Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i rehabilitering. Masteruddannelsen i rehabilitering (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4 (eller uddannelsesspecifik masterbekendtgørelse). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 15. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 7231 8808 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 11-101875 Dok nr. 1927159 Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).
Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i rehabilitering Master of Rehabilitation Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 5832. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8881 AUDD 8881 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for masteruddannelsen i rehabilitering. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2.. Adgangskrav Adgang til masteruddannelsen i rehabilitering er betinget af, at ansøger har gennemført enten en kandidat-, bachelor- eller professionsbachelorgrad eller en diplomuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse indenfor følgende uddannelser: medicin, kiropraktik, odontologi, psykologi, folkesundhed, ergoterapi, fysioterapi, sygepleje, socialrådgiver, socialpædagog, lærer, diætist, logopæd, afspændingspædagog, samt to års relevant erhvervserfaring. Herudover skal den studerende have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne (eller uddannelsesspecifik masterbekendtgørelse).
Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen
R Masteruddannelsen i rehabilitering Syddansk Universitet Turnusakkreditering 2011-1
Turnusakkreditering, 2011-1 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 10 Uddannelsens struktur... 11 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 12 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 12 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse... 14 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet... 14 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring... 19 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 19 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 22 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 28 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 34 Tilskudsmæssig indplacering... 34 Titel... 34 Den normerede studietid... 34 Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen... 34 Legalitet... 34 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 34 Hovedområde... 35 Censorkorps... 35 Sprog... 35 Adgang... 35 Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen... 35 Særlige forhold... 36 Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv... 36 Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser... 36 Parallelforløb og fællesuddannelser... 36 Andre forhold... 36 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for rehabilitering Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for rehabilitering Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i Rehabilitering består af: Kernefaglig ekspert Professor Sture Åström, Institutionen för omvårdnad, Umeå Universitet Aftagerrepræsentant Aftagerrepræsentant Forebyggelsescenterchef Anette Maj Billesbølle, Københavns Kommune Studerende Master of Public Health studerende ved Københavns Universitet, sygeplejerske Mette Linnet Olesen Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 9. marts 2011 modtaget supplerende dokumentation angående: - antal optagne studerende i 2010 - antal STÅ for 2010 - uddannelsesberetning 9. april 2011 modtaget supplerende dokumentation angående: - publikationslister 2007-09 for Klinisk Institut, Institut for Idræt og Biomekanik samt Institut for Sundhedstjenesteforskning - aftagerpaneler, guidelines for aftagerpaneler samt oversigt over nuværende medlemmer 3. maj 2011 Modtaget supplerende dokumentation angående: - PowerPoint præsentation af uddannelsen ved akkrediteringspanelets besøg på universitetet 9. maj 2011 modtaget supplerende dokumentation angående: - tabel over delpolitikkernes sammenhæng med ESG-punkterne. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 8. april 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 12. maj 2011 5
Høringssvar modtaget 27. maj 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af 4.1.1 og 4.1.2 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 23. juni 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 på baggrund af høringssvaret er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau samt progression og sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil er ændret. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, jf. ovenfor 6
Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i rehabilitering til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i rehabilitering på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi der kun i nogen grad sker en sikring af det fysiske studiemiljø, idet de masterstuderende kun i begrænset omfang er inkluderet i universitetets UMV. 7
Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 8
Grundoplysninger Udbudssted Odense Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Sundhedsvidenskab Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte 2008 18 29 28 2009 19 34 9 2010 11 35 11 (Dokumentationsrapport, s. 75; Supplerende dokumentation af 9. marts: antal optagne studerende i 2010). 9
Uddannelsens kompetenceprofil Viden Dimittenden har viden om: 1. nationale og internationale teorier og værdier som danner grundlag for forskellige definitioner af rehabilitering. 2. national og international lovgivning samt nationale og internationale konventioner og aftaler af betydning for forståelsen for og udøvelsen af rehabilitering i Danmark. 3. kropslige, aktivitets- og deltagelsesmæssige funktionsevnenedsættelser og metoder til klassifikation og vurdering af disse funktionsevner. 4. andre, for rehabilitering relevante, faggruppers kompetencer og metoder. 5. videnskabsteorier og -metoder af betydning for en vurdering af det videnskabelige grundlag for en rehabiliteringspraksis. 6. sociale og kulturelle forskelle mellem borgeren og disses pårørende samt viden om forskellige teorier om mellemmenneskelige relationer for at fremme fuld inddragelse af borgeren i rehabiliteringsprocessen. 7. evaluerings- og kvalitetsudviklingsteorier og -metoder. 