Gruppe 13 Heidar Al-Zaidi (281189, haza@itu.dk): http://bit.ly/bdmk-haza Henrik Strange Pedersen (091189, hstp@itu.dk): http://bit.ly/bdmk-hstp Vejledere: Lisbeth Klastrup & Nanna Holdgaard Antal anslag: 11.914 DMD Digital Mediekultur forår 2011
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Case beskrivelse... 1 Forløbet... 2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 2 Metode... 3 Teori - Hvordan griber vi analysen an?... 4 Foreløbige konklusioner... 6 Perspektivering... 6 Vores individuelle fokus... 7 Litteratur... 7 Bilag.. Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi
Indledning Internettet har givet os muligheden for at selvfremstille os selv anderledes, end hvad vi ville gøre i virkeligheden. Med en personlig hjemmeside, der også kan betegnes som en YouTube Channel, har vi muligheden for at gøre alt, såsom at tilføje informationer om os, ytrer vores holdninger, tilføje personlige billeder og videoer, og meget mere. En personlig hjemmeside kan betegnes som et frit medie, et medie hvor man kan ytre sig, som man har lyst. Dette medie giver internet-brugerne muligheden for, at blive en del af aktiv-kulturelle producerer, i og med at de kan udtrykke deres undertrykte identitet eller ytre deres holdning, samt udforske spørgsmålet - Hvem er jeg, ofte på måder, som ikke ville være mulige i den virkelige verden (Cheung, 2000). Derfor har vi valgt at skrive om fænomenet identitet og selvfremstilling på YouTube. I vores tidligere case beskrivelse, har vi skrevet, at vi fokuserede på karakteren Ray William Johnson(http://bit.ly/RWJ-ITU), men skiftede ham siden ud med en anden populær videoblogger, Kevin Wu, fordi at Ray William Johnson var blevet alt for kommerciel, i forhold til hvad vi ville undersøge mht. selvfremstilling på YouTube. Videobloggeren Kevin Wu giver os et meget mere personligt billede af hvordan det er at blogge på YouTube. Han har en Channel på YouTube ved navn KevJumba, som vi vil undersøge nærmere for hans selvfremstilling, og hvordan han har udviklet denne selvfremstilling på YouTube. Case beskrivelse Kevin Wu, ejeren af YouTube Channel - KevJumba(http://bit.ly/KevJumbaChannel), er blevet et væsentligt kendt ansigt på YouTube. Med over 70 videoer på kanalen og over 1,4 mio. subscriber, er kanalen KevJumba, den 12. mest abonnerede på YouTube. Han har i over en længere periode, 2007-2011, lagt videoer af sig selv på YouTube, hvor han udtrykker sine meninger om forskellige emner, såsom fordomme omkring racer, stoffer, m.m. Fra at kun at filme sig selv, til at inddrage hans far i sine videoer, er det blevet en kutyme for KevJumba at inddrage hans far i næsten alle hans nyere videoer, da hans seere finder ham underholdende. Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi Side 1 af 7
Forløbet Vi har igennem vores forløb set alle KevJumbas 71 videoer, for at danne os et billede af hvem han er som en person, og hvordan han selvfremstiller sig selv på sin YouTube Channel. Vi prøvede også at gennemgå brugernes kommentar, for at læse brugernes reaktioner omkring video plottet. Men da der var over 20.000 kommentar pr. video, ville det blive til en stor arbejdsproces. Vi valgte derfor at kun at holde os til videoerne. Da der er for mange videoer til at gennemgå dem alle i vores rapport, har vi udvalgt seks videoer til at bedre give en perspektivering, og som vi vil undersøge med henblik på KevJumbas selvfremstilling. Problemfelt Der kan drages flere paralleller fra en personlig hjemmeside til vores case, da der er en sammenhæng mellem en selvfremstilling på en personlig hjemmeside og en YouTube Channel, dog taget i betragtning, at der er mere fokus på webkameraet på YouTube. I begge tilfælde er der tale om et frit medie, hvor der kan ytres, som man har lyst. Selvfremstilling i dagligdagen er dog ikke den samme som på internettet, hvor pinlighed, afslag eller chikane kan forekomme meget tydeligere og øjebliklige, da det kan risikeres at blive præsenteret i en forkert social sammenhæng. Den personlige hjemmeside er mere fri når der er tale om selvfremstilling, da det giver den individuelle mere kontrol over det samlede indtryk, og muligheden for at manipulere med indholdet før udgivelsen, sammenlignet med ansigt-til-ansigt interaktion (Cheung, 2000). Problemformulering Hvordan og hvorfor selvfremstiller KevJumba sig via hans YouTube Channel? - På hvilken måde har KevJumba udviklet sin selvfremstilling på YouTube? Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi Side 2 af 7
