SSP SSP. idékatalog. SSP side1

SSP Brøndby SSP idékatalog SSP side1

Indholdsfortegnelse Forord side 3 Indledning side 4 Formålet med det forebyggende arbejde side 4 SSP-samarbejdet i Brøndby Kommune side 5 Satellitten side 7 Opsøgende medarbejder i BØ side 7 Sådan anvendes materialet side 8 Emneoversigt og skoleårets motto side 10 Dialogspillet side 13 Aktiviteter, ideer og materialer: Bh.klasse 10. klasse side 17 Materialeoversigt side 44 Telefonliste side 47 Dagbladet Politiken Idékataloget er udarbejdet af SSP-samarbejdet i Brøndby Strand: Politiet: Satellitten: Langbjergskolen: Brøndby Strandskole: Søholtskolen: Niels Brinch Sacha Popovic Jeanett Schjørmann Gitte Christensen Thomas Michaelsen Layout:Infocenter Søholtskolen J. Ringholm november 2001 SSP side2

SSP idékatalog Forord Dette idékatalog er et tilbud til inspiration i den kriminalpræventive undervisning. Det er udarbejdet med baggrund i erfaringerne fra flere års SSP-arbejde på skolerne i Brøndby Strand. I udarbejdelsen af kataloget har vi endvidere ladet os inspirere af ideer og materialer fra andre kommuner. Erfaringerne viser, at de bedste resultater i det forebyggende arbejde først og fremmest nås ved en tidlig, fortløbende og integreret indsats i skoleforløbet. Idékataloget dækker således hele skoleforløbet fra BH - klasse til 10. klasse. Idékatalogets materialevalg er foretaget med henblik på at understøtte arbejdet i klassen med Årets motto. Hvert klassetrin har sit eget motto, spændende over emner som børnefødselsdage, etik, mobning, kammeratskab, pubertet samt flere tunge områder som vold, kriminalitet, alkohol og stoffer. Det er en række forskelligartede emner at beskæftige sig med i skolen, og det volder ofte læreren problemer at finde egnede materialer i en håndevending. Vores idékatalog er således tænkt som en praktisk håndsrækning i dagligdagen, samt ved afholdelse af forældremøder. Mange af de foreslåede film, bøger, pjecer m.v. er alle hjælpemidler, der i forvejen findes på de enkelte skoler. De kan også bestilles på Pædagogisk Central, Amtscentralen eller fås ved henvendelse til Det Kriminalpræventive Råd m.v. SSP side3

SSP idékatalog Indledning Nyere undersøgelser viser, at mere end 75% af alle børn og unge begår noget kriminelt inden de er fyldt 18 år. For langt de flestes vedkommende er det småtyverier o.l. Kun en lille gruppe fortsætter med at begå noget kriminelt. Forældre, lærere, pædagoger, trænere i idrætsklubber m.fl. har et særligt ansvar for, at børn og unge har det godt. Kriminalitet, misbrug og anden uhensigtsmæssig adfærd er symptomer på manglende trivsel. I det forebyggende arbejde skal vi se på årsagerne til, at børn og unge ikke trives. Vi skal træne børn og unge i at opfange signaler og tackle problemer og konflikter, så risikoen for, at de skubbes ud i situationer, de ikke kan magte, bliver mindre. Vi skal turde give børn og unge normer, så de bliver i stand til at træffe de valg, der gør, at de kan fungere i nutidens samfund. Respekt og gensidig tolerance er vigtige egenskaber, der sammen med viden og oplysning øger børn og unges dømmekraft og højner deres selvfølelse. Formålet med det forebyggende arbejde i Folkeskolen Kriminalpræventiv orientering Stk. 1 Formålet med det forebyggende arbejde i folkeskolen er, at eleverne tilegner sig indsigt i og forståelse for forskellige livsvilkår og værdier. Dette skal give indblik i hvilke faktorer, der kan medvirke til, at nogle børn og unge bliver kriminelle, og andre børn og unge bliver i stand til selvstændigt og ansvarligt at vælge et godt liv. Stk. 2 Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber til støtte og udvikling af engagement, selvværd og livsglæde. Undervisningen skal søge at motivere den enkelte elev i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. Stk. 3 Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne styrker et normsæt og udvikler forudsætninger for, at de hver for sig og i fællesskab kan tage kritisk stilling og fremme ansvarlighed over for den enkeltes og de fælles problemstillinger. SSP side4

