Ny kur mod overvægt. siger direktør Jan Hoffmann fra Topdanmark Livsforsikring.



Relaterede dokumenter
DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Undersøgelse om ros og anerkendelse

ML generalforsamling 7. februar Nyt fra sekretariatet

Historien om en håndværksvirksomhed

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

Konkurrent. fb FORSIKRINGS SAMMENLIGNING BETINGELSER.DK

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

CODAN TESTER 3 KREATIVE VARIANTER AF en REKLAME HVIDE KONVOLUTTER HAR STØRST GENNEMSLAGSKRAFT OG EFFEKT

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

onsdag d. 4. februar 2014

25-års jubilarer i københavn Af: StilladsInformation

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

beggeveje Læringen går

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Anne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

Denne dagbog tilhører Max

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

God begyndelse for den nye direktør: Udbetaler over 12 mio. kr.

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

25 år med... VEJRET. Nr årgang August 2004 (100)

Kommunikationspolitik

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

Lærervejledning.

sundhed i grusgraven

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Aktier til medarbejdere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Hvorfor vælge Erik Maibom A/S / leasingbilen.dk?

Bilag 2: Interviewguide

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Trivselsundersøgelse 2015

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

2. Kommunikation og information

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

CAMPUS VEJLE. FVU (Forberedende voksenundervisning) OBU (Ordblindeundervisning)

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Marts Produktudviklingens paradoks

Mangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne

Lean giver tid til børnene

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Dansk Sportsdykker Forbund Medlem af CMAS Confederation Mondiale des Activit es Subaquatiques. DIF Danmarks Idræts-Forbund

25-års jubilarer i københavn Af: Arne Iversen, StilladsInformation

Flere mænd på banen!

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Danny & Victor GHO / Kok. Opgaven er udarbejdet af: Danny Møller Victor Mortensen. Vejleder/underviser: Jytte Niels

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

Har du lyst til en alsidig karriere...

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeg det godt nok?

FRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Lejer Christina Normann E mail : Tlf.: E mail: Opdateret:

Bestyrelsens beretning

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Thomas Ernst - Skuespiller

dækninger Forsikringsguide 2015 Et overblik til dig, der er tillidsvalgt

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Tips og tricks til jobsøgning

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

Konkurrent. fb FORSIKRINGS SAMMENLIGNING BETINGELSER.DK

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

2. Kommunikation og information

EVALUERING FRA KUNDERNE

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen

Rapport fra udvekslingsophold

Guide: Undgå fejlkøb og spar penge

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

Telefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den

Koncern Personalepolitik

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Klager. J.nr aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet Ruds Vedby

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Tips og tricks til jobsøgning

Transkript:

