ARBEJDS 2 6 MARKEDS Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening
Arbejdsmarkedsrapport 26 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red.: Christina Bjørnbak Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: DA Forlag Tryk: Schultz Grafisk DA-varenr.: 226-6 Udgivet: September 26 ISBN: 87-7755-433-7
ARBEJDS MARKEDS RAPPORT September 26 Dansk Arbejdsgiverforening
Forord Årets arbejdsmarkedsrapport handler om erhvervsuddan- nelser, praktikpladser og faglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Knap en ud af fire i arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse, og gruppen af faglærte er en vigtig ressource på det danske arbejdsmarked. De kommende årtier er der udsigt til, at arbejdsstyrken falder. Hovedparten af det fald bliver blandt faglærte, hvis ikke danskernes uddannelsesadfærd og erhvervsdeltagelse ændres. Selv om mange unge starter på en erhvervsuddannelse hvert år, er der alt for mange, som ikke gennemfører den uddannelse, de er startet på. De grundlæggende færdigheder, eleverne har med fra folkeskolen, har afgørende betydning for, om de gennemfører. Derimod er der ingen sammenhæng mellem frafald og ressourcer på erhvervsskolerne. Derfor er det problematisk, at så mange elever forlader folkeskolen uden tilstrækkelige færdigheder til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Dansk Arbejdsgiverforening håber, at rapporten kan være med til at sætte fokus på erhvervsuddannelserne og de udfordringer, der ligger her. Vi håber, at rapporten giver anledning til at diskutere, hvordan vi får flere unge til at gennemføre de uddannelser, som de starter på. Det er helt centralt, hvis virksomhedernes behov for velkvalificeret arbejdskraft skal dækkes fremover. Jørgen Vorsholt Formand for Dansk Arbejdsgiverforening
2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning... side 7 1 Elever på Erhvervsuddannelserne.. side 31 Elever på virksomhederne... side 61 Faglærte på arbejdsmarkedet... side 87 Resultater på erhvervsskolerne... side 113 Tal og diagrammer... side 137 Litteraturliste... side 195
2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Færre faglærte på arbejdsmarkedet... side 9 Kun fire ud af ti er med fra start til slut... side 11 Mange elever har svage forudsætninger... side 13 De svageste elever falder fra... side 14 Problemet med frafald stiger... side 16 Stor variation mellem erhvervsskoler... side 17 Flere indvandrere vil være faglærte... side 19 Flere og flere får pladspraktik... side 21 Elever søger kun praktik i kort tid... side 23 Faglærte har god arbejdsmarkedstilknytning.. side 25 Faglærte er fagligt mobile... side 28
Færre faglærte på arbejdsmarkedet Hvis man synes, at det lige nu er vanskeligt at finde en håndværker, ansætte en sekretær eller tiltrække butiksuddannede - så bare vent! Udbuddet af faglært arbejdskraft er begyndt at falde Det danske arbejdsmarked oplever i disse år et markant skifte. Efter at 15. flere faglærte er kommet i arbejdsstyrken de seneste 2 år, er udbuddet af faglært arbejdskraft begyndt at falde. Om 2 år vil der alene som følge af befolkningsudviklingen være 145. færre faglærte på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, hvis ikke danskernes uddannelsesadfærd og erhvervsdeltagelse ændres, jf. figur 1. Figur 1 1.2 Faglært arbejdsstyrke falder Arbejdsstyrke (15-64-årige), 1. personer 1.2 1. Arbejdsstyrke med erhvervsfaglig uddannelse 1. 8 6 4 Arbejdsstyrke med videregående uddannelse 8 6 4 2 2 1985 199 1995 2 25 21 215 22 225 23 235 24 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM, og egne beregninger. Derimod lidt flere højtuddannede på arbejdsmarkedet Den samlede arbejdsstyrke falder lidt mindre med 125. personer - frem til 227, fordi antallet af personer med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken stiger svagt i perioden. Den demografiske udvikling rammer ikke i samme grad denne gruppe, fordi en stigende andel unge har fået en videregående uddannelse. 9
Udbuddet af faglært arbejdskraft kan øges ved, at flere får en erhvervsfaglig uddannelse. Effekten på den samlede arbejdsstyrke vil imidlertid være begrænset, fordi personer med uddannelse kun bidrager få år mere på arbejdsmarkedet end personer uden uddannelse set over et helt liv. Faglærtes erhvervsdeltagelse lavere i dag end i 1984 Faglærtes erhvervsdeltagelse er som for alle andre grupper på arbejdsmarkedet faldet de seneste årtier. Således står en større andel faglærte i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet i dag end tidligere. Det gælder stort set alle aldersgrupper, men faldet i erhvervsdeltagelsen er især markant for 6-64-årige faglærte, jf. figur 2. Figur 2 Faglærtes erhvervsdeltagelse faldet siden 1984 Ændring i faglærtes erhvervsfrekvens, pct. point, 1984-24 5 5-5 -5-1 -1-15 2-24 år 25-29 år 3-34 år 35-39 år 4-44 år 45-49 år 5-54 år 55-59 år 6-64 år Alder -15 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Nul efterløn væsentligt bidrag til at øge arbejdsstyrken Faldet i faglærtes erhvervsdeltagelse skyldes især efterlønnens popularitet. Afskaffelse af efterlønnen vil være et væsentligt bidrag til at øge arbejdsstyrken fremover. Hvis efterlønnen helt blev afskaffet, ville det øge det faglærte arbejdsudbud med 92. personer frem til 227. Det vil kunne afhjælpe knap to tredjedele af det fald, som der ellers er udsigt til som følge af befolkningsudviklingen. 1
Ny velfærdsreform løser kun lille del af udfordring Den nye velfærdsreform med en stigning i både efterlønsog folkepensionsalder på to år vil kun tilføre arbejdsmarkedet 19. flere faglærte i 227 sammenlignet med i dag. Reformen vil således blot afbøde lidt mere end 1 pct. af det fald, der ellers er udsigt, jf. tabel 1. Tabel 1 Den faglærte arbejdsstyrke kan øges Faglærte i arbejdsstyrken Ændring 25-227 Ingen initiativer -145. Effekt i 227 i forhold til ingen initiativer: Efterløn afskaffes +92. Efterlønsalder op til 62 år +19. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM s befolkningsprognose og egne beregninger. Kun fire ud af ti er med fra start til slut Næsten 5. personer begyndte på en erhvervsuddannelse i 24. Men der er mange, der ikke gennemfører den uddannelse, som de er startet på. Seks ud af ti falder fra første erhvervsuddannelse Fire år efter en ny årgang elever er begyndt på en erhvervsuddannelse, er seks ud af ti elever faldet fra. Halvdelen af frafaldet på erhvervsuddannelserne sker på grundforløbet, som er skolebaseret, jf. figur 3. 11