Hvad er SSP? Formålet med SSP-samarbejdet i Brøndby er at arbejde generelt forebyggende, ved at styrke det sociale netværk og modvirke kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd blandt børn og unge. Desuden at formalisere og styrke samarbejdet mellem Social- og Sundhedsforvaltningen, Skoleforvaltningen og Politiet samt det tværfaglige samarbejde indenfor alle relevante fagområder og sektorer således, at en sammenhængende indsats sikres. Samarbejdet har til formål at skabe og støtte initiativer, der hjælper børn og unge. SSP samarbejdet skal være med til at sikre, at børn og unge får en god opvækst i Brøndby Kommune. SSP samarbejdet skal skabe og anvende samt vedligeholde et samordnet forebyggelsessystem, der forebygger kriminel adfærd og misbrug af rusmidler. SSP-samarbejdet skal være forebyggelsessystemet, der kan opfange faresignaler tidligt nok. Endvidere skal det sikres, at der gøres en speciel indsats, der kan forhindre at en uhensigtsmæssig kriminel adfærd udvikles. Hvordan arbejder SSP? SSP- samarbejdet i Brøndby SSP arbejder på tre niveauer: 1. Den generelle indsats: Her gøres en indsats for at forbedre miljøet og levevilkårene. Det drejer sig om de fysiske rammer, det sociale netværk samt aktiviteter med idrætsmæssigt, kulturelt eller skolemæssigt indhold. 2. Den specifikke indsats: Den kriminalpræventive orientering, hvor der laves foredrag, kampagner og informationsmateriale med henblik på særlige emner. Endvidere ydes der en indsats overfor uheldige grupperinger eller andre grupper med specifikke behov. 3. Den individorienterede indsats: En indsats rettet mod den enkelte unge eller barnet for at sikre, at der ikke sker tilbagefald til kriminalitet eller anden uhensigtsmæssig adfærd. SSP skal derudover arbejde på, at den tværfaglige og tværsektorielle indsats bliver geografisk defineret og lokalt forankret, hvor man især sætter ind over for truede og udsatte børn og unge. Ved videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner iagttages bestemmelserne i Retsplejelovens 115 b. Hvad kan du bruge SSP til? Du kan bruge SSP organisationen til inspiration og støtte i at udføre kriminalpræventivt arbejde på din institution eller i dit lokalområde. SSP kan være med til at finde løsningsmodeller med udgangspunkt i de forvaltninger de repræsenterer, Skolevæsnet, Social- og Sundhedsforvaltningen og Politiet. Hvis der er tale om personsager, skal du være opmærksom på de tværfaglige teams, der er nedsat på alle skoler, så der ikke sker parallelarbejde. SSP side5

SSP-struktur SSP-struktur i Brøndby Kommune SSP UDVALGET SSP SEKRETARIATET OMRÅDEUDVALG BRØNDBYSTRAND BRØNDBYVESTER BRØNDBYØSTER DISTRIKTSGRUPPER BRØNDBY BRØNDBY- LINDELUNDS- STRAND- VESTER SKOLEN SKOLE SKOLE SØHOLT- TJØRNEHØJ- NØRREGÅRDS- SKOLEN SKOLEN SKOLEN LANGBJERG- SKOLEN NYGÅRDS- SKOLEN I Brøndby Kommune har alle skoler, skolefritidsordninger og ungdomsklubber en SSP- medarbejder, der indgår i kommunens forebyggende netværk. Du kan til enhver tid få mere at vide om Brøndby Kommunes SSP samarbejde hos den lokale SSP-repræsentant eller ved at kontakte: Brøndby Kommune Skole-, Fritids- og Idrætsforvaltningen På telefon: 43 28 28 15 SSP side6

Satellitten Satellitten Satellitten er en SSP-institution i Brøndby Strand, der fortrinsvis påtager sig opgaver, der ligger uden for skoleregi. Satellitten retter primært sin indsats mod truede børn og unge (10-14 årige), der lever en stor del af deres fritidsliv på gaden uden voksenrelationer og ikke gør brug af lokalområdets institutioner eller foreningslivet i Brøndby Strand. Satellitten arbejder på at skabe en stabil tilværelse for de børn og unge, der mangler nødvendig kontakt og modspil ved at: n Skabe et netværk i fritiden. n Give positive oplevelser i hverdagen, hvor børnene mærker, at der er brug for dem i det daglige. n Bakke dem op og fungere som bagland. n Give dem faste rammer. n Give dem mulighed for at skabe sig en identitet. n Give voksenomsorg og relationer til voksne. n Etablere et netværk i familien og skolen. n Sluse børnene ind i de etablerede fritids og foreningstilbud i Brøndby Strand. Desuden udfører Satellitten en tværfaglig indsats i bydele eller boligområder, hvor der er konstateret stigende vold, hærværk eller lignende problemer. Satellitten dækker behovet for en opsøgende indsats for børn og unge i Brøndby Strandområdet. Indsatsen er forbundet med det tværfaglige og opsøgende arbejde, der bl.a. består i at holde kontakt til og samarbejde med de lokale afdelingsbestyrelser, indkøbscentret, biblioteket og andre samlingssteder, samt nøglepersoner i området (politi, socialforvaltning, PPR, beboerrådgivning, klubber, skoler og andre institutioner). Adresse: Tjørnevangen 5B 2660 Brøndby Strand. Telefon: 43541634. Mobil: 21488521(Moro). 21741149(Brian). Opsøgende medarbejder Brøndbyøster: I Brøndbyøster er der ligeledes ansat en medarbejder med funktioner, der ligner Satellittens i forhold til det opsøgende arbejde. Denne medarbejder er tilknyttet Ungdomsklubben Stoppestedet, Bredager 162, 2605 Brøndby. Telefon: 36752305 eller mobil 21697090 samt 21488521 SSP side7