FOCUS Topdanmarks virksomhedsblad nr. 3, 14.02.2003 Ny kur mod overvægt Sundhedstilbud: Stadig flere danskere får problemer med overvægt og medfølgende helbredsproblemer. Nyetableret samarbejde mellem Topdanmark og Gigtforeningen tilbyder skræddersyede kurophold for overvægtige medarbejdere i større virksomheder Af Anders Lehmann For lidt motion kombineret med for meget og forkert mad giver stadig flere danskere problemer med kalorierne, vægten og helbredet. Problemer som kan udvikle sig til alvorlige problemer for personen selv på grund af en øget risiko for sygdomme forårsaget af overvægt. Et nyt samarbejde mellem Topdanmark og Gigtforeningen tilbyder derfor nu, at større virksomheder kan sende deres overvægtige medarbejdere på skræddersyede trænings- og kurophold. Vi ved, at overvægt er et stort problem for mange mennesker, og at det kan være en psykisk og fysisk belastning for den enkelte. I flere tilfælde hæmmer overvægten også direkte medarbejderne i at udføre deres arbejde. Virksomheden og den enkelte medarbejder har derfor ofte en fælles interesse i et kur- og træningsophold med professionelt sundhedspersonale, siger direktør Jan Hoffmann fra Topdanmark Livsforsikring. Flere velfærdstilbud Topdanmark har derfor indgået aftale med Gigtforeningen om et målrettet tilbud til overvægtige medarbejdere i virksomheder med over 50 ansatte, der med aftalen vil kunne få hjælp til at komme af med de overflødige kilo. Samarbejdet med Gigtforeningen er det seneste skud på stammen af række velfærdstilbud fra Topdanmark Livsforsikring, der er udviklet med det formål at sikre forebyggelse og hurtig indgriben, hvis en eller flere medarbejdere i en virksomhed får fysiske eller psykiske problemer. Udover samarbejdet med Gigtforeningen har Topdanmark således allerede indgået en række aftaler med samarbejdspartnere, der blandt andet kan tilbyde virksomhedernes ansatte helbredsundersøgelser, psykologhjælp og advokatbistand. Med undtagelse af psykologisk krisehjælp er de forskellige tilbud i velfærdspakken imidlertid ikke et traditionelt forsikringsprodukt, men en tillægsydelse som virksomheder kan købe, hvis de har en firmapensionsordning i Topdanmark. Og velfærdstilbud bliver i stadig større omfang en integreret del af virksomhedernes løn- og arbejdsforhold. Eksisterende og nye medarbejdere er ikke kun interesseret i at få mere i lønningsposen. De forventer også i stigende grad, at virksomheden kan hjælpe dem, hvis de får problemer med helbredet eller får problemer i forbindelse med en skilsmisse - eller som i tilfældet med Gigtforeningen - har problemer med overvægt, siger Jan Hoffmann. Prisen for de forskellige ydelser i Topdanmark Velfærd afhænger blandt andet af antallet af medarbejdere, arbejdsmiljømæssige forhold og hvor mange ydelser, virksomheden ønsker at inkludere i den samlede velfærdspakke. adl@topdanmark.dk Erik Jensen nyt medlem af ekspertpanel Læs side 4 Undervisning i Topdanmark sk Læs side 5 Jagt på elever indledt Læs side 6

Brandbil og nyheder fænger landmænd på messe Landbrugsmesse: Topdanmarks samarbejdspartner Lotek stillede op med en minibrandbil på Topdanmarks messestand på Agromek. Sammen med nyheder om blandt andet vikarforsikring til landmænd gav samarbejdet med Lotek pote i den intense konkurrence om landmændenes opmærksomhed Af Kim Betak Pedersen Det er altid svært at få en forsikring til at tage sig interessant ud på en udstilling, der bugner af de største, nyeste, mest avancerede og lakskinnende vidundere, som verdens forsamlede producenter af landbrugsmaskiner kan opvise. Men nyt udstillingsmateriel, friske forsikringsprodukter og en minibrandbil fra Topdanmark Landbrugs nyeste samarbejdspartner var med til at sikre, at Topdanmark også i år fik en mere end fair del af interessen for forsikring på årets første store landbrugsudstilling, Agromek i Herning. Det vurderer Henrik Schrøder, som er marketingansvarlig i Topdanmark Landbrug. Han giver Loteks såkaldte Smart, en minibil fra Daimler Chrysler, som ellers er mest kendt for at producere Mercedes Benz-luksusbiler, en stor del af æren. Den bare to en halv meter korte bil var udstyret med blå blink og fuldt udrustet som brandslukningskøretøj med udstyr fra Lotek. Det fik drengen frem i så mange landmænd, der ønskede at kigge nærmere på den alternative brandbil, at Topdanmarks stand fik en flot fremgang i messegæster i forhold til sidste år. nogen interesse i et dansk forsikringsselskab, fylder stadig mere på Agromek-messen. Flere end 11.000 deltagere på Agromek 2003 kom fra udlandet, hovedsagelig de tidligere østbloklande. Nyheder er vigtige Ifølge Henrik Schrøder var antallet af flere reelle nyheder inden for landbrugsforsikring også stærke kort for udstillingsfolkene på Topdanmarks stand. "Vi var i den heldige situation, at vi havde nyheder som samarbejdet med Lotek omkring brandsluknings- og førstehjælpsudstyr og vikarforsikringen fra Topdanmark Livsforsikring at fortælle om. Men det er helt klart, at vi skal lægge os i selen og helst præsentere nyheder, nye koncepter eller samarbejdspartnere hvert år for at få del i opmærksomheden. Folk kommer nu en gang ikke på Agromek for at snakke forsikring, men de tager det gerne med, hvis der er reelle nyheder," siger Henrik Schrøder. Deltagelsen i Agromek-messen, som løb af stabelen sidst i januar, fungerer også som en afprøvning af det udstillingskoncept, som skal bruges på de mange dyrskuer, Topdanmarks landbrugsafdeling deltager i senere på året. Og Henrik Schrøder konstaterer, at der nu skal justeres lidt på konkurrencen, som gik ud på at tælle påklistrede Topdanmark-blomster på minibrandbilen. Den aktivitet tog lovlig lang tid for de besøgende. "Vores assurandører skal jo også gerne have en mulighed for at få gæsterne i tale," siger han. Ud over Topdanmarks assurandører var messestanden bemandet med salgsfolk fra Lotek. kbn@topdanmark.dk Flere besøgende Næsten 2.900 valgte at bruge en del af deres messebesøg hos Topdanmark, blandt andet på at deltage i en næsten traditionel konkurrence om et kroophold. Det er en fremgang på ikke mindre end 61 procent i forhold til 2002. Med til historien hører dog også, at knap så mange messegæster sagde ja til at få besøg af en landbrugsassurandør fra Topdanmark, som i rekordåret 2002. En del af baggrunden for det er ifølge Henrik Schrøder, at Agromek måtte notere en samlet nedgang i besøgstallet fra godt 85.000 besøgende i 2002 til lidt over 81.500 i 2003. Samtidig konstaterer Henrik Schrøder, at udenlandske messebesøgende, som i sagens natur ikke har Landmænd er også drenge, og alle drenge elsker brandbiler. Det faktum var med til at trække besøgende til Topdanmarks stand på den netop overståede Agromek-messe i Herning. Brandbilen kommer fra Topdanmark Landbrugs samarbejdspartner Lotek. Foto: Marketingafdelingen 2

