Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012
03 Sådan stopper du prostatakræft 06 Fakta om prostata 07 Gode råd: Forebyg prostatakræft 2
Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere. Af Torben Bagge Sveddryppende motion tre gange om ugen - løb, cykling, svømning, styrketræning - sammen med fiberrig kost med masser af fuldkorns-rug. Den kombination kan blive et vigtigt våben mod prostatakræft, der rammer foruroligende mange danske mænd. Et nyt studie, som Kræftens Bekæmpelse har gennemført sammen med Århus Universitet og Skejby Sygehus, peger nu på, at sygdommen i et meget tidligt stadie kan stoppes med den sundere livsstil. Ved at bruge kroppen og spise sundere kan mange danske mænd måske i fremtiden helt slippe for behandling, der kan have meget svære bivirkninger i form af bl.a. impotens og inkontinens, konkluderer det danske universitets-studie. 3
- Vi har i forvejen en tro på, at motion og vægttab kan modvirke prostatakræft, men at det nye studie har givet så positive resultater, kommer bag på os. Det er højst interessant, siger Iben Holten, overlæge og forsker i Kræftens Bekæmpelse. med et for højt insulin-niveau i kroppen, siger hun. Ifølge forskeren skal det aktuelle studie nu følges op af et større, kontrolleret studie med deltagelse af hospitaler og patienter i både Danmark, Sverige og Island. Studiet skal efter planen gå i gang næste år. Mangler sikre beviser Hans Henrik Storm, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, er også positiv over for det nye forskningsresultat, men mener, der mangler sikre beviser på, at prostatakræft kan forebygges: Kraftig motion kombineret med fuldkornskost kan tilsyneladende standse udviklingen af prostatakræft, konkluderer ny dansk forskning. Stabilt insulinniveau Kræftforsker, cand. scient ph.d. Rikke Dalgaard Hansen, der har ledet studiet med en gruppe mænd over 55 år, oplyser, at kun en ud af 16 mænd med begyndende prostatakræft har haft behov for yderligere behandling, efter at de er begyndt at motionere intensivt og spise masser af mad med især fuldkornsrug: - Alt peger på, at disse livsstilsjusteringer har en opbremsende virkning på sygdommen. Vi kan se, at deltagerne ved at spise sundt og motionere får et lavere og mere stabilt insulin-niveau i kroppen. Vi har en teori om, at sygdommen oftere udvikler sig aggressivt, hvis man lever - Intet er sikkert. Det er først, når man har fået sygdommen, at man tilsyneladende kan nedsætte risikoen for tilbagefald ved at motionere meget, ved at holde vægten nede og justere på kosten, f.eks. ved at spise mindre mættet fedt. Det er svært at forebygge i en situation, hvor vi stadig står famlende over for, hvorfor så mange får den kræftform, siger han. Forskningen på området er imidlertid intensiv, fordi så mange bliver syge. Et nyt svensk studie peger på, at et højt blodtryk kan øge risikoen med hele 62 procent for at dø af prostatakræft. Derudover er der en mindre sammenhæng med overvægt, blodsukker- og kolesterol-niveau. 4
Lægen Jerk W. Langer, der på sin Facebook-side orienterer om ny forskning i bl.a. prostatakræft, anbefaler kost-justeringer, selv om helt sikre beviser stadig mangler. prostatakræft med sit store indhold af vigtige stoffer kaldet indoler og sulforaphaner. Capsaicin er et stærkt stof i chili, der i laboratorieforsøg har vist sig at kunne dræbe prostatakræftceller. Vi mangler stadig resultater fra studier på mænd, men spis nu alligevel chili, råder lægen, der på den anden side advarer om faren ved at tage kunstige vitaminer. - Mænd, der tager tilskud i form af 270 mg E-vitamin, øger faren for prostatakræft med hele 17 procent, viser et nyt studie fra National Cancer Institute i USA. Så hold dig fra vitaminer i høje doser. Lægen Jerk W. Langer (bill.) anbefaler, at man bl.a. inkluderer tomater i sin kost, hvis man ønsker at minimere risikoen for kræft. - Der er f.eks. rimelig god dokumentation for, at man bør spise mange tomater. De er fyldt med antioxidanten lycopen, der modvirker netop den type kræftforandringer. Andre gode kilder til kræfthæmmeren lycopen er vandmelon og rød grapefrugt. Broccoli, grønkål, hvidkål, blomkål og bønnespirer i rigt mål sænker tilsyneladende også faren for 5
