Grænseoverskridende samarbejde
|
|
- Anna Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grænseoverskridende samarbejde 1. Udkast: Work in progress Introduktion Når man spørger folk, hvad de mener om "grænseoverskridende samarbejde", så vil man opleve, at udtrykket for manges vedkommende er temmelig abstrakt og uhåndgribeligt. I SkanKomp spiller begrebet dog en helt central rolle, og bag begrebet gemmer sig en lang række praktiske aktiviteter, som ofte har en helt håndgribelig indflydelse på livet for de personer, virksomheder og organisationer, der deltager i SkanKomp, eller som samarbejder med SkanKomp partnere i Skandinavien. Når det grænseoverskridende samarbejde spiller så central en rolle i SkanKomp, så skyldes det ikke blot, at det grænseoverskridende samarbejde giver nye impulser til de deltagende partner - det fremmer også en fælles og aktiv sammentænkning mellem erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske og beskæftigelsespolitiske problemstillinger i en fælles skandinavisk regional profil. I SkanKomp er det derfor af ganske særlig betydning, at etablere, uddybe og fastholde kontakterne mellem alle deltagere i de mange forskellige deltagerinstitutioner, så der kan skabes et varigt grænseoverskridende samarbejde. Grænseoverskridende merværdi Det gælder for alle Interreg projekter, at det tydeligt skal fremgå, hvilken betydning projektresultaterne har for udviklingen af det grænseoverskridende samarbejde. Motivationen for, hvorfor projektet bør gennemføres på tværs af grænser, skal gennemsyre beskrivelsen af projektet såvel som beskrivelsen af mål, aktiviteter og resultater. Det er også meget vigtigt, at projektet fokuserer på hvordan, og ikke bare at der findes en grænse-overskridende merværdi. Som projektpartner skal man derfor spørge sig selv: Hvorfor kan opgaven (arbejdspakken) ikke løses på egen hånd? Hvad er udfordringens beskaffenhed? (er der tale om en grænseoverskridende problemstilling?) Hvad er merværdien og hvordan er den grænseoverskridende? Overvej og beskriv i forlængelse heraf hvordan arbejdspakkens konkrete aktiviteter skaber (supplerer eller tilføjer) værdi i forhold til de aktiviteter, som man (måske?) kunne have
2 lavet uden støtten. Merværdien kan vedrøre f.eks. a) aktiviteternes omfang, b) aktiviteternes karakter c) aktiviteternes tidsramme eller lignende. Hvordan skabes, fastholdes og videreudvikles nye muligheder for grænseoverskridende i et tættere samarbejde? Hvordan varetages det potentiale, der findes for et øget samarbejde i hele KASK geografien? Hvordan viser (demonstrerer, tydeliggør, anskueliggør) man den grænseoverskridende merværdi (i f.eks. metodenotater, blivende netværk, nye fælles modeller, metoder el. funktioner, fælles publikationer el. lign.)? En definition af grænseoverskridende samarbejde Den mest simple udlægning af begrebet om det grænseoverskridende samarbejde handler om projektdeltagere, der bevæger sig henover grænser. Sådanne rejser er i sagens natur et udtryk for en overskridelse af grænser, men de rummer ingen værdi i sig selv. Langt vigtigere er det derfor at beskrive den bagvedliggende årsag til sådanne rejser. Rejser man f.eks. til Sverige for at lære noget, som man ikke vidste i forvejen, for at fortælle om noget, som Svenskerne ikke vidste i forvejen, eller måske for at lave noget sammen med svenskerne, som ikke eksisterede i forvejen? Beskrivelserne af det grænseoverskridende samarbejde og af dette samarbejdes merværdi skal indeholde beskrivelser af sådanne årsager. Årsagerne bag ethvert grænseoverskridende partnerskab kan somme tider findes, i de fordele der er ved at løse problemerne i fællesskab. Men selvom fælles problemer således løses bedst i fælles regi, så kan man i selve løsningen af problemer også lære af andres (anderledes) måder at løse problemer på. Ofte vil anledningen til at grænseoverskridende samarbejde være, at samarbejdets parter tumler med (fælles, lignende, tilsvarende) problemer - og derfor er anledningen til det grænseoverskridende