kortnyt TEMA/DIGITAL FORVALTNING Lokalplanerne er kun et klik fra borgerne i Hadsund Kommune Adam Wolf om tankerne bag digital forvaltning

Kort- og geodata i anvendelse, oktober 2001 kortnyt TEMA/DIGITAL FORVALTNING Lokalplanerne er kun et klik fra borgerne i Hadsund Kommune Adam Wolf om tankerne bag digital forvaltning Geokodning af bygninger giver BBR større værdi

kortnyt Kort- og geodata i anvendelse, oktober 2001 KortNyt udgives af Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf. 3587 5050 kms@kms.dk www.kms.dk Redaktion Tord Bengtsson, ansv. tb@kms.dk Janne Augustinus Johansen, red. jnp@kms.dk Leonora Th. Høstgaard-Brene Dorthe Kristiansen Didde Mosegaard Forsidefoto Claus Peuckert Oplag 4.000 Layout og tryk Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 1601-5789 l forvaltnin Leder Digital opgavevaretagelse og geografiske data Digital varetagelse af opgaver omfatter langt mere end kort og geografiske data, men det er tankevækkende, at langt de fleste informationer på en eller anden måde har en geografisk dimension. Digital varetagelse af opgaver giver os mulighed for at gøre noget, vi ikke kunne før: Videndeling bliver nemmere. Vi kan analysere og overskue mere, og vi kan spare penge! Kort- og geodatasektoren er langt fremme i den digitale verden. For at nå endnu længere skal vi have realiseret det tekniske, økonomiske og administrative potentiale, vi kender i dag. Før vi kommer dertil, er der nogle barrierer, der skal nedbrydes. Der er brug for mere viden hos brugere og politikere om mulighederne ved øget anvendelse af digitale kort og geografiske data i forvaltningen og anden virksomhed. Mere uddannelse og erfaring med brug af kort og geografiske data er nok også nødvendigt. Og ikke mindst skal mulighederne formidles fra kort- og geodatasektorens aktører til brugere og beslutningstagere. Samtidig skal der arbejdes for, at de institutionelle og organisatoriske rammer bliver tilpasset den digitale forvaltning. Bedre mekanismer til koordination og styring: Vi har behov for et fremtidsorienteret regelgrundlag og arbejdsdeling, der understøtter dynamikken hos aktørerne i kort- og geodatasektoren. Vi skal fokusere på nogle sektorer i samfundet, hvor nytten ved anvendelse af kort og geografiske data viser sig først, og er størst. Disse sektorer kunne være: Forvaltningen af Danmarks arealer i bredeste forstand: Naturbeskyttelse, planlægning, ejendomsforvaltning og så videre. Styrkelse af beredskab mod ulykker, kriminalitet samt sikring af at redningsindsatsen kommer frem i rette tid og til rette sted. Forbedring af sundhedsindsatsen overfor mennesker og dyr i Danmark. Fremtidens opgaver på kort- og geodataområdet indenfor digital forvaltning og digital varetagelse af opgaver ligger derfor i et tættere samarbejde mellem alle berørte parter. En ekstra indsats for at komme videre med udviklingen af den digitale forvaltning hilses da formentlig også velkommen af de fleste i kort- og geodatasektoren. Der er brug for, at vi i fællesskab gør en fornyet indsats på nogle få og væsentlige områder: Venlig hilsen Bedre infrastruktur: Vi skal have tekniske og institutionelle rammer, der sikrer, at geografiske data, der er afleveret, indkøbt eller indsamlet et sted i offentligt regi på rimelige og ukomplicerede vilkår kan anvendes i hele samfundet. Peter Jakobsen Direktør, Kort & Matrikelstyrelsen 2

Dæmning Danmarks længste vejdæmning er 9,2 km lang og forbinder Rømø med Jylland. Ud over at lede veje og jernbaner over vanskelige områder, bruges dæmninger til at inddæmme og tørlægge landbrugsjord. Mindesmærke Gennem historien har der været tradition for at rejse mindesmærker over personer og begivenheder. Vi møder mange forskellige mindesmærker i det danske landskab, for eksempel stendysser, gravhøje og mindesten. Indhold 4-7 TEMA / DIGITAL FORVALTNING Bedre service, en mere effektiv forvaltning, færre rutineopgaver. Der er store forventninger til udbyttet af at sætte strøm til det offentlige. Også kort og geodata kommer til at spille en rolle i den digitale forvaltning. 10 Da geonøgler blev en sport Brøndby Kommune har som en af de første kommuner i landet stedfæstet samtlige bygninger. Det har givet BBR ny værdi. 8 Gamle kort er en guldgrube af historisk viden Arkivet i Kort & Matrikelstyrelsen rummer Danmarks største skat af viden om landskabets og byernes udvikling gennem tiderne. 12 Overblik over digitale kort via Internettet Hvor går man hen, når man mangler et digitalt kort eller et geografisk datasæt? 14 Faaborg tror på System 2000 Faaborg Kommune deltager i pilotprojekt med at omlægge kortdata til System 2000. 16 Ny ø opdaget ud for Grønland Opdagelsesrejsernes æra er ikke helt forbi. Det grønlandske og danske flag vajer over nyopdaget ø. Mindesmærke Gennem historien har der været tradition for at rejse mindesmærker over personer og begivenheder. Vi møder mange forskellige mindesmærker i det danske landskab for eksempel stendysser, gravhøje og mindesten. Dæmning Danmarks længste vejdæmning er 9,2 km lang og forbinder Rømø med Jylland. Ud over at lede veje og jernbaner over vanskelige områder, bruges dæmninger til at inddæmme og tørlægge landbrugsjord. 3