Landbrugsrådgivning: Lynnedslag koster hvert år landbrug og forsikringsselskaber dyrt i udbedring af skader, mistet indtjening og i værste fald tab af liv. Med nyt tilbud om beskyttelse mod lyn vil Topdanmark befæste sin position som landbrugets foretrukne forsikringsselskab Nu kan landmænd beskytte sig mod nedbrud i vandings- og foderanlæg efter lynnedslag. De såkaldte lyn- og transientbeskyttere installeres i forbindelse med landmandens computere og forhindrer overspænding og pludselige nedbrud. Foto: Marketingafdelingen Af Anders Lehmann Data som går tabt, fodringsanlæg der går i stå og ventetid på at få en reparatør ud og udbedre skaden, når lynet har slået ned. Ærgrelser og ekstra udgifter kombineret med risiko for dyr og menneskers liv og velfærd får nu Topdanmarks landbrugsområde til at udvide rækken af ydelser, der ikke er et direkte forsikringsprodukt. Med virkning fra 1. april vil Topdanmarks knap 150 landbrugsassurandører kunne tilbyde deres landbrugskunder løsninger, der dels beskytter ejendommen mod lynnedslag, og dels sikrer mod overspænding i el-installationer. Løsninger der blandt andet kan forhindre nedbrud af computere og fodringsanlæg med værdifulde data om blandt andet foderblandinger og dyrenes sundhedstilstand. "Vi vil hellere forebygge end reparere, og samtidig ved vi, at mange landmænd prioriterer sikkerheden i produktionen meget højt. Både sikkerheden for så vidt angår selve driften, men også sikkerheden for dyrenes ve og vel. Et nedbrud i et fodrings- eller vandingsanlæg kan jo have alvorlige konsekvenser for dyrene. Derudover undgår landmændene også alt bøvlet med at skulle genindtaste data på eksempelvis hele deres besætning, hvis computeren pludselig lukker ned," siger markedschef Peter Pryning fra Topdanmarks landbrugsområde. Sikringspakke udvides Med i assurandørnes eksisterende pakke af sikringstilbud er eksempelvis allerede brandslukkere, Lynhjælp til landmænd førstehjælpsudstyr og skadedyrssikring, og oveni kommer nu også såkaldte lyn- og transientbeskyttere. Tilbud som samlet eller enkeltvis kan sikre landmandens computer eller hele ejendommen. En såkaldt transientbeskytter, der installeres i forbindelse med landmandens computere, kan således forhindre overspænding og pludselige nedbrud forårsaget af lynnedslag. Sker der nedbrud på ejendommen, sikrer en særlig back-up funktion, at alle data bliver gemt. En løsning som kan klares for en udgift på maksimalt 1.500 kroner. "De penge er hurtigt tjent ind i tid. Forleden ringede en landmand og fortalte, at han havde mistet data på 250 søer, og at det havde taget halvanden dag at genindtaste alle data. Så kan man jo selv regne ud, hvor hurtigt 1.500 kroner er tjent ind," siger Peter Pryning. Udover løsningen med transientbeskytteren, så kan landmanden for et beløb på mellem 15.000 og 25.000 kroner også vælge en udvidet pakke, der sikrer hele ejendommen mod el- og lynskader. Løsningen er noget mere omfattende og involverer blandt andet også, at hele ejendommen gennemgåes af en autoriseret el-installatør. Udover at sikre sin drift, så slipper landmanden også for selvrisiko på sin el-skadedækning. "Vi kan både give den enkelte landmand en mere professionel rådgivning og være med til at øge driftssikkerheden hos landmanden. Samtidig betyder det selvfølgelig også, at vi kan undgå en række skader, mindske udbetalinger til erstatninger, og dermed øge muligheden for at fastholde prisen på forsikringer til landbruget," siger Peter Pryning. Totalt set er der i Danmark mere end 30.000 professionelle landbrug, og Peter Pryning vurderer, at de cirka 5.000 største landmænd burde være interesserede i Topdanmarks lyn- og transientbeskyttelse. adl@topdanmark.dk 3