samarbejde i mange tilfælde, at man søger inspiration eller ligefrem en fælles løsning på fælles problemer eller udfordringer. Det grænseoverskridende samarbejde kan således have flere forskellige årsager, og det kan omfatte mere eller mindre forpligtende typer af samarbejdsrelationer. I det følgende beskrives 6 forskellige niveauer eller grader af forpligtelse i det grænseoverskridende samarbejde. Oprettelse af permanente grænseoverskridende institutioner F.eks. oprettelsen af fælles uddannelser, fælles meritsystemer, formaliserede forskningssamarbejder eller lign. Oprettelsen af permanente grænseoverskridende institutioner er det mest forpligtende niveau for grænseoverskridende samarbejde, hvor parterne etablerer et fælles organ til at forestå arbejdet med de fælles udfordringer. Oprettelse af grænseoverskridende samarbejdsstrukturer F.eks. oprettelsen af styrkede samarbejdsrelationer mellem virksomheder, institutioner og/eller administrative enheder i form af netværk, klynger eller lign. På dette niveau handler projektaktiviteter om at opbygge en organisatorisk infrastruktur til at fremme relationer mellem aktørerne i en grænseoverskridende samarbejdsstrukturer. Koordination vedr. implementeringen af politiske og/eller administrative tiltag F.eks. en koordinering af indsatsen vedr. implementering af politiske strategier på efteruddannelsesområdet. Fælles politiske tiltag indebærer opstilling af fælles mål og
3 strategier, mens en administrativ koordination blot kræver systematiske aktiviteter, som omfatter en eller anden form for gensidig samordning af administrative tiltag. På dette niveau kan projektaktiviteter bygge på, rette sig mod, samspille med, og/eller forstærke de lokale, regionale og nationale strategidokumenter og udviklingsplaner, der findes indenfor indsatsområdet/indsatsområderne. Konsultation/rådgivning og metodeudvikling F.eks. den aktive brug af andres erfaringer til at organisere en indsats eller implementere en strategi. Konsultation og rådgivning kan indbefatte anvendelsen eller overføringen af modeller, skabeloner, funktioner eller organiseringer på tværs af grænser. På dette niveau handler aktiviteter ikke længere om blot at lære af hinanden, men om at gøre brug af det tillærte gennem udvikling af nye metoder, modeller o. lign. (= metodeudvikling). Informationsudveksling & gensidig inspiration Informationsformidling bidrager til at forbedre kommunikationen mellem de deltagende parter og dermed fremme samarbejdet over landegrænser. På dette niveau handler aktiviteter om at synliggøre forskelle & ligheder, forøge den gensidige viden om hinanden og om at udvikle personlige og institutionelle kontakter og definere fælles interesser 1. De operationelle målsætninger på dette niveau vedrører typisk at samarbejdsparterne gerne vil lære af hinanden eller lære af hinandens erfaringer. Bemærk at denne samarbejdsmålsætning i SkanKomp projektet betragtes som en forudsætning for højere niveauer og ikke som en målsætning i sig selv. Målsætninger om at lære af hinanden kan således ikke stå alene. Intet samarbejde De enkelte grader af samarbejde involverer forskellige grader af forpligtelse eller commitment overfor projektpartnere. De mest vidtgående former for forpligtelse ligger naturligvis i definitionens øverste niveauer og kan somme tider kræve en eller anden form for statslig indblanding f.eks. i form af ny eller ændret lovgivning. I Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk forstås definitionens niveauer som en funktionel sammenhæng, hvor erfaringer danner grundlag for en fælles udvikling af planer og programmer, som igen udmøntes i aktiviteter, der fokuserer løsninger af regionale problemstillinger. 1 Specielt på uddannelsesområdet kan de strukturelle forskelle mellem de deltagende lande (organisationsstruktur, forvaltningsstruktur o. lign.) være en hindring. Mangel på viden om strukturelle forhold til partnere i andre Skandinaviske lande kan bidrage til en oplevet distance i forbindelse SkanKomp.