Sådan anvendes materialet Materialevalg Materialet er tænkt som en praktisk håndstrækning til klasselærere fra BH-klasse til 10.klasse. I vores materialevalg er vi gået efter, hvad der er tilgængeligt for skolerne i Brøndby. Det er derfor materialer, der kan lånes på Pædagogisk Central, eller som er udsendt til alle skoler fra Det kriminalpræventive råd eller Sundhedsstyrelsen. Det kan endvidere anbefales at den enkelte skole anskaffer materialet Trin for trin til anvendelse på de mindste klassetrin. Desuden vil det være hensigtsmæssigt at indkøbe Carl Olav Hansens, Den gode cirkel, Specialpædagogisk forlag, som er et kursus i social træning for klasser. Hertil hører/bestilles også spillene Kort og godt for indskoling, 3.-6. klasse, og 7.-10. klasse samt til forældremøder Ærlig snak 1 og 2. Vi har fortrinsvis valgt at holde os til materialer fra efter 1990. Vi har ikke været i stand til at gennemprøve alle materialerne selv og vil meget gerne have respons på materialernes velegnethed. Giv evt. denne feedback til skolens SSP-lærer, som så kan viderebringe erfaringerne til senere redigering af kataloget. Undervisningen Det er vigtigt, at udgangspunktet for et forløb altid er den pågældende klasse. Indhold og organisation vil være meget afhængig af hvilken klasse, der er målet. Sammenstillingen af emner og klasse tjener det mål, at der er en vis kontinuitet i det kriminalpræventive- og misbrugsoplysende arbejde gennem hele skoleforløbet, hvilket sikrer, at det samme emne ikke gentages. Dialogspil Formen er hentet andetsteds og er velkendt for de fleste. Vi synes formen egner sig godt til netop dette område, da holdningsdebatten, erkendelsen og det selvformulerende er de vigtigste ingredienser. Dialogspilformen anvendes både i klassesituationen og til forældremøder. SSP side8

Sådan anvendes materialet Forældremøder Det er vigtigt at få forældrene på banen. Det bæredygtige forældresamarbejde begynder ikke i 6. - 7. klasse, når problemerne banker på. Diskussionen og den gensidige forståelse bygges op fra BH-klassen. Oftest giver det det bedste resultat, når diskussionerne foregår i mindre grupper lagt i en fastere struktur. Forældremøderne i de enkelte klasser kan bestå af en kombination af den faglige orientering og et socialt tema. På denne måde behøver de sociale temaer ikke føre til hyppigere mødevirksomhed og vil i højere grad sikre deltagelse af flest mulige forældre. Politiet Politiet kan indgå som et naturligt led i undervisningen, der hvor det er hensigtsmæssigt i relation til emnet. Katalogets inddragelse af politiet skal kun betragtes som udgangspunkt for forslag og idé. Politiet har forskellige tilbud som aftales nærmere med SSP-medarbejderen. SSP side9

Emneoversigt Emneoversigt Klassetrin Emne Stikord BH-klasse Venner i stedet for uvenner Kammeratskab Kontakter / Legekammerater Motto: Makkerskab I klassen taler vi pænt til hinanden Venskab 1.klasse Samværsregler i klassen Tage hensyn til hinan - den Plads til forskellighed I klassen hjælper vi hinanden Motto: Hjælpe - ikke konkurrere Drilleri Fødselsdage Regler i klassen 2.klasse Sladre/Lyve Hvad sker der, når vi lyver? At sladre kan være at hjælpe De voksne taler sam- Motto: men I klassen lyver vi ikke for hinanden Have tillid til de voksne 3.klasse Mobning Hvad er mobning? At mobbe Motto: At blive mobbet Hos os mobber vi ikke At drille /gøre nar ad Udelukkelse Udseende - Påklædning Gruppepres Ligeværdighed SSP side10