Figur 3 Fire ud af ti gennemfører erhvervsuddannelsen Nystartede elever 1 Fuldført grundforløb 71 Påbegyndt hovedforløb 51 29 2 9 Fuldført/i gang med hovedforløb 42 Frafald i alt 58 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Omvalg af uddannelse er største årsag til frafald Omvalg af uddannelse er den væsentligste grund til, at unge hopper fra deres første erhvervsuddannelse. Mere end hver anden, der falder fra, skifter til en ny uddannelse. Hver fjerde finder et arbejde umiddelbart efter frafaldet, jf. figur 4. Figur 4 Frafald skyldes især omvalg af uddannelse Fordeling af elever i 2, der er faldet fra erhvervsuddannelsen efterfølgende, pct. Andet Ledige og anden off. forsørgelse Startet på ny erhvervsudd. Fundet job Startet på anden uddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 12
To ud ti kommer ikke videre efter at være faldet fra Godt to ud af ti elever, der falder fra, kommer hverken i arbejde eller starter på en anden uddannelse. Mange af dem vil være i offentlig forsørgelse på grund af ledighed eller af andre årsager. Mange elever har svage forudsætninger Elever på erhvervsuddannelser har lavere karakterer Personer, der starter på en erhvervsuddannelse, har væsentligt lavere karakterer med fra folkeskolen i dansk og matematik, sammenlignet med unge, der starter på en gymnasial uddannelse. Godt otte pct. af nye elever på erhvervsuddannelserne har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen på under seks. Kun tre pct. af eleverne har over 9 i karaktergennemsnit. Blandt nye elever på de gymnasiale uddannelser er det 42 pct., der har over 9 i karaktergennemsnit, jf. figur 5. Figur 5 Flere høje karakterer blandt gymnasieelever 25 2 Andel af elever, der har påbegyndt uddannelsen i 23, pct. Elever påbegyndt grundforløb Elever påbegyndt gymnasiale uddannelser 25 2 15 15 1 1 5 5 <6 6-6,5 6,5-7 7-7,5 7,5-8 8-8,5 8,5-9 9-9,5 9,5-1 >1 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 13
Kommer oftere fra familier uden tradition for uddannelse Elever, der starter på en erhvervsuddannelse, kommer i højere grad fra familier uden særlig tradition for uddannelse. Knap en ud af fire nye elever har forældre, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt elever i gymnasiet er det kun omkring en ud af ti, hvor forældrene ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 6. Figur 6 Mange kommer uden uddannelsestradition Andel elever, hvor forældre ikke har kompetencegivende uddannelse, pct., 23 35 3 25 2 15 1 5 35 3 25 2 15 1 5 Erhvervsuddannelse i alt Gymnasial uddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De svageste elever falder fra Det er ikke nok, at man har skruet hænderne ordentligt på for at blive faglært. Lige så vigtigt er det, at man har fået de grundlæggende færdigheder, som at kunne regne og læse, med fra folkeskolen. Frafald afhænger af kvalifikationer fra folkeskolen Blandt elever med under seks i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen falder halvdelen fra på erhvervsuddannelsens grundforløb. Det gælder kun hver fjerde blandt elever med mere end 7,5 i karaktergennemsnit, jf. figur 7. 14
Figur 7 Karakterer er afgørende for frafald Andel nye elever på grundforløb i 23, der er faldet fra 1. oktober 24, pct. 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 <6 6-6,5 6,5-7 7-7,5 7,5-8 8-8,5 8,5-9 9-9,5 >9,5 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Frafald er også mere kritisk for svageste elever Elever med lavere karakterer har ikke kun højere frafald. Når de falder fra, sker det i langt mindre grad til fordel for en anden uddannelse eller beskæftigelse. Blandt elever, som falder fra på erhvervsuddannelsens grundforløb og har under 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen, skifter 27 pct. hverken uddannelse eller kommer i job umiddelbart efter frafaldet. Blandt elever med over 7 i karaktergennemsnit gælder det 16 pct., jf. figur 8. 15
Figur 8 3 25 2 15 1 5 Frafald mere kritisk blandt lavt kvalificerede Andel nye elever, som er faldet fra, og som hverken er kommet i udd. eller job, pct. 3 25 2 15 1 5 Under 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen Over 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De svagere kvalifikationer fra folkeskolen kan øge risikoen for lavere arbejdsmarkedstilknytning fremover for dem, der ikke kommer videre efter frafald på deres første erhvervsuddannelse. Problemet med frafald stiger Problemet med frafald fra erhvervsuddannelserne er stigende. I 21 var det 23 pct. af eleverne, der faldt fra på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Tre år senere var den andel steget til knap 35 pct. Også på hovedforløbet har frafaldet været svagt stigende, jf. figur 9. 16
Figur 9 Frafaldet stiger Andel af påbegyndte elever, der falder fra, pct. 4 4 32 24 Grundforløb 32 24 16 Hovedforløb 16 8 8 21 22 23 24 KILDE: UNI-C. Det stigende frafald skal ses i lyset af Reform 2 Denne udvikling kan bl.a. skyldes ændringer i erhvervsuddannelserne. Reform 2 har givet eleverne større ansvar for undervisningens indhold og afvikling. Det stigende frafald kan skyldes, at elever med svage kundskaber har vanskeligt ved at håndtere det større ansvar. Stor variation mellem erhvervsskoler Erhvervsskolerne er langt fra lige gode til at få eleverne igennem uddannelsen. Det er tilfældet, selvom der tages højde for, at eleverne på de enkelte skoler har forskellige færdigheder med fra folkeskolen, og at de vælger forskellige uddannelser. Stor spredning mellem skoler i fuldførelsesandel På de bedste handelsskoler ligger fuldførelsesgraden for handelsskoleelever på grundforløbet lige over 9 pct. I den modsatte ende har handelsskolerne en fuldførelsesgrad på 7-75 pct., jf. figur 1. 17