Metode Vi har valgt at sætte fokus på seks af KevJumbas videoer. Tre af hans ældre videoer kontra tre af hans nyere videoer. Nedenfor kan titlerne på videoerne ses: De ældre videoer: Only in America pt 1(http://bit.ly/KevJumba1) The Real Me (http://bit.ly/kevjumba2) I Hate the SAT (http://bit.ly/kevjumba3) De nyere videoer: Sex and Tutors (http://bit.ly/kevjumba4) ASK KevJumba 2 (http://bit.ly/kevjumba5) Girls are Like M&Ms (http://bit.ly/kevjumba6) Valget af disse videoer er ikke tilfældigt. Efter at have gennemgået alle hans videoer, ville det være interessant at kigge på hans selvfremstilling fra 2007, og måden han selvfremstiller sig på i nyere tid. Ikke mindst, så giver disse videoer et godt billede hvem KevJumba er, og hvordan han selvfremstiller sig på internettet. For at finde ud af hvorfor KevJumba selvfremstiller sig på YouTube, benytter vi os af Cheungs beskrivelse af selvfremstillig på en personlig hjemmeside, samt Bolters beskrivelse af brug af et webkamera til at selvfremstille sig på internettet. Som metode vil vi benytte Landry & Guzdials coding scheme for at foretage os en indholdsanalyse til at se på udviklingen fra de tre ældre videoer til de tre nyere videoer. Her tilføjer vi også Meyrowitz teori om selvfremstillings niveauer. Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi Side 3 af 7
Teori - Hvordan griber vi analysen an? Som nævnt vil vi gøre brug af fire forskellige teoretikere. I dette afsnit har vi beskrevet hvordan vi bruger deres teori til at svare på vores problemformulering. (Cheung, C. 2004) Cheung beskriver, hvordan vi gør brug af selvfremstilling på internettet, i og med at vi har større mulighed for at kontrollere og manipulere, hvordan vi vil fremstilles digitalt, i forhold til dagligdagen, hvor der er flere ting der spiller en rolle, som vi ikke selv kan kontrollere. Selvom Cheung beskriver selvfremstilling på en personlig hjemmeside, kan det stadig overføres til måden KevJumba fremstiller sig på i sin YouTube Channel. Cheung påpeger, at man på en personlig hjemmeside selv kan definere den scene man vil fremstille, samt hvilke aspekter af en selv man vil vise til omverden. Selvom man kan kontrollere alt på sin egen hjemmeside eller YouTube Channel, så kan man ikke kontrollere alle reaktionerne. Man kan ikke forhindre, hvad en bruger mon tænker om en, men man kan bedre ignorere det. (Bolter, J. 2000) Bolters tekst kan anvendes til at kortlægge muligheder ved, at selvfremstille sig på internettet via et webkamera. Som Bolter selv nævner det, så udgør webkameraet måske den mest ekstreme form for selvfremstilling på internettet, da man har muligheden for at filme ens optræden. Denne form for selvfremstilling, er mere demokratiserende i forhold til en Tv-vært vi kender fra TV mediet, da den individuelle selv er herre over, hvad der skal tales om og filmes for publikummet. Bolter påpeger dog også, at den individuelle der benytter denne form for selvfremstilling, udgør en form for narcissisme, bevidst eller ej. Dette kan tydeligt ses med KevJumba, på den måde han startede med at fremtræde på sine videoer, men igennem hans tid som videoblogger, har han dæmpet de narcissistiske træk, og valgt at inddrage sin far og andre personer i hans videoer. I forhold til en personlig hjemmeside, er det en forudsætning at have et webkamera for at kunne selvfremstille sig på en YouTube Channel. Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi Side 4 af 7