Emneoversigt 4.klasse At stjæle Hvorfor stjæler man? Butikstyveri/Moral Motto: Hæleri Hos os stjæler vi ikke Tyveri i klassen Modetøj/Mærkevarer Gruppepres Lommepenge Hvorfor bliver man kriminel? 5.klasse Godt og dårligt Konfliktløsning kammeratskab Sprogbrug Evnen til empati Motto: En fremmed er en ven Vi vælger de gode kammerater Klikedannelse Gode og dårlige kammerater Bandedannelse Gruppepres Hærværk/Graffiti Fester og rusmidler Vælg dit liv 6.klasse Alkohol og andre rusmidler Første gang At sige nej - at tage stilling Motto: De andre må Vi passer på os selv og Aldersgrænser hinanden Holdninger til fester Til og fra fester 7.klasse Fra barn til ung Pubertet Mobning Motto: Kærester Vi respekterer hinanden, Hjemkomsttider selv om vi er forskellige Grænsesøgning Lektielæsning Fritidsinteresser Fritidsjob SSP side11

8.klasse Kriminalitet et spørgsmål om valg Tyveri/Hæleri Graffiti Motto: Vold Tænk dig om - Samtale i stedet for vælg det gode liv vold Politi / Straffeattest Du og dit retssamfund Kropssprog og signaler Loyal - med hvem? 9.klasse Rusmidler - Misbrug Ændret adfærd Misbrug Gruppepres Motto: Handel Én gang kan være én for meget Ansvar Emneoversigt 10.klasse Pligter og rettigheder Ansvarlighed Motto: Selvstændighed Vi gør vores pligt - Initiativ Vi kender vores ret Samarbejde Integritet SSP side12

Dialogspillet Dialogspillet et værdisætningsspil for elever, forældre og lærere Dialogspillet er en enkel metode til at få gang i nogle samtaler på forældremøder og i klassen. Meningen er, at forældre, elever og lærere skal bevidstgøres om og diskutere, hvordan vi tackler vigtige problemstillinger, der vedrører samarbejdet mellem skolen og hjemmet. Forældrene / eleverne laver et antal udsagn, som i tilfældig rækkefølge trækkes og drøftes i grupper ( 4-6 personer). Lærere deltager ligeværdigt med forældre/elever. Grupperne placerer hvert udsagn i en af cirklerne, og til sidst skal alle ved ikke placeres. Som igangsætter kan grupperne evt. få et antal forproducerede spørgsmål (se nedenfor). Afslutningsvis giver hver gruppe en kort orientering om deres forløb til hele forsamlingen, og de udsagn, der gav anledning til størst uenighed drøftes. Herefter kan der opstilles nogle spilleregler for klassen / skole / hjemsamarbejdet. Enig Ved ikke Uenig SSP side13

Dialogspillet Dialogspillet Et værdispil for elever og forældre Følgende er tænkt som inspiration til udarbejdelsen af udsagn, og bør suppleres med udsagn udarbejdet af forældre, elever og lærere i den enkelte klasse. BH-klasse. Det er i orden at få hjælp af sine store søskende, Venner i stedet for uvenner: hvis der er nogen der driller. Hvis der er nogen der driller må man gerne slå dem. Man skal altid lege med sine klassekammerater. Drenge og piger må ikke lege sammen. Det er i orden, at man kun vil arbejde sammen med den samme i klassen. 1. klasse Det er i orden, at der er nogle man ikke Samværsregler vil lege med. i klassen: Læreren udstikker klassens regler. Det er i orden kun at invitere en mindre gruppe til sin fødselsdag. Fødselsdagsgaven må højst koste x-kroner. Børnene må gerne have slik i madpakken. 2. klasse Det er ikke tilladt at lyve. At sladre og Man skal sige det til læreren, hvis nogle lyve: gør noget de ikke må. En hvid løgn er i orden. Læreren skal kontakte hjemmet, hvis et barn lyver / sladrer meget. Man kan hjælpe andre ved at sladre. 3. klasse Lige børn leger bedst. Mobning: Klikedannelse er i orden. Tøj fra Bilka er lige så godt som mærketøj. Alle børn er lige. Sko med plateausåler kan bruges til idræt. Jeg bader ikke på skolen jeg bader hjemme. SSP side14