Figur 1 Stor variation i fuldførelse på erhvervsskoler Andel elever, der har gennemført grundforløb i 23 (korrigeret), pct. 1 9 Handelsskoler 8 7 6 Tekniske skoler 5 4 3 2 1 1 3 5 7 Erhvervsskoler 9 11 13 15 rangordnet 17 19efter 21 korrigeret 23 25 fuldførelsesfrekvens 27 29 31 33 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Færre elever gennemfører på de tekniske skoler På de tekniske skoler er der generelt færre elever, der gennemfører grundforløbet. På de bedste tekniske skoler gennemfører 7-75 pct. af eleverne grundforløbet, mens det blandt de dårligste skoler er 5-55 pct., der gennemfører. Det større frafald på de tekniske skoler kan hænge sammen med, at undervisningen i højere grad er baseret på individualiserede læringsforløb frem for klasseundervisning. Lærerressourcerne er betydeligt højere på de tekniske skoler end på handelsskolerne. Ingen sammenhæng mellem ressourcer og resultater På handelsskolerne er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem frafald og ressourcer. Andelen af elever, der fuldfører grundforløbet, er næsten den samme på Lemvig Handelsskole og Holstebro Handelsskole. På Holstebro Handelsskole blev der i 23 brugt omkring 37. kr. pr. årselev, mens der på Lemvig Handelsskole blev brugt 44. kr. pr. årselev, jf. figur 11. 18
Figur 11 Fuldførelse afhænger ikke af økonomi Korrigeret fuldførelsesfrekvens på handelsskoler, grundforløb, pct., 23 1 1 9 Holstebro Handelsskole Lemvig Handelsskole 9 8 8 7 7 6 6 5 5 3 35 4 45 5 Udgifter til undervisning pr. årselev, 1. kr. KILDE: Specialkørsel Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 3. flere kan fuldføre en erhvervsuddannelse Løser en tredjedel af regeringens målsætning Hvis fuldførelsen på både handelsskoler og tekniske skoler svarer til den bedste skole af samme type, ville omkring 3. flere elever fuldføre deres erhvervsuddannelse om året. Det svarer til en tredjedel af regeringens ambition om at hæve andelen af en årgang, der får en ungdomsuddannelse, fra de nuværende 8 pct. til 95 pct. En stor del af målsætningen kan dermed opnås, hvis flere af dem, der allerede er i berøring med erhvervsuddannelsessystemet, faktisk gennemfører. Flere indvandrere vil være faglærte Antallet af indvandrere og efterkommere, der starter på en erhvervsuddannelse, er fordoblet fra 1997 til 24. Dels er denne befolkningsgruppe vokset i perioden, og dels starter en større andel indvandrere på en erhvervsuddannelse. Indvandreres frafald skyldes begrænsede kvalifikationer Frafaldet på erhvervsuddannelserne er højere for indvandrere og efterkommere end for personer med dansk herkomst. Forskellen dækker over, at indvandrere og efterkommeres grundlæggende færdigheder fra folkeskolen er ringere. 19
Herkomst har ingen betydning for frafald, når der korrigeres for karakterer. Indvandrere og efterkommere, der starter på en erhvervsuddannelse og har karaktergennemsnit over 7 fra folkeskolen, gennemfører i ligeså høj grad erhvervsuddannelsernes grundforløb som personer med dansk herkomst med samme færdigheder, jf. figur 12. Figur 12 8 7 6 5 4 3 2 1 Karakterer afgør frafald, uanset herkomst Andel nye elever på grundforløb i 23, der fortsat er i gang eller har fuldført, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 8 7 6 5 4 3 2 1 I alt Karaktersnit under 7 Karaktersnit over 7 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrere vælger andre typer uddannelser Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vælger ofte andre uddannelser end personer med dansk herkomst. Hver tredje indvandrer og efterkommer, der starter på en erhvervsuddannelse, vælger en merkantil uddannelse. Kun knap en ud af fire danskere vælger den. Derimod vælger indvandrere og efterkommere i mindre grad fag inden for eksempelvis bygge og anlæg, jf. figur 13. 2
Figur 13 Indvandrere vælger merkantil og service 35 28 21 14 7 Andel af alle, der påbegyndte grundforløb på erhvervsuddannelsen i 24, pct. Personer med dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 35 28 21 14 7 Merkantil Teknologi og komm. Bygge og anlæg Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere og flere får praktikplads Højeste antal nye praktikpladser i knapt 1 år De senere år er antallet af praktikpladssøgende reduceret og antallet af praktikpladser steget. Fortsætter tendensen fra de første fem måneder af 26, vil der være oprettet knap 37. nye praktikpladser på virksomhederne i 26. Det er det højeste niveau inden for de seneste knap 1 år, jf. figur 14. Figur 14 Højeste antal nye praktikpladser i 1 år 1. nye praktikpladsaftaler på erhvervsuddannelserne 4 4 3 3 2 2 1 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 1 KILDE: UNI-C og egne beregninger. 21
Virksomheder på DA-området har flest elever Mere end hver anden elev er ansat på en virksomhed på DA-området. Virksomheder på DA-området har en større andel elever end det øvrige private arbejdsmarked og den offentlige sektor, jf. tabel 2. Tabel 2 Flest elever på virksomheder på DA-området Andel elever Andel beskæftigede Privat sektor 92 65 DA-området 55 31 Øvrig privat sektor 38 34 Offentlig sektor 18 35 I alt 1 1 KILDE: Danmarks Statistik, DA (StrukturStatistik), AER og egne beregninger. Virksomhederne betaler 6 pct. af udgifter Erhvervsuddannelserne koster godt 14 mia. kr. om året. Heraf betaler virksomhederne knap 6 pct. eller 8,4 mia. kr. i form af løn til eleverne, når de er i praktik og går i skole, jf. tabel 3. Tabel 3 Virksomhederne betaler 6 pct. af udgifterne Udgifter til erhvervsuddannelser, mia. kr., 24 Virksomhederne 8,4 Private 7,7 Offentlige,7 Staten 5,9 I alt 14,3 KILDE: DA (StrukturStatistik 24), Finansloven, Danmarks Statistik, SUstyrelsen, Personalestyrelsen, Det fælleskommunale Løndatakontor og egne beregninger. 22
