Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i Danmark
State-of-the art: en forskningsopsamling Addressing the age factor : some implications for languages policy (Europarådet, 2002) The Early Language Learning in Europe Project (ELLiE, 2011) Languages for the children of Europe. Published Research, Good Practice & Main Principles (Europa- Kommissionen, 2006) Evalueringen av forsøk med fremmedspråk som felles fag på 6.-7. trinn (Siri et al., 2013)
Tre aldersgrupper 6-9 år: en legende tilgang til læring Fra 9 år: mere skolelæringstænkende Fra 11 år: i højere grad bevidst om deres styrker og svagheder og har i gode læringsforløb har udviklet redskaber til at håndtere disse.
Elever fra 11 år: - Kognitiv fordel - Læringsmæssig fordel Elever under 11 år: - naturlige sproglæringsmekanismer - aktivt deltagende
Om læring Knud Illeris: Vi kan lære hvor-som-helst og når-som-helst. Citat fra: Bruun, Birgit og Anna Knudsen: Moderne psykologi temaer, side 162,linje 31, Billesø & Baltzer, 2001
Tidligere sprogstart: Pædagogiske, forskningsbaserede principper * Uv bygger på elevens første sprog/elevinddragelse God struktur og fast rammer Den interkulturelle dimension inddrages Elevbevidsthed om egne læringsstrategier/feedback Elevoplevelse af sprogtilegnelse som en individuel proces med fokus på motivation, progression og kontinuitet Forældreinddragelse http://www.folkeskolen.dk/544233/saet-maal-for-densproglige-leg
Hvad siger sprogforskning om læring af fremmedsprog Sproglig udvikling er komplekse dynamiske processer et samspil inden for og mellem ordforråd, syntaks, morfologi og tekst- /samtaleopbygning Dynamisk udvikling Non-lineær og til tider kaotisk udvikling Uforudsigelighed Selvorganiserende udvikling Forandring Såvel variabilitet som regelmæssigheder Interaktion inden for systemet Et åbent system hvor der sker interaktion mellem systemer og de omgivende kontekster
Beskrivelse af sprogudvikling i tre meget overordnede faser: Ordindsamlingsfasen (sprogbrugeren samler på substantiver og verber, der refererer til konkret indhold og som dækker bredt semantisk og pragmatisk) Udfyldnings- eller grammatikaliseringsfasen (sprogsætning) Sofistikerings-, nuancerings- og kompleksificeringsfasen (sprogbrugeren udvikler/tilegner sig kompetencer, der sætter hende/ham i stand til at honorere skole/uddannelsesmæssige krav) (Karen Lund: side 102-103 i Sprogfag i forandring, Samfundslitteratur)
Sproglæring er også leg og bevægelse Motivation skabes gennem intellektuel og fysisk udfordring og glæden ved personlige læringsresultater i fællesskabet Sproglige aktiviteter, som skaber selvtillid, suppleres af aktiviteter, der har fokus på fluency og accuracy/korrekthed Læsning og skrivning indføres fra start i et sprogforløb sammen med lytte- og tale
Lidt om uv.-differentiering, motivation og læring Undervisningsdifferentiering går ud på, at læreren inden for klassens fællesskab tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid. En central opgave for underviserne er altid at foranstalte aktiviteter der byder på sproglige udfordringer som et skridt længere fremme end der hvor eleven befinder sig (Karen Lund side 146 og 147 om høje og lave kognitive forventninger)
Udviklingszone * Høje krav og god støtte * Læring og engagement Frustrationszone * Høje krav og ringe støtte * Frustration og angst Velværezone * Lave krav og god støtte * For let og for lidt læring Kedsomhedszone * Lave krav og ringe støtte * Lav interesse og motivation
Læreren som nøgleperson kan lide at undervise i fremmedsproget tror på, at det er godt at starte tidligt har kendskab til alderssvarende metodik kan sætte sig ind i sine elevers læringsbehov/muligheder har et meget højt sprogligt niveau bruger målsproget i undervisningen -> didaktiske, sproglige og kulturelle efteruddannelsesforløb
Additiv sprogpædagogik og inklusion Inkluderende klasseledelse: Alle elever har ret til ligeværdig deltagelse i klassens fællesskab: fokus er på relationen mellem individ og fællesskab. Lærerens ledelse af at rumme elevernes diversitet og skabe relationer og læringsmiljøer, der tilgodeser den enkelte elevs deltagelses- og udviklingsmuligheder fagligt såvel som socialt. Klasseledelse: Lærerens ledelse af elevernes læreprocesser og deltagelse i undervisningen. Den indeholder både aspekter af lærings- og adfærdsledelse. Læringsledelse: Lærerens ledelse og rammesætning af elevernes kognitive udvikling. Adfærdsledelse: Lærerens ledelse af elevernes adfærd i klassen. Fokuserer på værktøjer til at holde ro og orden i klassen ( kaldes også class-room management). (Maria-Christina Secher Schmidt, s.13 i Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg, kapitel 1: Inkluderende klasseledelse gennem arbejdet med relationer og dialog i undervisningen)
Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Mål vælges fra Fælles Mål og omsættes til læringsmål for et konkret forløb sådan at de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle de derefter kan omsættes, så de kan forstås af eleverne lærerne kan vurdere, om eleverne har nået målene eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene der er fokus på det væsentlige nye eleverne skal lære
Beskrivelse af undervisningsaktivitet der kan føre til læringsmålet Valg af og beskrivelse af undervisningsaktiviteter omfatter valg af indhold, arbejdsmåder, elevopgaver, roller og processer valg af former for samarbejde, kommunikation og interaktion valg af læremidler og andre ressourcer tilrettelæggelse af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø Undervisningsaktiviteter er de lærerledede planlagte aktiviteter og planlagte interaktion mellem lærere og elever og elever indbyrdes
Den didaktiske refleksion over læringsmålstyrede undervisningsforløb finder sted i tre faser: 1. Planlægningsfasen 2. Gennemførelsesfasen 3. Evalueringsfasen I hver fase overvejes relationerne mellem de fire fixpunkter.
De tre faser:
Evaluering Elevernes læringsudbytte selvevaluering Elevernes læringsudbytte Lærerens vurdering - feedback Lærerens undervisning selvevaluering Lærerens undervisning Elevens vurdering - feedback