Dialogspillet 4. klasse Det er i orden at beholde en yo-yo At stjæle: man har fundet. Børnene skal have lige meget i lommepenge. Børnene må ikke købe ting af hinanden. Overværer man, at en kammerat stjæler er man også selv skyldig. Tyveri i klassen er skolens ansvar. Det er vigtigt at følge moden. 5. klasse Børnene må ikke bande. Godt og dårligt Hvis nogle bliver uvenner i skolen skal kammeratskab: problemerne også løses her. I en gruppe er alle lige meget værd. Alle skal have en bedste ven. Man skal kunne samarbejde med alle. Forældre har ret til at vælge barnets kammerater. Der er altid plads til en til i gruppen. Der må gerne være kliker i klassen. 6. klasse Børn skal lære at drikke hjemme. Alkohol og andre Aldersgrænsen for køb af alkohol er for rusmidler: høj (15 år). Man bør hente sit barn efter en fest. Det er i orden, at der holdes forfester, hvor børnene drikker lidt inden festen. Det er i orden at sige nej. Det er forældrenes ansvar når børn drikker. 7. klasse Børnene kan selv holde styr på deres Fra barn til ung: lektielæsning. Det er i orden at gå til / holde fester. Det er vigtigt at have en kæreste. Man må være ude til 22.30. Fritidsinteresser er unødvendige. Det er vigtigt, at mit barn må det samme som de andre. SSP side15

8. klasse Al vold skal straks anmeldes til politiet Dialogspillet Kriminalitet Det er i orden at købe en billig computer - et spørgsmål om valg: Overværer man et slagsmål har man pligt til at blande sig Man skal / bør melde en kammerat ved tyveri Læreren skal altid give sin viden videre til forældrene Det er i orden at slå igen 9. klasse At prøve en enkelt gang skader ikke Rusmidler og misbrug: Øl er farligere end hash Man kan stoppe hvis man vil Man kan købe det overalt, så det kan ikke være særlig farligt Det er bedre at drikke sig fuld end at prøve stoffer (incl. hash) Det er i orden at drikke i weekenden Jeg rører det ikke, men de andre må selv om det 10. klasse Der er ingen, der skal bestemme over mig Pligter og Man har ingen indflydelse som forældre rettigheder: Nu er børnene så gamle, at deres adfærd er deres eget ansvar Jeg blander mig altid i et slagsmål Man er selv uden om det, hvis man får klø Hvis der er en jeg ikke kan lide siger jeg det selvfølgelig til vedkommende Jeg er som jeg er! SSP side16

BH-klasse BH-klasse - Aktiviteter - Ideer - Materialer Emne: Motto: Stikord: Venner i stedet for uvenner I klassen taler vi pænt til hinanden Kammeratskab Kontakter/Legekammerater Venskab Makkerskab Aktiviteter/Ideer/Materialer: Elever: n Spil: Kort og godt i indskolingen. (Fra: Den gode cirkel ). Spillet bruges i forbindelse med: - at skabe nogle nye personlige kontakter/legekammerater imellem eleverne i klassen - at bevidstgøre eleverne om, hvad de hver især synes er en god legekammerat, diskussion om, hvem hver enkelt leger med i skolen og i fritiden samt hvorfor. n Skifte kontakter/legekammerater i nogle frikvarterer. To frikvarterer om ugen, hvor eleverne leger med: En selvvalgt person, som han/hun aldrig leger med Modsatte køn Den, som de leger allerbedst med En som teamet har bestemt, at eleven skal lege med Opfølgning om frikvarterernes forløb ud fra spørgsmål (bilag 6c i Den gode cirkel ). n Sociale lege, samarbejdslege, gamle lege: Integreret i idr.undervisningen samt i frikvartererne ( SSP-vejledning Aalborg s. 23). n Samarbejdsaktiviteter med faldskærm. (Skærmtrolden) Materialer: Den gode cirkel. Carl Olav Hansen. Spec.pæd. forlag. Kort og godt i indskolingen. Gruppespil. Carl Olav Hansen. SSP-vejledning Aalborg. Inspirationsmateriale for BH-klasse- 2.klasse. Trin for Trin, 1. del, rød. Cesel. (PC) Skærmtrolden. Vibeke Z. Andersen. Faldskærm. Netværk. 79.5 Kattekillingen og Hunden. Guri Mari-Beckjmann m.fl. Billedbog. Politiets malebog. Politiet-SSP. SSP side17

