FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015
FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse og beskæftigelse Bedre styring af landets finanser Mere velfærd ud af hver skattekrone Sikring af den sociale balance
KRISEN KRADSER OG DEN ACCELERER HVORFOR? Forventes færre indtægter fra Thule-basen (Pituffik) Mindre rejekvoter i 2015 (i forhold til 2014) Udsigter til nye råstofprojekter er beskedne på kort sigt Flere ældre og færre borgere i den arbejdsdygtige alder DERFOR: Stram styring af vores økonomi i år og fremover Iværksætte reformer, der dæmper udgifterne Bedre rammebetingelser for udvikling af erhverv
UDGIFTER VED AT OVERHALE BASALE INDTÆGTER Dødens gab en realitet ikke en fjern trussel Tal fra Grønlands Statistik 2011-2013 illustrerer dette Indtægter (excl renter, udbytter) 2011 2012 2013 Skatter, afgifter mv. -1.969-2.030-1.892 Overførsler DK, EU -3.864-3.922-3.976 I alt -5.832-5.952-5.868 Drift og tilskud 2011 2012 2013 I alt 5.402 5.602 5.709
FUNDAMENTALE PROBLEMER Folkeskole 702 mio. Brobygnings-tiltag 116 mio. PPR 17 mio. Udsatte børn og unge 482 mio. Førtids-pension 259 mio.
RISIKOFYLDT AFHÆNGIGHED AF FISKERIET Turisme og råstoffer skal bidrage med mere
ANLÆGSOMRÅDET UJÆVN PLANLÆGNING MEGET LAVT NIVEAU for aktiviteter i anlæg i 2014 (sammenlignet med tidligere år) HVORFOR?: Bevillingerne til projekterne var lagt for tidligt ind i finansloven, da de ikke var klar til at komme i udbud KONSEKVENS: Stor ujævnhed i niveauet for byggeaktiviteter PROBLEM: Svært for arbejdsgiverne at planlægge (og fastholde arbejdskraft og ansætte lærlinge)
HVAD GØR VI?
BEDRE STYRING AF VORES ØKONOMI Naalakkersuisut udvikler flere nye styringsredskaber og pejlemærker: Gennemgribende revision af budgetloven Loft over de offentlige udgifter Modernisering af bloktilskudsaftaler med kommunerne Målrettede og fælles indsatser for at løse samfundets fundamentale problemer Effektmålinger Målingerne sikrer, at vi får fuld valuta for vores initiativer Principper for lånoptagelse og kriterier for prioritering af investeringer Klare pejlemærker for at forbedre beslutningsproces og -oplæg
VÆRDISKABENDE INVESTERINGER I LUFTHAVNE FAKTA: 1) Etablering og drift af lufthavne har alle dage været dyrt i Grønland. 2) Hovedparten af passagererne skal i dag mellemlande. BEHOV: Investerer i anlæg af nye lufthavne samt forlængelse af eksisterende. MÅL: At understøtte befolkningens rejsebehov og udvikle erhvervslivet. Lufthavn Ittoqqortoormiit Tasiilaq Qaqortoq Nuuk Ilulissat Hovedformål Opnå store driftsmæssige besparelser. Bedre udnyttelse af stort turismepotentiale fra Island Imødekommer borgeres befordringsbehov Effektivisering af trafikmønster Udnytte meget stort turismepotentiale i Diskoregionen
VÆRDISKABENDE INVESTERINGER I LUFTHAVNE FORSLAG til investeringer indgår i en anlægssektorplan på lufthavnsområdet DET ER IKKE ikke muligt at gennemføre alle projekter samtidig (og Inatsisartut skal godkende byggerierne) ANLÆGSBUDGETTET kan ikke løfte denne opgave PRINCIPPER: Inatsisartut skal på FM15 tage stilling til de principper, der fastlægger: prioriteringsrækkefølgen behovet for finansiering finansieringen. PLAN: Inatsisartut godkender på EM 2015 investeringsplanen med finansiering
BEDRE STYRING AF ANLÆGSOMRÅDET En samlet byggebranche er enig: Sektorplaner og faseopdelt bevillingsproces etablering af nationalt koordineringsforum Anbefalinger fra seminaret Vejen til det gode byggeri d. 24. september 2014 HVAD VIL DER SKE? Naalakkersuisut omsætter nævnte anbefalinger til konkret handling FORMÅL: 1) Bedre flow i byggetakten og 2) sammenhængende investeringsplaner
