Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret i længere tid (øget beskæftigelsesfradrag og øget topskattegrænse), mens der har været større usikkerhed om finansieringen. En række af finansieringselementerne afskaffelse af fradragsret og bortseelsesret for kapitalpensioner og særskat på pensionister har potentielt store negative effekter for samfundsøkonomien og tilskyndelsen til at spare op til pension. Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Fax 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Regeringen har i dag offentliggjort skattereformen "Danmark i arbejde". Detaljerne kan læses i oplægget på Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk. Peter Foxman Chefkonsulent, cand. polit Dir. 41 91 91 28 pfo@forsikringogpension.dk Hovedelementerne er en nedsættelse af skatten på arbejde på godt 14 mia. kr. ved, at topskattegrænsen forhøjes med 58.000 kr. til 467.000 kr., når den er fuldt indfaset i 2022. Folk, der har nået folkepensionsalderen, fastholdes imidlertid på en topskattegrænse på 409.100 kr. fra og med 2014. Den forhøjede grænse koster 4,8 mia. kr. beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 til 34.100 kr. i 2022. Forslaget har et umiddelbart provenutab på 9 mia. kr. Enlige forsørgere får et ekstraordinært stort beskæftigelsesfradrag. Det er positivt med øget topskattegrænse og højere beskæftigelsesfradrag. 250.000 personer slipper for at betale topskatten på 15 pct., og tilskyndelsen til at være i beskæftigelse frem for på passiv forsørgelse øges markant. Det er dog stadig en gruppe på over 450.000 personer, der ikke får en lavere marginalskat. Det er problematisk, at regeringen ved ikke at lade den øgede topskattegrænse følge med op for personer, der har nået folkepensionsalderen indfører en aldersdiskriminerende særskat på ældre medborgere. Der betyder, at arbejde i pensionsalderen beskattes hårdere end det samme arbejde før pensionsalderen. Det betyder også, at pension beskattes hårdere en den lønindkomst, den skal Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser
erstatte. Hermed indføres en særskilt skatteskrue på pensionsopsparing, og det kan underminere tilliden til, at det kan betale sig at spare op til pension. Forslaget rummer også en betydelig risiko for en konfiskatorisk skat på afkastet af pensionsopsparing, jf. figuren nedenfor. Der er antaget et nominelt afkast på 5 pct. årligt, en inflation på 2 pct. og en pal-skat på 15,3 pct. Afkastet af pensionsopsparing, der foretages indtil 5 år før pensionering, beskattes effektivt med 100 pct. og op til 180 pct., hvis indbetalingerne fradrages med bundskat og udbetalingerne beskattes med topskat. Det er absolut en mulighed, når topskatten for personer under pensionsalderen sætter ind ved 467.000 kr., mens det for personer i pensionsalderen sker allerede ved 409.000 kr. Det er et forkert signal at sende, at opsparing til pension straffes, men hvis man i stedet tog pengene ud til forbrug, kunne man nøjes med den lavere skat. Alternativet til at undlade pensionsopsparing kunne også være tidligere tilbagetrækning for at holde indkomsten som pensionist under den lavere topskattegrænse. Særskat på pensionister er konfiskatorisk skat på pensionsopsparing Anm.: De lilla søjler viser den effektive beskatning af afkastet af pensionsopsparing, der er foretaget før pensionering (ved alderen 64, 62, 60 og 44 år). Indbetalingerne fradrages med bundskat ved indbetalinger og beskattes med topskat ved udbetalinger. Pensionsalderen er 65 år, og der forudsættes en udbetalingshorisont på 17 år. Den lyseblå søjle viser den effektive beskatning ved samme værdi for fradrag som for skat på udbetalingstidspunktet. Der antages et nominelt afkast på 5 pct., en inflation på 2 pct. og en pal-skat på 15,3 pct. Side 2 Kilde: Egne beregninger
Finansieringen tilvejebringes på en lang række områder lavere skattemæssig værdi af rentefradrag, afgifter indekseres med prisudviklingen, børnecheck indkomstgradueres, indkomstoverførsler følger priser i stedet for lønudviklingen. Her fokuseret på de finansieringselementer, der umiddelbart rammer branchen. 1 Afskaffelse af fradrag og bortseelsesret for kapitalpension og indførelse af ny ordning Regeringen foreslår med virkning fra 2013 at afskaffe fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension, herunder supplerende engangsydelser i pensionskasser. Herudover bliver det muligt at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger i 2013, således at disse ved udbetalinger er skattefrie, mod betaling af afgift på 37,7 pct. i stedet for 40 pct. under gældende regler. Begge disse forslag fremrykker skatter, der ville blive betalt på et senere tidspunkt. Det fremrykkede provenu er 10 mia. kr. i 2013, hvorefter det falder gradvist og bliver negativt på det tidspunkt, hvor pengene ellers ville komme til beskatning. Det sker, når de store generationer af ældre trækker sig tilbage og bliver udgiftskrævende for det offentlige. 