(Meyrowitz, J. 1985) Meyrowitz videreudvikler Goffmanns teori om forskellige selvfremstilling niveauer. Goffmann beskriver kun to niveauer, mens Meyrowitz mener, at der findes tre som vi kan gøre brug af i vores analyse: Forefront region Dette niveau beskriver Meyrowitz som at værende et niveau, der holder noget gemt bag overfladen. Middle region: Her mener Meyrowitz at den individuelle åbner op for hvad der sker bag scenen. Deep backregion: Det sidste niveau beskriver Meyrowitz som det mest åbne niveau. Her kommer seeren helt tæt på den individuelle. Vi vil gerne beskrive KevJumbas udvikling på disse niveauer, og derfor vil vi benytte Meyrowitz sammen med Brain & Mark, som kan ses i næste afsnit. Udvikling (Landry, B. M. & Guzdial, M. 2008 - Meyrowitz, J. 1985): For at sammenligne hvordan KevJumba har udviklet sig, bruger vi et coding scheme som indeholder en opskrift på hvordan en video er bygget op. Dette gør vi brug af på de tre første, men også de tre seneste videoer, som vi har udvalgt. Vi vil i dette afsnit sammenligne de to perioder, vi har valgt at beskæftige os med. Selve coding schemet for hver periode kan findes i bilagene. Vi vil starte med at se på de forskellige plots (handling) som KevJumba taler om i hans første tre videoer, så er det generelt emner der vedrøre fordomme. Han har ikke nogen form for brugerinteraktion med hans seer, så vi ved at han vælger emner af ren interesse. I hans videoer kommer det til udtryk at fordomme enten er latterlige eller overdrevet. Han fokuserer udelukkende på at få sit budskab/holdning spredt ud til hans seer og virker meget overfladisk når han bruger sit kropsprog, og derfor kan vi argumentere for, at han er på et forefront region niveau i sin start fase af sin videoblogging. De tre seneste videoer vi har analyseret indeholder stadig hans personlige holdninger, men samtidig inddrager han seeren meget mere, ved både at spørge dem om noget og lade dem spørge ham selv om noget, og derved underholder han sine seer ved at svare på deres spørgsmål. Han er også begyndt at bruge hans far, andre kendte YouTube Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi Side 5 af 7
personer og kendte fra den virkelige verden (f.eks. Richard Marx) i diverse videoer og har åbnet sig mere op for hvad der sker i hans liv uden for kameraet, så vi kan derfor argumentere for, at KevJumba har rykket sig fra at være på et forefront region niveau, til at være på et middle region niveau. Foreløbige konklusioner KevJumba har udviklet sig meget igennem hans tid på YouTube. Fra at kun at fokuser på sine holdninger m.m., til at pludselig at inddrage mere af sin private person og eget miljø. Vi kan konkludere, at KevJumba ikke længere selvfremstiller sig selv, uden at have sin far med. Hans far er blevet en del af hans selvfremstilling. Vi kan også konkludere, at KevJumba bruger hans Channel til at lave en stærk identitet opbyggelse i stedet for at gøre det til en selv eksplorativ oplevelse. Perspektivering Det kunne have været en fordel, at se kommentarerne for de to perioder vi har valgt og sammenligne dem. Dette ville give os et indblik i hvad KevJumbas seere synes om hans første videoer til nu, og om det er de samme der ser dem og kommentere. Det ville have været interessant, hvis vi havde haft adgang til KevJumbas profil på YouTube, og se på demografien for de forskellige seere. Det ville kunne beskrive hans målgruppe. Tage kontakt til KevJumba, og spørge ham hvorfor hans mor aldrig optræder i hans videoer, nu når hans far gør så ofte. Det ville være interessant at undersøge, om KevJumba prøver at ændre det stereotypiske billede, der er om amerikanske asiater, med sine videoer. Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi Side 6 af 7