Elever søger kun praktik i kort tid Mange elever finder selv en praktikplads hos en virksomhed. De, der ikke selv har fundet en praktikplads, er videre efter i gennemsnit tre måneder. Elever venter sjældent i lang tid på praktikplads Efter tre måneders søgetid er andelen, der fortsat søger praktik, reduceret med 6 pct. Efter seks måneder er godt en ud af 1 fortsat søgende, og efter 12 måneder er blot to pct. fortsat søgende, jf. figur 15. Figur 15 Kun praktikpladssøgende i kort tid 1 Andel praktikpladssøgende i 24, som fortsat søger praktikplads, pct. 1 8 8 6 6 4 4 2 2 Søgestart 3. mdr. 6. mdr. 9. mdr. 12. mdr. Statustidspunkt efter registrering som praktikpladssøgende KILDE: Specialkørsel fra Uni-C, Danmarks Statistisk og egne beregninger. Fire ud af ti finder praktik på virksomhed Knap fire ud af ti elever, der har været registreret som praktikpladssøgende, har fået en praktikplads på en virksomhed et år efter. Hovedparten af dem, der har fundet en praktikplads, har fået plads inden for det område, som de ønskede. Yderligere 17 procent er kommet i skolepraktik, jf. tabel 4. 23
Tabel 4 Fire ud af ti kommer i virksomhedspraktik Status 12 mdr. efter afgang fra søgekøen til praktik, pct. Har fået praktikplads 37 Har fået skolepraktik 17 Søger igen efter praktik 2 Ikke søgende 44 - ikke i gang med uddannelse eller arbejde 9 I alt 1 ANM.: Tabellen viser, hvordan det er gået elever, der blev registret som praktikpladssøgende for første gang i 24, og som har forladt køen af praktikpladssøgende. KILDE: Specialkørsel fra UNI-C, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 35 pct. er efter 12 måneder ikke længere søgende efter en praktikplads, fordi de har fundet et arbejde eller de er begyndt på en ny uddannelse. Kun knap en ud af ti er ikke kommet videre til anden uddannelse eller arbejde. Bred søgning øger mulighederne for at få praktikplads De elever, som er villige til at søge bredt efter en praktikplads, har lettere ved at finde en praktikplads. Blandt de elever, der ikke længere er praktikpladssøgende og i praktik på en virksomhed, har 15 pct. fået praktik inden for en anden uddannelse end deres førsteprioritet. Blandt elever, der fortsat er søgende, er der 95 procent, som holder fast i deres førsteprioritet, jf. figur 16. 24
Figur 16 2 Større bredde i søgning giver praktikplads Andel, der har skiftet søgeønske til praktikplads, pct. 2 15 15 1 1 5 5 Opnået praktikplads Fortsat praktikpladssøgende Status seks mdr. efter registrering som praktikpladssøgende i 24 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Faglærte har god arbejdsmarkedstilknytning Faglærtes erhvervsdeltagelse høj det meste af livet En erhvervsuddannelse giver de fleste en god arbejdsmarkedstilknytning. Faglærtes erhvervsdeltagelse er det meste af livet betydeligt højere end for personer, der alene har en gymnasial uddannelse eller grundskole. Således er lidt mere end 9 pct. blandt alle 4-årige med en erhvervsuddannelse aktive på arbejdsmarkedet. Det er omkring 7 pct. point flere end blandt dem, der har en gymnasial uddannelse, jf. figur 17. 25
Figur 17 1 Faglærtes erhvervsdeltagelse er høj Andel af befolkning i arbejdsstyrken, pct., 25 Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. 1 8 8 6 6 4 4 2 2 3 32 34 36 38 4 42 44 46 48 5 52 54 56 58 6 62 64 Alder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Frem til slutningen af 4-års alderen er faglærtes erhvervsdeltagelse tæt på erhvervsdeltagelsen for personer med en videregående uddannelse. For ældre aldersgrupper falder erhvervsdeltagelsen for faglærte dog markant, fordi faglærtes brug af efterløn er stor. Mange faglærte bruger efterløn I a-kasser, hvor der typisk er mange faglærte, er det cirka 6 pct. blandt 6-66-årige forsikrede, som er på efterløn. Blandt akademikere er det 3 pct., jf. figur 18. 26
Figur 18 Mange faglærte på efterløn Andel på efterløn blandt 6-66-årige med ret til efterløn, pct., 4. kvartal 25 8 8 6 6 4 4 2 2 Metal HK Byggeri Akademikere KILDE: Arbejdsdirektoratet og egne beregninger. 27
Faglærte er fagligt mobile Skomagerne bliver i dag ikke ved deres læst. Faglærte er fleksibel arbejdskraft og fagligt mobile. Hver anden byggeuddannet arbejder i andre brancher Halvdelen af faglærte udlært inden for byggeriet har således job inden for andre brancher end bygge og anlæg. Blandt faglærte udlært inden for jern og metal er det under 4 pct., der arbejder inden for industrien, jf. figur 19. Figur 19 8 Oprindelig branche ikke endestation Andel faglærte med given uddannelse ansat inden for given branche, primo 24 8 6 6 4 4 2 2 "Jordbrug og fiskeri" ansat i landbrug mv. "Byggeri" ansat i bygge og anlæg "Grafisk" ansat i industri "Jern og metal" ansat i industri "Service" ansat i off. og personlige tjenesteydelser ANM.: Figuren viser, andelen af faglærte, som er uddannet inden for et givet fag, og som arbejder i den pågældende branche. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Mange faglærte har andre job end typisk faglært arbejde To ud af ti faglærte er ansat i arbejde på højere niveau, end deres uddannelsesbaggrund svarer til. Det kan eksempelvis være faglærte i lederjob på erhvervsskolerne eller autodidakte programmører. Kompetencer kan således være erhvervet via erfaring eller oplæring og behøver ikke at være formelle færdigheder, jf. figur 2. 28
Figur 2 Mange faglærte har andre jobfunktioner Fordeling af faglærtes jobfunktioner primo 24, pct. 8 8 6 6 4 4 2 2 Arbejde på højere niveau Faglært arbejde Arbejde på lavere niveau ANM.: Figuren omfatter beskæftigede lønmodtagere, dvs. selvstændige indgår ikke. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 29
2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4 1.4 Frafald på erhvervsuddannelserne... side 47 Appendiks 1.1 Hvad er en erhvervsuddannelse?... side 58