Erik Jensen fra Topdanmark er kommet med i Berlingske Tidendes Bilpanel. Sammen med fem andre eksperter skal han svare på alt fra færdelsregler og -sikkerhed, reparationer, mekanik, kørsel i udlandet, afgifter og nu også forsikringer. Foto: Claus Boesen/Media Press Frontfigur i ekspertpanel Partnersamarbejde: Samarbejdet mellem Danske Bank og Topdanmark har nu resulteret i, at Erik Jensen med 42 års erfaring skal optræde som rådgiver og forsikringsekspert for Berlingske Tidendes læsere Af Julie Rasmussen At forsikring kan blive en livsstil, er måske for mange mennesker lidt uforståeligt. Men det er ikke desto mindre tilfældet for 62-årige Erik Jensen, der er ansvarlig for bilforsikringer i Topdanmarks forretningsområde Privat. Som en af de mest vidende eksperter i bilforsikringer skal han nu repræsentere Topdanmark og Danske Forsikring i det såkaldte Bilpanel, der besvarer spørgsmål hos verdens ældste avis, Berlingske Tidende, og den omfattende internetportal www.bilzonen.dk. På websitet Bilzonen, der administreres af Berlingske Tidende, kan interesserede finde alle slags informationer om biler, såsom nyheder, salg, finansiering og nu fra januar også forsikringer. Enkelte spørgsmål vælges ud og præsenteres for en større læserskare i Berlingske Tidendes bil-sektion. Erik Jensens optræden i Berlingske Tidendes spalter er blandt andet kommet i stand på grund af Topdanmarks samarbejde med Danske Bank om salg af forsikring. Et salg som sker via Danske Forsikring, hvor vicedirektør Erik Adrian fra forretningsområde Partnere glæder sig over, at samarbejdet med Danske Bank har resulteret i at en medarbejder får mulighed for at profilere Topdanmark og Danske Forsikring i et af Danmarks største og mest respekterede dagblade. Samarbejdet med Danske Bank har givet os muligheden for at signalere, at vi kan vores kram. Fagligheden er i orden, og det giver høj troværdighed. Vi kan jo reklamere nok så meget og arbejde med HUSK-værdierne i årevis men hvis fagligheden haltede, så kunne det være lige meget, siger Erik Adrian. Gedigen erfaring Men også en lang fortid med bilforsikringer både inden for og uden for Topdanmark har gjort Erik Jensen til et oplagt medlem af Bilpanelet. I 42 år har han arbejdet med autoforsikringer i Topdanmark, han er forfatter til lærebogen Forsikring af motorkøretøjer, som siden 1985 har været obligatorisk læsestof på Forsikringshøjskolen, han er medlem af Ankenævnet for Forsikring, deltager i Forsikring & Pensions regresudvalg, og yder fra tid til anden også eksperthjælp til Forsikrings- oplysningen. Arbejdet uden for Topdanmark er ulønnet og bliver forvaltet ud over det daglige arbejde. Nu er jeg 62 år gammel, og jeg arbejder faktisk mere end nogensinde. Men jeg er glad for mit arbejde og de udfordringer, det giver. Vil man være, hvor der sker noget og have et ansvar, må man tage med, at det kan give en lidt længere arbejdstid, siger han og tilføjer, at han ofte har rigeligt med fagligt læsestof til aftenkaffen. På CV et kan Erik Jensen også fremhæve, at han har været med i meget af det udvalgsarbejde, der foregår i Forsikring & Pension, blandt andet i forbindelse med nye love eller ændring af eksisterende love. Fx da Erstatningsansvarsloven blev indført i 1984, da Færdselslovens erstatningsregler blev ændret i 1986. Og næsten selvfølgeligt er Erik Jensen også med i arbejdet med ændringer af Forsikringsaftaleloven, der forventes gennemført i år. Men jeg har også været skadebehandler i sin tid, så jeg har virkelig fået lov til at bevæge mig rundt i alle aspekterne inden for autoforsikring, siger han. Partisk eller ej Selvom Erik Jensen umiddelbart kunne virke som inkarneret Topdanmark-mand, kan han dog sagtens lægge den ubetingede loyalitet til sin arbejdsplads bag sig, når han optræder uden for huset. Som forsikringsekspert repræsenterer jeg branchen snarere end Topdanmark og Danske Forsikring. I Bilpanelet besvarer jeg generelle spørgsmål og rådgiver om forsikringsforhold. Konkrete klager over et forsikringsselskab vil jeg ikke afgøre, men henviser til Ankenævnet eller Forsikringsoplysningen. Til gengæld er jeg med til at afgøre konkrete klagesager inde i Ankenævnet, men det gør jeg i samråd med en forbrugerrepræsentant og en højesteretsdommer, siger Erik Jensen, der i øjeblikket arbejder på en ny udgave af sin lærebog, der udkommer til sommer. Indtil videre har han kun besvaret et enkelt spørgsmål om motorforsikringer, men det har også kun været muligt at stille spørgsmål om forsikringer i en lille måneds tid. ujr@topdanmark.dk 4