8. teorier og modeller for tværfagligt samarbejde 9. grundlæggende økonomiske teorier og metoder. Færdigheder Dimittenden kan: 1. vurdere en borgers forudsætninger, behov og motivation for rehabilitering 2. initiere, gennemføre og evaluere et konkret rehabiliteringsforløb indenfor dimittendens speciale. 3. sikre at alle relevante interessenter involveres i rehabiliteringsforløbet 4. facilitere og medvirke til at borgeren, dennes pårørende og de involverede professionelle samarbejder og har et fælles mål for rehabiliteringsforløb 5. gennemføre et evidensbaseret rehabiliteringsforløb. 6. monitorere, evaluere og kvalitetssikre det konkrete rehabiliteringsforløb 7. formulere en rehabiliteringsrelevant videnskabelig problemstilling og komme med forslag til relevant videnskabelig metode til afdækning af problemstillingen. Kompetencer Dimittenden kan: 1. udarbejde, fagligt begrunde, gennemføre og evaluere en samlet tværfaglig rehabiliteringsplan og definere egne opgaver i denne. 2. gennemføre en vurdering af rehabiliteringens reelle effekt og kvalitet og dokumentere effekten af den konkrete rehabiliteringsindsats i en skriftlig og/eller mundtlig rapport. 3. sætte sin egen rehabiliteringspraksis ind i en større begrebsmæssig ramme og dermed bedre forstå, evaluere og evt. ændre egen og andres rehabiliteringspraksis. 4. kritisk analysere egen og kollegers konkrete rehabiliteringsprocesser og foreslå tiltag til en evt. forbedring af praksis. 5. diskutere rehabiliteringsrelevante problemstillinger og således medvirke til udvikling af rehabilitering som begreb og som praksis både lokalt i eget miljø, nationalt og internationalt. 6. udvikle egen faglighed gennem kritisk læsning af videnskabelig litteratur af relevans for rehabilitering. (Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering, s. 4). 10
Uddannelsens struktur (Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering, s. 6). 11
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Masteruddannelsen i rehabilitering etablerede tilbage i 2008 et aftagerpanel, der efterfølgende har mødtes en gang årligt. Uddannelsen ser aftagerpanelet som det primære, formaliserede forum, hvor eksempelvis uddannelsens erhvervssigte, de studerendes slutkompetencer og enhver større ændring af studieordningen diskuteres. Eksempelvis var panelet i 2009 inddraget i ændringer af uddannelsens curriculum og i forbindelse med ændring af antallet af valgfrie moduler, ligesom panelet i 2010 diskuterede og rettede uddannelsens nye kompetenceprofil til (Dokumentationsrapport, s. 5; Bilag 12). På mødet med underviserne fremgik det, at studielederen videreformidler viden fra møderne med aftagerpanelet til uddannelsens tovholdere, så de også er orienterede om konkrete ønsker og forslag fra aftagerpanelet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der i 2010 blev afholdt to separate møder med medlemmer af aftagerpanelet, som var forhindret i at deltage i det årlige møde (Dokumentationsrapport, s. 5; Bilag 3). På fakultetsniveau er der udarbejdet et notat om aftagerpaneler, hvori der blandt andet redegøres for ambitionerne i forbindelse med udvælgelsen af panelmedlemmer: Der skal være 12 15 eksterne medlemmer af et aftagerpanel. Medlemmerne af panelerne er eksterne, og de skal dække både private og offentlige virksomheder samt relevante organisationer og institutioner. Der skal være repræsentation fra uddannelsens hovedaftagere og hovedarbejdsområder. Medlemmerne skal så vidt muligt være fra hele landet, og hvor det er relevant også fra udlandet. Endelig skal der indgå 1-2 dimittender (nyligt uddannede) i panelet. (Supplerende dokumentation af 9. april 2011: aftagerpanelet, s. 1-2). På besøget fortalte ledelsen, at uddannelsen bestræber sig på, at medlemmerne repræsenterer relevante erhvervsmæssige områder, samt at udvælgelsen af medlemmer primært sker gennem studieledelsens netværk. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det nuværende aftagerpanel med sine 9 medlemmer er relativt lille i forhold til universitetets retningslinjer, ligesom den erhvervsmæssige dækning er smal, da alle medlemmer er ansat i den offentlige sektor (Supplerende dokumentation af 9. april 2011: aftagerpanelet, s. 8). Universitetet lister i dokumentationsrapporten desuden en række fora og andre faglige aktiviteter, hvor studielederen har kontakt til og samarbejder med forskellige aftagere. Det drejer sig om Rehabiliteringsforum Danmark, Helsefonden og Katalog for god rehabilitering (Dokumentationsrapport, s. 5-6). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret et aftagerpanel, og at uddannelsen er i løbende dialog med panelet og aftagere generelt. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne dialog anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Ifølge universitetet gennemføres der dimittendundersøgelser for alle uddannelser. Jævnfør den seneste undersøgelse, er det ikke tilfældet for masteruddannelsen i rehabilitering, da uddannelsen ikke er inkluderet i undersøgelsen (Dokumentationsrapport, s. 6; http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/job _og_karriere/undersoegelser/dimittendundersoegelse_2009). Uddannelsen har selv udarbejdet en dimittendundersøgelse, der er blevet sendt ud til dimittender fra perioden 2004-2008. Det er lykkedes uddannelsen at få kontakt til 64 ud af 109 dimittender, hvoraf 89 % har besvaret 12
spørgeskemaet (Dokumentationsrapport, s. 6). På baggrund af ACE Denmarks beregning giver dette en samlet svarprocent på 58,7. I undersøgelsen, der er udformet som et spørgeskema, spørges der blandt andet ind til dimittendens oplevelse af uddannelsens niveau, undervisernes pædagogiske kompetencer og ændringer i jobtitel og lønniveau som følge af opkvalificeringen. Overordnet er dimittenderne tilfredse med udbyttet af uddannelsen, hvilket eksempelvis ses i besvarelserne i forbindelse med anvendeligheden af de erhvervede kompetencer. Her svarede 66 %, at de erhvervede kompetencer i høj grad og 30 %, at de i nogen grad kan anvendes (Bilag 10). På mødet med ledelsen blev det understreget, at dimittendundersøgelsen har været en vigtig kilde i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsen nye struktur og indhold, der er gældende fra september 2011 (Supplerende dokumentation af 3. maj: Præsentation, s. 9-10). Af uddannelsesberetningen fremgår det desuden, at uddannelsen overvejer at gennemføre flere ændringer på baggrund af undersøgelsens resultater. Dimittenderne har eksempelvis påpeget, at de savner en bredere og mindre sundhedsvidenskabelig dækning af rehabiliteringsområdet. Det er uddannelsens intention at identificere flere relevante emner og moduler og derigennem sikre uddannelsens ambition om at dække alle aspekter af rehabilitering (supplerende dokumentation af 9. marts 2011: uddannelsesberetningen, s. 10). Det fremgik endvidere af mødet med ledelsen, at der er en proces i gang på universitetet, der har til formål at inkluderer masteruddannelserne i universitetets næste dimittendundersøgelse, som forventes gennemført i 2012. Udover dimittendundersøgelsen har studielederen kontakt til dimittenderne gennem eksempelvis MRnetværket og i undervisningen, hvor dimittenderne ofte inddrages som oplægsholdere (Dokumentationsrapport, s. 6-7). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er i dialog med dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 5-9 Bilag 3 Kontakt til aftagere gennem aftagerpanelet Bilag 10 Notat om dimittendundersøgelse for masteruddannelsen i rehabilitering Bilag 12 Notat om aftagerpanelet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Link til Syddansk Universitets dimittendundersøgelse: www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu /Job_og_karriere/Undersoegelser/Dimittendundersoegelse_2009 Supplerende dokumentation af: - 9. marts 2011: uddannelsesberetning - 9. april 2011: aftagerpaneler, guidelines for aftagerpaneler samt oversigt over nuværende medlemmer - 3. maj 2011: præsentation af uddannelsen 13
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det primære forskningsmiljø bag masteruddannelsen i rehabilitering består af Klinisk Institut, Institut for sundhedstjenesteforskning og Institut for idræt og biomekanik. Her følger en kort beskrivelse af institutterne: - Kliniske Institut uddanner og forsker inden for områder med relevans for diagnostik, sygdomsforebyggelse og behandling, hvor den forskningsmæssige styrke ligger i innovativ klinisk forskning af udvalgte sygdomme. Udgangspunktet er en kombination af avanceret biomedicinsk og epidemiologisk forskning med interventionsforskning. - Institut for Sundhedstjenesteforskning fokuserer primært på forskning i sygdomme og forebyggelsesmuligheder. Instituttet forsker desuden i viden om sygdom i et bredere samfundsperspektiv, der har til formål at bidrage med nye strategier til sundhedsvæsenet. - Institut for Idræt og Biomekanik forsker primært i humane bevægelser og bevægelsesapparatet, hvor der eksempelvis forskes, uddannes og produceres viden inden for sammenhænge mellem fysisk aktivitet, bevægelse og sundhed. Instituttet kombinerer: humanistisk-samfundsvidenskabelig forskning i forholdet mellem bevægelse, kultur, sundhed og samfund med biomekanisk-medicinsk og epidemiologisk orienteret forskning. (Dokumentationsrapport, s. 9-10). Desuden er Forskningsinitiativet for Rehabilitering og Netværk for forskning i rehabilitering (NETFORE) blevet etableret på universitetet som en konsekvens af den stadig stigende efterspørgsel på viden om rehabilitering i bred forstand samt for at sikre uddannelsens tværfaglige sigte. Samtidig savnede uddannelsen at have tilknytning til et forskningsmiljø, der alene var centreret omkring rehabilitering (Dokumentationsrapport, s. 15; Supplerende dokumentation af 9. marts 2011: Uddannelsesberetning, s. 1). Universitetet har i dokumentationsrapporten valgt at illustrere sammenhængen mellem uddannelsens forskningsområder og dens fagelementer i en tabel, der følger på næste side. 14
(Dokumentationsrapport, s. 9-10). Af tabellen fremgår det eksempelvis, at forskningsområdet bag modul 1 videnskabsteori og metode er filosofi og etik. Modul 8 retlige rammer for rehabilitering er dækket af forskning i patienters retsstilling, sundhedspersoners ansvar og myndigheders tilsyn. 15
Det fremgik af møderne med ledelsen og underviserne, at tovholderen er nøgleperson for de enkelte fagmoduler, og at det listede forskningsområde er tovholderens. For at sikre en forskningsmæssig dækning af de enkelte moduler, udvælger tovholderne hver især undervisere, der er aktive inden for relevant forskning. Eksempelvis inddrages der ikke supplerende VIP er og DVIP er i modul 8 retlige rammer for rehabilitering, da tovholderen kan dække faget rent forskningsmæssigt. Andre tovholdere trækker på mange undervisere for at sikre en bred forskningsmæssig dækning. Sidstnævnte er eksempelvis tilfældet med modul 4 borgerinddragelse, hvor tovholderen inddrager undervisere med kvalificeret viden om og en forskningsmæssig erfaringen inden for borgerinddragelse, da forskning i rehabilitering af muskuloskeletale sygdomme og træning ikke er dækkende for fagelementet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og de tilknyttede forskningsområder. Forskningens samvirke med praksis Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsen har en tæt tilknytning til praksis på flere niveauer: - via studielederens netværk, som er beskrevet under kriterium 1. - ved inddragelse af praksisfeltet i undervisningen, som primært sker gennem oplæg eller gæsteforelæsere. - gennem de studerendes egne praksiserfaringer og konkret inddragelse af denne i undervisningen, opgaver samt masterprojekt. - ved samarbejde med Viden, Kompetence- og Forskningsenheden, Rehabiliteringsafdelingen, Odense Universitetshospital, hvortil to ph.d.-studerende er tilknyttet (Dokumentationsrapport, s. 9). Universitetet lister endvidere relevante forskningsprojekter for de primære forskningsmiljøer, hvor eksempelvis Institut for Idræt og Biomekanik samarbejder med Sønderborg kommune og Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi om et projekt med fokus på nakke- og skuldersmerter i hverdagen (Dokumentationsrapport, s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har redegjort for, at forskningsområderne bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Studielederen har i samarbejde med uddannelsens studienævn det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Desuden bidrager fagmodulernes tovholdere, der alle er VIP er, til tilrettelæggelsen af uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 10). Universitetet lister i dokumentationsrapporten alle tovholdere. Det fremgår i oversigten over tilrettelæggernes CV og publikationslister, at eksempelvis tovholderen for modul 1 videnskabsteori og -metode, i 2010 udgav artikler med titler som Dydsetik og Normativ etik, ligesom tovholder har skrevet flere bøger og artikler om Wittgensteins forfatterskab. Ligeledes har tovholderen for modul 7 sundhedsøkonomi en ph.d. i sundhedsøkonomi og en bred erfaring indenfor det sundhedsvidenskabelige felt (Bilag 13). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af oversigten på forrige side og tilrettelæggernes CV er og publikationslister (Bilag 13), at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker indenfor forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitet skriver, at der i 2010 var knyttet henholdsvis 28 VIP er og 74 DVIP er til masteruddannelsen i rehabilitering. Universitetet har i dokumentationsrapporten fremstillet undervisningsbidragene således: 16