al forvaltni TEMA / DIGITAL FORVALTNING Digital forvaltning skal give bedre service AF DORTHE KRISTIANSEN FOTO CLAUS PEUCKERT Borgere og virksomheder skal betjenes bedre, og den offentlige administration skal lettes ved hjælp af informationsteknologien. Hvordan får det betydning for kort- og geodataområdet? Vi har talt med Adam Wolf, som er leder af den statslig-kommunale taskforce forankret i Finansministeriet. Taskforcen skal de næste 3 år arbejde på at fremme og vise vejen for digitalisering af den offentlige sektor. Regeringen er meget opmærksom på dilemmaet, at der bliver flere borgere med behov for menneskelig omsorg fra det offentlige, men færre plejende hænder der kan udføre arbejdet, fremhæver Adam Wolf. Han mener, at en del af løsningen er at bruge informationsteknologien bedre i forvaltningen, hvor også kort og geodata spiller en rolle. Adam Wolf er en central person, der skal være med til at sætte handling bag ordene om, at borgere og virksomheder i fremtiden skal kunne betjene sig selv nemt og effektivt via Internettet, når de skal i kontakt med det offentlige Danmark. Servicefællesskab for geodata På spørgsmålet om hvilken rolle Adam Wolf ser for kort og geodata i den digitale forvaltning, svarer han: Nu er jeg jo ikke ekspert på dette område, men kort- og geodata kan i den digitale forvaltning dels have en vigtig funktion som nøgle, der knytter forskellige data til en given lokalitet, dels bruges i en lang række konkrete offentlige og private services. Nogle af disse kan vi se for os i dag, men jeg er overbevist om, at der ligger mange anvendelsesmuligheder i kort- og geodata, som først vil blive synlige efterhånden som digitaliseringen tager fart. Han forklarer videre: Taskforcen har hørt påstande om blandt andet dobbeltarbejde inden for kort- og geodatasektoren. Men vi vil først undersøge, om der er hold i påstandene. Dernæst om et tættere samarbejde mellem parterne eventuelt i form af et servicefællesskab kan være en vej frem. Ideen om servicefællesskaber bygger på en tanke om, at de berørte parter inden for et område skal arbejde sammen for hurtigt at opnå resultater, der kan anvendes i praksis. Adam Wolf tilføjer: Kort- og Geodatarådet kan måske udvikle sig i retning af et sådant servicefællesskab. Adam Wolf spiller en central rolle, når der skal sættes strøm til det offentlige Danmark. 4

Katalysator for udvikling Strategi og udvikling bliver i dag fortrinsvis tænkt i de enkelte institutioner. I taskforcen vil vi medvirke til at formidle et udvidet samarbejde på tværs af institutioner, udtaler Adam Wolf. Han pointerer, at det ikke er taskforcen, der skal løse alle opgaver på vejen til den digitale forvaltning. Taskforcen skal fungere som en katalysator for udviklingen, rydde sten af vejen og skabe rammebetingelser. Den viden og de erfaringer, vi opsamler, vil blive forankret på vores hjemmeside. Den vil komme til at fungere som et videncenter, der frit kan benyttes. Og jeg vil opfordre dem, der har noget på hjertet, til at kontakte os, fastslår Adam Wolf. Der er en stor interesse for og erkendelse af, at det er tid til at prøve nye veje, og der er stor villighed til at være med til at tænke i nye løsninger og indarbejde digitale løsninger i de offentlige virksomheders arbejdsprocesser, slutter Adam Wolf, der ser frem til opgaven. Ny Offentlig Informationsserver for ejendomsdata Den 1. august åbnede den Offentlige Informationsserver (OIS), hvor brugere kan opnå adgang til alle de oplysninger, der findes om en ejendom i de offentlige registre. OIS er et eksempel på anvendelse af digital forvaltning i den offentlige sektor. OIS er etableret af By- og Boligministeriet i samarbejde med IT- og Forskningsministeriet. Informationsserveren kan håndtere udtræk og overførsel af data fra Bygnings- og Boligregistret, Det Fælleskommunale Ejendomsregister, Statens Salgs- og Vurderingsregister, Matrikelregistret, Planregistret og Krydsreferenceregistret. Formålet med OIS er at sikre en enkel, standardiseret og billigere adgang til ejendomsdata via Internettet og at sammenkæde data, så oplysningerne bliver til brugbar information. Hidtil har basisregistrene for ejendomsdata fysisk været spredt hos forskellige myndigheder og edb-centraler og i forskellige formater. Du finder den Offentlige Informationsserver på www.ois.dk Fødselshjælp til den digitale forvaltning I sin nytårstale 1. januar 2001 talte Statsminister Poul Nyrup Rasmussen om sin vision om Danmark som en af verdens førende IT-nationer. Inden for det offentlige område er digital forvaltning vejen frem, og kort- og geodataområdet er med på listen over opgaver, der skal gøres noget ved. For at sætte skub i den offentlige sektor nedsatte regeringen i efteråret 2000 Udvalget om Digital Forvaltning under Finansministeriet med Adam Wolf som formand. Udvalgets rapport fra maj 2001 konkluderede blandt andet, at der skal arbejdes videre med at forbedre de organisatoriske, lovgivningsmæssige og tekniske forudsætninger for digital forvaltning. Regeringen fulgte op på udvalgsarbejdet og nedsatte en taskforce med Adam Wolf i spidsen, der skal fremme og vise vejen for digital forvaltning i det offentlige. Den har til huse på Slotsholmen og er den daglige arbejdsplads for 22 medarbejdere de kommende 3 år. En af taskforcens opgaver er at Undersøge behovet for et servicefællesskab på geodataområdet. 5

