Den 10. april 2014 Regeringens udspil til en reform af international rekruttering 1. Indledning og samlet vurdering Udspil til reform af international rekruttering Regeringen har den 10. april præsenteret sit udspil til en reform af international rekruttering. Regeringen ønsker med udspillet at gøre det lettere for virksomheder og uddannelsesinstitutioner at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. De vigtigste forslag i udspillet er følgende: De vigtigste forslag i udspillet Regeringen foreslår en ny fast track-ordning for tredjelandsborgere, hvor godkendte virksomheder kan få behandlet sager om arbejdstilladelser under mere fleksible betingelser, så medarbejderne kan begynde i det nye job, mens myndighederne behandler deres ansøgning om en arbejdstilladelse. Derudover foreslås en målretning af Green Card-ordningen, bedre adgang til Danmark for udenlandske iværksættere og mulighed for, at udenlandske studerende fra tredjelande, der har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse i Danmark, kan få tildelt en arbejds- og opholdstilladelse. Desuden foreslår regeringen at sænke forskerskatteordningens indkomstkrav til udenlandske nøglemedarbejdere fra 70.600 kr. om måneden til 60.600 kr. om måneden. Reformudspillet indeholder efter DI s opfattelse mange gode elementer, der kan bidrage til at gøre det lettere for virksomheder at rekruttere arbejdskraft fra udlandet. Dermed skabes grundlaget for, at virksomhederne i samarbejde med dygtige udenlandske medarbejdere kan skabe ny vækst og nye arbejdspladser i Danmark. Mange af elementerne i reformudspillet flugter med DI s forslag på området, der blandt andet er afleveret til regeringens Virksomhedsforum for enklere regler. 1
dog ikke, at forslaget om at udvide forskerskatteordningen er den rigtige løsning i forhold til tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Det grundlæggende problem er den høje marginalbeskatning af indkomster i Danmark. Det skaber ikke blot udfordringer for virksomhederne i forhold til at tiltrække højtspecialiserede medarbejdere fra udlandet, men udgør i det hele taget en betydelig vækstbarriere i kraft af de negative effekter på blandt andet arbejdsudbud, flid og uddannelsesvalg. Dette problem bør adresseres ved en sænkelse af topskatten frem for at søge at løse problemet gennem opbygningen af et parallelt skattesystem for udlændinge således som en udvidet forskerskatteordning vil skabe. Regeringens anerkendelse af behovet herfor burde i sig selv være det stærkeste bevis for problemerne forbundet med topskatten. 2. Reformudspillets fire hovedtemaer Reformudspillet indeholder fire hovedtemaer, der er tematiseret ud fra følgende sigtelinjer: 1. Det skal være lettere og hurtigere for virksomheder at rekruttere international arbejdskraft 2. Danmark skal være bedre til at fastholde internationale studerende 3. Modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft skal styrkes 4. Lige vilkår for international arbejdskraft Indførelse af en ny fasttrack-ordning Målretning af Green card-ordningen Lettere og hurtigere adgang til international arbejdskraft Regeringen foreslår, at der indføres en ny fast track-ordning for tredjelandsborgere, hvor godkendte virksomheder kan få behandlet sager om arbejdstilladelser under mere fleksible betingelser, så medarbejdere kan begynde i job, mens myndighederne behandler deres ansøgning om en arbejdstilladelse. DI har i en årrække efterlyst og arbejdet for at få indført en ny fast track-ordning, da stadig flere virksomheder oplever et stigende behov for at kunne hente udenlandske eksperter og specialister fra lande uden for EU med meget kort varsel. Hensigten med en ny fasttrack-ordning er at gøre det lettere, hurtigere og mindre bureaukratisk for virksomheder at rekruttere udenlandske eksperter. DI er enig i behovet for en fast track-ordning, men ordningens anvendelighed afhænger af den konkrete udformning, bl.a. af kriterierne for godkendelse af virksomheder. Regeringen foreslår, at Green Card-ordningen målrettes, så den afspejler behovet på det danske arbejdsmarked. Dette gøres dels ved at ændre pointtildelingen for sprogfærdigheder, så udlændinge skal have et højere sprogligt niveau end i dag for at kunne få point herfor. Samtidig gives der alene point for sprog, 2
hvis ansøger har bestået en anerkendt sprogtest. Herudover lægges der op til, at opholdslængden for et Green Card reduceres fra tre til to år med mulighed for forlængelse i tre år, hvis Green Card-indehaveren kan dokumentere at have tjent, hvad der svarer til startlønnen for nyuddannede bachelorer på det danske arbejdsmarked i det seneste år, før Green Cardet forlænges. Ny ordning for internationale iværksættere Lempelse af forskerskatteordningen Green Card-ordningen er længe blevet mødt med en del kritik, da mange af de udlændinge, der hidtil er kommet til landet på et Green Card, har svært ved at finde arbejde eller arbejder på kompetenceniveauer, der ligger under deres uddannelse. På trods af disse udfordringer er DI tilhænger af ordningen, da der ikke