Dansk på Topdanmark sk Personale: Tekster om arbejdspladsen og hyggesnak med kollegerne hjælper indlæring af dansk på vej for Topdanmark-ansatte med fremmede sprog som modersmål Af Jens Berg Thomsen Er det ros, når man får at vide, at man er flittig, eller er det et udslag af danskernes berygtede ironi? Det kan være svært at gennemskue, hvis man ikke har fået sproget ind med modermælken. Men sprogkundskaberne kan hurtigt forbedres, hvis arbejdspladsen og de fremmedsprogede ansatte går ind for sagen. Det er erfaringen fra et forsøgsprojekt om danskundervisning, Topdanmarks personaleafdeling netop har afsluttet. Udgangspunktet har været, at de fremmedsprogede ansatte skulle hjælpes ind i det fællesskab, som også er en del af arbejdet i Topdanmark. "Det er vigtigt at være en del af fællesskabet i en virksomhed, også selvom det ikke direkte har noget at gøre med de daglige arbejdsopgaver. Danskundervisningen er helt i tråd med Topdanmark-værdien om det menneskelige forsikringsselskab," siger Marianne Person fra personaleafdelingen, der er ankermand på projektet. Har lært meget Selve undervisningen er ført ud i livet med hjælp fra Ballerup Sprogcenter, en institution, som underviser kursister med 115 forskellige modersmål i dansk sprog, kultur og samfund. Der er gennemført et undervisningsforløb på fem måneder, hvor fire deltagere fra Topdanmark har fået intensiv danskundervisning en gang om ugen efter arbejdstid. Og kursisterne har lært meget, vurderer Karen Leth-Sørensen, der har stået for undervisningen. "På trods af det korte forløb har deltagerne fået forbedret deres kompetencer, både sprogligt og socialt. Nogle har også fået interesse for at dygtiggøre sig på andre faglige og sociale felter," siger hun. Også Marianne Person er tilfreds med resultatet. "Den lille holdstørrelse giver gode muligheder for en individuel undervisning, der tager Sprogundervisning er også sjov og hyggesnak. Leonora Nielsen, Glenda Langkilde og Mercy Pangindian er nogle af de Topdanmarkmedarbejdere, som ler og lærer dansk i fritiden. Foto: Claus Boesen/Media Press hensyn til den enkeltes behov. Det kan ses i evalueringen, som viser, at både deltagerne og deres daglige leder er tilfredse," siger hun. Fjerner misforståelser For sprog-eleverne har undervisningen været med til at fjerne små og større misforståelser i arbejdsdagen. "Når nogle sagde, at jeg var flittig, troede jeg, de drillede mig. Jeg forstod simpelthen ikke ordet. Jeg kan også give mere nøjagtige beskeder som at skrive, at en vandhane skal afkalkes. Før skrev jeg bare vand," fortæller Mercy Pangindian, som netop har afsluttet fem måneders sprogundervisning. Hun er oprindeligt fra Filippinerne og arbejder til daglig som rengøringsassistent på Topdanmarks hovedkontor i Ballerup. Tid til hyggesnak Undervisningen tager udgangspunkt i tekster fra Topdanmark, det vil for eksempel sige artikler fra Focus og referater fra møder i samarbejdsudvalget. "Før smed vi bare alle de papirer ud, men nu læser vi dem sammen med underviseren. På den måde har vi også lært mere om Topdanmark," siger Mercy Pangindian. Der bliver dog ikke terpet tekster i alle tre timer hver mandag eftermiddag. "Vi sidder også bare og snakker om, hvad vi har lavet i weekenden. Det er rart, for på den måde lærer vi også at snakke med vores kolleger," siger Mercy Pangindian. Det er første gang, Topdanmarks personaleafdeling arrangerer sprogkurser med et mere alment indhold. Tidligere har de enkelte afdelinger, som har ansat medarbejdere med andre modersmål, selv skullet sørge for, at de ansatte fik de nødvendige danskkundskaber. Det betød ifølge Marianne Person, at udgangspunktet var det rent arbejdsmæssige behov for at kunne forstå og tale dansk. De positive erfaringer fra det første kursusforløb på Ballerup Sprogcenter har betydet, at personaleafdelingen netop har startet endnu et kursusforløb op. Fem ansatte deltager. 5