TEMA / DIGITAL FORVALTNING Kommuneplan på Internettet giver åben forvaltning Borgere og erhvervsliv i Hadsund er kommet tættere ind på livet af deres kommune. I forsommeren gik kommunen i luften med en enestående digital kommuneplan, der giver overblik over områdets udvikling, og gør det nemt at blande sig i debatten. AF JANNE AUGUSTINUS JOHANSEN / FOTO OLE LAASBY der spares samtidigt en opringning til kommunen. Hadsund Kommune er en lille, driftig nordjysk kommune. Hovedbyen Hadsund ligger ud til den smukke Mariager Fjord, og på toppen af en bakke ligger byens solide, gule rådhus. Her tænkes der mange tanker om, hvordan servicen overfor borgere og erhvervsliv kan forbedres og forvaltningen gøres mere åben. Nyeste tiltag er kommuneplanen på Internettet på en ny og lettilgængelig måde. Det skal være nemt Når borgerne sætter sig ved deres pc og klikker ind på Kommuneplan på kommunens hjemmeside, kan de via funktionen Hvad gælder for mig? lynhurtigt få et overblik over deres eget område. Kortet på skærmen viser, hvilke dele af området, der er udlagt til industri, beboelse eller noget helt tredje. Her kan de også læse områdets lokalplaner, og se om der er nye på vej. Borgerne har også mulighed for lave deres eget kort og gå i dialog med kommunen. Åben forvaltning Den digitale kommuneplan er et praktisk redskab for kommunens indbyggere, siger Per Alstrup, der er forvaltningschef i Hadsund Kommune. Hvis din nabo er ved at sætte rejsning på en ny tilbygning og du mener, den er alt for høj, kan du lynhurtigt checke den tilladte højde i lokalplanen på Internettet. På den måde får borgeren hurtigt adgang til de oplysninger, han skal bruge, og Per Alstrup mener dog ikke, at den digitale kommuneplan vil spare kommunen tid tværtimod. Både borgerne og erhvervslivet har nu bedre mulighed for at få et overblik over kommunens udvikling og holde øje med, om forpligtelserne i kommuneplanen bliver overholdt. Borgerne er inde og kigge os over skuldrene nu, og de kan sige hov, hov, her lever I ikke op til det, I har sat penge af til. På den måde kan de hurtigt få sat os i sving, forudser han. Et unikt system Carl Bro as og Sven Allan Jensen A/S har udviklet systemet bag den digitale kommuneplan. De lægger ikke skjul på, at den er noget særligt. Kommuneplanen er enestående, fordi digitale kort, tekstdelen og illustrationerne er kombineret i et dynamisk system. Kommunen kan løbende opdatere de forskellige temaer i planen, og brugerne oplever den som levende og up to date, forklarer Nils Bo Wille-Jørgensen, der er direktør for IT & Telekommunikation hos Carl Bro as. Oplev den digitale kommuneplan på www.hadsund.dk 6