5 mia. kr. af de 10 mia. kr. i fremrykket provenu kommer fra omlægning af eksisterende kapitalpensionsordninger mod betaling af den lavere afgift. Det svarer til omlægning af 13-14 mia. kr. Den samlede formue af kapitalpensioner vurderes at være da. 400 mia. kr. Så potentialet for omlægning er væsentligt større end det, der er lagt til grund i skatteforslaget. Fremrykning af udskudte skatter er farligt, fordi det får politikerne til at tro, at de har flere penge, end de reelt har. Derfor advarer vismændene i deres seneste rapport, der også er offentliggjort i dag, netop mod fremrykning af pensionsskatter. Det kan føre til letsindig finanspolitik. Regeringen foreslår, at der indføres en ny pensionsopsparingsordning, hvorpå der årligt kan indskydes op til 27.600 kr. uden fradragsret, og hvor udbetalingerne er skatte- og afgiftsfrie. Afkastet foreslås beskattet med pal-sats. Den nye ordning adskiller sig fra den eksisterende kapitalpensionsordning ved, at den behandler overskydende indbetaling over grænsen hårdere for at undgå for megen fri opsparing i pal-miljøet. Det er endnu ikke klart, hvad der sker med eksisterende kapitalpensionsordninger, som ikke omlægges. Øget beskatning af finansielle institutioner Regeringen foreslår at øge lønsumsafgiften for finansiel virksomhed. Satsen øges fra de nuværende 10,5 pct. til 11,3 pct. i 2013 og derefter 0,1 pct. point pr. år frem til 2021, så satsen ender på 12,3 pct. Det skønnes, at det umiddelbare provenu er 650 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og adfærdsændringer skønnes det varige provenu at være 350 mio. kr. Forsikrings- og pensionsbranchen udgør ca. ¼ af den samlede finansielle sektor målt ved antal beskæftigede. Regeringen har en række forslag til strammere regler for skattekontrol og efterrettelighed, herunder "retvisende skøn i den finansielle sektor for opgørelse af 1 Der er dog også en række områder, der indirekte påvirker branchen. Eksempelvis betyder den lavere værdi af rentefradraget, at tilskyndelsen til at nedbringe gæld øges relativt til at spare op til pension. Side 3
lønsumsafgiften". Det vides ikke, hvad dette initiativ indebærer og hvilken adfærd, det retter sig mod. En større del af folkepensionen aftrappes med supplerende pensionsindkomst Som led i skattereformen målrettes folkepensionen de økonomisk dårligst stillede pensionister. Det gøres ved at nedsætte folkepensionens grundbeløb med 13.600 kr. og forhøje pensionstillægget tilsvarende. Det betyder, at der er taget hul på at indkomstregulere folkepensionens grundbeløb. Det vil reducere incitamenter til pensionsopsparing yderligere. Folkepensionen falder med op til 13.600 kr. for pensionister med supplerende pensionsindkomster på over 310.000 kr. inkl. ATP. Det skønnes, at de ca. 140.000 pensionister, der i dag ikke får pensionstillæg som følge af indkomstaftrapningen, vil få lavere folkepension som følge af forslaget. I figuren er vist den sammensatte marginalskat efter gældende regler og forslaget. Den sammensatte marginalskat viser hvor en stor en andel af en supplerende pensionsindkomst, der går til aftrapning af sociale ydelse og indkomstskat. Sammensat marginalskat for enlig pensionist i ejerbolig, 2013 Anm.: Egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel. Topskattegrænsen forudsættes at udgøre på 409.100 kr. I forslaget hæves pensionstillægget yderligere med 750 kr. og ældrechecken forhøjes med 4.500 kr. Omlægningen betyder, at aftrapningen af pensionstillægget forlænges, og nu først er afsluttet ved en pensionsindkomst på ca. 375.000 kr. Side 4
Omlægningen får også store konsekvenser for de ramte personer, som det fremgår af figuren nedenfor, der viser ændringen i disponibel indkomst som følge af omlægningen af folkepensionen. Ændring i disponibel indkomst ved omlægning af folkepensionen, 2013 Anm.: Egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel. Topskattegrænsen forudsættes at udgøre på 409.100 kr. Omlægningen af folkepensionen betyder et fald i disponibel indkomst på ca. 6.500 kr. Hertil skal lægges et yderligere tab på 8.700 kr., der følger af aldersdiskrimineringen i forbindelse med forhøjelsen af topskattegrænsen. Det samlede tab kan hermed blive på mere end 15.000 kr. for de ramte pensionister. Med venlig hilsen Peter Foxman Side 5