(Dokumentationsrapport, s. 11) På mødet med ledelsen fremgik det, at alle gæsteforelæsere er talt med i de 74 DVIP er, hvilket bidrager til at antallet af DVIP er er relativt højt samtidig med, at ratioen for VIP/DVIP ikke er højere end for hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har i dokumentationsrapporten opgjort forholdet mellem antallet af VIP er og studerende i personer. Det fremgår heraf, at der i 2010 var 26 ressourceudløsende studerende, mens der var 28 VIP er tilknyttet uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 12). Af den supplerende dokumentation fremgår det, at de studerende i 2010 leverede 14,7 STÅ (Supplerende dokumentation af 9. marts 2011: antal STÅ for 2010). Som det fremgår af tabellen ovenfor, leverer VIP erne tilsammen 0,62 årsværk. ACE Denmark har på denne baggrund udregnet, at der på masteruddannelsen i rehabilitering er 23,7 studerende pr. VIP opgjort i årsværk. De studerende gav på mødet udtryk for, at de oplevede, at det var muligt at have kontakt til VIP erne i forbindelse med undervisningen og vejledningen. De studerende gav endvidere udtryk for, at vejlederne stod til rådighed for kontakt over mail og telefon såvel som ved personligt fremmøde. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i dokumentationsrapporten listet antallet af peer reviewed artikler i perioden 2007-2009 for de forskere, der deltager i NETFORE. På baggrund heraf har ACE Denmark udarbejdet følgende tabel: Forskningshøjden bag NETFORE (eksklusive ph.d.-studerende) 2007 2008 2009 Forskningsenheden for bevægelse, idræt og samfund 1 Forskningsenheden for Muskuloskeletal, Funktion og Fysioterapi 1 3 2 Forskningsinitiativet for Ergoterapi (HMS) 1 1 2 Forskningsinitiativet for rehabilitering 7 6 5 17
Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering 5 1 0 Enheden for Sygeplejeforskning 10 9 9 Forskningsenheden for helbred, mennesker og samfund 2 1 3 Forskningsenheden for infektionsmedicin 5 7 4 Forskningsenheden for Reumatologi, Kong Christian den X's Gigthospital 3 6 9 Forskningsenheden for Almen Praksis 2 1 3 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af tabel 3, Dokumentationsrapport, s. 13-14). I forlængelse heraf redegør universitetet ligeledes for forskningshøjden for uddannelsens primære forskningsmiljø, der, som nævnt, udgøres af Klinisk Institut, Institut for Sundhedstjenesteforskning og Institut for Idræt og Biomekanik (Dokumentationsrapport, s. 14; Supplerende dokumentation af 9. april 2011: publikationslister). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag masteruddannelsen i rehabilitering er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 7-15 Bilag 13 CV er på uddannelsens tilrettelæggere Supplerende dokumentation af: - 9. marts 2011: antal STÅ for 2010-9. marts 2011: uddannelsesberetning - 9. april 2011: publikationslister 18
Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Masteruddannelsen i rehabilitering er reguleret af bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Uddannelsens danske titel er master i rehabilitering og den engelske er Master of Rehabilitation. Kompetenceprofilen for master i rehabilitering er gengivet i skemaet nedenfor. Det fremgår heraf, at der i uddannelsen er et bredt fokus på rehabilitering, hvor der udover de fysiologiske og sundhedsvidenskabelige aspekter også stilles skarpt på eksempelvis sociale og kulturelle faktorer, ligesom der er fokus på kompetencer i forhold til at lede, evaluere og kvalitetssikre rehabiliteringsforløb. I studieordningen beskrives uddannelsen blandt andet således: Med en Masteruddannelse i Rehabilitering bliver den studerende i stand til på videnskabeligt grundlag at analysere behov for en helhedsorienteret og tværfaglig rehabiliteringsindsats, der er rettet imod den enkelte brugers funktion, aktivitet og deltagelse, og som tager højde for indsatsens samfundsmæssige, organisatoriske og økonomiske aspekter. (Dokumentationsrapport, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens navn og titel. Niveau På baggrund af den danske kvalifikationsramme og studieordningen for masteruddannelsen i rehabilitering har ACE Denmark udarbejdet følgende oversigt over uddannelsens niveau i forhold til typebeskrivelsen: Typebeskrivelsen for masteruddannelser Viden Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere og forståelse perspektiv på et fagligt/flerfagligt området have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets /ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Kompetenceprofil for masteruddannelsen i rehabilitering Dimittenden har viden om: 1. nationale og internationale teorier og værdier som danner grundlag for forskellige definitioner af rehabilitering. 2. national og international lovgivning samt nationale og internationale konventioner og aftaler af betydning for forståelsen for og udøvelsen af rehabilitering i Danmark. 3. kropslige, aktivitets- og deltagelsesmæssige funktionsevnenedsættelser og metoder til klassifikation og vurdering af disse funktionsevner. 4. andre, for rehabilitering relevante, faggruppers kompetencer og metoder. 5. videnskabsteorier og -metoder af betydning for en vurdering af det videnskabelige grundlag for en rehabiliteringspraksis. 6. sociale og kulturelle forskelle mellem borgeren og disses pårørende samt viden om forskellige teorier om mellemmenneskelige relationer for at fremme fuld inddragelse af borgeren i rehabiliteringsprocessen. 7. evaluerings- og kvalitetsudviklingsteorier og -metoder. 8. teorier og modeller for tværfagligt samarbejde 9. grundlæggende økonomiske teorier og metoder. 19