Digital sagsbehandling er fremtiden AF DIDDE MOSEGAARD / FOTO JENS SCHEVING Det digitale Danmark starter snart hos en del af landets landinspektører med det Matrikulære Informationsog Ajourføringssystem, MIA. Systemet har gennem et halvt år været i en tidlig afprøvning hos seks landinspektørfirmaer, så de kommende brugere kan få indflydelse på den videre udvikling. Med det gode arbejde de deltagende landinspektørfirmaer har lagt i afprøvningen, har det været muligt at finde de fejl, der altid vil være i et nyt program. Der er også kommet gode forslag til forbedringer, som vi nu arbejder på at få gennemført. Efter min vurdering vil MIA anno 2002 være en stor hjælp på landinspektørkontorerne. Med MIA er der taget et langt skridt frem mod fuldstændig digital sagsbehandling i ejendomsdannelsen, mener Tanja Skovsgaard, Kort & Matrikelstyrelsen. Afprøvningen hos de seks landinspektørfirmaer mundede ud i en rapport, der entydigt peger på, at MIA er fremtidens værktøj i den matrikulære proces. Samtidig har landinspektørerne identificeret en række problemer ved MIA, som Kort & Matrikelstyrelsen nu arbejder på at få løst. Vi har spurgt tre landinspektørfirmaer Hvad syntes I om at være med til at afprøve første version af MIA? Kirsten Kjær Landinspektørfirmaet Kjær, Grenå: Lise Lundsager Landinspektørcentret A/S, Herning: Terese Fuglsang Mølbak, Klæsøe & Skotner Landinspektørfirma A/S, Roskilde: Det har været meget spændende at udarbejde vores sager med det nye redskab. Vi bruger MIA hver dag, og vil blive ved med det. Det er selvfølgelig ikke færdigt endnu, men vi går ud fra, at det bliver bedre og bedre. Det har været spændende at være med til og lidt trættende nogle gange. MIA er jo noget helt nyt, så når der kommer en fejl, ved man ikke, om det er én selv eller systemet, der har lavet den. Jeg tror helt bestemt, at MIA er fremtiden. Ikke 100% som det ligger nu, men rettet til så det kan lade sig gøre at lave alle sagerne hos landinspektørerne. De fleste tror, det bliver fremtiden i en eller anden form. Selvfølgelig vil der altid være mange problemer, når man afprøver noget nyt, men det er spændende for et firma at være på forkant og med i udviklingen. Når man får MIA ind ad døren, må man afsætte ressourcer og regne med, at der er mange fejl, der skal rettes. Udformningen og layoutet af de dokumenter, som MIA danner, er stadig for dårlig, og vi føler, at informationsniveauet er forringet ved udarbejdelse af sager gennem MIA i forhold til vores hidtidige system. 7

AF JANNE AUGUSTINUS JOHANSEN / FOTO LISBETH HJORT Gamle kort er en guldgrube af historisk viden Arkivet i Kort & Matrikelstyrelsen rummer Danmarks største skat af viden om landskabet og byernes udvikling gennem tiderne. Alle kan få lov til at studere de smukke, gamle kort, som dagligt bliver gransket af slægtsforskere, arkæologer og historikere. Peter Korsgaard er arkivar og den daglige bestyrer af arkivet i Kort & Matrikelstyrelsen. Jeg har sat ham stævne i arkivets venlige og solfyldte lokaler, hvor han har hentet eksempler på forskellige kort frem fra skufferne. De ligger og lyser i deres kønne, dæmpede farver, mens de venter på, at han skal fortælle om dem. Værdifuld kilde Peter Korsgaard viser et af Danmarks første matrikelkort frem. Det er fra 1805. På dette tidspunkt ønskede staten at få overblik over, hvilke ejendomme, der var i Danmark, og hvor store de var. På det grundlag kunne man regne ud, hvad folk skulle betale i skat. De ældste matrikelkort indeholder mange spændende oplysninger for eksempel navnene på de folk, der dyrkede jorden. Det gør kortene til en værdifuld kilde for slægtsforskerne. Peter Korsgaard forklarer: Mange kommer med et navn på en forfader, der har haft en gård et bestemt sted. Men hvor lå gården henne, og hvordan så der ud? Det kan matrikelkortet vise. Navne fra vikingetiden De ældste matrikelkort er tegnet og koloreret i hånden. Da man skulle lave matrikelkortene, genbrugte man ofte kort, der var lavet i forbindelse med udskiftningen af de danske landsbyer i slutningen af 1700- tallet. Derfor rummer de ældste matrikelkort mange oplysninger om landskabet og en masse stednavne, der var på udskiftningskortene. Det kan arkæologer få meget ud af. Arkivaren peger ivrigt på et navn på kortet. Navne, der begynder med snekke, er specielt interessante. Snekke betyder vikingeskib, og sådan et navn kan tyde på, at her har ligget en vikingelandsby. Når jeg finder et snekke-navn kontakter jeg Moesgård Museum ved Århus. Så har de oplysningerne med i deres database og kan bruge dem, når de skal ud at grave. Peter Korsgaard viser nogle af de ældste kort fra Kort & Matrikelstyrelsens arkiv. 8

