Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag
Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik over forløbet hvad sker /hvornår kort beskrivelse af aktionslæring konkret eksempel det larmende Børnehus kort beskrivelse af det narrative 18.30 18.45: Pause 18.45 19.05: Marianne mellemrummene/læringsgrupperne 19.05 19.15: Drøftelse to og to ift. spørgsmål som fx: Hvad drømmer du om i projektet Hvad kommer du til at bidrage med i projektet Hvilken forpligtelse giver det dig 19.15 19.50: Stående drøftelser i de enkelte børnehuse drøftelse af, spørgsmålene nu blot på børnehusniveau lederne noterer pointer 19.50 20.00: Kort opsamling vejen videre frem Slide 2
Jan. 7 - intro LAB Jan.19+20 LAB 1 a Marts April 23+24 LAB 2 a Maj Juni 4 LAB 3 a September 9. LAB 4 November 21. LAB 5 Overblik over forløbet 2015 Alle medarbejdere i distriktet Pædagogerne, som er med på kursus LABS Alle medarbejdere i Holbæk dagtilbud Lederne Slide 3
Overordnet model for kompetenceudviklingsprojektet Aktionslæring og narrativ metode Læringsledelse Læreplaner Slide 4
Aktionslæring historisk set Fik sin spæde start kort før 2. verdenskrig : Reg Revans Bygger til dels på principperne i learning by doing og doing by learning Alle i praksisfeltet er medforskere Slide 5 Molly-Søholm, Thorkil (red.): Action Learning Consulting Benedicte Madsen m.fl.: Aktionslæringens DNA
Aktionslæring 40 20-40 Meningsfuldhed Lærende partnerskaber Mellemrummene Den strategiske intention AL gruppe AL gruppe AL gruppe Slide 6 Molly-Søholm, Thorkil (red.): Action Learning Consulting
Den strategiske intension Det pædagogiske personale i Holbæk Kommunes dagtilbud går fra fokus på aktiviteter til fokus på effekten og betydningen af aktiviteten for børns læring, gennem en systematisk didaktisk tilgang. Slide 7
Holbæk dagtilbuds AL model + nye metoder 1) Hvad vil vi undersøge i læringsmiljøet? -Helt nye aktioner udvælgelse af undersøgelsesområde og formulering af aktioner. -Videreførelse af tidligere udforskning af læringsmiljøet (fra fase 6) hvilke nye aktioner iværksættes nu for at videreudvikle det udvalgte læringsmiljø. Undring 3)Undersøgelse forskning i praksis gennemførelse af aktioner fastholdes via fx: -Nedskrevne observationer, evt. logbog -Digitale medier video, billeder Aktion iagttagelse 5) Ny viden -Hvilken ny viden er fremkommet -I forhold til den konkrete viden, hvilke nye aktioner leder dette frem -Hvordan sættes de i værk i praksis -Videndeling med øvrige kollegaer, hvor det skønnes relevant Evaluering 2) Hvordan vil vi undersøge det? -Hvilke metoder vil vi anvende -Hvilken forskning vil vi inddrage -Hvilke teorier vil vi trække på -Planlægning af aktioner Bl.a. det narrative - læringsledelse Viden mål planlægning 4) Faglige refleksioner udvalgt forskning, egen forskning og observationer mødes - Systematisk refleksion i læringsgrupperne, i personalegrupperne, på stuemøder eller i øvrige faglige fællesskaber. Samtale 6) Nye handlinger -Iværksættelse af nye aktioner på på baggrund af de erhvervede erfaringer. Implementering Slide 17
Det tidligere larmende Børnehus Fase 1 forundringspunkt hvad vil vi undersøge Ubehageligt lydniveau for børn og voksne i børnehuset hvordan kan vi få en ny kultur ift. lyd i Børnehuset Det larmer meget højt lydniveau Såvel børn og voksne taler ofte højt Mange ønsker at sige noget ofte Mange høje lyde bl.a. i overgangssituationer fra en aktivitet til en anden fx fra spisning til legeplads fra samling til legeaktiviteter Slide 9