1.1 Indledning og sammenfatning Personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, har væsentlig lavere karakterer med fra folkeskolen end elever på de gymnasiale uddannelser. Tre pct. af elever på erhvervsuddannelser har over 9 i snit Seks ud af ti falder fra første erhvervsuddannelse Godt otte pct. af elever på erhvervsuddannelserne har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen på under 6, og kun tre pct. af eleverne har over 9 i karaktergennemsnit. Blandt elever på de gymnasiale uddannelser har 42 pct. over 9 i karaktergennemsnit. Seks ud af ti nye elever gennemfører ikke den erhvervsuddannelse, de oprindeligt begyndte på. Hovedparten af frafaldet sker allerede i starten af uddannelsen i løbet af det skolebaserede grundforløb. Over halvdelen af frafaldet skyldes omvalg af uddannelse. Yderligere en fjerdedel kommer umiddelbart i job, efter at de er faldet fra. To ud af ti elever, som falder fra, kommer imidlertid ikke i gang med en anden uddannelse eller finder et arbejde. Frafald afhænger af kvalifikationer fra folkeskolen. og er mere kritisk for lavt kvalificerede Indvandreres frafald skyldes begrænsede kvalifikationer Frafald på erhvervsuddannelserne hænger tæt sammen med elevernes kvalifikationer fra folkeskolen. Halvdelen med under 6 i karaktergennemsnit falder fra på grundforløbet. Blandt elever med over 7,5 i karaktergennemsnit er det kun omkring en fjerdedel. Blandt personer med lave karakterer fra folkeskolen er der samtidig en større andel, som hverken skifter uddannelse eller kommer i job umiddelbart efter frafald. Det øger risikoen for lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrere og efterkommere har et højere frafald end personer med dansk herkomst, men det skyldes altovervejende gruppens ringere kvalifikationer fra folkeskolen. Blandt elever med et karaktergennemsnit på over 7 fra folkeskolen er frafaldet på erhvervsskolerne det samme for indvandrere og personer med dansk herkomst. 33
1.2 Erhvervsuddannelserne et overblik Efter folkeskolen er der to hovedveje i uddannelsessystemet: De gymnasiale ungdomsuddannelser, som er studieforberedende, og erhvervsuddannelserne, som giver erhvervskompetence. 15. personer er i gang med en erhvervsuddannelse I 24 var knap 227. personer i gang med en ungdomsuddannelse. Heraf var næsten halvdelen i gang med en erhvervsuddannelse, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Mange elever i erhvervsuddannelsessystemet 24 1. elever Almengymnasial uddannelse 7 Erhvervsgymnasial uddannelse 36 Erhvervsfaglig uddannelse 121 - heraf erhvervsuddannelse 15 Ungdomsuddannelser i alt 227 ANM.: Almengymnasial uddannelse omfatter gymnasiet, HF, studenterkurser og adgangskurser til videregående uddannelser. Erhvervsgymnasial uddannelse omfatter hhx, htx og adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen. Erhvervsfaglig uddannelse omfatter ud over erhvervsuddannelser også social- og sundhedsuddannelser, pædagogisk grunduddannelse, landbrugsuddannelser og uddannelser på søfartsområdet. Efterfølgende omfatter dette kapitel alene erhvervsuddannelserne. KILDE: Danmarks Statistik. Flere og flere begynder på en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne begynder med et grundforløb, der er skolebaseret, jf. appendiks 1.1. I 24 begyndte 47.5 personer på grundforløbet. Tilgangen til grundforløbet er steget med 3.5 personer fra 21 til 24. I samme periode er antallet af fuldførte grundforløb faldet fra godt 3. i 21 til ca. 28. i 24, jf. figur 1.1. 34
Figur 1.1 Flere i gang med en erhvervsuddannelse 1. personer 5 4 Påbegyndt grundforløb på erhvervsuddannelse 5 4 3 2 Fuldført grundforløb på erhvervsuddannelse 3 2 1 1 21 22 23 24 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Frafaldet på erhvervsuddannelserne har således været stigende i perioden. Demografi har derimod ingen væsentlig betydning for udviklingen. Seks ud af ti elever på erhvervsuddannelser er mænd Flere indvandrere vil være faglærte Seks ud af ti nye elever på erhvervsuddannelserne er mænd. Knap to tredjedele, der begynder på grundforløbet, er under 2 år. Godt 2 pct. er mellem 2 og 25 år, mens de resterende 15 pct. er over 25 år. I 24 begyndte omkring 5. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på et grundforløb. Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der begynder på en erhvervsuddannelse, er fordoblet fra 1997 til 24. Størrelsen af en ungdomsårgang af indvandrere og efterkommere er i samme periode kun vokset med knap 5 pct., jf. figur 1.2. 35
Figur 1.2 Flere indvandrere vil være faglærte Antal indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, 1997 = indeks 1 225 225 2 175 Påbegyndt grundforløb på erhvervsudd. 2 175 15 125 Ungdomsårgang 15 125 1 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 1 ANM.: En ungdomsårgang er beregnet ud fra aldersfordelingen blandt personer, der begynder på et grundforløb på en erhvervsuddannelse i det enkelte år. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 36
Flere indgange til erhvervsuddannelsessystemet Merkantil indgang har den største søgning Der findes syv indgange til erhvervsuddannelsessystemet, hvor fagligt beslægtede uddannelser er samlet, jf. boks 1.1. Den merkantile indgang er det største uddannelsesområde, og omkring en fjerdedel af alle elever begynder her. Boks 1.1 De syv hovedindgange til erhvervsuddannelserne Grundforløbene på erhvervsuddannelserne er grupperet i syv indgange, som ligner hinanden fagligt: Bygge og anlæg: Tømrer, murer, vvs, glarmester, bygningsmaler, snedker, struktør. Fra jord til bord (hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug): Anlægsgartner, bager, konditor, detailslagter, gastronom (kok), receptionist, tjener. Håndværk og teknik: Finmekaniker, industrioperatør, oliefyrstekniker, plastmager, smed, værktøjsmager, ædelmetalstøber. Mekanik, transport og logistik: Chauffør, lager, lufthavneoperatør, mekaniker, redder, vognmaler. Service: Beklædningshåndværker, frisør, serviceassistent, sikkerhedsvagt, skomager, tandklinikassistent, urmager. Teknologi og kommunikation: Data- og kommunikation, elektriker, forsyningsoperatør, fotograf, frontline pcsupporter, grafisk trykker, mediegrafiker, skiltemaler, webintegrator. Det merkantile område: Detailhandel, handel, kontor, kundekontakt, sundhedssekretær. 37
Mange indvandrere vælger merkantil eller service Indvandrere vælger andre uddannelser end personer med dansk herkomst. Indvandrere og efterkommere vælger oftere en merkantil uddannelse eller en serviceuddannelse, mens gruppen til gengæld er underrepræsenteret inden for byggeog anlægsuddannelserne og inden for uddannelserne fra jord til bord, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Indvandrere vælger merkantil og service 35 3 25 2 15 1 5 Andel af alle, der påbegyndte grundforløb på erhvervsuddannelsen i 24, pct. Personer med dansk herkomst Merkantil Teknologi og komm. Bygge og anlæg Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service 35 3 25 2 15 1 5 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Salgsassistent og kontor populære På erhvervsuddannelsernes hovedforløb er uddannelserne salgsassistent og kontor de mest populære. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vælger i højere grad end personer med dansk herkomst, uddannelser som tandklinikassistent og automekaniker, jf. tabel 1.2. 38