Matrikelkortet til højre er tegnet oven på et udskiftningskort fra 1784. Landsbyen Kokspang nord for Esbjerg ligger mellem de grønne enge og de hvide agre. Det gør det til et tidstypisk kort. Den brune hede mod syd og de lange, hvide agerstykker på heden og på grænsen dertil vidner om en tidlig opdyrkning af heden, længe før Dalgas og Hedeselskabet kom til. Nye gamle snoninger Fra 1820 erne bliver der færre og færre oplysninger om landskabet på matrikelkortene, og efterhånden ligner de moderne matrikelkort, som primært viser skel og matrikelnumre. Fra dette tidspunkt bliver landkortene derfor den bedste kilde til vores viden om, hvordan landet så ud. Peter Korsgaard fortæller, at de gamle landkort ofte bliver brugt i forbindelse med naturgenopretning, og han har fundet et eksempel frem: Et landkort fra slutningen af 1700- tallet, hvor vi kan se Skjern Å bugte sig muntert mellem grønne enge. Sammen med en række andre kort fra omkring 1800 blev det brugt til at bedømme hvilke snoninger, Skjern Å skulle få igen. Kroer og kirker på søkort Arkivaren peger nu på et søkort over Sundet fra 1714. Ud over de traditionelle dybdemålinger viser kortet en masse detaljer på land. Fine, små naturalistiske tegninger af træer, kirker og kroer. Peter Korsgaard forklarer: Amager er jo flad, så man har tegnet en række såkaldte landkendinge på kortet. Man kunne for eksempel tage bestik af et karakteristisk træ på land og finde ud af på kortet, hvor man var henne. Arkivets søkort går helt tilbage til slutningen af 1600-tallet. De blev tegnet og farvelagt af søofficererne udelukkende til militær brug. Officererne skulle jo også beskæftiges om vinteren, når de var i land, smiler Peter Korsgaard. Efterhånden har arkivaren snakket sig gennem alle kortene på bordet. Vi har set eksempler på nogle af de ældste af arkivets tusindvis af kort og følt historiens vingesus. Det har været en god stund i selskab med Peter Korsgaard og arkivets smukke kort. Besøg læsestuen Du kan studere de gamle kort på Kort & Matrikelstyrelsens læsestue mandag til fredag kl. 9 15. Det er en god idé at ringe i forvejen på tlf. 35 87 56 25. Så ligger kortene klar til dig, når du kommer. Du kan også se gamle kort på vores hjemmeside www.kms.dk under Kortbutikken/Landkort. 9

AF LEONORA TH. HØSTGAARD-BRENE / FOTO CLAUS PEUCKERT Brøndby Kommune har som en af de første kommuner stedfæstet samtlige bygninger. Det har givet Bygnings- og Boligregistret, BBR, helt ny værdi. Da geonøgler blev en sport Grib bolden, når den er der, siger Else Marie Ulvsgaard. Brøndby Kommune greb idéen om geonøgler til bygninger, og det gav BBR ny værdi. og solidt overblik. Med forskellige farver viser kortet bygningernes aktuelle energikilder det være sig fjernvarme, naturgas, oliefyr eller andet. Det giver et bedre beslutningsgrundlag. En tabel kan kun få gennemskue, men farveladekortet giver et klart overblik, som alle kan forstå, fortæller Else Marie Ulvsgaard, projektleder i Brøndby Kommune. Else Marie Ulvsgaard og John Marchussen, Brøndby Kommune, har begge været dybt involveret i projektet, der endte med, at alle kommunens bygninger blev stedfæstet. Egentlig skulle de kun have lavet geonøgler i et mindre område af kommunen, men det var gjort på bare en uge. Der gik jo sport i at håndtere flest mulige sager på kortest tid, så vi kunne ligeså godt fortsætte, nu gnisten var der, fortæller John Marchussen. Resultatet er, at Brøndby Kommune med stor tilfredshed i dag kan se de investerede ressourcer komme tifold igen. Farveladekort giver overblik Sagsbehandling og analyseopgaver er blevet markant nemmere med geonøgler. Førhen blev mange idéer ofte droppet, ganske enkelt fordi det var for besværligt at søge i BBR. Er den fremtidige varmeforsyning på dagsordenen, giver temakort, også kaldet farveladekort, et hurtigt BBR får ny værdi Geonøglerne har betydning langt uden for den tekniske forvaltning. I skatteforvaltningen er ejendomsvurderingerne blevet væsentligt nemmere, fordi man nu hurtigt kan finde de relevante oplysninger i BBR. BBR har fået en meget større værdi med geonøgler, og vi kan yde en bedre service. Det betyder også, at der stilles større krav til ajourføringen af BBR, forklarer Else Marie Ulvsgaard. Grib bolden Oprindeligt skulle Brøndby Kommune kun medvirke i udviklingen af en metode til at stedfæste bygninger. Projektgruppen blev imidlertid så engageret, at den ikke kunne stoppe før målet var nået. Det handler jo om at gribe bolden, når den er der, forklarer Else Marie Ulvsgaard. John Marchussen og Marianne Holm, der 10