4 Hver af projektets hovedaktiviteter vil blive effektueret ud fra følgende fremgangsmåde: (1) Forskellige erfaringer og best practice danner grundlag for (2) en fælles metodeudvikling af planer og programmer til at nå projektets delmål gennem (3) fælles udmøntning af disse planer og programmer i projektaktiviteter, som sætter fokus på konkrete løsninger på regionernes egne og/eller fælles problemstillinger. Nytteværdien af et grænseoverskridende projekt om samspillet mellem uddannelse og erhverv styrkes såvel af de ydre regionale ligheder som af de indre institutionelle forskelle. Projektets partnere er derfor meget repræsentative i et skandinavisk perspektiv, og deres erfaringer med samspillet vil kunne påkalde sig en bred europæisk interesse, hvilket muliggøres af det forskningsarbejde, der løbende vil blive publiceret. [SkanKomp ansøgning, afsn. 6.4.] Hvad angår det grænseoverskridende samarbejde, så er det overordnede mål med det samlede SkanKomp projektet således, at deltagende organisationer, myndigheder, mennesker, virksomheder og organisationer skal opdage nye muligheder og drage nytte af hinandens ressourcer og erfaringer. Herigennem skal etableres et samarbejde som adresserer forhindringer og barrierer, og de fælles netværk og nye strukturer, som vokser frem, skal endeligt være med til at skabe større integration og samhørighed i programregionen. Grænseoverskridende samarbejder eksempler fra SkanKomp Eksempel 1. Netværk som strategisk værktøj Arbejdspakke 2.1 handler om netværk. Et netværk er først og fremmest en samarbejdsform, som fordrer en meget høj grad af dialog, tillid og åbenhed. I denne sammenhæng kan man beskrive netværk som rammen om den række af aktiviteter, der involverer projektpartnere og lokale virksomheder. Arbejdspakken rummer netværkssamarbejder mellem private og offentlige virksomheder og uddannelsesinstitutionerne og forskellige offentlige aktører. Netværk skaber grænseoverskridende merværdi, fordi: Den synliggør forskelle og ligheder i måder at arbejde med forskellige typer af netværk. Netværk findes i mange udformninger og varianter: Nogle netværk er organiserede omkring enkelte formål, mens andre er organiserede omkring flere og somme tider skiftende formål. Nogle netværk er kortvarige, mens andre er langvarige. Nogle netværk er formelle, mens andre er mere uformelle. Netværk findes således i et utal af udgaver, og projektaktiviteterne i netværkspakken muliggør, at netværk kan anvendes som en styrings- eller organiseringsform med et potentiale for udbytte, udvikling og vækst, som langt overstiger konkurrencens. I organiseringen af netværk mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer kan deltagerne aktivt gøre brug af andres erfaringer i organiseringen af lokale netværk eller i tilrettelæggelsen af aktiviteter i netværket. På denne måde gøres det muligt at overføre modeller eller netværksorganiseringer på tværs af grænser.
5 Eksempel 2. Fremtidens Kompetencebehov (og udvikling af en generel analysemodel, som kan anvendes i andre lande og regioner) Som en del af aktivitet 3.2 udfører Region Midtjylland i samarbejde med konsulentbureauet New Insight en analyse om fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland. Fremtidens Kompetencebehov er ved første øjekast en geografisk begrænset projektaktivitet, idet den alene fokuserer på danske og på midtjyske forhold. Men i tilgift til analysen udarbejdes et modelnotat, hvilket vil sige en oversigt over de metoder og et lager med eksempler, der er anvendt i analysen. Modelnotatet skal tjene som inspiration til de øvrige projektpartnere i SkanKomp projektet, og det rummer en beskrivelse af de anvendte metoder, samt en opsamling på de vigtigste metodeerfaringer, projektet har givet anledning til. Modelnotatet rummer ligeledes en bilagsliste eller et gør-det-selv-kit 2 med støttedokumenter som fx indkaldelser, interviewguides, opsamlingsskemaer, showcases etc., der kan tilpasses eller anvendes direkte i andre analyser. Analysen af fremtidens Kompetencebehov