FAKTA om prostata - Den valnødde-lignende prostata/blærehalskirtel, der producerer sæd, sidder lige under urinblæren og omkranser urinrøret hos mænd. - Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd 4.200 mænd får hvert år stillet diagnosen. Antallet af nye tilfælde har været kraftigt stigende gennem 70 år. - Risikoen for, at en mand udvikler kræft i prostata, er mere end fordoblet, hvis to familiemedlemmer (f.eks. far og bror) har sygdommen. - Kræft i prostata vokser normalt meget langsomt og kræver måske ingen eller megen lidt behandling. Men noget kræft kan være aggressiv og spreder sig hurtigt. - PSA står for Prostata Specifikt Antigen og er et protein, der kan måles i blodet. Målingen giver pejling på, om man har sygdommen og i hvilket omfang. Men PSA-tallet kan ikke stå alene. Der skal også tages adskillige vævsprøver for at stille en sikker diagnose. 6
Gode råd: Forebyg prostatakræft Der forskes lige nu intensivt i, hvordan man kan forebygge de mange tilfælde af prostatakræft. Men meget er endnu usikkert. Her er nogle af de bedst dokumenterede, gode råd. Styr kødtanden Kostens betydning for udvikling af prostatakræft er stadig uklar. Men studier peger på, at et stort forbrug af rødt kød specielt af den forarbejdede type kan øge risikoen for prostatakræft. Det kan muligvis skyldes disse kødprodukters høje indhold af mættet fedt, salt og evt. tilsætning af muligt kræftfremkaldende stoffer. Pas på med kalk - og mælk Forskning viser, at et højt indtag af kalk (calcium) sandsynligvis øger risikoen for prostatakræft. Risikoen er størst, hvis man indtager kalk som kosttilskud uden vitamin D og i en dosis over det anbefalede dagsniveau. En række studier har peget på en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udviklingen af prostatakræft. Det kan ifølge forskerne hænge sammen med netop det høje kalkindhold. Hold vægten Nye undersøgelser peger på, at risikoen for at udvikle aggressiv prostatakræft er øget hos overvægtige og svært overvægtige mænd, mens der ikke ses denne sammenhæng ved ikkeaggressiv prostatakræft. Studier peger også på, at overvægtige prostatakræftpatienter har en dårligere prognose (kortere overlevelse og hyppigere tilbagefald) end normalvægtige patienter. Drik lidt vin I moderate mængder ser rødvin ud til at kunne nedsætte risikoen for at få kræft i prostata. Flere studier viser, at stoffet resveratrol, der findes i drueskaller, mindsker faren. Drik også grøn te og granatæblejuice, hvis du får dårlig samvittighed ved at drikke meget rødvin. 7
Antioxidant i tomater Lycopen er en antioxidant, som bl.a. tomater er fyldt med. Mænd med et højt indhold af lycopen i blodet har en lavere risiko for at få kræft i prostata, viser flere forsøg. Lycopen optages bedst i kroppen fra kogte og stegte tomat, så tomats ovs er ifølge læge Jerk W. Langer strålende. Fed fisk på menuen Spis fed fisk tre gange om ugen. Nye laboratoriestudier peger på, at den fede fisk ligefrem kan stoppe spredningen af kræftceller til resten af kroppen. Husk chili! Det stærke stof capsaicin i chili har i laboratorieforsøg vist sig at kunne dræbe prostatakræftceller. Natarbejde, kemi og stråler Der er mistanke om, at natarbejde kan øge risikoen for prostatakræft. Der er også mistanke om øget risiko ved udsættelse for arsen og uorganiske arsenforbindelser samt for kadmium og kadmiumforbindelser. Disse metaller har været forbudt i Danmark de seneste cirka 20 år. Der er også mistanke om, at røngten- og gammastråling øger risikoen for prostatakræft. 8
Kræfthæmmer i kål Broccoli, grønkål, hvidkål og blomkål er andre gode kilder til den vigtige, kræfthæmmende antioxidant lycopen, viser forsøg. Motion, motion, motion Motion flere gange om ugen ser ud til at kunne beskytte mod udviklingen af prostatakræft. Senest har et dansk studie påvist betydningen af at motionere. Men studierne er dog ikke entydige. Mere forskning er påkrævet. 9