findes andre ordninger, der henvender sig til udlændinge, der er interesserede i at komme til Danmark uden på forhånd at have kontakt til en virksomhed. DI støtter forslaget, da det sikrer en større målretning af ordningen mod personer, der viser sig at have de rette kompetencer til at kunne få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Regeringen foreslår som et forsøg, at indføre en ny ordning Start Up Denmark for udlændinge fra tredjelande, der gerne vil åbne selvstændig virksomhed i Danmark. For at komme ind på ordningen skal iværksættere sende en ansøgning med forslag til forretnings- plan til et spring board bestående af personer fra det eksisterende erhvervsfremmesystem, heriblandt erhvervskonsulenter og øvrige repræsentanter fra de regionale væksthuse. Udover en godkendt forretningsplan stilles der krav om selvforsørgelse. DI ser positivt på forslaget, da ordningen vil bidrage til etableringen af nye virksomheder, der er internationalt orienterede, hvilket kan være med til at øge eksporten. Regeringen foreslår, at indkomstkravet til nøglemedarbejdere, der ønsker at benytte sig at bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) reduceres fra 70.600 kr. om måneden til 60.600 kr. om måneden. Effekten af regeringens forslag vil være at sænke marginalskatten for den berørte indkomstgruppe fra op mod 55,5 pct. i dag til 31,9 pct. og gennemsnitskatten fra op mod knap 45 pct. i dag til ligeledes 31,9 pct. Af hensyn til persongruppen er her regnet eksklusive kirkeskat. Indkomstkravet gælder kun nøglemedarbejdere, og ikke forskere, som til gengæld skat akkrediteres. For nøglemedarbejdere er det desuden et krav, at man de seneste 10 år ikke har været omfattet af dansk skattepligt, samt at man ikke indenfor de seneste fem år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, hvor man ansættes. Disse regler ændres ikke, ligesom perioden på ordningen fastholdes på fem år. 3
Som bl.a. dokumenteret i DI s årlige Globaliseringsredegørelse er Danmarks indkomstskattesystem ikke konkurrencedygtigt i en stadig mere globaliseret verden, hvor arbejdskraften især den højt specialiserede og højtlønnede bliver stadig mere mobil. Løbende reformer har de seneste to årtier reduceret beskatning af lav- og mellemindkomster, således at Danmark for disse indkomstgrupper i dag ikke adskiller sig fra de øvrige OECD-lande. I kontrast hertil er den danske beskatning af højtlønnet arbejdskraft stadig blandt OECD s højeste. De skadelige effekter heraf er imidlertid ikke begrænset til danske virksomheders udfordringer med at tiltrække højtspecialiserede medarbejdere fra udlandet til en konkurrencedygtig lønomkostning. Som løbende dokumenteret af bl.a. OECD og danske ekspertkommissioner udgør den danske topskat en betydelig vækstbarriere takket være sine negative effekter på bl.a. arbejdsudbud, flid og uddannelsesvalg. Senest fremhævede regeringens Produktivitetskommission, at den høje danske marginalskat er et problem, fordi den: Svækker tilskyndelsen til at vælge uddannelser, der giver gode indtjeningsmuligheder på arbejdsmarkedet Svækker lønmodtagernes tilskyndelse til at bevæge sig fra mindre produktive til mere produktive jobs og Har betydning for mulighederne for at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Derfor finder DI det grundlæggende problematisk, at man fra regeringens side søger at løse problemet gennem opbygningen af et parallelt skattesystem for udlændinge, således som en udvidet forskerskatteordning vil skabe. Regeringens anerkendelse af behovet herfor burde i sig selv være det stærkeste bevis for problemerne forbundet med topskatten. DI har i sin 2020-plan afsat midler til en afvikling af topskatten, og tager med sin Vækstplan 2.0 første skridt i den retning gennem en reduktion af topskatten fra 15 pct. til 10 pct. i 2015. En afvikling af topskatten vil sænke marginalskatten for den berørte indkomstgruppe til under 42 pct. og den gennemsnitlige skat til under 39 pct. (igen eksklusive kirkeskat). 4
Figur: Marginalskat på højtlønnet arbejdskraft: I dag, med DI s Vækstplan 2.0, og uden topskat. Sammensat marginalskat for højtlønnede Chile Sydkorea Mexico Japan Schweiz New Zealand Canada USA Spanien Polen Australien Østrig Slovakiet Tyskland Israel Estland Danmark uden topskat Tyrkiet Storbritannien Tjekkiet Island Holland DK Vækstplan 2.0 Ungarn Portugal Norge Irland Grækenland Finland Danmark Frankrig Slovenien Italien Sverige Belgien Direkte skat Indirekte skat OECD Eurozone 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Note: OECD -og DI beregninger. Baseret på direkte -og indirekte skat for indtægt på 167 pct. af gns. industriarbejderløn. Forslag til afbureaukratisering og forenkling Skattekort til udlændinge uden gyldig opholds- og arbejdstilladelse er fortsat et problem Regeringen lægger op til at foretage en række administrative forenklinger, der vil lette nogle af de barrierer, der eksisterer i forhold til udenlandske medarbejdere. Det gælder blandt andet smidigere regler ved for sent indgivne forlængelsesansøgninger, mere fleksible