Færdigheder Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Dimittenden kan: 1. vurdere en borgers forudsætninger, behov og motivation for rehabilitering 2. initiere, gennemføre og evaluere et konkret rehabiliteringsforløb indenfor dimittendens speciale. 3. sikre at alle relevante interessenter involveres i rehabiliteringsforløbet 4. facilitere og medvirke til at borgeren, dennes pårørende og de involverede professionelle samarbejder og har et fælles mål for rehabiliteringsforløb 5. gennemføre et evidensbaseret rehabiliteringsforløb. 6. monitorere, evaluere og kvalitetssikre det konkrete rehabiliteringsforløb 7. formulere en rehabiliteringsrelevant videnskabelig problemstilling og komme med forslag til relevant videnskabelig metode til afdækning af problemstillingen. Kompetencer Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Dimittenden kan: 1. udarbejde, fagligt begrunde, gennemføre og evaluere en samlet tværfaglig rehabiliteringsplan og definere egne opgaver i denne. 2. gennemføre en vurdering af rehabiliteringens reelle effekt og kvalitet og dokumentere effekten af den konkrete rehabiliteringsindsats i en skriftlig og/eller mundtlig rapport. 3. sætte sin egen rehabiliteringspraksis ind i en større begrebsmæssig ramme og dermed bedre forstå, evaluere og evt. ændre egen og andres rehabiliteringspraksis. 4. kritisk analysere egen og kollegers konkrete rehabiliteringsprocesser og foreslå tiltag til en evt. forbedring af praksis. 5. diskutere rehabiliteringsrelevante problemstillinger og således medvirke til udvikling af rehabilitering som begreb og som praksis både lokalt i eget miljø, nationalt og internationalt. 6. udvikle egen faglighed gennem kritisk læsning af videnskabelig litteratur af relevans for rehabilitering. (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapport, s. 17). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at niveauet for viden og forståelse ikke fremstår tydeligt af kompetenceprofilen. Der er under dette punkt et stort fokus på viden om fagspecifikke områder, hvilket tilsyneladende sker på bekostning af en dybere videnskabelig forståelse og refleksion. På baggrund heraf er det tvivlsomt, om niveauet for kritisk refleksion lever op til typebeskrivelsen. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at det fremgår af høringssvaret, at Studieledelsen og studienævnet har - som også nævnt ved panelbesøget - stor opmærksomhed på dette spørgsmål. Såvel kompetenceprofil som modulernes antal og ECTS-vægtning er allerede justeret jf. seneste revision af studieordningen, godkendt af dekanen den 25. april 2011. Yderligere tilpasning af kompetenceprofilen er under forberedelse, se bilag 1, så der skabes endnu bedre balance mellem fagspecifikke områder og en dybere videnskabelig forståelse og refleksion. (Høringssvar, s. 1). Akkrediteringspanelet fastholder imidlertid den kritiske bemærkning, idet niveauet for kritisk refleksion og forståelse ikke i væsentlig grad er hævet i udkastet til den nye kompetenceprofil. Desuden fremgår det ikke af høringssvaret eller af bilag 1, hvornår den nye kompetenceprofil vil blive gjort gældende. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kompetenceprofilen lever op til typebeskrivelsen for masteruddannelser, som den fremgår af den danske kvalifikationsramme. 20
Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 15-17 Høringssvar, s. 1 Høringssvarets bilag 1 21
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgang til uddannelsen er ifølge studieordningen betinget af: at ansøger har gennemført enten en kandidat-, bachelor- eller professionsbachelorgrad eller en diplomuddannelse, eller en mellemlang videregående uddannelse indenfor følgende uddannelser: medicin, kiropraktik, odontologi, psykologi, folkesundhed, ergoterapi, fysioterapi, sygepleje, socialrådgiver, socialpædagog, lærer, diætist, logopæd, afspændingspædagog, samt to års relevant erhvervserfaring. Herudover skal den studerende have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning. (Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering, s. 5). Det fremgår endvidere af studieordningen, at uddannelsen har en bred målgruppe, der udover de ovenfornævnte faggrupper også omfatter eksempelvis læger, arkitekter og ingeniører (Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering, s. 3). Af mødet med ledelsen fremgik det, at gruppen af studerende indtil videre har været relativ homogen. Eksempelvis er 47 % af de studerende fysioterapeuter (Supplerende dokumentation af 9. marts 2011: uddannelsesberetning, s. 4). Der er dog også optaget eksempelvis en cand.mag., hvilket ifølge ledelsen skaber en god dynamik i de faglige diskussioner. I dokumentationsrapporten skriver universitetet, at: Uddannelsens faglige niveau især er tilpasset adgangskravene gennem de studerendes praktiske erfaringer fra rehabiliteringspraksis (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsmaterialet, at de studerendes praksiserfaring udgør et fællesfagligt udgangspunkt for uddannelsen. På mødet med de studerende fremgik det, at studerende uden en akademisk grunduddannelse har svært ved at følge med i det introducerende fagmodul videnskabsteori og metode. En studerende var gået til studielederen med denne problemstilling, hvorefter der blev iværksat en ekstra undervisningsdag, hvor de videnskabsteoretiske retninger blev gennemgået. Efterfølgende oplevede den studerende, der havde deltaget i undervisningsdagen, at hun i højere grad kunne følge med i undervisningen i dette fag. Af uddannelsesberetningen fra 2010 fremgår det, at denne udfordring er generel, idet studieledelsen beskriver, at: Alle studerende har meget vanskeligt ved de akademiske krav. (Supplerende dokumentation af 9. marts 2011: uddannelsesberetning, s. 3). Dette blev understøttet på mødet med underviserne, hvor det fremgik, at flere af de studerende har meget svært ved særligt den skriftlige akademiske fremstilling. Det fremgår af høringssvaret, at: Studieledelsen har søgt at imødegået denne [problemstilling] ved at implementere et metodespor med klare og sammenhængende målsætninger, der strækker sig uddannelsen igennem: videnskabelig teori og metode introduceres allerede i introduktionsseminaret og progression i målsætninger for hele uddannelsen gennemgås, et samlet modul i videnskabsteori på 5 ECTS, et sommeruniversitet og workshops i forbindelse med masterprojektet. Fra efteråret 2011 vil disse moduler yderligere styrkes, idet den samme tovholder vil have ansvar for al undervisning i videnskabsteori og -metodeundervisning på hele uddannelsen. I tillæg vil tovholderen og de tilknyttede undervisere på metodesporet stå til rådighed som vejledere i videnskabsmetodiske spørgsmål uddannelsen igennem. (Høringssvar, s. 1). Akkrediteringspanelet vurderer, at implementeringen af metodesporet og den øgede tilgængelighed af videnskabsteoretiske ressourcepersoner gennem hele uddannelsen, sikrer at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau, således at alle studerende kan realisere 22