Det tidligere larmende Børnehus Fase 2 hvilken viden er der allerede planlægning af aktioner Hvad siger forskningen fx: Støjniveauet har afgørende betydning for højkvalitetsdagtilbud/miljø Fx Børnerådets undersøgelse når børnene bliver spurgt.. Andres erfaringer fx: Hvordan har andre institutioner/børnehuse arbejdet med dette Relevante pædagogiske metoder Hvordan vil vi undersøge det fx: Logbog/videooptagelser/billeder Hvilke aktioner vil vi iværksætte: Konkret planlægning Slide 10 http://www.dr.dk/nyheder/indland/2012/08/06/150106.htm
Det tidligere larmende Børnehus Fase 3 iværksættelse af aktioner fx: Kan akustikken evt. forbedres Hvordan anvender det pædagogiske personale stemmen hvordan påvirker det børnenes måde at anvende deres stemme konkrete aktioner i overgange fra en aktivitet til en anden Hvordan påvirker forældrene lydniveauet hvordan kan forældrene inddrages i kulturforandringen aktion: Forældre inddrages i AL projektet på forældremøde, hvor de også kommer med forslag til, hvordan de kan være med til at påvirke lydniveauet i gunstig retning der udsendes nyhedsbreve, orientering om tiltag i AL projektet m.v. Forældrerådet inddrages i processen Slide 11
Det tidligere larmende Børnehus Fase 4 Læringsgruppen hvordan forløb aktionerne hvordan virkede de hvordan reagerede børnene forældrene det pædagogiske personale hvad skete der undervejs, som ikke var planlagt Fase 5 Læringsgruppen hvilken ny viden har vi nu skal vi igangsætte yderligere aktioner skal vi fortælle andre om vores erfaringer - Fase 6 Læringsgruppen hvilke nye aktioner hvilke skal vi ikke gentage hvilke skal implementeres Slide 12
Holbæk dagtilbuds AL model + nye metoder 1) Hvad vil vi undersøge i læringsmiljøet? -Helt nye aktioner udvælgelse af undersøgelsesområde og formulering af aktioner. -Videreførelse af tidligere udforskning af læringsmiljøet (fra fase 6) hvilke nye aktioner iværksættes nu for at videreudvikle det udvalgte læringsmiljø. Undring 3)Undersøgelse forskning i praksis gennemførelse af aktioner fastholdes via fx: -Nedskrevne observationer, evt. logbog -Digitale medier video, billeder Aktion iagttagelse 5) Ny viden -Hvilken ny viden er fremkommet -I forhold til den konkrete viden, hvilke nye aktioner leder dette frem -Hvordan sættes de i værk i praksis -Videndeling med øvrige kollegaer, hvor det skønnes relevant Evaluering 2) Hvordan vil vi undersøge det? -Hvilke metoder vil vi anvende -Hvilken forskning vil vi inddrage -Hvilke teorier vil vi trække på -Planlægning af aktioner Bl.a. det narrative - læringsledelse Viden mål planlægning 4) Faglige refleksioner udvalgt forskning, egen forskning og observationer mødes - Systematisk refleksion i læringsgrupperne, i personalegrupperne, på stuemøder eller i øvrige faglige fællesskaber. Samtale 6) Nye handlinger -Iværksættelse af nye aktioner på på baggrund af de erhvervede erfaringer. Implementering Slide 17
Det narrative Bl.a. den narrative dokumentationsmetode De professionelles egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen afdækker metoden, de logikker, problemer og løsningsforståelser, som det pædagogiske personale tænker og handler ud fra i deres pædagogisk virke. Redskab til at udforske og dokumentere egen praksis på pædagogikkens egne betingelser. Den narrative metode bidrager desuden til udvikling og kvalificering af den pædagogiske indsats samtidig med, at den styrker kvaliteten af dokumentationsarbejdet. Vi tillægger betydning og mening og betydning til virkeligheden flystyrt i Tyskland Slide 14
Kort summe - øvelse Hvad tænker I nu om kompetenceudviklingsprojektet Slide 15
Drøftelse to og to Hvad drømmer du om i projektet Hvad kommer du til at bidrage med i projektet Hvilken forpligtelse giver det dig Slide 16
Stående drøftelse I børnehusene: Hvad drømmer I sammen om i projektet Hvad kommer I til at bidrage med til projektet Hvilken forpligtelse giver det jer Slide 17
Afslutning Kort opsamling i plenum Hvad så fremover vi ses igen efter sommerferien LAB 4 d. 9. september 2015 Slide 18