skaber grænseoverskridende merværdi, fordi: Den muliggør overføringen af analysemodeller på tværs af grænser. Modelnotatet samt dets eksemplificerende bilag gør det muligt at anvende den fælles analysemodel i alle de deltagende regioner. På denne vis kan man f.eks. aktivt gøre brug af danske erfaringer til at organisere en tilsvarende indsats i Norge el. Sverige. Den muliggør videreudviklingen af metoden gennem f.eks. tilpasning til andre regioner eller gennem skabelsen af muligheder for komparative analyser. Den grænseoverskridende merværdi tydeliggøres i metodenotater, skabeloner, bilag og modeller og gøres tilgængeligt for hele partnerskabet og resten af programregionen. Eksempel 3. Kompetencemægleruddannelsen Gennem en serie af workshops og seminarer med deltagere og undervisere fra hele programgeografien gennemføres i aktivitet 1.2 et kvalificeringsforløb en Kompetencemægleruddannelse - for alle relevante medarbejdere i projektet. Aktiviteten fokuserer på at opkvalificere uddannelsesudbydere på en måde, så de bliver bedre til at forstå virksomhedernes behov og dermed bedre til at sikre et match mellem udbud og efterspørgsel. Fokus i aktiviteten er således at uddanne de medarbejdere, fra danske, svenske og norske erhvervsskoler og uddannelsessamordningsinstitutioner, som jævnligt har kontakt med virksomhederne (herunder f.eks. faglærere, kursussekretærer og uddannelseskonsulenter) til: a) bedre at kunne kommunikere med virksomheder om deres kompetenceudviklingsbehov og til b) at kunne bistå virksomhederne i strategisk uddannelsesplanlægning. Kompetencemægleruddannelsen skaber grænseoverskridende merværdi, fordi: Der er tale om et fælles kompetenceudviklingsforløb for danske, svenske og norske deltagere. Aktiviteten samler således de aktører i alle tre lande, som arbejder med problemstillingerne i det opsøgende arbejde og lader dem lære af hinandens erfaringer. 2 I modelnotatet beskrives f.eks., hvordan man laver: tendensanalyse, showcases, scenarieworkshops, uddannelsesworkshops, ekspertsurvey o. lign.
6 Aktiviteten (som organiseres af Learnmark Horsens, der har en mangeårig erfaring med opsøgende aktiviteter) muliggør ligeledes den aktive brug af andres erfaringer, idet kompetenceudviklingsforløbet fokuserer på den praktiske træning og anvendelse af værkstøjer og metoder i det opsøgende arbejde. Kompetenceudviklingsforløbet handler derved om, hvordan man gør brug af det tillærte. Eksempel 3.a. Kompetensmäklare (i Trollhättan kommune) Aktivitet 1.2. handler om opkvalificering af uddannelsesudbydere og generelt om sikringen af et bedre match mellem udbud og efterspørgsel. For at udvikle konceptet videre har Trollhättan kommune, i lighed med den danske organisering, valgt at projektansætte en Kompetensmäklare 3 for at undersøge hvordan denne danske model med opsøgende uddannelseskonsulenter kan udvikles og fungere som en funktion i Trolhättan under svenske forhold. Målet med denne aktivitet er at skabe en tydeligere struktur i kompetenceudviklingsspørgsmål i relation til aktivitet 1.1 og kommunens klyngetænkning samt at fremme samspillet mellem brancher og kommunens uddannelser. Kompetencemægleren i Trolhättan skaber grænseoverskridende merværdi, fordi: Der er tale om en regulær system-eksport. I kommunens ansættelse af en projektansat medarbejder afprøves en dansk organiseringsmåde på svenske forhold. Ansættelsen af en Kompetencemægler er således et eksempel på hvordan organiseringer og funktioner bevæger sig på tværs af grænser indenfor SkanKomp projektet. Eksemplet muliggør også videreudviklingen af funktionen gennem tilpasning til behovet i Trolhättans erhvervsliv og i forhold til det svenske udbud af uddannelser. Den grænseoverskridende merværdi tydeliggøres i kommunens beslutning om at introducere en ny funktion og en ny organisering baseret på de aktiviteter og den læring som projektet har afstedkommet. 3 Herudover deltager (indenfor aktivitet 1.2. i 2011) 14 rektorer och yrkeslärare fra Trollhättan i kompetensmäklaruddannelsen.
Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk. Markedsscreening af videopræsentation
Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk Markedsscreening af videopræsentation August 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Formål...3 3. Præsentationsopgaven...4 2 1. Baggrund Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk
Læs mere1. Survey 1: resultater
1. Survey 1: resultater 1.1 Samspilsrelationer Tabel 1.1: Hvordan vurderer du samlet set samarbejdsrelationen mellem projektpartnerne i kompetencecentret? (procent) Negativt 0 5 4 0 14 0 4 Hverken eller
Læs mereStatus arbejdspakke 2.1 Organisering af netværk mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk Status arbejdspakke 2.1 Organisering af netværk mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Arbejdspakke 2.1 Forprojektet for Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk
Læs mereWORKSHOP 1 NEED TO KNOW
SkanKomp 1.2 Kompetensmäklaruddannelsen WORKSHOP 1 NEED TO KNOW Præludium Sammensætning/opbygning Er der noget farligt indeni? HVEM HVAD HVOR? Kære Louise forventninger: At se ind i virksomhedernes inderste
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse
Læs mereSKANKOMP set udefra! v/maria Louise Johansen
SKANKOMP set udefra! v/maria Louise Johansen EVALUERINGSHOLDET CARMA & FCE v/ Aalborg Universitet 6 forskere under ledelse af Morten Lassen & Hanne Kathrine Krogstrup i et samarbejde med Sverige og Norge
Læs mereKOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER
20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereBilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale
Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland
Læs mereRegionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.
Kompetenceplatformen Vejledning til ansøgningsskema Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Vejledning til
Læs mere2.1. Organisering af netværk mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder
2.1. Organisering af netværk mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder fortid Projektansøgningens punkt 6.5, 6.6 og 6.7: Mål: Der etableres en løbende dialog om kompetenceudvikling mellem uddannelsessteder
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereResultater gennem samarbejde og koordinering
Centre for Labour Market Research (CARMA) Aalborg University, Denmark Resultater gennem samarbejde og koordinering Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet
Læs mereBilag C; Aktivitetsplan
Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs merePulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft
Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon,
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015
Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere
Læs mereVækst gennem erhvervssamarbejde
Vækst gennem erhvervssamarbejde Göteborg 9. december 2011 Jan Persson og Mats Kullander Oxford Research A/S Falkoner Allé 20 2000 Frederiksberg C Denmark Oxford Research AB Norrlandsgatan 11 111 43 Stockholm
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereVelkommen til KOBRA. Kompetencebaseret Regional Analyse. Region Midtjylland v/bente Børre Petersen
Velkommen til KOBRA Kompetencebaseret Regional Analyse Region Midtjylland v/bente Børre Petersen Fact om projekt KOBRA Samlet budget for KOBRA er 50 mio. kr. Der indgår 26 partnere i projektet. Heraf 13
Læs mereBilag vedr. tværkommunale samarbejder
NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd
Læs mereOPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen
Læs mereSLUTKONFERENS I SKANKOMP MARSTRAND 28.-29. MAJ, 2013 RASMUS JUUL MØBERG CARMA, AALBORG UNIVERSITET
Indspark til workshop om Strategisk kompetenceudvikling 1 SLUTKONFERENS I SKANKOMP MARSTRAND 28.-29. MAJ, 2013 RASMUS JUUL MØBERG CARMA, AALBORG UNIVERSITET Evalueringen 2 Tager jer på ordet (Målopfyldelse)
Læs mereOpkvalificering på transportområdet
Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering på transportområdet Finanslovskonto 17.46.41.65 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Opkvalificering
Læs mereRAR-model, aftale, opgaver og organisering. Marts 2018
RAR-model, aftale, opgaver og organisering Marts 2018 Bedre match i brancher med regionale samarbejder Hvad opnås med RARmodel? Uddannelsesinstitutioner får lettere ved at gennemføre holdforløb på mangelområder.
Læs mereUDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland
Vækstforum UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Dato 16. november 2012 Sag Anledning Forretningsudvalget for
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereBasisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum
Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3
Læs mereBestyrelseskonference
A r b e j d s m a r k e d s k o n t o r M amkmidt-nord@star.dk T 72 22 36 00 Bestyrelseskonference Konference mellem RAR Nordjylland og skoler med VEU-udbud 22. november 2018 Scandic Aalborg Ø Dagsorden
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereUdkast til vision for det dansk-tyske samarbejde
Udkast til vision for det dansk-tyske samarbejde 2011-2020 RSD og Slesvig-Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk-tyske region Styrket integration
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereUdkast til vision for det dansk tyske samarbejde
Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereSkandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk. Følgeforskning - opgavebeskrivelse
Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk Følgeforskning - opgavebeskrivelse september 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Formål...3 3. Følgeforskningsopgaven...4 4. Forskningsdesignets indhold...6
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereBilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen
Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre
Læs mereDe enkelte kommuners høringssvar skal ses som et supplement hertil.