kompetenceprofilen. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsens opbygning er gengivet her i rapporten på side 11. Det fremgår heraf, at uddannelsen er bygget op af 8 obligatoriske moduler, et sommeruniversitet, tre valgfrie moduler og et afsluttende masterprojekt. Alle fag er hver især normeret til 4 ECTS-point, mens masterprojektet er normeret til 12 ECTS-point (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens struktur ændres fra sommeren 2011, hvor de otte obligatoriske moduler skæres ned til seks, og vægtningen af modulerne ændres fra 4 til 5 ECTS-point. Samtidig indføres et metodespor, der skal gå på tværs af de obligatoriske fag og styrke de studerendes metodiske færdigheder (Supplerende dokumentation af 9. marts 2011: uddannelsesberetning, s. 2; af 3. maj: præsentation; Bilag 16). Uddannelsen er på nuværende tidspunkt opbygget således: - Videnskabssøjlen: o Introforløb (ikke ECTS-point givende) o Modul 1: Introduktion til videnskabelig teori og metode - Rehabsøjlen: o Modul 2: Rehabilitering o Modul 3: Vurdering og klassificering af funktionsevne o Modul 4: Borgerinddragelse o Modul 5: Rehabiliteringsprocessen - Rammesøjlen: o Modul 6: Evaluering og kvalitetsudvikling o Modul 7: Sundhedsøkonomi og økonomisk evaluering o Modul 8: Retslige rammer for rehabilitering i Danmark - Sommeruniversitet - 3 valgfag - Masterprojekt Uddannelsen er tilrettelagt så der, ifølge universitetet, sker en logisk faglig progression inden for de tre søjler hver især. Det fremgår eksempelvis af uddannelsens studieordning, at modul 2 og 3 har introducerende formål, mens modul 4 beskrives med mere dybdegående begreber såsom indgående viden og kritisk indsigt. På modul 5 er det tværfaglige samarbejde i fokus, hvor der desuden ses nærmere på ideelle og konkrete rehabiliteringspraksisser, ligesom organisering af rehabiliteringsforløb diskuteres. Metodeovervejelser inddrages løbende i modulerne (Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering, s. 7). Modulernes rækkefølge er endvidere bestemt ud fra, at de studerende indledningsvis skal have et fælles videnskabsteoretisk og metodisk udgangspunkt, hvorefter rehabsøjlen bidrager med en grundig indføring i de begreber og teorier, der er grundlæggende for emnet rehabilitering. Afslutningsvis følger rammesøjlen, der har til formål at sætte den studerende i stand til at se rehabiliteringen i en bredere kontekst og i forskellige samfundsrelevante perspektiver (Dokumentationsrapport, s. 20). Sommeruniversitet har et overordnet videregående metodisk sigte, idet de studerende med udgangspunkt i udarbejdelsen af en projektbeskrivelse trænes i at gå fra en idé til et videnskabeligt spørgsmål. Sommeruniversitetet skal støtte de studerende i forhold til at konkretisere og anvende deres viden om metode i deres respektive masterprojekter. 23
De tre valgfrie moduler, der følger efter sommeruniversitetet, giver de studerende mulighed for at gå i dybden med: - emner, der er blevet præsenteret på de forskellige moduler - et specialområde inden for rehabilitering - forskellige metodiske aspekter - emner inden for evaluering og kvalitetsudvikling Udbuddet af valgfag er stort, idet de studerende kan vælge fag og moduler fra fakultetets andre masteruddannelser eller kan vælge at følge fag på andre universiteter (Dokumentationsrapport, s. 19). På mødet med ledelsen fremgik det, at uddannelsens struktur alene har en binding i form af, at uddannelsen skal afsluttes med masterprojektet. Det er dermed muligt at følge modulerne i vilkårlig rækkefølge. Ledelsen fortalte, at nogle studerende har brug for en fleksibel struktur, så uddannelsen lettere kan kombineres med arbejds- og familielivet, men påpegede samtidig, at det ikke var hensigtsmæssigt at afvige fra den anbefalede studiestruktur. I forhold til spørgsmålet om det brede adgangsgrundlag og sikringen af progression for både studerende, som følger og studerende som ikke følger den anbefalede studiestruktur, skriver universitetet i høringssvaret, at: Denne problemstilling imødegås ved at formaliseringen af et specialespor på uddannelsen. Studerende med særlig specialeinteresse har igennem de seneste år haft mulighed for særligt tilrettelagte valgfrie moduler indenfor deres fagområde, hvilket har sikret dem en vertikal progression i uddannelsen Der vil blive arbejdet på yderligere at synliggøre muligheden for specialisering i form af en række mulige specialespor med virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen i september 2012 og fremover. De studerende vil få et fælles udgangspunkt i form af de 6 moduler på første studieår. De 3 valgfri moduler på andet studieår vil være direkte fokuseret på specialet ligesom masterprojektet vil være det. For en specialestuderende er der således 6 obligatoriske fællesmoduler og 3 specifikke specialemoduler. Når uddannelsen tilrettelægges som en masteruddannelse med specialisering vil de obligatoriske moduler på første studieår være en forudsætning for at deltage i de 3 specialemoduler på 3. semester. (Høringssvar, s. 2-3). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af høringssvaret, at indførelsen af et metodespor, den allerede eksisterende studiestruktur samt indførelsen af et specialespor i tilstrækkelig grad sikrer progressionen for de studerende. Det bemærkes dog kritisk, at progressionen ikke gennem eksempelvis formaliserede samtaler med VIP er sikres for de studerende, der fravælger den anbefalede studiestruktur. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i dokumentationsrapporten i skematisk form redegjort for sammenhængen mellem fagmodulernes læringsmål og kompetenceprofilen. Her er der ud for hver kompetence listet 1-4 moduler, der bidrager til en sikring af den specifikke kompetence (Dokumentationsrapport, s. 15-16). Heraf fremgår det eksempelvis, at dimittenden opnår viden om grundlæggende økonomiske teorier og metoder ved at følge modul 7 sundhedsøkonomi (Dokumentationsrapport, s. 16). Dette fags kompetencemål fremgår af studieordningen, hvor det eksempelvis ses, at modulet kvalificerer den studerende til at kunne: Redegøre for grundlæggende økonomiske begreber og mekanismer Anvende den økonomiske teori om udbud og efterspørgsel på forenklede eksempler Vurdere mulige konsekvenser af økonomiske incitamenter på sundhedsområdet. (Studieordningen for masteruddannelsen i rehabilitering, s. 25). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagmodulernes kompetencemål, som de er beskrevet. Akkrediteringspanelet konstaterer imidlertid, at kompetencemålene for modul 1 videnskabsteori- og metode, modul 5 rehabiliteringsprocessen, modul 7 sundhedsøkonomi og økonomisk evaluering og modul 8 Retlige rammer for rehabilitering i DK i den nugældende studieordning skal indfries på moduler på 4 ECTS-point (Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering, s. 18-28). Akkrediteringspanelet konsta- 24