bortfaldsregler, administrative CPR-numre samt en øget tilladt fejlmargin ved forkert gebyrindbetaling. DI hilser alle initiativer velkomne, der er med til at gøre administrativt lettere for virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. På trods af regeringens intentioner om at gøre det lettere for virksomheder at rekruttere internationalt, er der fortsat en række administrative barrierer, som der ikke tages hånd om i reformudspillet. I den forbindelse er der især en problemstilling, som tiltrækker sig særlig opmærksomhed, og som har stor betydning for mange virksomheder, der har udenlandske medarbejdere ansat. Det drejer sig om de problemer, der knytter sig til udstedelse af skattekort til udenlandske arbejdstagere, som ikke har gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Udfordringen består i, at det i dag er muligt at få udstedt et skattekort uden at have en gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Mange virksomheder ansætter arbejdstagere med udenlandsk baggrund, når de pågældende kan oplyse cpr-nummer og fremvise skattekort i en forventning om, at der ikke udstedes skattekort til personer, der ikke er i besiddelse af en gyldig arbejds- 5
og opholdstilladelse. Ligeledes er det en udfordring for mange virksomheder, at de ikke får besked om, når en medarbejder får afslag på en ansøgning om forlængelse/permanent ophold, og dermed bortfald af opholds- og arbejdstilladelsen. Dette har resulteret i, at flere virksomheder er blevet mødt med store bødekrav for at have haft udenlandske medarbejdere ansat, som opholdt sig ulovligt i Danmark. Blandt andet er en af DI s medlemsvirksomheder for nylig blevet forelagt en bøde på næsten en halv million kroner for at have haft en udenlandsk medarbejder ansat i en årrække. En medarbejder, som vel at mærke havde taget en uddannelse i Danmark, talte dansk og forinden havde været ansat hos flere andre arbejdsgivere, uden at myndighederne på noget tidspunkt havde grebet ind. Nyt etableringskort for internationale dimittender International talentordning Arbejdstilladelse øges til 20 timer for internationale studerende Det er uacceptabelt, at virksomheder ikke får besked om, at en medarbejder ikke er i besiddelse af eller får afslag på ansøgningen om forlængelse/permanent opholdstilladelse. DI vil fortsat arbejde for, at der etableres en digital ordning, der sikrer, at alle skattekort til udenlandske arbejdstagere påstemples opholds- og arbejdstilladelse, og giver virksomheder mulighed for ved ansættelsen at se, om den pågældende person opholder sig lovligt i landet. Bedre fastholdelse af internationale studerende Regeringen foreslår, at der indføres en ny ordning (et såkaldt etableringskort), hvor internationale studerende fra tredjelande, der har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse i Danmark, kan få tildelt en arbejds- og arbejdstilladelse med henblik på at etablere sig på det danske arbejdsmarked. DI ser positivt på regeringens ønske om at tilskynde internationale studerende til at blive efter endt studie. Internationale studerende, der uddanner sig i Danmark, udgør en attraktiv arbejdskraftressource, som har potentiale for danske virksomheder. De er veluddannede og er ofte allerede integreret i det danske samfund, når de forlader studiet Det foreslås at etablere et stipendieprogram, der har til hensigt at tiltrække og fastholde særligt dygtige studerende fra lande uden for EU/EØS til udvalgte kandidatuddannelser på universiteterne inden for områder, hvor Danmark har styrkepositioner og mangler højtkvalificeret arbejdskraft. Stipendieprogrammet vil blive søgt suppleret med ekstern finansiering fra fonde og virksomheder DI støtter forslaget om at tiltrække elitestuderende fra andre lande. Arbejdstilladelsen øges til 20 timer ugentligt for internationale studerende. Internationale studerende har derved mulighed for 6
at arbejde omtrent lige så meget som danske studerende, der modtager SU. DI støtter forslaget, idet et studiejob øger den studerendes indsigt i, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, og det hjælper den enkelte til at styrke sit netværk og sine sproglige kompetencer. Internationale studerende, der har et studiejob under deres ophold i Danmark, er desuden mere tilbøjelige til at ville søge arbejde i Danmark efter endt studie. Styrket modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft Der foreslås en række forbedringer af myndighedernes administration. Det drejer sig blandt andet om en mindre bureaukratisk indgang til myndighedsdanmark, blanketter på engelsk, ombytning af internationale kørekort til dansk kørekort og oprettelse af kommunale internationale skoler. DI støtter disse forslag, der hver især vil forenkle papirgangen og gøre det lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Lige vilkår for udenlandsk arbejdskraft Under denne overskrift foreslås blandt andet kampagner for øget viden om det danske arbejdsmarked samt mere effektiv kontrol og målretning af praktikantordningen. DI har ikke indvendinger til disse forslag. 7