BH-klasse Politi: SSP-medarbejder ved Glostrup politi kommer i klassen og fortæller om sit arbejde. Endvidere læses højt af en billedbog om en hund og en kattekilling der handler om at være gode venner. Besøg af politibil. Skole/hjem: Debataften omkring gensidige forventninger til skolen og klassens sociale liv. Spil Ærlig snak I som evt. optakt til forældremøde. Ideer fra Forældrene på banen. Fritidslivets betydning. SFO. Materialer: SSP-vejledning Aalborg (s. 24). Ærlig snak I. Forældrespil. Carl Olav Hansen. Spec.pæd. forlag. Forældrene på banen. DKR. SSP side18

1. klasse 1. klasse Aktiviteter Materialer Emne: Samværsregler i klassen Eleverne skal gennem deres samlede skoleforløb bl.a. opleve en sammenhængende social progression inden for klassens fire vægge, som de senere skal bruge til at kunne begå sig i samfundslivet i form af fornuftige og ens retningslinier for, hvordan man skal begå sig i klassen som helhed. Motto: Stikord: I klassen hjælper vi hinanden Tage hensyn til hinanden Plads til forskellighed Hjælpe - ikke konkurrere Drilleri Fødselsdage Regler i klassen Aktiviteter/Ideer/Materialer: Elever: n Regler i leg I dag og da bedste var barn. Med udgangspunkt i bedsteforældres fortælling om, hvordan det var at være barn i gamle dage, skal læreren sammen med eleverne tale om regler i lege og samvær. n Klassen lærer nogle lege og sanglege og lærer at følge et sæt af regler for at legen ikke skal gå i stykker. Bedsteforældrene kan inviteres til at komme og fortælle om regler, da de var børn. n Legeøvelser. Pigerne efter drengene, Hoppe over bolden, Smørklat o.s.v. n Kammeratus. Udarbejdelse af klassens model for en god kammerat. n Klassens regler. n Bytte makker. Én gang hver uge/hver 2. Uge. (Den gode cirkel bilag 6b og 6c). n Samarbejde. Lyd og støj. SSP side19

Materialer: Den gode cirkel. Carl Olav Hansen. Spec.pæd. forlag. SSP-vejledning Aalborg. Samarbejde. Lyd og støj. (Skolevejleder). Troldehuset et spil om arbejdsmiljø for 0.-3. klasse. (Skolevejleder). Trin for Trin, 2. del, gul. Cesel. 1. klasse Politi: SSP-Politi, Glostrup: Der tales i klassen om regler i samfundet. Hvad er lovligt og hvad er ulovligt. Trafikregler. Gå/cykle. Besøge nærpolitistationen. Skole/hjem: Debataften om trivsel for børn i 6-7 års alderen. Psykolog kan indlede. Tale om forældrenetværk. Arbejde målrettet på, at forældrene involverer sig - f.eks. på at de to-sprogede forældre er repræsenteret i klasserådet. Fritidslivets betydning. SFO Opnå enighed vedr. fødselsdage, slik i madpakken m.v. Spil Ærlig snak 1. (Den gode cirkel). Dialogspil. (Se Sådan anvendes materialet ). Materialer: Forældrene på banen. DKR. SSP-vejledning Aalborg, s.24-25. SSP side20

2. klasse 2. Klasse Aktiviteter Ideer Materialer Emne: Motto: Stikord: Sladre/Lyve I klassen lyver vi ikke for hinanden Hvad sker der når vi lyver? At sladre kan være at hjælpe en kammerat. De voksne taler sammen - forældre, skole/hjem. Have tillid til, at det de voksne siger er rigtigt. Aktiviteter/Ideer/Materialer: Elever: n Arbejde med Social Træning på 2./3. klassetrin. (Et undervisningsforløb på 20 timer. Ideer fra et udviklingsarbejde i Herlev). Nøgleord: Indlevelse, respekt, lydhørhed, ærlighed og åbenhed. Indhold: Leg, praktiske samarbejdsopgaver, spil, gruppeopgaver rollespil etc. n n Ugens løgnehistorie. Arbejde med konfliktløsning (F.eks. fra Konfliktløsning for de yngste klassetrin.) n Arbejde med Trin For Trin 2. Del/gul. Materialer: Social træning på 2./3. klassetrin. Ideer fra et udviklingsarbejde. Specialundervisningskonsulent. Lene Rasmussen. Herlev. Trin for trin (Gul, 2. Del, fortsat fra 1. klasse). At lyve. Etik. Lise Andersen. 16.8. At sladre. Etik. Lise Andersen. 16.8. Politi: Normer og regler i skole, hjem og samfund. Råd og vejledning: Far, mor, lærer, politi. Politihistorier om at lyve. Dukketeater om at sladre og lyve. Besøge nærpolitistationen. SSP side21