Motiverede elever søges Rekruttering: På uddannelsesmessen i Forum kigger personalekonsulent Kurt Kristjansen de potentielle elever ud. Hvis de efter en snak stadig virker interesserede, bliver de indbudt til en samtale Af Robert Arkir Det var i konkurrence med blandt andet beredskabskorpsets blå blink og sygeplejeskolens hvide kitler, at Topdanmarks rekrutteringsteam, bestående af tre nuværende forsikringselever og to mand høj fra personaleafdelingen, i tre dage fra den 6. til 8. februar konkurrerede om de unges gunst på uddannelsesmessen i Forum. "Der har været mange forbi og spørge, hvad vi tilbyder her. Der har sågar været en forbi, der spurgte, om vi ikke var det der telefonselskab!?," siger Kurt Kristjansen. Topdanmark modtager hvert år omkring 400-500 uopfordrede ansøgninger fra håbefulde unge, der gerne vil være elever i Topdanmark. "Alle, der sender en ansøgning til os, får et brev retur, hvor vi fortæller, at de kan få meget mere at vide om Topdanmark og vores elevuddannelse, hvis de møder op på uddannelsesmessen i Forum. Det gør vi, for at finde frem til dem, der virkelig gerne vil det her, og som selv kan udvise initiativ og møde frem på messen," fortæller Kurt Kristjansen og fortsætter: "Tidligere på dagen kom der to drenge forbi, der allerede havde ringet og talt med os i personaleafdelingen. De styrede lige mod vores stand, og i hånden havde de en ansøgning, der var stilet til Topdanmark. De virkede topmotiverede, så de blev efter en god snak inviteret til en jobsamtale om et par uger," siger Kurt Kristjansen. Uformel atmosfære Da forsikringselev Maria Olsen for et par år siden selv var på uddannelsesmesse, var noget af det, hun faldt for ved Topdanmark, den uformelle tone. "Jeg var til samtale hos flere andre forsikringsselskaber og blev tilbudt job ved flere af dem, men de var meget formelle og lagde meget vægt på karakterer og test, mens der hos Topdanmark var en meget mere uformel holdning. Det kan jeg da også mærke, når jeg er på skole med forsikringselever fra andre selskaber. Der blev lyttet interesseret, da de to forsikringselever, Michella Elsner og Christina Vedelsparre, fortalte om jobbet som forsikringselev i Topdanmark. Foto: Claus Boesen/Media Press Jeg føler, at Topdanmark lægger vægt på, at det også er de personlige kvalifikationer der tæller," siger Maria Olsen. Ifølge Maria Olsen er der mange, der har fordomme over for det at være forsikringselev. "Mange tror, vi bare sidder med en lommeregner hele dagen, men så forklarer jeg dem, at vi har rigtig meget kundekontakt," siger Maria Olsen. Kurt Kristjansen startede selv som elev med korte bukser og tilbagestrøget hår, og har efterhånden været ni steder i Topdanmark. Karrieren har ført ham mange steder i organisationen. Kurt Kristjansen har fx været salgschef og er nu personalekonsulent med ansvar for blandt andet eleverne. rqa@topdanmark.dk 6

