Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner



Relaterede dokumenter
Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

SÅDAN ER VI ORGANISERET

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Folkeskolerne i Struer kommune

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Det forpligtende samarbejde Mødestruktur der understøtter Børne- og Ungestrategien. Baggrundsnotat

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

SkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Brobygger i en tidlig tværfaglig indsats socialrådgivere på skoler

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Den tværfaglige model. Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge

PPR Aalborgs organisering og opgaver

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Standarder for sagsbehandlingen

Skabelon for standard for sagsbehandling

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

BEKYMRET FOR DIT BARN?

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Fra tværfagligt team til distriktsteam

Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen

Forældre til børn med handicap

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Familier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: Mail:

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Status på samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen

Vordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Trivsel og Sundhed 2016

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017

Notat om visitation af støtte til enkeltbørn

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Værd at vide om Center for Børn & Familier

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Transkript:

DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner I forbindelse med det tværfaglige område- og distriktssamarbejde om sårbare børn og unge etableres fra efterår 2010 månedlige konsultative møder på den enkelte distriktsskole og for gruppen af daginstitutioner i distriktet. Der er tale om en fornyet og intensiveret satsning på forebyggelse med henblik på at understøtte arbejdet med inklusion i skoler, BFO er, klubber og daginstitutioner. Nedenfor følger kort beskrivelse af konceptet og tilgangen til møderne, samt plan for implementering, der blev godkendt på et møde i det Centrale Ledernetværk den 20. august 2010. Dialog mellem afdelingschefer om konceptet for de konsultative møder har afdækket forskelle i opfattelserne af, hvilket behov de konsultative møder først og fremmest skal dække og hvilke forventninger der kan og bør være til de involverede medarbejdere. I starten forventes flere påtrængende sociale sager at blive bragt op, som måske i virkeligheden hører til på et netværksmøde, og som derfor vil blive besluttet videreført indenfor rammerne af netværksmødet. Med andre ord forventes en udvikling i typen af sager der prioriteres indenfor de konsultative møder. På sigt forventes de konsultative møder at have et mere forebyggende sigte (konsultativ bistand i.f.t. gråzonesager) og vil kunne begrænse behovet for egentlige netværksmøder, samt nedbringe antallet af underretninger. Som tilgang anbefales derfor en opstartsfase på 3 måneder (pilotfase), med henblik på erfaringsopsamling og evt. efterfølgende justering af rammerne. Anbefalingen skal også ses i lyset af, at der parallelt med opstart af de konsultative møder implementeres et nyt koncept for netværksmøder, der blev godkendt at det Centrale Ledernetværk umiddelbart før sommerferien. Der er således behov for at se hvordan praksis orienteres i forhold til de to mødetyper.

1. Formål med de konsultative møder Børn oplever af og til at komme i vanskeligheder i kortere eller længere perioder i løbet af deres opvækst. Der kan være tale om problemer omkring læring og udvikling, i familien eller i barnets/den unges samvær med andre børn/unge. Med det konsultative møde tilbyder Ballerup Kommune en hurtig, kvalificeret og sammenhængende hjælp og støtte til børn og unge i deres eget miljø. Lærere, pædagoger og forældre, som er tilknyttet et barn eller ung, der opleves at være i en udsat situation, kan henvende sig og få råd, vejledning og konsultation af den socialrådgiver (familierådgiver), sundhedsplejerske og PPR-psykolog, der er knyttet til distriktet. Andre faggrupper kan tænkes ind. Lærere og pædagoger kan også henvende sig for at drøfte problemstillinger omkring klassen/grupper af børn eller unge. Det konsultative møde skaber dermed ramme for dialog og samarbejde mellem fag-professionelle og evt. mellem fag-professionelle og forældre/familie. Dvs. lærere og pædagoger kan søge råd, vejledning og/eller konsultation evt. sammen med forældre. Råd og vejledning Lærere, pædagoger og evt. forældre kan eksempelvis få råd og vejledning i en samtale om: den sociale lovgivning, herunder lovgivning om forskellige støttemuligheder over for børn og familier og anbringelsesgrundlag Fysiske, psykiske og sociale problemstillinger vedrørende børn og unge Relevante administrative procedurer, herunder visitationsfora, underretning og netværksmøder Konsultation Lærere, pædagoger og evt. forældre kan eksempelvis få konsultation i en samtale i forhold til: Refleksion over egen praksis Handlemuligheder for egen indsats Den svære samtale Det konsultative møde har yderligere et læringsaspekt så lærere og pædagogers handlingskompetencer udvides. 2. Det konsultative møde versus Netværksmødet Det tværfaglige konsultative møde anvendes i det forebyggende arbejde med enkelt børn/unge og deres familier, og/eller forhold til en gruppe af børn/unge - jf. platform 1 i forenklet version af samarbejdsmodellen handlemuligheder nedenfor. Side 2