terer videre, at de studerende, som nævnt, har svært ved at honorere de akademiske krav på uddannelsen (Supplerende dokumentation af 9. marts 2011: uddannelsesberetning, s. 3). Akkrediteringspanelet konstaterer videre, at universitetet i den kommende studieordning har fortaget en ændring af uddannelsens struktur, så der fremover vil være seks moduler a 5 ECTS-point i stedet for otte moduler a 4 ECTS-point (Supplerende dokumentation af 3. maj: præsentation, s. 9-10). Det fremgik af mødet med ledelsen, at disse ændringer er foretaget, fordi de nuværende moduler er blevet vurderet for omfattende af såvel studerende som undervisere. På baggrund af fagmodulernes ændrede struktur og vægt vurderer panelet, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og modulernes kompetencemål. Prøveformer Uddannelsen har udarbejdet et katalog over 12 eksamensformer, der kan anvendes på uddannelsens fagmoduler. Af uddannelsens studieordning fremgår det, at uddannelsen i 2010 benyttede seks forskellige prøveformer (Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering, s. 10-13; Dokumentationsrapport, s. 20). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at fem af de seks prøveformer er baseret på et skriftligt produkt i form af eksempelvis en caserapport eller en synopsis. Den mundtlige prøveform benyttes på modul 8 retlige rammer for rehabilitering. Universitet redegør for valget af denne prøveform således: Juridiske problemstillinger er typisk et ukendt område for de fleste studerende på MR, hvorfor kravet er en forståelse for de juridiske problemstillinger på et meget grundlæggende niveau. Dette afklares bedst ved en mundtlig prøve. (Dokumentationsrapport, s. 20). Prøveformen caserapport er eksempelvis anvendt på modul 2 rehabilitering, hvor målet er, at: fremme en transfer mellem den studerendes erfaring og rehabiliteringspraksis på den ene side og de nye begreber og teorier på den anden side. Det at skulle forholde sig til en konkret praksis og beskrive og tolke den ind i relevante begreber og teorier giver den studerende mulighed for at sætte ord på deres egen praksis og dermed give dem mulighed for at analysere egen praksis på et højere abstraktionsniveau. (Dokumentationsrapport, s. 20). På baggrund af universitetets redegørelser for de valgte prøveformer, vurderer akkrediteringspanelet, at prøveformerne udprøver centrale dele af uddannelsens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen forstået som ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer) samlet set i tilstrækkelig grad understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Der redegøres i dokumentationsrapporten for universitetets overordnede sikring af undervisernes pædagogiske kompetencer. Heraf fremgår det, at uddannelsens undervisere blandt andet har mulighed for at benytte tilbuddene fra Syddansk Universitets Center for Universitetspædagogik og Det Sundhedsfaglige Fakultetets Enhed for Uddannelsesudvikling. På førstnævnte udbydes eksempelvis universitetspædagogikum, som er obligatorisk for alle adjunkter, ligesom enheden også varetager undervisning i E-læring. Sidstnævnte enhed varetager den pædagogiske opkvalificering for fakultetet, ligesom der her også udbydes specifik konsulentbistand til uddannelserne hver især (Dokumentationsrapport, s. 21). Underviserne fortalte til mødet, at de alle hver især havde deltaget i forskellige former for pædagogisk opkvalificering, men at der ikke var handlingsplaner for eller systematisk opsamling på dette. Universitetet redegør videre for, at sammenhængen mellem de studerendes læringsudbytte og undervisernes pædagogiske kompetencer sikres gennem undervisningsevalueringer og dimittendundersøgelser (ibid.; Bilag 25
17). Det fremgik dog af mødet med ledelsen, at de skriftlige undervisningsevalueringer ikke fungerer optimalt, særligt fordi der er en meget lav svarprocent. Underviserne fortalte i den forbindelse, at der blev kompenseret for dette gennem mundtlige evalueringer, hvilket alle parter, også de studerende, opfattede som en positiv og konstruktiv løsning. Det fremgik af mødet med ledelsen, at der ikke er fokus på sikringen af DVIP ernes pædagogiske kompetencer, fordi de typisk kun undervisere 2-3 timer hver. Panelet bemærker kritisk, at der bør være et større fokus på dette, når uddannelsen benytter 74 forskellige DVIP er, som tilsammen leverer 633 undervisningstimer (Dokumentationsrapport, s. 11). De studerende tilkendegav på besøget, at de overordnet var tilfredse med undervisernes pædagogiske kompetencer, og at der blev taget hånd om eventuelle DVIP er, som ikke havde de nødvendige forudsætninger. Dette blev understøttet af de tovholdere, der var til stede på mødet med underviserne, idet de fortalte, at de ikke genansætter DVIP er, der ikke gennemførte undervisningen på kvalificeret pædagogisk vis. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Fysiske forhold Der henviser i dokumentationsrapporten til den UMV, universitetet gennemfører hvert 3. år (Dokumentationsrapport, s. 22). Der findes i bilag 19 en opsamling på UMV en, hvoraf det fremgår, at svarprocenten er på 16,4 % for heltidsstuderende og 9,3 % for deltidsstuderende. Det fremgår endvidere, at: Undersøgelsens primære udgangspunkt har været at afdække de heltidsstuderendes opfattelser af SDU. På enkelte punkter er der blevet suppleret med de deltidsstuderendes opfattelser af studie- og undervisningsmiljøet. (Bilag 19, s. 1). Undersøgelsen omfatter altså kun i begrænset omfang studerende ved masteruddannelserne. Af mødet med ledelsen fremgik det, at der ikke var adgang til besvarelserne fra uddannelsens studerende særskilt. Det fremgik desuden, at der var mulighed for at implementere spørgsmål om uddannelsens fysiske rammer i undervisningsevalueringerne, men at ledelsen ikke benyttede sig af denne mulighed, da de mente, at de fysiske rammer var gode. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet kun i nogen grad sikrer uddannelsens fysiske rammer. Vurderingen er foretaget på baggrund af, at der ikke finder en systematisk sikring sted, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at få et formelt indblik i de studerendes opfattelser af det fysiske studiemiljø. Panelet bemærker dog positivt, at de studerende på besøget gav udtryk for, at studieledelsen foretog ændringer, såsom modifikationer i valget af undervisningslokaler, på baggrund af de studerendes mundtlige tilbagemeldinger. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at de fysiske forhold på uddannelsesstedet er gode, hvilket fremgår af høringssvaret. Akkrediteringspanelet fastholder dog vurderingen af, at der ikke sker en systematisk sikring af de fysiske forhold på uddannelsen, da der endnu ikke findes en formaliseret procedure, der inkluderer masteruddannelserne. Studieophold i udlandet Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at der på fakultetet er et stort fokus på internationalisering, og at de studerende modtager vejledning i konkrete muligheder for udenlandsophold (Dokumentationsrapport, s. 22). De studerende, der deltog i mødet kunne dog ikke erindre, at de var blevet præsenteret for dette. Akkrediteringspanelet bemærker, at der overordnet er et meget begrænset internationalt fokus i og omkring uddannelsen. Der sker uanset en sikring af de studerendes mulighed for at tage dele af studiet i udlandet, da der i uddannelsen er tre valgfag a 4 ECTS-point. Disse points kan indhentes på meritgivende studieophold i udlandet (Dokumentationsrapport, s. 22), og akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at de studerende gennem uddannelsens struktur, sikres en mulighed for at tage på studieophold i udlandet. 26
Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Denne vurdering baseres på, at der ikke i tilstrækkelig grad er en sikring af det fysiske studiemiljø, idet de masterstuderende er inkluderet i universitetets UMV i begrænset omfang. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad sikrer sammenhæng mellem adgangsgrundlag og uddannelsens faglige niveau, progression og sammenhæng mellem fagelementers læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 på baggrund af høringssvaret er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau samt progression og sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil er ændret. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 15-23 Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering Bilag 16 Tværgående, videnskabeligt metodespor - september 2011 Bilag 17 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets drejebog for evaluering af fakultetets uddannelser Bilag 19 Studie- og Undervisningsmiljøundersøgelsen september 2010 Høringssvar s. 1-10 Supplerende dokumentation af - 9. marts 2011: uddannelsesberetning - 3. maj 2011: præsentation af uddannelsen 27
Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Syddansk Universitet har med start i 2006 indført et kvalitetssikringssystem ved navn UDDANNELSES- KVALITET. Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik (herunder 8 delpolitikker), en kvalitetsorganisation (ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken (Dokumentationsrapport, s. 23). SDU s kvalitetspolitik består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse (http://sdu.dk/om_sdu/dokumentation_tal/kvalitetsudvikling/kvalitetspolitik.aspx.). Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling (Dokumentationsrapport, s. 24). Hvert halve år foretages der en opfølgning på to af delpolitikkerne, og på nuværende tidspunkt er der fulgt op på delpolitik for studiestart og delpolitik for optagelse og markedskommunikation. Denne opfølgning omfattede en kvantitativ undersøgelse med en svarprocent på 85 og workshops med deltagelse af VIP er, TAP er og studerende. Via disse opfølgninger blev der sat fokus på graden af målopfyldelse, og der blev udvist stor interesse fra organisationen i forhold til god praksis og videreudvikling af kvalitetspolitikken. Kvalitetsudviklingsrådet har ansvaret for løbende at samle op på informationer fra undersøgelser og workshops, som kan indvirke på kvalitetssikringssystemet. Graden af målopfyldelse vil fremadrettet blive dokumenteret i en uddannelsesberetning, der årligt skal gøre status for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse samt kvalificere den årlige, kvalitative udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesledelsen og fakultetsledelsen. De enkelte uddannelsesberetninger samles til en beretning på fakultets- og institutionsniveau og fungerer på den måde som informationsflow mellem uddannelses-, fakultets- og institutionsniveau (Dokumentationsrapport, s. 25). Ansvarsfordeling Direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd, som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet (Dokumentationsrapport, s. 24). Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: 28
(http://static.sdu.dk/mediafiles//files/om_sdu/dokumentation_tal/kvalitetsudvikling/kvalitetsorganisation/ Kvalitetsmodellen_fra_tanke_til_job_20090403.pdf) I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til (Dokumentationsrapport, s. 25-26; Bilag 25). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har universitetet vedlagt følgende tabel: (Supplerende dokumentation af 9. maj: tabel over delpolitikkernes sammenhæng med ESG-punkterne). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tabellen, at de enkelte ESG-punkter dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Af delpolitikkerne for udvikling af ny uddannelse og for prøveformer og undervisningsevaluering fremgår det blandt andet, at studieordningen skal indrettes, så det er muligt at tage på udlandsophold eller gennemføre et projektorienteret forløb og samtidig gennemføre uddannelsen på normeret tid. Derudover fremgår det, at der i studieordningerne skal være overensstemmelse mellem læringsmål samt fagets størrelse i ECTS- 29