Topdanmark vil skilte med skader Reklame: Specielt designede bannere og skilte med navn og logo skal gøre det mere synligt, hvor Topdanmark har udbetalt erstatning. Øget fokus på, hvor Topdanmark har dækket en skade, skal give danskerne et bedre forhold til deres forsikring Af Monica Nissen Et skilt i forhaven eller et banner på husgavlen. Et nyt tiltag, som sættes i gang i løbet af foråret, skal øge danskernes fokus på, at forsikringer ikke kun er en udgift i budgettet. Ved at fremhæve de tilfælde hvor skader bliver betalt gennem forsikringen, understøttes budskabet fra TV- reklamen, der de sidste par uger har rullet over skærmen; nemlig at Topdanmark dækker 9 ud af 10 anmeldte skader. Store bannere og skilte a la ejendomsmæglerens til salg-skilte er et par nye tiltag, der i bybilledet skal synliggøre de konkrete tilfælde, hvor Topdanmark dækker skaderne. "Vi vil slå fast i forbrugernes bevidsthed, at det i skadesituationer er attraktivt at være forsikret i Topdanmark. Vi sælger hjælp til kunder, der har en skade. Vi er gode til det, og det vil vi gerne vise. Det kan vi gøre ved at fremhæve helt konkrete sager. Ved at hænge bannere med Topdanmarks navn og logo op på husfacader, der er ved at blive repareret, synliggør vi, at vi er i fuld gang med at dække en skade," siger reklamechef Henrik Thorvald Rasmussen fra Topdanmarks marketingafdeling. Udover bannerne skal skilte, der fortæller at skaden er dækket af Topdanmark, bankes i jorden ved indgangen til parcelhuse og villaer, hvor håndværkere er i gang med at udbedre skader. Bannerne vil kunne ses ved stilladsarbejde på større beboelses- og erhvervsejendomme. "Det handler om at vise forbrugerne, at her har de udbyttet af den forsikring, de har tegnet. Det med bogstaveligt talt at skilte med, at vi er der, er en ny måde at få opmærksomhed på, som ingen forsikringsselskaber tidligere har udnyttet. Så det er en oplagt mulighed for at tage anderledes midler i brug og gøre os bemærket," siger Henrik Thorvald Rasmussen. Billig reklame Idéen er udviklet i samarbejde mellem marketingafdelingen og skadeafdelingen, og de nye reklamer skal ses som en forlængelse af reklamefilmen, der de sidste par uger har kørt på TV2. Budskabet er det samme: Topdanmark leverer reelt erstatning for skader. Målet er at imødekomme forbrugernes skepsis og opfattelse af, at forsikringer kun er en udgift i budgettet. Oveni giver de nye reklamemedier som skilte og bannerne næsten gratis eksponering af Topdanmarks navn. Endnu er projektets omfang ikke endeligt fastlagt, men i første omgang vil projektet køre som et forsøg. Skiltene vil i forsøgsperioden blive sat op i Nordsjælland, mens opsætningen af bannerne vil afhænge af, hvor der sker en større skade. ons@topdanmark.dk 7

