Mere uddannelse stærkere virksomheder På edb-kurset fandt jeg ud af en del ting, som det ellers ville have taget mig lang tid selv at regne ud. Nu er jeg knap så lost. Det var også rart at lære nogle nye mennesker fra andre afdelinger at kende. Nu glæder jeg mig til at få pudset mit tyske af. Det bruger jeg, når jeg skal tale med chaufførerne i de lastbiler, som jeg læsser. Vivika Koppitz, 35 år ufaglært har taget edb-kursus for begyndere og skal snart på tyskkursus.
Vækst gennem kompetenceudvikling Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk skal skabe et bedre samspil mellem udbydere og efterspørgere af kompetenceudvikling for voksne. På den ene side skal partnerskabet forbedre uddannelsesinstitutionernes forståelse af virksomhedernes behov og på den anden side skal det hjælpe virksomhederne til at tænke uddannelse ind som en del af deres samlede strategi. Begge dele vil gøre det lettere for de to partnere at mødes og tilrettelægge kompetenceudviklingsaktiviteter. Partnerne bag netværket er 38 organisationer og institutioner fra Danmark, Norge og Sverige. De har ansvar for kompetenceudvikling af voksne i deres respektive regioner og besidder tilsammen en stor viden om hele området for livslang læring. Finaniseringen: Budget: 13 992 952 EUR Bevilget beløb: 6 848 283 EUR Projektforløb: Fra 1. august 2010 til 31. juli 2011. Det skal ske ved at efteruddanne uddannelseskonsulenterne og indsamle best practice inden for virksomhedskontakt og efteruddannelsesmetoder fra Danmark, Norge og Sverige. Fælles for disse lande er ønsket om en øget økonomisk vækst gennem forbedret kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet og dette kan kun lade sig gøre ved at skabe nye og forbedrede relationer mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Gennem udveksling af erfaringer skabes grundlaget for fælles metodeudvikling og for udviklingen af fælles strategier og aktiviteter, som skal implementeres på voksenuddannelsesinstitutioner i hele Kattegat/ Skagerrak-regionen. 2
Et politisk kinder-æg I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland. Der har siden været en lille stigning at spore. Men for de ufaglærte midtjyder uden særlige kvalifikationer bliver det stadigt sværere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Kompetencebehovet findes således især hos de grupper af borgere, der ikke har megen uddannelse i forvejen. Derfor er det afgørende, at vi har et offensivt voksen- og efteruddannelsessystem, der løbende kan uddanne disse mennesker, så de får de kompetencer, der matcher de nye krav. Livslang læring er derfor et væsentligt indsatsområde, så virksomhederne i regionen fortsat kan stå mål med de udfordringer som et globaliseret marked kan byde på. Denne problemstilling om de rette kompetencer er et politisk kinder-æg, som rummer hele tre politiske dimensioner: En uddannelsespolitisk dimension Uddannelsespolitikken skal sikre en veluddannet arbejdskraft, så arbejdsstyrken har de nødvendige kompetencer og vedligeholder dem gennem hele arbejdslivet. En erhvervspolitisk dimension Erhvervspolitikken skal skabe de bedst mulige forudsætninger for vækst og iværksætteri for de midtjyske virksomheder. Dette er utrolig vigtigt, fordi vi ved, at det i sidste instans er disse virksomheder, som vi alle lever af. Ændringer på ét af disse områder har virkninger på de to andre. Det er derfor nødvendigt at arbejde på en sammenhæng mellem politikområderne, som skal sikre, at områderne understøtter hinanden og at den samlede indsats bliver så stærk og effektiv som muligt. En arbejdsmarkedspolitisk dimension Arbejdsmarkedspolitikken understøtter arbejdskraftens mobilitet, kompetenceudvikling og løbende match med virksomhedernes behov. Dette område er uhyre vigtigt, fordi vi ved, at arbejdsløshed og flaskehalsproblemer er alvorlige og meget dyre for samfundet og for virksomhederne. 3
Udfordringen Det er afgørende for virksomhedernes vækstmuligheder, at de har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det er nemlig ikke kun arbejdsstyrkens størrelse, der har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Den skal også have de rette kompetencer. Det danske arbejdsmarked er meget bevægeligt, og det stiller krav til kompetenceudviklingen. Globaliseringen udfordrer også det danske arbejdsmarked med en stigende konkurrence fra lavtlønslande, men også demografien, dvs. en aldrende arbejdsstyrke er en udfordring. Svaret på disse udfordringer er et fleksibelt arbejdsmarked med gode muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet. Bevægelser på arbejdsmarkedet 44% har deltaget i VEU * Uddannelse 2% tilgang til arbejdsmarkedet 6% har været på orlov eller i støttet beskæftigelse Private husholdninger Beskæftigelse 20% skifter job hvert år Arbejdsløshed / Aktivering 17% har fået sygedagpenge eller været på barsel 2% afgang fra arbejdsmarkedet 11% er berørt af ledighed Tilbagetrækning Kompetenceudvikling skaber nemlig grundlaget for en velkvalificeret arbejdsstyrke, der kan honorere virksomhedernes og arbejdsmarkedets fremtidige krav. Hvert år nedlægges der job men heldigvis kommer der også nye til. Det er blot ikke de samme job. Derfor skal arbejdskraften hurtigt kunne flytte sig over i nye jobområder. Denne udskiftning af og flytningen mellem arbejdspladser udfordrer hele tiden arbejdsstyrkens kompetencer. * Det reelle tal er snarere 20%, i det de 44 % er alle personer, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter. En person kan således tælle flere gange. 4