Vi kunne ligeså godt fortsætte, nu gnisten var der, fortæller en engageret John Marchussen. John afgjorde mange tvivlstilfælde, når han i sin fritid lagde vejen forbi en bygning, der ikke umiddelbart lod sig identificere og stedfæste. til daglig er BBR-fører, har været hovedkræfterne bag efterbehandlingen. Begge kender Brøndby Kommune som deres egen bukselomme, og de fik til opgave at knække de hårde nødder. Der gik snart sport i, hvem der hurtigst muligt fik knækket flest koder. Om de så i deres fritid lige måtte smutte forbi en adresse og afgøre en bygnings størrelse, placering og karakter, så gjorde de det. Kampgejsten betød, at efterbehandlingen af de geonøgler, som ikke kunne kodes med den maskinelle metode, var gennemført på én måned og 10 dage! Der er kun én bygning Bygninger defineres ofte meget forskelligt i kort og registre, hvilket gør det svært at sammenstille data. Med en geonøgle, der matcher bygninger 1:1 i kort og registre, vil stat og kommuner kunne undgå dobbeltarbejde og ringe sammenhæng i de registreringer, der ligger til grund for deres arbejde. Med en fælles geonøgle vil oplysningerne om en bygning, der opstår, ændres eller rives ned ude i den virkelige verden, lagres én gang for alle i både kort og register. Opgaver som sagsbehandling, analyse og lokalplanlægning i kommunerne bliver nemmere at gå til og lettere at gennemskue konsekvenserne af. Hvad er en geonøgle? Nu er det alvor På baggrund af et pilotprojekt er der udarbejdet en foreløbig maskinel metode til placering af geonøgler i de korrekte bygninger. Næste skridt er at støtte kommunernes efterbehandling af geonøgler via de regionale kortsamarbejder. På Grundkortudvalgets anbefaling har Kort & Matrikelstyrelsen besluttet at bakke op om en første tilknytning af geonøgler til bygninger i hele landet inden udgangen af februar 2002. Mange kommuner er allerede ved at gå i gang, og her i efteråret tager yderligere fem kommuner fat på efterbehandlingen af den maskinelle stedfæstelse. Kort & Matrikelstyrelsen vil arbejde aktivt for at støtte landets kommuner i at stedfæste og efterbehandle bygninger i de kommende år. En logisk metode Pilotprojektet blev udført i en arbejdsgruppe nedsat af Kort & En geonøgle er en kobling mellem bygningskarakteristika i BBR og koordinaterne i de tekniske og topografiske kort. Man får altså en kortmæssig repræsentation af en bygning i BBR i form af et punkt (x- og y-koordinat). En geonøgle er således en fælles identifikation af bygninger i både kort og registre. Matrikelstyrelsen og kommuner i EDB- og Kortgruppen for København og Omegn (EKKO). Arbejdsgruppen udviklede den maskinelle metode, der er logisk og let at gennemskue. Metoden kobler bygningsregistreringerne i Bygnings- og Boligregistret, BBR, med koordinater i kort. I første omgang er geonøglerne samlet i en nøgletabel, som kommunerne kan lægge ind som et tema på deres egne kort. På længere sigt er det planen, at geonøglerne integreres i BBR med en x- og en y-koordinat. Arbejdsgruppen har erfaret, at cirka halvdelen af bygningerne i BBR kan stedfæstes med den nye metode uden større problemer. Størst succes har metoden i byområder, mens landbrugsområder ofte efterlader forholdsvis lidt flere bygninger til efterbehandling. Efterbehandlingen sker ved hjælp af et tilretningssystem, som arbejdsgruppen har udviklet. 11

AF JANNE AUGUSTINUS JOHANSEN / FOTO LISBETH HJORT Overblik over digitale kort via Internettet Morten Lind og Godik Sloth Andersen er to af ildsjælene bag Geodata-info.dk. Godik er kontaktperson for katalogets brugere og dataleverandører. ved, hvor du skal finde dem eller hvem, du skal henvende dig til. Morten Lind synes også, at det er en god idé at tjekke kataloget, før man selv går i gang med at producere et geografisk datasæt. Måske findes data allerede. På den måde har man mulighed for at undgå dobbeltarbejde og pengespild. Når man skal bruge telefonnummeret på en blikkenslager eller én, der kan skrive en festsang, kan man slå op på De Gule Sider. Men hvor går man hen, når det er et digitalt kort eller et geografisk datasæt, man mangler? Undgå dobbeltarbejde Morten Lind fra Kort & Matrikelstyrelsen er en af ildsjælene bag geodata-info.dk. Han forklarer: Når du skal finde det nærmeste pizzaria eller en biograf, så bruger du typisk De Gule Sider. På samme måde kan du bruge geodata-info.dk, når du har brug for geografiske data og ikke Nye datasæt velkomne Geodata-info.dk har omkring 200 besøgende hver dag. Blandt andet er der en del kunder fra udlandet, der søger oplysninger om geografiske data i Danmark. Nye brugere og nye datasæt er meget velkomne på geodata-info.dk. Her kan man også læse mere om, hvordan man får sine egne geografiske data præsenteret i kataloget. Flere og flere brancher bruger digitale kort eller andre geografiske data til analyser, sagsbehandling og planlægning, men det kan være svært at finde ud af, hvor man får fat i de relevante data. Derfor er Kort & Matrikelstyrelsen vært for et katalog på Internettet, www.geodata-info.dk, der gratis giver overblik over digitale kort og geografiske data i Danmark. Fakta om www.geodata-info.dk Det er gratis at bruge www.geodatainfo.dk og at få sine data præsenteret i om datasættets titel, indhold, an- Databeskrivelserne fortæller kortfattet kataloget. Kataloget indeholder beskrivelser af digitale kort og data fra: ajourføring samt kontaktadressen for vendelse, geografiske område, kvalitet, statslige institutioner den ansvarlige virksomhed. kommuner og amter private kort- og dataproducenter Geodata-info.dk blev etableret i 1997 forsyningsselskaber og ledningsejere i et samarbejde mellem ingeniørfirmaer Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks producenter af vejvisere og Tekniske Universitet. produkter til geomarketing 12