2. klasse Skole/hjem: Forældremøde/debataften omkring: Dialogspil om positiv og negativ sladder. Dialogspil der bygger på forventninger (skole/hjem og hjem/hjem). Forældrenetværk. Hvordan løser vi konflikter. Børn opfører teaterstykke for forældre om at lyve/ sladre. Rollespil/Dilemmaøvelser/Cases m.v. Fritidslivets betydning. SFO. Materialer: Dialogspil Forældrene på banen. DKR. SSP-vejledning, s. 24-25. Ålborg. Hva siger du? SSP side22

3. klasse 3. klasse Aktiviteter Ideer Materialer Emne: Mobning Fra Børnerådet:..Hver dag bliver tusindvis af børn mobbet i de danske skoler. Det er uacceptabelt, og det skal der gøres noget ved. Mobning kan defineres som: Det er mobning, når én eller flere personer, gentagne gange gennem en periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Motto: Hos os mobber vi ikke. 3. klasse mobbefri zone. Formålet kan være: -At øge elevernes accept og forståelse af sig selv og andre, samt styrke bevidstheden om de faktorer, der styrer klassens adfærd m.h.p. at udvikle klassens sociale liv/funktioner. Ugen tænkes at være start skud for det videre arbejde med klassens trivsel. Herunder skal der til stadighed være fokus på mobning i det daglige arbejde. Stikord: Hvad er mobning? Hvorfor er der nogle der mobber? Hvordan føles det at blive mobbet? At drille/gøre nar af. Udelukkelse. Påklædning/frisure/udseende. Gruppepres. Ligeværdighed. Aktiviteter/Ideer/Materialer: Elever: Organisering: Opstarten kan foregå i en temauge/emneuge i klasseregi bl.a. fordi: det er i klassearbejdet mobning skal stoppes, børn og voksne skal have temaet under huden, klassens sociale funktionsniveau kan vurderes ved evnen til at samarbejde. SSP side23

3. klasse Aktiviteter: n n n n n n n n n n Brainstorming, fællestegning (Den gode cirkel), den mobbede og mobberen, gruppearbejde, interviewskema, rollespil, film/ litteratur (Gummitarzan), drama (Så er det din tur, Tarzan.). Arbejde med forslag og øvelser i Den gode cirkel. Spille Kort og godt. Træne rollespil om mobning. Arbejde med makkerskab. Etablere klassemøder. Rundkreds, respekt for den enkelte, lytte til hinanden, forslag til klassen. Udarbejde klasseregler mod mobning. Udarbejde plakater/skilte om mobbefri zone og andre slogans vedr. mobning. Etablere klagekasse. Udarbejde standardformularer hertil. Forslag til trivselsfremmende aktiviteter i frikvartererne. Lege: Ideer og sociale lege bl.a. fra Jo bedre vi er sammen, Faldskærmen (Skærmtrolden) m.v. Materialer: Skolens mobbemappe. Skole & Samfund. Trin for trin. Grøn. Mobbedreng en håndbog om mobning. Børnerådet. Materiale fra foreningen Børns Vilkår. Den gode cirkel. Carl Olav Hansen. Spec.pæd. forlag. At mobbe. Lise Andersen. 16.8. 1992. Etik for børn lærervejledning. Lise andersen. 16.8. 1992. Jo bedre vi er sammen. Ingrid Ortmann. Samleren. De leger vel bare (Om børn og mobning). Kirsten Lund. Skønlitt. DKR. Gummitarzan. Ole Lund Kirkegård. (PC) De grå og de sorte. Mejlhede.1988. Bamse og sorte Kalle. 30.16. 1988. Skolebøllen Karl. Jens Sigsgård. 1977. Møveren, musen og mig. Torben Hansen. Borgen. 37.31. Tre film om mobning. DKR. Udsendt til alle skoler. 2001. Video. Video: Pigerne i 4.B. Om klikkedannelse. SSP side24

3. klasse Politi: Fortælle om gode og dårlige kammeratskaber, udelukkelse hvad kan der ske? Dukkespil om hvad der skete, da Ole blev mobbet. Historier fra politiet om unge det gik dårligt p.gr.af mobning. Skole/hjem: Temaaften om mobning. Oplæg fra psykolog eller anden foredragsholder. Hvilke opvækstvilkår skaber aggressive børn? Hvordan takler vi mobning i vores klasse. Udgangspunkt: Pjecen: En skole uden mobning. Gode råd til forældre. Skole og Samfund. Video: Den sorte gryde. Dialogspil Fællestur/arrangement for børn og voksne Materialer: Mobbemappen. Skole og Samfund. Materiale fra foreningen Børns Vilkår og Børnerådet. Forældrene på banen. DKR. SSP side25