Tabel 1.2 Top 5 uddannelser Andel af nye elever i 24, pct. Dansk herkomst Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Salgsassistent 14 Kontoruddannelse 15 Kontoruddannelse 14 Salgsassistent 11 Træfag 7 Tandklinikassistent 11 Elektriker 5 Automekaniker 7 Gastronom 4 Datakommunikation 5 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 39
1.3 Nye elevers almene kvalifikationer Folkeskolesnit på 7,2 blandt fremtidens faglærte Personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, har relativt begrænsede kvalifikationer fra folkeskolen. Karaktergennemsnittet fra 9. klasse i dansk og matematik er 7,2 mod 8,7 blandt nye elever på de gymnasiale uddannelser, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Gymnasieelever har højere karakterer Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse 9 9 8 7 Karaktergennemsnit for alle, der starter på grundforløb 8 7 6 6 5 5 Merkantil Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport, logistik Service Gymnasial uddannelse ANM.: Figuren viser karakterer fra folkeskolen for elever, der for første gang begyndte på de pågældende uddannelser i 23, jf. boks 1.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kun tre pct. af nye elever har over 9 i snit Godt otte pct. blandt nye elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen på under 6, og kun tre pct. af eleverne har over 9 i karaktergennemsnit. Til sammenligning har 42 pct. af nye elever på de gymnasiale uddannelser over 9 i karaktergennemsnit, jf. figur 1.5. 4
Figur 1.5 Flere høje karakterer blandt gymnasieelever 25 2 Andel af elever, der har påbegyndt uddannelsen i 23, pct. Elever påbegyndt grundforløb Elever påbegyndt gymnasiale uddannelser 25 2 15 15 1 1 5 5 <6 6-6,5 6,5-7 7-7,5 7,5-8 8-8,5 8,5-9 9-9,5 9,5-1 >1 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Hver fjerde elev på erhvervsuddannelsen læser dårligt De begrænsede kvalifikationer fra folkeskolen betyder, at en ud af fire af de yngste elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, har så begrænsede læseevner, at de har vanskeligt ved at anvende læsning i deres fortsatte uddannelse og arbejdsliv. Yngre elever på de erhvervsfaglige uddannelser ser også mindre positivt på skolegang, har lavere udbytte af sociale relationer i folkeskolen og har mere negative holdninger til læring og uddannelse end deres jævnaldrende kammerater på de gymnasiale uddannelser, jf. Egelund og Andersen (26). 41
Boks 1.2 Specialkørsel om elever på erhvervsuddannelserne Analyserne i afsnit 1.3 og 1.4 bygger hovedsageligt på en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som følger nye elever på erhvervsuddannelserne og gymnasiale uddannelser gennem uddannelsessystemet. I specialkørslen indgår kun nytilgangen af elever, der begyndte på uddannelsen i 2 og 23. Dermed koncentreres analysen om personer, der første gang stifter bekendtskab med den pågældende ungdomsuddannelse. I 23 er ca. to tredjedele af eleverne, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse, nye elever. Elever, der for eksempel tidligere er faldet fra en erhvervsuddannelse og begynder igen på en anden eller samme erhvervsuddannelse, indgår ikke i datasættet. Elever, der skifter ungdomsuddannelse fra erhvervsuddannelse til en gymnasial uddannelse eller omvendt, indgår dog i datasættet. Elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolens 9. klasse er beregnet som et simpelt gennemsnit af alle skriftlige og mundtlige karakterer i dansk og matematik både års- og eksamenskarakterer. Da der kun findes karakteroplysninger fra folkeskolens 9. klasse fra 22 og frem, indgår kun yngre nystartede elever i de beregninger, hvor der indgår karakteroplysninger fra folkeskolen. Den gruppe udgør knap halvdelen af nytilgangen på erhvervsuddannelsernes grundforløb og 85 pct. af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 23. Godt 15 pct. af eleverne, der begyndte på erhvervsuddannelser i 23, havde fået en praktikaftale forud for grundforløbet. Andelen af elever med en praktikaftale fra start har været faldende de senere år. 42
Elever med praktikaftale har de bedste kvalifikationer Personer, der har en praktikaftale fra start, har et lidt højere karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen end elever, der først får en praktikplads senere. Forskellen skyldes højere karakterer i matematik, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Elever med praktik fra start er fagligt stærkest Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse 7,6 Har praktikplads før grundforløb Starter på grundforløb uden praktikplads 7,6 7,2 7,2 6,8 6,8 6,4 6,4 6, Begge fag Dansk Matematik 6, ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Virksomheder vægter gode karakterer En ud af fire elever er uden uddannelsestradition En forklaring kan være, at elever med bedre kvalifikationer generelt er mere opsøgende i forhold til virksomhederne. Men det skyldes sandsynligvis også, at virksomhederne lægger vægt på faglige kvalifikationer fra folkeskolen, når de vælger at indgå en praktikaftale. Omkring en ud af fire nye elever på erhvervsuddannelserne kommer fra familier, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt forældre til gymnasieelever er det kun godt en tiendedel, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 1.7. 43
