskørhed. Regelmæssig fysisk aktivitet bidrager også til at fremme det psykiske velbefindende og reducerer forekomsten af stress, angst og depressive symptomer[4]. Sundhedsstyrelsens anbefaler[13], at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen og at aktiviteterne er af moderat intensitet 4. Ligeledes anbefales træning af høj intensitet 5 20-30 minutter 2 gange ugentligt for at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. 4 Moderat intensitet defineres som aktivitet, hvor pulsen skal op men hvor man fortsat kan samtale. 5 Høj intensitet defineres som træning, hvor pulsen stiger, man føler sig forpustet og har svært ved samtidigt at samtale. 20
Overvægt BMI 8 7 6 5 4 72% 77% 67% 18% 13% 11% 15% 15% 12% Ikke overvægtige Overvægtige Svært overvægtige/fede 2008/2009 23 % af de elever, der fik registreret højde og vægt i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i var enten overvægtige eller svært overvægtige vurderet ud fra deres BMI - mod 28 % i skoleåret forinden. Der ses altså et lille fald i antallet af overvægtige vurderet ud fra de sidste 3 år. Dog er der fortsat foruroligende mange overvægtige elever i 9. klasse. Man ved, at svær overvægt blandt børn og unge medfører højere risiko for helbreds-komplikationer senere i livet, men allerede i barneårene kan der være fedmerelaterede komplikationer fra flere organsystemer. Derudover ses svær overvægt at være relateret til en række psykosociale komplikationer, herunder isolering, manglende social tilpasning, psykiske følger af mobning og nederlag samt stigmatisering.. Stigmatisering medfører ofte en følelse af, at man selv er skyld i sin overvægt og denne skyldfølelse påvirker barnets/den unges selvværd i negativ retning[19]. Konklusion og diskussion Resultaterne for den aktuelt foreliggende sundhedsprofil for udskolingsårgangen i Faaborg-Midtfyn Kommune viser, at sundhedstilstanden af eleverne i kommunen på langt de fleste områder er sammenlignelige med de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år[3, 4]. 21
Trivsel: Eleverne giver generelt udtryk for, at de trives i skolen, og andelen af elever der synes godt om at gå i skole, er steget siden den første undersøgelse i 2008/2009. Eleverne rapporterer fortsat om en del kropslige symptomer samt humørsvingninger og søvnproblemer, - især i form at problemer med at falde i søvn. Størsteparten har dog et godt selvvurderet helbred. Kost: En stor del af eleverne knap en femtedel får ikke dagligt morgenmad eller frokost i løbet af en skoleuge, hvilket er uhensigtsmæssigt, da det stabile blodsukker man opnår ved regelmæssige måltider, er vigtigt for at optimere koncentrationsevne samt indlæring. Rygning og stoffer: 13 % af eleverne i 9. klasse angav at ryge og yderligere ca. 17 % angav at være eksrygere, hvilket svarer til, at en tredjedel af eleverne i 9. klasse enten røg eller havde røget. 7 % havde endvidere prøvet at ryge hash. Dette er bekymrende, idet tidlig rygedebut medfører øget risiko for at blive storryger og medfører øget risiko for alvorlig sygdom og tidlig død. Endvidere er tidlig erfaring med hash og andre stoffer korreleret med en social/kriminel risikoadfærd. Det er indtrykket, at størstedelen af de unge rygere i Faaborg-Midtfyn Kommune mere end én gang har forsøgt rygestop uden at det er lykkedes. Undersøgelser[9, 10] viser, at 73 % af de unge der røg, ønskede rygestop. Fra undersøgelser ved, men kun 8 % er i stand til at gennemføre det på egen hånd. Passiv rygning 32 % af eleverne i 9. klasse berettede om, at en eller begge forældre eller en søskende aktuelt røg derhjemme. Vandpibe: Ca. en fjerdedel af eleverne i 9. klasse angav at have røget vandpibe, 11 % havde røget mere end én gang. Der er tale om et fald på 10 procentpoint i forhold til året forinden. Alkohol: Antallet af elever, der har prøvet at være fulde, er højt, på trods af, at der i 2004 blev vedtaget en lov om forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år. Således angav ca. 41 % af eleverne i 9. klasse, at de var fulde hver uge eller hver måned. Dette tal er højere end i de andre kommuner, der deltog i den Fælleskommunale Sundhedsprofil. Motion: Knap 70 % af de unge i Faaborg-Midtfyn kommune havde sidste år gode motionsvaner. En del var dog ophørt med formaliseret sport og angav hyppigt, i den personlige samtale ved udskolingsundersøgelsen, at grunden var manglende tid og lyst. 22
Overvægt: Antallet af overvægtige og stærkt overvægtige elever har været let faldende gennem de sidste 3 år. Det er dog stærkt bekymrende, at knap1/4 af eleverne vejer så meget, at det medfører øget risiko for bl.a. hjertekarsygdomme, type II diabetes ( gammelmandssukkersyge ) og bevægeapparatlidelser. Udover den sundhedsmæssige risiko for fysisk sygdom er der væsentlige øgede socioøkonomiske risici forbundet med fedme. Hovedparten af de unge, der er overvægtige under deres opvækst, også vil være det, når de bliver voksne. Perspektiver Dette er tredje år, hvor der i Faaborg-Midtfyn Kommune er udarbejdet en sundhedsprofil i forbindelse med udskolingsundersøgelserne i 9. klasse. Ved fortsat at udarbejde sundhedsprofiler for dette alderstrin vil det være muligt at monitorere udviklingen i sundhedsadfærd over tid og skabe opmærksomhed omkring særlige områder, hvor udviklingen ikke synes hensigtsmæssig eller afviger fra kommunens sundhedspolitiske mål vedrørende børn og unge. I Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik for 2007-2009[17] indgår en række målsætninger, - herunder at antallet af unge, der starter med at ryge, skal reduceres, at alkoholforbruget blandt børn skal fjernes, at antallet af børn og unge, der er fysisk aktive skal øges, at sunde kostvaner skal styrkes hos især børn, og at der skal være øget fokus på børns overvægt. Opsummerende kan det, på baggrund af denne undersøgelse, konkluderes, at der fortsat er behov for at fastholde og på nogle områder øge indsatsen i forhold til sundhed og trivsel for unge i Faaborg-Midtfyn Kommune. 23
Referencer [1] Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang ). [2] Dansk Pædiatrisk Selskabs BMI-kurver. Forefindes på www.paediatri.dk. Ref.: Int J Relat Metab Disord 2001;25(2):177-184 [3] Børns sundhed ved slutningen af skolealderen (Udskolingsundersøgelsen). Tove Petersen et al. Statens Institut for Folkesundhed, 2000. [4] Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC-undersøgelsen). Mette Rsmussen, Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet, 2011 [5] RasmussenM. Damsgaard MT, Holstein BE, PoulsenLH, Due P.: School connetctedness and daily smoking among boys and girls: the influence of parenteral smoking norms. Eur J Public Health 2005; 15: 607-612 [6] Anni Nielsen & Hanne Hollnagel. Selvvurderet helbred: Uafhængig prædiktor for total dødelighed og død af iskæmisk hjertesygdom. Forskningsenheden for almen praksis, september 2006 [7] Bjørn Holstein et al. Self-rated health as predictor [8] Line Nielsen, Mathilde Vinther-Larsen, Naja Rod Nielsen, Morten Grønbæk: Stress blandt unge. Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens institut for folkesundhed, december 2007 [9] Fabritius KF, Rasmussen M. Morgenmadsvaner og overvægt: hvilken rolle spiller socialgruppe? [10] Stanton, WR., Lowe, JB., Gillespie, AM. Adolescents ecperiences of smoking cessation. Drug Alcohol Dependency. 1996; 43 (1-2): 63-70 [11] MULD-rapport 2006. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse [12] Solvej Mårtensson og Per Kim Nielsen. Vandpiberygning, udbredelse og skadevirkninger. Pdf-fil på www.cancer.dk. Kræftens bekæmpelse [13] Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til børn og unge vedrørende fysisk aktivitet. www.sst.dk [14] Niels Erik Ebbehøj, Finn Rolsted Hansen, Mette Schmidt Harreby Christina Funch Lassen: Lænderygsmerter hos børn og unge. Forekomst, risikofaktorer og forebyggelse. Ugeskrift for Læger 2002; 164(06):0 [15] Hvidbog om passiv rygning udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer, 2005. [16] Sabroe S, Fonager K, 2004 24
[17] SST, www.sst.dk [18] Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2007-2009. www.faaborgmidtfyn.dk [19] Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi. Motions- og ernæringsrådet, 2007, Christian Mølgaard, Flemming Dela, Karsten Froberg, Berit L. Heitmann, Lotte Holm, Bjørn Holstein, Svend Aage Madsen, Bjørn Richelsen, Inge Tetens [20] Kræftens bekæmpelse [21] Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 2008/2009 25
Bilag 1 - Spørgeskema Til elever i 9. klasse Hvor gammel er du? år Skole: Klasse: Sprog i hjemmet foruden dansk: Køn Dreng Pige Hvad synes du om at gå i skole? Synes vældig godt om det (sæt kun ét kryds) Synes ganske godt om det Synes det er nogenlunde Synes ikke særlig godt om det Synes slet ikke om det Hvordan synes du, dit helbred er? Virkelig godt (sæt kun ét kryds) Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Har du inden for de sidste 14 dage haft: Ja Nej (sæt ét kryds i hver linie) Hovedpine Μavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter Søvnproblemer Humørsvingninger Har du aktuelt eller tidligere haft: Ja Nej (sæt ét kryds i hver linie) Astma Nyseture, kløe i øjenene Ηududslæt / eksem Hvor ofte får du følgende måltider i en skoleuge (mandag fredag)?: (sæt ét kryds i hver linje) Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Morgenmad Frokost Har du prøvet at ryge? Nej (sæt kun ét kryds) Ja, én gang Ja, 2-4 gange Ja, 5-10 gange Ja, mere end 10 gange Hvis ja; - hvor gammel var du da, første gang du røg? Ryger du stadig? Nej 26
Ja, dagligt Ja, mindst én gang om ugen Ja, sjældnere end en gang om ugen Vil du gerne holde op med at ryge? Har du prøvet at ryge vandpibe? Nej Ja, jeg ryger dagligt Ja, jeg ryger mindst én gang om ugen Ja, jeg ryger mindst én gang om måneden Ja, jeg har røget højest 5 gange i alt Ja, jeg har prøvet en enkelt gang Har du nogensinde prøvet... Ja Nej At ryge hash, marihuana, pot eller skunk? At tage speed, amfetamin, kokain eller ecstasy? Har du nogensinde været fuld? (sæt kun ét kryds) Nej Ja, én gang Ja, 2-4 gange Ja, 5-10 gange Ja, mere end 10 gange Hvis ja; - hvor gammel var du da, første gang du var fuld? Hvis ja; - hvor mange gange om måneden er du da fuld? Mere end 4 gange? 3 4 gange? 1-2 gange? < 1 gange Hvor ofte dyrker du, i din fritid, motion som gør dig forpustet eller svedig? (sæt kun ét kryds) Dagligt / næsten dagligt 2 4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig Har du et job uden for skoletid? Νej 0-4,9 t/uge 5 11 t/uge >12 t/uge Bor du sammen med nogen, der ryger? Nej Ja, min mor ryger Ja, min far ryger Der er andre, der ryger Hvordan kom du i skole i dag? Gik 27
Cyklede Bus/tog/bil Rulleskøjter/streetboard/skateboard Andet Hvordan har du det for tiden? Jeg er meget glad Jeg har det godt nok Jeg er ikke særlig glad Jeg er slet ikke glad - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Påføres af kommunallægen Højde: Vægt: Diagnose: 1 2 3 4 5 1: Hørenedsættelse: 25-30 db 2: Hørenedsættelse: > 30 db 3: Astma 4: Høfeber 5: Eksem 28