4. klasse 4. klasse Aktiviteter Ideer Materialer Emne: At stjæle Generelt bør vægten i den forebyggende indsats lægges på, at eleverne vænner sig til at være medbestemmende og tage medansvar for egne handlinger, samvær, arbejde og fælles beslutninger, og at de vænner sig til at løse problemer sammen med andre. Motto: Hos os stjæler vi ikke. Formålet med emnet er at forhindre, at eleverne begår butikstyveri samt at bevidstgøre dem om deres egen moral. Stikord: Hvorfor er der nogle der stjæler? Hæleri. Modetøj /Mærkevarer. Gruppepres. Butikstyveri/Moral. Lommepenge. Tyveri i klassen? Hvorfor bliver man kriminel? Aktiviteter/Ideer/Materialer: Elever: Oplæg: Holdningsdannende diskussioner i klassen. n Mini-spørgeskema om klassens egen moral. n Dialog-/rollespil. n Udarbejdelse af Værdiskjold (Ålborg-SSP-mappen) n Gæstelærer: Butiksmedarbejder-/ejer fortæller om hvad der sker når der begås butikstyveri, og sætter ansigt på dem der stjæles fra. n Gæstelærer: Lokalpoliti på besøg. n Arbejde med : Dit og mit Idémappe (se nedenfor). n Video: Kriminalitet et valg. n Video: Truet af kriminalitet. SSP side26

4. klasse Materialer: At stjæle. Lise Andersen/Palle Buus-Hansen. 16.8. 1992. Etik for børn lærervejledning. Lise Andersen. 16.8. 1992. Bud nr. 7: Du må ikke være tyv. Tage Andersen m.fl. 34.3. (DKR) Dit liv dit valg? Tage Andersen m.fl. (DKR). SSP-vejledning Ålborg, (bilag: Værdiskjold). Video: Kriminalitet et valg. 34.31. Børnekriminalitet. 34.31. (2x35 min.) 1989. Det ender galt Thomas. 1983. (30 min.). 1983 Røveren. AV. (45 min.). 1986. Politi: SSP-medarbejder fra politiet fortæller om, hvad der sker, når nogen bliver taget for butikstyveri. Herunder: Sagsforløb,omverdenens reaktioner, far og mor, hvor dan har butikstyven det o.s.v. Andre emner: Straffeattest hvad er det? Den kriminelle lavalder (konsekvenser før og efter det fyldte 15. år.) Skole/hjem: Forældre/børne/temaaften: Oplæg ved SSP-politi. Dialogspil, hvor spørgsmålene er koncentrerede om fritidsaktivieter, lommepenge, mobiltelefoner, modetøj og mærkevarer. Referat af klassens værdinormer nedskrives og uddeles til alle hjem. Forældrenetværk. Klassens trivsel er et fælles ansvar! Materialer: Forældrene på banen. DKR. Dialogspil SSP side27

5. klasse 5. klasse - Aktiviteter - Ideer - Materialer Emne: Godt og dårligt kammeratskab. Børn i 10-12 års alderen er stadig meget afhængige af fars og mors holdninger og adfærd. Men de er i højere grad begyndt at søge identifikation hos kammerater, i skolen og i fritidsaktiviteter, som derved spiller en stadig større rolle. Ofte er ældre klasser modeller for de yngre årgange. Men usikkerheden omkring forventningerne til at blive ældre gør, at mange børn tror, deres kammerater gør ting, som de ikke selv er parate til endnu. Denne misforståelse må vi gå aktivt ind i. Dette gælder f.eks. når elever overdrevent praler med bl.a. indtagelse af alkohol, idet det kan virke som et gruppepres, som 10-12 årige ikke kan gennemskue. Motto: Vi vælger de gode kammerater. Stikord: Konfliktløsning. Børnenes sprogbrug. Udvikling af evnen til at føle empati. En fremmed er en kammerat/ven, du ikke kender. Klikedannelse. Gode og dårlig kammerater. Gruppepres. Hærværk. Fester og rusmidler.. Vælg dit liv. Aktiviteter/Ideer/Materialer: Elever: Udgangspunktet for aktiviteterne kan være et oplæg om hvordan vi i klassen kan fremme forståelsen for hinandens forskellighed og diskutere hvordan man omgås hinanden. n n Tema: Hvem er jeg? Om identitet: Udseende, karaktertræk, begavelse og talenter, familie, miljø, drømme. (Ideer kan hentes fra: Dit liv - dit valg s. 17-48). Tema: Vælg dit liv. Et sundhedspædagogisk idé og undervisningsmateriale. Du og det gode liv. Du og dine følelser. Du og din klasse. Du og din familie. SSP side28