Figur 1.7 4 Fjerdedel kommer uden uddannelsestradition Andel elever, hvor ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse, pct. 4 3 Gennemsnit for nye elever på erhvervsuddannelser 3 2 2 1 1 Merkantil Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Gymnasial uddannelse ANM.: Se figur 1.4. Kompetencegivende uddannelse omfatter erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Forældrenes uddannelsesniveau er lavest blandt elever inden for service eller fra jord til bord, mens det er højest blandt elever, der begynder på teknologi og kommunikationsuddannelser. Indvandrere og efterkommeres forudsætninger Indvandrere og efterkommere, der begynder på en erhvervsuddannelse, har væsentlig lavere karakterer fra folkeskolen end den tilsvarende gruppe med dansk herkomst. Nye indvandrere på erhvervsuddannelserne har 6,5 i snit Personer med dansk herkomst, der påbegynder et grundforløb, har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 7,3 fra folkeskolen. For gruppen af ikke-vestlige indvandrere er karaktergennemsnittet på knap 6,5. Ikke-vestlige efterkommere, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har stort set samme resultater fra folkeskolen som indvandrere, jf. figur 1.8. 44
Figur 1.8 7,6 Indvandrere har lavt karaktergennemsnit Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse 7,6 7,2 7,2 6,8 6,8 6,4 6,4 6, Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Elever, der for første gang er begyndt på en erhvervsuddannelse i 23 6, ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. En fjerdedel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der begynder på en erhvervsuddannelse, har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse, som ligger under 6. Svage kvalifikationer barriere for at gennemføre Manglende faglige forudsætninger er en væsentlig barriere for, at indvandrere i gennemfører en erhvervsuddannelse, jf. afsnit 1.4. Selvom enhver med ni års skolegang kan begynde på en erhvervsuddannelse, stilles en række faglige krav for at kunne fuldføre uddannelsen, jf. boks 1.3. 45
Boks 1.3 Adgangskrav til erhvervsuddannelserne Alle, som har opfyldt undervisningspligten i folkeskolen (ni års skolegang eller tilsvarende), har adgang til at påbegynde et grundforløb. Det er ikke et krav, at eleven har gennemført folkeskolens afgangsprøve i f.eks. dansk eller matematik. Ud over en aftale om praktikplads stilles der krav om, at eleven har gennemført et grundforløb, der giver adgang til hovedforløbet. I en snes hovedforløb, især inden for bygge og anlæg, stilles der krav om, at eleven skal have opnået en karakter på mindst 6 i grundforløbets afslutningsprojekt. Herudover kan der stilles krav om, at eleven har gennemført et fag på et højere niveau mellem C og F. Niveau C svarer til det gymnasiale niveau C, og niveau F er et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 1. klasseprøve. For at kunne påbegynde hovedforløbet på elektrikeruddannelsen kræves eksempelvis, at eleven mindst har opnået karakteren 6 i fagene el-lære, installations- og elektroteknik samt matematik. Påbegyndelse af hovedforløbet i uddannelsen til salgsassistent kræver, at eleven har gennemført grundforløbet med en række fag på C-niveau (Salg og Service) og D-niveau, f.eks. dansk, erhvervsøkonomi, informationsteknologi og engelsk og mindst har opnået karakteren 6 i fagene. 46
1.4 Frafald på erhvervsuddannelserne Frafald er skidt for samfundsøkonomien Den største risiko ved frafald er, at en gruppe unge aldrig får en uddannelse. Desuden bidrager frafaldet til unges forsinkelse i uddannelsessystemet. Det har negativ betydning for arbejdsstyrkens størrelse og uddannelsesniveau. Nyuddannede faglærte i 22 havde i gennemsnit været knap fem år længere tid om at blive færdige med deres uddannelse i forhold til den hurtigste vej gennem uddannelsessystemet. Omkring 1½ år skyldes forsinkelse i uddannelsessystemet, jf. DA (24). Frafald fra erhvervsuddannelser er steget de senere år Frafaldet på erhvervsuddannelserne har været stigende de seneste par år. I 24 var det knap 35 pct. af eleverne, der faldt fra på erhvervsuddannelsernes grundforløb, mod 23 pct. i 21. Også på hovedforløbet har frafaldet været svagt stigende, jf. figur 1.9. Figur 1.9 Frafaldet stiger Andel af påbegyndte elever, der falder fra, pct. 4 4 32 24 Grundforløb 32 24 16 Hovedforløb 16 8 8 21 22 23 24 KILDE: www.uddannelsesstatistik.dk. 47
En af årsagerne til det stigende frafald kan være Reform 2. Som led i reformen blev der indført et mere individuelt læringsforløb på erhvervsuddannelserne, hvor den enkelte elev har større ansvar for egen læring. Det kan have medført at elever med svage kundskaber i stigende omfang falder fra, jf. boks 1.4. Reform af erhvervsuddannelser Boks 1.4 Reform 2, som trådte i kraft 1. januar 21, har ændret erhvervsuddannelsernes struktur og indhold, først og fremmest på de tekniske uddannelser. Uddannelsernes indledende del blev samlet i syv erhvervsfaglige fællesindgange, og en erhvervsuddannelse består herefter af et grundforløb, som er skolebaseret og et hovedforløb, som er vekseluddannelse. Det pædagogiske grundlag for Reform 2 er det individuelle læringsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og mål. Det har i praksis betydet en modulisering af undervisningen, hvor eleverne skal vælge mellem forskellige tilbud af fagligt indhold og forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Eleverne skal deltage aktivt i læringsprocessen og har et større ansvar for undervisningens indhold og afvikling, end det tidligere var tilfældet. 6 pct. falder fra den valgte erhvervsuddannelse Blandt de 35. elever, som begyndte på en erhvervsuddannelse for første gang i 2, havde godt 4 pct. fuldført eller var fortsat i gang med den erhvervsuddannelse, de begyndte på, fire år senere. Seks ud af ti eller 2.4 elever faldt fra i løbet af uddannelsen, jf. figur 1.1. 48
Figur 1.1 Hovedparten af nye elever fuldfører aldrig 2 Antal nystartede i alt 35. Fuldført grundforløb 24.8 Afbrudt grundforløb 1.2 Påbegyndt hovedforløb 17.9 Ej påbegyndt hovedforløb 6.9 Fuldført hovedforløb 1.5 I gang hovedforløb 4.1 Afbrudt hovedforløb 3.3 Frafald i alt 2.4 ANM: Se boks 1.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Frafald sker primært på grundforløb Frafald mellem grund- og hovedforløb på merkantil Frafaldet er ikke lige stort på alle indgange Over halvdelen af frafaldet sker allerede i løbet af grundforløbet. En tredjedel af frafaldet sker mellem grund- og hovedforløb, mens de sidste 15 pct. af frafaldet sker i løbet af hovedforløbet. En stor del af frafaldet er omvalg til anden uddannelse, jf. nedenfor. Godt 4 pct. af de 6.9 personer, der falder fra mellem grund- og hovedforløb, er elever på de merkantile uddannelser. Noget af frafaldet skyldes formentlig, at nogle elever ser det merkantile grundforløb som et afsluttet uddannelsesforløb og derfor vælger ikke at fortsætte på hovedforløbet. Det merkantile grundforløb er betydeligt længere end øvrige grundforløb, jf. appendiks 1.1. Frafaldet varierer en del på de forskellige indgange i erhvervsuddannelsessystemet. Det højeste frafald findes på serviceuddannelserne, mens bygge og anlæg har det laveste frafald, jf. figur 1.11. 49