Vores individuelle fokus Heidar: Mit fokusområde vil være, om unge amerikanske asiater prøver at konstruerer en ny form af det stereotypiske billede der er af den amerikanske asiat, ved hjælp af selvfremstilling på mediet YouTube. Henrik: Mit fokusområde vil være paticipatory culture som fænomen på YouTube. Her vil jeg bl.a. tage udgangspunkt i Henry Jenkins teori om, hvordan nettet har udviklet en form for ritual blandt mennesker der ikke kender hinanden. KevJumba har selv været en del af paticipatory culture, som jeg også vil komme ind på. Dette lægger op til en diskussion om mulighederne med YouTube. Litteratur Cheung, C. 2000. Identity Construction and Self-presentation on Personal Homepages. In: D. Bell and B.M. Kennedy, ed. 2000, The Cybercultures Reader. 2nd Edition. London: Routledge, pp. 273-285. Bolter, J. 2000. Identity. In: T. Swiss, ed. 2000, Unspun Key Concepts for Understanding the World Wide Web. New York and London: New York University Press, pp. 17-29. Meyrowitz, Joshua1985: Media, Situations and Behaviour. In: No Sense of Place. New York, Oxford University Press, pp. 35-51 Landry, B. M. and Guzdial, M. 2008. Art or Circus? Characterizing User-Created Video on YouTube. Georgia, Georgia Institute of Technology. Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi Side 7 af 7
Bilag 1 De tre ældre videoer: Plot: Hans første video vi har valgt at analysere handler om fordomme om USA. Her taler han om overvægtige og undervægtige mennesker. I hans anden video fortæller han om internettet og online dating. I den sidste video taler han om eksamen (SAT), og fortæller om hvor træt han er af at læse. Han kommer ind på, at man ikke skal stole på folk man ikke har mødt i virkeligheden. Generelt taler han om emner som er interessante for unge mennesker, og det er nok derfor at hans målgruppe er ca. samme alder som ham, da de fleste kan relatere til emnerne i virkeligheden. Følelsesladet indhold: Han er ikke glad for folk der er overvægtige eller har anoreksi, og det kommer også til udtryk igennem hans måde at sige tingene på. Han opfører en lille sketch for at gøre grin med overvægtige personer. I hans anden video, virker han fornærmet over at kvinder har kontaktet ham, og sagt en masse søde ting om ham. Han prøver i videoen at forklare, at de faktisk slet ikke kan vide hvordan han er i virkeligheden. Videoen har et skjult budskab om, at man ikke skal stole på hvem som helst online, hvilket også siger noget om at KevJumba har været utroligt bevidst omkring sin selvfremstilling. I hans tredje video, er han stresset over eksamen, fordi hans forældre hele tiden minder ham om den. Desuden, synes han, at bogen han skal læse er enorm tyk. Han vælger at slå på bogen for at vise sin frustration over for seerne. KevJumba er god til at fastholde og skabe nye seer ved at tale om emner, som hans seere kan relatere til. Musik: Hans introer består af musik og en ny dans for hver video. Dette får hans seer til at synes han er en fyr, som de har lyst til at se i en video, da de synes godt om hans intro-dans. Musikken bruges også til baggrundslyd undervejs, både for underholdningens skyld, men også for at vise hvilken musik KevJumba godt kan lide. Lydeffekter: Dem gør han ikke brug af. Stemme/krop: Han taler højt og laver store øjne, når han er utilfreds omkring noget. Han hvisker, når han har noget som interessere brugeren (virker personligt), som det kan ses i Only in America pt 1(http://bit.ly/KevJumba1). Hans ansigt er helt oppe i kameraet når han er seriøs. Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi
Intro/outro: De indeholder en intro med musik hvor KevJumba udfører en lille dans. I hans outro vælger han at sige farvel/vi ses i den kommende fremtid, og afslutter altid med sætning Thanks For Watching. Rulletekster: Dem gør han ikke brug af. De tre nyere videoer: Plot: I den første video taler han om racisme (fordomme), han er utilfreds med at hans forældre kun vil have ham gift med en asiat og kommer med sjov sketch på hvad racisme er. I hans anden video, vælger han at tale om sex og tutorer og giver sin mening tilkende. I hans tredje video har KevJumba lyttet til spørgsmål fra sine seere, og derfor handler hans tredje video om noget, som seerne har valgt. Følelsesladet indhold: I den første video beskriver han, hvor irriteret han er over at der stadig findes fordomme for asiatere. Han inddrager hans far til at forklare hvordan man får børn, hvilket fremstår som en pinlig situation. Til sidst gør han grin med tutorer, der har undervist ham igennem hans ungdom, og spørger brugeren om et spørgsmål. I hans anden video føler han, at han er fanget i en asiatisk verden, og ikke kan vælge