kortenyheder Vejnavne i TOP10DK stort ønske fra brugerne går i opfyldelse Kort & Matrikelstyrelsen er i fuld gang med at knytte vejkoder og dermed også vejnavne til den topografiske grundkortdatabase, TOP10DK. Disse oplysninger vil fra årsskiftet 2001/2002 blive en integreret del af TOP10DK-leverancerne uden ekstraberegning for brugerne. Topografisk Atlas ny udgave på vej Det klassiske kortopslagsværk Danmark 1:100.000 Topografisk Atlas udkommer i 5. udgave til november. Atlasset indeholder et detaljeret kort over Danmark med blandt andet veje, jernbaner, skove, højdeforhold, bebyggelse, vandløb og skibsruter. For første gang indeholder atlasset også oversigtskort over Færøerne og Grønland. Desuden findes vejlængdetabel, kort med amter og kommuner, et navneregister med ca. 22.800 stednavne og faktasider om Rigsfællesskabet. Vejkoder er en af de væsentlige nøgler, som Kort & Matrikelstyrelsen er i gang med at knytte til TOP10DK. Den nye nøgle vil gøre det muligt at koble TOP10DK med andre oplysninger, hvor der indgår vejnavne. Med vejnavne på kortet bliver det lettere at orientere sig, og kortet bliver mere brugervenligt til for eksempel præsentation, transportplanlægning eller administration. Grundlaget for etablering og ajourføring af vejkoder og vejnavne til TOP10DK er CPR s vejregister, hvor alle vejnavne bliver registreret, Matrikelkortet og oplysninger fra det kommunale krydsreferenceregister. De registerbaserede metoder giver mulighed for en hyppig ajourføring af vejnavne i TOP10DK. Det levende Søkort endnu mere levende Det levende Søkort kom i handelen i november 2000. På cd-rommen er alle relevante oplysninger til sejladsplanlægning samlet lige fra søkort til havneinformationer og turforslag. Som noget helt nyt er det i sommer blevet muligt at downloade ajourførte søkort til Det levende Søkort via Internettet. På denne måde er søkortet nu blevet endnu mere levende. Det levende Søkort er udviklet i et samarbejde mellem Søfartsstyrelsen, Farvandsvæsenet, Søsportens Sikkerhedsråd, Dansk Sejlunion og Kort & Matrikelstyrelsen. Nu kan du downloade ajourførte kort til Det levende Søkort fra Internettet. 13

AF LEONORA TH. HØSTGAARD-BRENE / FOTO LISBETH HJORT Faaborg tror på System 2000 Faaborg Kommune er i disse uger ved at fløjte til afgang. Sammen med Herning og Kolding kommuner deltager Faaborg Kommune i pilotprojektet med at omlægge kortdata til System 2000. Birgitte Schmidt er ingeniør og Faaborg Kommunes projektleder på omlægningen til System 2000. Hun er netop ved at tage fat på det store afdækningsarbejde, der ligger i at lokalisere og definere alle væsentlige digitale data i kommunen, som skal omlægges til System 2000. En proces, der vil tage tid. En kæmpe udfordring Det er kommunen selv, der skal udføre det største arbejde, når data skal omlægges. Kort & Matrikelstyrelsen vil dog løbende træde til med teknisk bistand og udvikling af hjælpeprogrammer, der kan lette implementeringen. Der vil sikkert være nogle barrierer, der skal overvindes og nogle børnesygdomme, der skal bekæmpes undervejs, men det ser vi kun som en udfordring, fortæller Birgitte Schmidt. Som en lille kommune får Faaborg mange af sine data fra en ekstern leverandør. For at undgå alt for mange vanskeligheder i forbindelse med eksempelvis dataudveksling har vi valgt at inddrage vores lokale landinspektør i projektet, allerede før det for alvor er gået i gang, udtaler Birgitte Schmidt. Dataleverandørens data vil dog ikke nødvendigvis blive omlagt. Som led i projektet vil der blive udviklet løsninger for, hvordan data transformeres til og fra kommunens format. 14