Figur 1.11 1 8 6 4 2 Højt frafald på serviceuddannelser Status 1. oktober 24 for elever, der begyndte på erhvervsuddannelse i 2, pct. Frafald Fuldført I gang 1 8 6 4 2 Merkantil Teknologi Bygge og Håndværk og komm. anlæg og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Alle ANM.: Se boks 1.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Elevernes forudsætninger afgørende for frafald Faglige færdigheder afgørende for frafald Unges faglige og personlige færdigheder har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig i ungdomsuddannelserne, jf. Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi (25). Gode boglige færdigheder fra folkeskolen er formentlig den vigtigste faktor i forhold til chancerne for at fuldføre en ungdomsuddannelse, jf. AKF (1997). Lave karakterer øger risikoen for ikke at kunne gennemføre Halvdelen med under 6 i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen falder fra på grundforløbet. Blandt elever med over 7,5 i karaktergennemsnit er det kun 2-25 pct., jf. figur 1.12. 5
Figur 1.12 Karakterer er afgørende for frafald Andel nye elever på grundforløb i 23, der er faldet fra 1. oktober 24, pct. 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 <6 6-6,5 6,5-7 7-7,5 7,5-8 8-8,5 8,5-9 9-9,5 >9,5 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kun knap 4 pct. af nye elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb har i dag over 7,5 i karaktergennemsnit. Indvandrere har højere frafald men skyldes lavere kvalifikationer Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har et frafald på 4 pct. på erhvervsuddannelsernes grundforløb sammenlignet med 32 pct. for personer med dansk herkomst. Forskellen dækker over, at indvandrere og efterkommere har markant lavere kvalifikationer med fra folkeskolen. Frafaldet er stort set det samme blandt indvandrere og efterkommere og personer med dansk herkomst med samme karakterer i dansk og matematik fra folkeskolen, jf. figur 1.13. 51
Figur 1.13 Indvandrere har samme frafald som andre Andel af nye elever på grundforløb i 23, der er faldet fra 1. oktober 24, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 I alt Karaktergennemsnit under 7 fra folkeskolen Karaktergennemsnit over 7 fra folkeskolen ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De forudgående kvalifikationer har størst betydning for mænd. Det gælder i særlig grad for mænd med ikke-vestlig baggrund. Indvandrermænd med under 7 i snit har højt frafald Mænd med ikke-vestlig baggrund og under 7 i karaktergennemsnit har et frafald på 46 pct. sammenlignet med 27 pct. for den tilsvarende gruppe med over 7 i karaktergennemsnit. Blandt kvinder har karakterer fra folkeskolen en positiv, men generelt mindre betydning, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Højt frafald for indvandrermænd med < 7 Mænd Kvinder Frafald på grundforløb i 23, pct. Under 7 i karaktersnit fra 9. klasse Dansk Dansk Ikkevestlig Ikkevestlig 39 46 38 31 Over 7 i karaktersnit fra 9. klasse 24 27 31 27 ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 52
Ud over karakterer har uddannelsestradition i familien betydning for frafaldsrisikoen. Godt halvdelen af nye elever, hvor en af forældrene har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse, falder fra. Blandt elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er det to ud af tre, som falder fra, jf. figur 1.14. Figur 1.14 Uddannelsestradition fører til lavere frafald Andel af nye elever på grundforløb i 2, der er faldet fra 1. oktober 24, pct. 8 Frafald til uddannelse eller job Frafald i øvrigt 8 6 6 4 4 2 2 Uoplyst/ikkekompetencegivende Erhvervsuddannelse Kort eller mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Forældrenes uddannelsesbaggrund ANM.: Se figur 1.4 og figur 1.15. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Samtidig sker en større del af frafaldet for elever uden uddannelsestradition hverken til uddannelse eller job. Stor del af frafald skyldes omvalg af uddannelse Mange prøver lykken på en anden uddannelse Når unge springer fra deres første erhvervsuddannelse, skifter mange til en anden uddannelse eller finder et arbejde umiddelbart efter. Blandt elever, der er faldet fra, skiftede over halvdelen til en anden erhvervsuddannelse eller andre uddannelser. Og en fjerdedel fandt arbejde umiddelbart efter frafald. 53
Omvalg af uddannelse, til en anden erhvervsuddannelse inden for samme fagindgang, forlænger ikke den samlede uddannelsestid ret meget. Der er imidlertid også en gruppe, der ikke umiddelbart kommer videre. Hver femte elev, der er faldet fra, er ikke begyndt på en anden uddannelse eller har fundet arbejde umiddelbart efter frafaldet, jf. figur 1.15. Figur 1.15 Hvad sker der med elever, der falder fra? Nye elever på grundforløb i 2, som er faldet fra den uddannelse, som de påbegyndte Begynder på erhvervsuddannelse 35 pct. Frafald i alt 2.4/1 pct. Begynder på anden uddannelse 18 pct. I beskæftigelse 26 pct. Andet 21 pct. ANM: Ved bestemmelse af elevernes efterfølgende status ses der først på, om personen er påbegyndt en ny erhvervsuddannelse inden 1. oktober 24. Er han eller hun ikke det, ses der på, om personen er påbegyndt en anden uddannelse i samme tidsrum. Er personen ikke begyndt på uddannelse, ses der i stedet på personens arbejdsmarkedsstatus den førstkommende november efter frafaldet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I gruppen, som ikke skifter uddannelse eller finder arbejde umiddelbart efter frafald, er omkring halvdelen ledige, i aktivering eller ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 1.4. 54