Platform 1: Forebyggende indsatser. Månedlige konsultative møder på skole og for daginstitutioner i distriktet Platform 2: Foregribende indsatser. Netværksmøder med eller uden involvering af socialrådgivere. Platform 3: Indgribende indsatser: Netværksmøde med verserende sag Den forenklede model har til formål at illustrerer sammenhænge mellem de to tværfaglige mødefora - konsultative møder og netværksmøder. Der vil som udgangspunkt ikke blive holdt gentagne møder omkring et pågældende barn eller ung. Hvor der er behov for dette, vil det ske på netværksmøder mellem de samarbejdspartnere, der konkret har tilknytning til barnets og dets familie. Der vil på de konsultative teammøder ikke blive besluttet foranstaltninger ud fra Lov om Social Service eller Lov om Specialundervisning. Beslutningerne herom foregår på de respektive visitations- og beslutningsfora i PPR og Job & Familie 3. Praktiske forhold Møderne vil som udgangspunkt være månedlige og af 3 timers varighed. Møderne vil som udgangspunkt holdes på henholdsvis skolen og en af distriktets dagsinstitutioner/afdelinger. Udover distriktets familierådgiver, psykolog og sundhedsplejerske, deltager også hhv. skole- eller institutionsleder (eller ledelsesrepræsentant). Skolens og daginstitutionens ledelse er ansvarlige for indkaldelse, mødeledelse og udarbejde af dagsorden og kort beslutningsreferat. Klubberne behov for konsultative møder varetages på distriktsskolen, hvor pågældende barn/unge har sin skolegang, eller på den skole hvor der er størst tilknytning hvis der er tale om en gruppe af børn/unge. I distrikter med flere daginstitutioner aftales internt mellem de pågældende institutioners ledere hvem af lederne, der varetager opgaven, og om der evt. skal være tale om rotation. 4. Før mødet Før mødet drøfter lærere og pædagoger problemstillingen med forældre, og lærere og pædagoger forbereder et kort mødeoplæg. Såfremt det handler om et navngivet barn/ung giver forældrene tilsagn om at problemstillingen omkring barnet/den unge kan drøftes på det konsultative møde. Side 3

Forældredeltagelse aftales, og der tages stilling til om barnet/den unge deltager i mødet. Skole/institutionsleder prioriterer dagorden på baggrund af indkomne sager. 5. Under mødet På det konsultative møde anvendes den positive dialogform, hvor der tages udgangspunkt i barnets, den unges/familiens ressourcer, styrker og det der fungerer godt herunder i en evt. gruppe. På mødet samtales om hvordan der bedst kan arbejdes videre i dagligdagen for at afhjælpe problemstillingen omkring barnet, den unge og/eller klassen/gruppen. Det kan f.eks. drøftes: Om noget kan forandres i barnets omgivelser i daginstitutionen, skolen, fritiden og i familien så barnet trives og udvikles bedst muligt. Om der er behov for støtte til de voksne omkring klassen/gruppen eller barnet/den unge og hvordan. Om der er behov for dialog og støtte til familien. Om der er behov for vurdering/undersøgelse af barnets udvikling. Om der er behov for en mere foregribende indsats og dermed netværksmøde. Skole og institutionsleder (eller ledelsesrepræsentant) er typisk mødeleder, og sørger for en referent på mødet. Skabelon for beslutningsreferat bidrager til hensigtsmæssigt dagsorden/dialogforløb med fokus på ressourcer frem for problemer/mangler. For at sikre grundlag for evt. justeringer og tilpasning af rammerne for mødet efter opstartsfasen afsluttes hvert mødepunkt med en kort vurdering af om mødet tjente sit formål. Lederen eller ledelsesrepræsentanten er ansvarlig for at samle og formidle indtryk til erfaringsopsamling efter pilotfasen. 6. Efter mødet Lærere/pædagoger drøfter konklusionerne fra mødet med forældrene, og forældrene giver tilsagn til en evt. yderligere indsats fra PPR eller Familierådgivningen. 7. Opstart og implementering For at sikre fælles forståelse for konceptet og tilgangen til arbejdet med de konsultative møder afholdes tre områdemøder i september med deltagelse af de konsultative teams og de relevante ledere der er ansvarlige for opgaven. Pilotfase løber fra oktober til og med december (dvs. minimum 3 møder). I januar samles op og der træffes beslutning om evt. justeringer af rammerne. Rådgivningsgrupperne fortsætter deres virke frem til efterårsferien. Herefter varetages alle sager indenfor rammerne af det konsultative møde. Erfaringer fra Rådgivningsgrupperne bringes i spil dels gennem personsammenfald og dels gennem målrettede oplæg om relevante metodikker og erfaringer som kan inspirere til udvikling af det konsultative arbejde i de enkelte distrikter/områder Side 4

(f.eks. cirkulær dialog mv). Det kan f.eks. ske i forbindelse med opstart af pilotfasen og i forbindelse med opsamling primo 2011. I overensstemmelse med den anerkendende tilgang til arbejdet med børn og unge anvendes den anerkendende dialogform i alle sammenhænge også i forbindelse med såvel konsultative møder som netværksmøder. I efteråret 2010 gennemføres fire (område) workshops om den anerkendende dialog i netværksmødet. Tilsvarende afholdes for de konsultative møder i januar i forbindelse med opsamling og justeringer efter pilotfasen. Side 5