Vi har brug for netværket I Det Midtjyske Kompetenceråd arbejder vi i krydsfeltet mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Vi arbejder specielt med at samle alle de aktører, som har betydning for de regionale virksomheders vækstmuligheder. I denne forbindelse tror jeg, at der rigtig meget at hente i en strategisk uddannelsesplanlægning, men det kræver et meget tættere samarbejde imellem uddannelsesinstitutionerne og mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. Et tæt samarbejde kan gøre uddannelsesinstitutionerne bedre til at forstå virksomhedernes behov men det kan også give virksomhederne mulighed for at tænke uddannelse ind som en del af deres strategi for fremtiden. Det er kun ved at forbedre mødet mellem uddannelsesinstitutionen og virksomheden, at vi kan sikre, at efteruddannelse giver en effekt. Viggo Thinggaard, formand for Kompetencerådet. Arendal kommune har en langsiktig strategi for verdiskapning som bygger på utvikling av kompetanse og menneskelige ressurser. Kommunen ønsker å være en pådriver for livslang læring i regionen. Kommunen har derfor også tatt fysiske grep ved å utvikle et nytt byområde, Sørlandet Kunnskapshavn. Her kommer et fremtidsrettet læresenter, kunnskapsbedrifter og et scienssenter. Skandinaviske kompetanseutviklingsnettverk, SkanKomp, gir kommunen nettverk og muligheter til å hente kompetanse innenfor voksenopplæringsfeltet fra våre naboland. Harald Danielsen, rådmand i Arendal Kommune. Foto: Mikael Göthage Genom Skandinaviskt kompetensutvecklingsnätverk får vi förbättrade förutsättningar att matcha efterfrågan från näringslivet med det batteri av insatser vi har tillgång till. Nya kontakter med partners, som stimulerar och utvecklar oss leder vidare i en allt mer globaliserad värld. För att vår region skall kunna hävda sig i en konkurrensutsatt framtid är nyckeln till framgång att varje dag erövra marknaden. Med nya och bättre redskap för detta kommer vi att stå fortsatt starka. Ulric Björck, chef for Campus Varberg. 5
En nødvendig analyse Hvad skal vi kunne i fremtiden? Det korte svar er desværre, at det ved vi ikke. Vi går altså i blinde ind i en situation, hvor der forsvinder flere job, end der bliver skabt. Og hvor en voksende internationalisering af arbejdsmarkedet betyder enorme udfordringer for de skandinaviske virksomheder i form af en stigende konkurrence fra lavtlønslande. Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk igangsætter derfor et analyseprojekt vedrørende Fremtidens Kompetencebehov. Det skal udføres i et tæt samarbejde mellem de instanser, der har til opgave at overvåge og analysere den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet. 6 Analysen skal bidrage til at målrette indsatsen for at kompetenceudvikle de kortuddannede og derved understøtte den fremtidige vækst og beskæftigelse. Projektet fokuserer på fremadrettede vækstmuligheder, udviklingsbehov og kompetenceudvikling i år 2020. Projektet består af flere elementer: En fremskrivning af den forventede udvikling i ressourceområder. Et antal scenarier, der beskriver den forventede udvikling i ressourceområderne med et særligt fokus på arbejdskraftbehovet. Eksemplariske cases, som beskriver fremtidens kompetenceefterspørgsel forskellige slags virksomheder (dvs. de mest centrale jobprofiler og centrale kompetencekrav) Et samarbejdsforløb, som kvalificerer uddannelsesinstitutionernes arbejde giver dem konkrete forslag til relevante uddannelsesforløb, der imødekommer virksomhedernes fremtidige behov.
Projektpartnerne Fra Danmark Region Midtjylland (Lead Partner) Handelsskolen Silkeborg Kursuscenteret Uddannelsescenter Holstebro Learnmark Tradium Mercantec Aarhus Tech Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Silkeborg Tekniske Skole Herningsholm Erhvervsskole Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Skive Handelsskole Skive Tekniske Skole Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus Social- og Sundhedsskolen i Randers Randers HF & VUC CV2 / Viden Djurs VUC Djursland Favrskov Erhvervsråd Randers Kommune Center for Kompetenceudvikling og Jobrotation Fra Norge Arendal Kommune (Norsk projekteier) Nasjonalt senter for Etter- og Videreutdanning AS Fra Sverige Nätverk Westum (Svensk samordnende partner) Laholms Kommun Lärcentrum Meritea AB Campus Varberg, Varbergs Kommun Falkenbergs Kommun Hylte Kommun Kompetenscentrum Kungsbacka Kommun Halmstad Kommun Campus Lidköping Lidköpings Kommun Campus Alingsås Alingsås Kommun Vänersborgs Kommun Trolhättans Stad Lärcentrum Högskolecentrum Bohuslän Uddevalla Kommun Strömstads Kommun Vuxenutbildningen Lysekil-Sotenäs Vuxenutbildning 7
Det er min kæphest som tillidsmand at få mange flere igennem efteruddannelse jeg har jo selv tænkt, at jeg burde have lært mere, mens tid var. Og jeg kan mærke en positiv effekt hos mine kolleger. Efteruddannelse bidrager til, at de får det bedre på deres arbejdsplads. Jeg er sikker på, at firmaet også får noget ud af det. Jens Erik Jensen, 59 år tillidsmand for 125 ufaglærte. Udgivet af Region Midtjylland, marts 2011 Yderligere oplysninger: www.skankomp.eu projektleder Stefan Knudsen stefan.knudsen@ru.rm.dk Telefon: +45 8728 5284 Mobil: +45 2117 4187