ANLÆGSOMRÅDET I 2015 STØRRE INVESTERINGER forventes projekteret og igangsat i 2015: Havn i Nuuk (via Sikuki Nuuk Harbour A/S) Skole i Ilulissat Skole i Narsaq Handicapinstitution Elisibannguaq, Maniitsoq Landsdækkende handicap træningscenter, Sisimiut Anstalt i Nuuk (staten) Sundhedssektorplan - ny psykiatribygning og børneafdeling i Nuuk
TILTAG FOR AT SKABE BALANCE HVORDAN vil Naalakkersuisut skabe balance (indtil 2018)? Offentlige besparelser i Selvstyrets administration og drift Indtægtsreserve fra 2016 pga. Thule-basen (Pituffik) Indtægtsreserve fra reformtiltag i de kommende år FREMADRETTEDE tiltag til besparelser frem mod FFL 2016: Målrettede udgiftsanalyser i den offentlige sektor Gennemgang af centraladministrations størrelse Bedre drift og koordination af investeringer på IT-området
REFORMER FOR AT SIKRE FREMTIDENS VELFÆRD MÅLSÆTNING: Reform og reformer af den offentlige sektor, der skaber mulighed for fornyet vækst i den private sektor MEN..selv den længste rejse starter med det første skridt Naalakkersuisut fremlægger forslag til reform af FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET HVORDAN?: Krav til øget indsats - så flere kommer i revalidering og flexjobs
REFORMER TIL FREMTIDENS VELFÆRD Fra EM 2015 og fremlægger Naalakkersuisut: REFORM af arbejdsmarkedspensionsområdet (sikre beskatning af pensioner i Grønland, der er optjent her, alle skal dækkes) REFORM af alderspensionsområdet (fremtidssikring og bedre incitamenter) LOV om beskatning af ressourcerenten i fiskeriet LOV om kapitalbeskatning
REFORMER TIL FREMTIDENS VELFÆRD TILRETNING af boligsikringsordningen (tilskuddet målrettes de borgere, der har et reelt behov) INDFØRELSE af arbejdsmarkedsfradrag GENNEMGANG af erhvervsbeskatning og administrative byrder for virksomhederne TREPARTSDRØFTELSER: Arbejdsmarkedets parter og øvrige nøgleaktører
NYE INITIATIVER I FINANSLOVEN 2015 Fokus på vækst og beskæftigelse STYRKER eksportfremmeindsatsen. 1,0 mio. kr. hvert år fra 2015 Afgiften for krydstogtpassagerer sættes NED UNDERSØGELSER af vores fiskebestande. 6,2 mio. kr. i 2015 og 5,2 mio. kr. fra 2016 til Naturinstituttet
NYE INITIATIVER I FINANSLOVEN 2015 Fokus på beskæftigelse Flere kursusmidler til OPKVALIFICERING af ufaglært arbejdskraft Etablering af en JOBPORTAL, www.suliffik.gl NEDBRINGE ungdomsledigheden flere midler til Piareersarfiit
NYE INITIATIVER I FINANSLOVEN 2015 Fokus på social indsats Mod seksuelt misbrug. 1,5 mio. kr. hvert år fra 2015. Indsatser mod vold. 2,0 mio. kr. Sagsbehandling af børnesager. 5,9 mio. kr. fra 2015. Retspsykiatriske patienter. 2,1 mio. kr.
NYE INITIATIVER I FINANSLOVEN 2015 Fokus på bedre velfærd og miljø Behandling af flere kræfttilfælde. 1,8 mio. kr. i 2015 stigende til 7,3 mio. kr. i 2018 Screeningsanalyse for kræft. 850.000 kr. i 2015 og 2016 Apparatur til sygehuset. 3,0 mio. kr. hvert år Miljøanlæg. Knap 15 mio. kr. fra 2015
OPRÅB: TIL ALLE
SAMMEN SKABER VI RESULTATER ALLE SKAL BIDRAGE TIL PROCESSEN: Vi står overfor store økonomiske udfordringer kræver brede forlig Naalakkersuisut er parate til REELLE FORHANDLINGER med oppositionen MEN: Forslag til udgiftskrævende forslag kræver forslag til besparelser og INGEN er udstyret med en vetoret
DEN SOLIDE FINANSLOV FÆLLES ANSVAR FOTOS: CARSTEN EGEVANG
FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 Tabel Oversigt over DAU-resultaterne 2009-2018 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 FL2014 FFL2015 BO2016 BO2017 BO2017 Drift, tilskud & lovbundne 6.052 5.464 5.456 5.622 5.854 5.978 5.946 5.903 5.857 5.897 Indtægter -5.910-6.185-6.391-6.526-6.523-6.803-6.515-6.571-6.516-6.527 Anlæg 807 719 1.095 969 597 779 608 608 657 649 Heraf anlæg excl. udlån til Nukissiorfiit 544 418 721 594 438 619 508 448 497 489 DAU 950-2 161 65-71 -47 39-61 -2 10 DA 515-207 -49-149 -78-21 76-81 -12 16