På forkant Selve omlægningen af data til System 2000 forventes gennemført inden næste sommer. Det efterfølgende halvår vil gå med at observere, hvordan det fungerer i drift. Erfaringerne fra de tre pilotprojektkommuner, Faaborg, Kolding og Herning vil derefter blive samlet i en kogebog, så andre kommuner kan drage nytte af deres erfaringer. Vi tror på System 2000 som det fremtidige referencesystem. Ved at deltage i projektet, håber vi at være på forkant med udviklingen overfor vores samarbejdspartnere, fastslår Birgitte Schmidt. Vi ser projektet som noget spændende og fremadrettet, som vi gerne tager del i! Fremtidens referencesystem System 2000 er fremtidens referencesystem, der gør stedbestemmelse og opmåling nemmere og styrker samspillet på tværs af grænser. Kommunernes Landsforening og Kort & Matrikelstyrelsen tager i dette efterår hul på et pilotprojekt, der skal synliggøre konsekvenser og høste erfaringer ved omlægning af kortdata til System 2000. Kommunernes Landsforening og Kort & Matrikelstyrelsen er nået til en fælles erkendelse af, at der på længere sigt er brug for nye standarder på kortområdet. De skal sikre et fælles referencesystem for opmåling og kortlægning, optimal udnyttelse af moderne GPS-opmålingsteknik og et højdesystem, der er i overensstemmelse med den fysiske virkelighed. To kortprojektioner anbefales Kort & Matrikelstyrelsen har i 2000 og 2001 gennemført to høringer om System 2000. Efterfølgende har Kort & Matrikelstyrelsen besluttet at anbefale to projektioner, UTM/- EUREF89 som primær kortprojektion til lagrings-, bearbejdnings- og udvekslingsformål og Kp2000 som sekundær kortprojektion. System 2000 System 2000 er en fællesbetegnelse for en samling af systemer, der anvendes til stedbestemmelse, opmåling og kortproduktion. System 2000 introducerer den nye europæiske standard, EUREF89 i Danmark med to kortprojektioner, UTM/EUREF89 og Kp2000, samt det nye danske højdesystem DVR90. De to kortprojektioner stilles til rådighed som alternativ til System 34/45. Forskellen mellem de to systemer ligger primært i, at System 2000 sikrer optimal udnyttelse af GPS-teknologien, der er både hurtigere, billigere og mere præcis at anvende til opmåling end de traditionelle metoder til landog højdemåling. UTM/EUREF89 er i forvejen anbefalet som fælles standard på nordisk og europæisk niveau. Opmålingsbranchen og mange kommuner er imidlertid vant til at arbejde med en lille afstandskorrektion i System 34/45. System 2000 indeholder derfor en dansk tilpasset standard til markbrug, Kp2000, der har den samme lille afstandskorrektion. Pilotprojektet skal afprøve styrelsens anbefaling i praksis. Kogebog i sigte Det er frivilligt for kommunerne om de vil omlægge til System 2000. Høringerne om System 2000 har imidlertid synliggjort et stort behov for at få klarlagt, hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte kommune at gennemføre en omlægning. Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening har besluttet at iværksætte pilotprojektet, der skal løbe hele år 2002. På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet vil man udarbejde en slags kogebog, der kan forberede andre kommuner på eventuelle tekniske og organisatoriske problemer ved en omlægning og foreslå løsninger. 15

AF DIDDE MOSEGAARD / FOTO STONE Ny ø opdaget ud for Grønland Opdagelsesrejsernes æra er ikke helt forbi. Det grønlandske og danske flag vajer nu over en lille, nyopdaget ø ud for kysten ved Nordøstgrønland. Øen får betydning for grænsedragningen mellem Grønland og Svalbard, og selv en mindre grænseflytning kan få stor betydning, hvis der findes olie i området. Den 28. april 2001, på en dag med mildt, nordgrønlandsk forårsvejr, -15 C og letskyet, startede et Twin- Otter-fly fra Station Nord i retning ud over havet. Om bord var forskere fra Kort & Matrikelstyrelsen, Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ) samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Målet den dag var at se nærmere på nogle små holme, som en tysk forsker havde observeret i 1993. Ingen havde endnu formået at få sat flag på holmene på grund af det notorisk dårlige vejr i området. Det var som i en film. Da vi fløj over land var der fin udsigt, men ude over vandet var der tåge. Pludselig åbnede der sig et hul i tågen, og dér var holmene, fortæller geodæt Kristian Keller fra Kort & Matrikelstyrelsen. Efter en kort rekognoscering fra lav højde kunne piloterne sætte Twin-Otteren sikkert ned i den dybe sne. Der var lidt vind, fugtigt og det føltes koldt, fortsætter Kristian Keller, men der var helt lugtfrit! Ikke som for eksempel på havet, hvor der lugter af noget, af saltvand. Og så var der stilheden når vi kom væk fra flyet. Første flaghejsning Snart vajede det grønlandske og danske flag for første gang over øen, og forskerne opmålte de præcise positioner med GPS. Til deres overraskelse viste Tobias Ø sig at være en regulær ø med en iskappe i modsætning til de mudder- og stenbunker, de havde forventet. Øen er 1 km x 2 km og 35 m høj. Tobias Ø skal helt sikkert med på Grønlandskortet, og vil i kraft af sin størrelse få en helt anden vægt i forhold til definitionen af basislinien for Grønland. Betydning for grænsedragning Statsgeodæt Rene Forsberg fortæller: Basislinien indgår som grundelement i de danske krav til dragning af kontinentalsokkelgrænselinien mellem Grønland og Svalbard. Nordøstgrønlands kontinentalsokkel anses for at være et lovende fremtidigt olieefterforskningsområde, og grænsedragningen i området er ikke afsluttet. Tobias Ø er opkaldt efter Tobias Otto Mikael Gabrielsen, der som fanger og slædekusk deltog i Danmark Ekspeditionen 1906-1908.