RUNDT OM TOPDANMARK Håndbog i svindel Indbrud i venners lejligheder, falske anmeldelser og hærværk på deres egne computere. Fantasien kender ingen grænser, viser en artikel i ungdomsmagasinet Chili, der i januarnummeret giver flere eksempler på, hvordan nogle unge svindler med forsikringen. Forsikringssvindel bliver således blandt andet brugt til at supplere SU'en, skriver bladet. Ifølge bladet har hver fjerde ung mellem 18 og 29 år snydt deres forsikringsselskab. Ny overenskomst Tidligt på morgenen den 4. februar indgik Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) overenskomst på forsikringsområdet. Aftalen indebærer en samlet ramme på 6,2 procent over 2 år. Heraf går 5,9 procent til lønstigninger og 0,3 procent til andre forbedringer. De 5,9 procent fordeler sig med 2 x 2 procent (i alt 4 procent) til generelle lønforbedringer, mens 1,9 procent er forbeholdt en lønpulje til lokal løn, hvis der opnås enighed. Ellers går de 1,9 procent også til generelle forbedringer. Læs mere om overenskomsten på TopNet, www.dflnet.dk eller www.fanet.dk. Navnlig navne 25 års jubilæum Fødselsdage Mogens Kamstrup Erhverv vest/assurandør Reception fredag 28. februar kl. 13-15 Rådhusgade 7, Aabenraa Jørgen Skorstengaard Privat kundecenter Reception fredag 28. februar kl. 14-16 Kongsgårdsvej 28, Viby J. John Wridt Isgaard Forvaltning Reception mandag 3. marts kl. 10-12 i U7 Isabelle Cezanne, IT Notes 50 år 22. februar Vibeke Janny Larsen, Partnere servicecenter 50 år 23. februar Bent Lindbjerg Jensen, IT PC-produkt support 50 år 1. marts Susanne Ygdrasill, Privat skrivefunktion 50 år 4. marts Ole Thørner, IT drift ledelse 60 år 21. februar Annelise Knudsen, Privat servicecenter Øst 60 år 21. februar Anny Nielsen, Privat servicecenter Øst 60 år 23. februar Velkommen til Peter Egebjerg IT PC-produkt support Karen Thomsen IT telefon support Birgitte Schjelde Liv firma tilbud Niels Peter Alling Sørensen Salg 42/assurandør Nina Schacht Sørensen Liv firma gruppeliv Lene Koudal Cinicola Salg 41/butik Viborg Helle K. Cecil Wørts Industri & Sø mæglerafd. Hanne Petersen Regnskab Laura Simoni Partnere servicecenter Janni Carstensen Erhverv forretningssupport Michael Melchiorsen Skade erhverv + professionsansvar Tina Nedergaard Privat serviceteam Vest REDAKTION Reklamefilm topper Topdanmarks reklamefilm med håndboldpigerne fra Viborg og den tatoverede balle strøg i sidste uge ind på en andenplads på hitlisten "Den Glade Seer". Målinger viser, at over 55 procent nævner Topdanmark som afsender, og 70 procent kan også huske budskabet; Topdanmark dækker 9 ud af 10 anmeldte skader. Pensionister Agnede Cartey Hansen Tinderhøj Vænge 44 2610 Rødovre 75 år 21. februar Mogens Kjørtsholtsen Brøndbyøster Boulevard 18 2650 Hvidovre 75 år 27. februar Torben Holm Sørensen Vesterbrogade 44 3250 Gilleleje 60 år 27. februar Næste Focus 28.02.2003 Deadline 20.02.2003 Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Anders Lehmann I redaktionen: Kim Betak Pedersen, Julie Rasmussen, Robert Arkir og Monica Nissen Tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf. 44 68 33 11 e-mail: focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Ole Christensen Salg 41/assurandør Annette Hammer Kjeld Partnere servicecenter Dennis Rosenkrands Partnere kundeservice Job i Top Privatassurandør til Slagelse Mere information hos Michael Albæk, telefon 55 78 26 21