hvem han selv vil giftes med. For at gøre brug af ironi har han brugt hans far i videoen, hvor han opfører en sketch sammen med ham. Han sammenligner hudfarver med M&Ms chokolades farver. På den måde, støder han ikke nogle af hans seere. I den sidste video svarer han på spørgsmål fra bruger, der har sendt ham videorespons. Her bruger han også sketches til at få hans svar, samt budskab, til at stå frem på en sjov måde. Han begynder også at bruge personer fra andre populærere kanaler i hans videoer for at tiltrække endnu flere seere. Musik: Musikken bliver brugt på sammen måde som i de tidligere videoer, men der er meget mere forskellige musik stykker i videoerne, som passer til emneskift eller humørskift, midt i en video. Lydeffekter: I forhold til de ældre videoer, så begynder KevJumba at bruge lydeffekter til at fremme sit budskab til seeren i de nyere videoer. De kan høres i denne video, ASK KevJumba 2 (http://bit.ly/kevjumba5), samt i denne video, Girls are Like M&Ms (http://bit.ly/kevjumba6). Stemme/krop: Han virker mere afslappet i de nyere videoer, i forhold til de ældre videoer. Men KevJumba formår stadig at virke seriøs i sin selvfremstilling, når han taler om noget, der virkelig går ham på. Han er stadig meget nærgående, da han hele tiden Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi
kigger i kameraet, og det får seeren til at føle, at de kender ham og tør at stille spørgsmål. Han bruger nyere optagelses grej som gør, at han fremstår professionel. Han er endda begyndt at få en form for celebrity factor, da han bruger personer fra andre kendte YouTube kanaler, samt kendte personer fra virkeligheden. På den måde bliver han selv en celebrity. Intro/outro: Han laver ikke så mange danse/musik introer mere, nu nøjes han med at hilse, inden han begynder at tale. Hans outro består af hans logo samt links til hans tidligere videoer. Han slutter dog stadig af med sætningen Thanks for Watching. Vi kan derfor se, at der er en tendens til at KevJumba er blevet mere bevidst om, hvordan han skal reklamere sig selv på YouTube. Rulletekster: Dem gør han ikke brug af. Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi
Bilag 2 Case beskrivelse/problem stilling: Vi har valgt at se som udgangspunkt på YouTube karakteren, Ray William Johnson. Ray William Johnson er 23 år gammel og bor i New York. Han blev kendt igennem hans YouTube show, Equals Three, hvor han stadig poster videoer to gange om ugen - hver mandag og torsdag. Hans videoer handler hovedsageligt om anmeldelser af andres viraler videoer. Ud over hans Channel, RayWilliamJohnson, har han også oprettet en ny Channel, Your Favorite Martian, hvor hans sange kan ses og høres. På baggrund af sin Channel er Ray William Johnson blevet brugt mange gange i andres videoer og parodier - senest i FreddieW s Channel. Problemformulering: Hvad er det der gør Ray William Johnson så populær, og hvordan (i stedet for hvorfor) inddrager han brugerne i sine videoer? Metodevalg: Observation af Ray William Johnsons YouTube Channel kommentar, videoer og Facebook side. Sammenligning med andre YouTube Channels der er lige så populære. Teori: Midlertidig litteratur vi har tænkt os at inddrage: Cheung, C. 2000. Identity Construction and Self-presentation on Personal Homepages. In: D. Bell and B.M. Kennedy, ed. 2000, The Cybercultures Reader. 2nd Edition. London: Routledge, pp. 273-285 (K). Dijck, J. van(2009): Users Like You - Theorising Agency in User-Generated Content i Media, Culture & Society, vol. 31 (1) 2009. LA, Sage Publications (pp.41-58). i kompendie s.282-298 Bolter, J. 2000. Identity. In: T. Swiss, ed. 2000, Unspun - Key Concepts for Understanding the World Wide Web. New York and London: New York University Press, pp. 17-29 (K). Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi
Overvejelser: - At andre YouTube brugere bruger kendte YouTube brugere til at blive hurtigere populær. - Kommentarer/feedback, hvordan reagere brugerne? Giver han selv respons på kommentarerne? - Hvordan modtager andre YouTube brugere ham? Gruppe 13: Henrik Strange Pedersen & Heidar Al-Zaidi