Regionsrådet i Midtjylland KKR MIDTJYLLAND Høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Social Strategi Den 2. september 2013 Sags ID: SAG-2013-04325 Dok.ID: 1732346 De midtjyske kommuners administrative
Læs mereStyring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion
Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Hvorfor virksomhedskontakt? Synliggøre job
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereAarhus Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Vækst- og udviklingsstrategi
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 30. september 2015 Høringssvar til forslag til Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs merePulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft
Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: Virksomheden i centrum 2.0 Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig:
Læs merePartnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem
Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereMålrettet kompetenceudvikling. diplomniveau
Målrettet kompetenceudvikling på akademi- og diplomniveau Kompetenceudvikling ved brug af moduler på hhv. Kommunomuddannelsen, som foregår på akademiniveau og Den Offentlige Lederuddannelse, som foregår
Læs mereKompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017
Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov
Læs mereKompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder
Kompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget har defineret et tæt samarbejde med virksomhederne, som ét
Læs mereProjektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf:
Projekt Ny Start - i Job i Sundhed og Ældre - en målrettet beskæftigelsesrettet indsats til gavn for Sundhed- og Ældreområdet samt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Herning kommune. Projektejer
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereArbejdsmarkedskontor Syd
Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant og fleksibelt AMU-udbud Èn indgang til vejledning/tilmelding/godtgørelse Omstilling på arbejdsmarkedet RAR-model udarbejdeskoordination
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereStillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S
Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereHvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent
Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERG's indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereEt arbejdsmarked rustet til fremtiden
Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereKriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)
19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereBRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015
LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs mereProjektindstilling. Projekt: SØV. Skanderborg Kommune Dato: 21. februar Version 5. Ansvarlige for projektet. Projektejer. Jan Møller Iversen
Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: SØV DIA 11.2 - Socialøkonomisk virksomhed Ansvarlige for projektet Projektejer Projektleder Jan Møller Iversen Jane Salby Jensen Projektidé Udvalget for
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs merePartnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden
Partnerskabsaftale mellem og UCN uc:n u r n im Partnerskabsaftale mellem og UCN 1 Indledning For at fremme fælles interesser indgår og UCN en partnerskabsaftale for perioden 1. april 2016-1. april 2018.
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereN OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering
N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereNOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008
NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt
Læs mereOperatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai
Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai Der søges en offentlig institution eller offentlig juridisk enhed til at udvikle og drive et Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai inden for
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereRAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018
RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse RAR Sydjylland strategiseminar november 2018 Ledige Virksomheder Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereVirksomhedsforløb, der bliver til job
Virksomhedsforløb, der bliver til job Fra Udsat til Ansat 28. februar 2017 Kort om undersøgelsen Virksomheder, der har ansat tidligere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i varige job Hvad har været
Læs mereDemokratistrategi for 2007 Lolland Kommune
Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med
Læs mereUDVALGSSTRATEGI BESKÆFTIGELSESUDVALGET
3. UDKAST UDVALGSSTRATEGI 2019-22 BESKÆFTIGELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Ole K. Larsen Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre,
Læs mereRAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Fyn strategiseminar november 2018
RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse RAR Fyn strategiseminar november 2018 Ledige Virksomheder Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereFremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen
Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore
Læs mereFælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan
2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene
Læs mereStærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30
Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereUdbudsmateriale: Aktionsforskning vedrørende metodeudvikling if. virksomhedsopsøgende arbejde
Udbudsmateriale: Aktionsforskning vedrørende metodeudvikling if. virksomhedsopsøgende arbejde I rammen af projekt Restart kompetenceforsyning til virksomheder i Hovedstaden ønskes der tilbud på gennemførsel
Læs mere