TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE



Relaterede dokumenter
Fornyelse af Velfærdssamfundet. Velfærdsmodeller

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BESTYRELSESKURSER. (for afdelingsbestyrelser) BESTYRELSEN SOM ARBEJDSTEAM FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

VELFÆRD UDEN GHETTOER

BEBOERHØJSKOLEN DECEMBER - KURSER I KØBENHAVN - ODENSE - AARHUS

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGORGANISATION. (for boligorganisation og beboervalgte) VISION OG MÅL 2018 BOLIGSTRATEGISK HANDLEPLAN

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER

Velkommen til Ghetto Bingo!

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

15 teser om den gode boligsociale frivilligleder

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT

Naboskab, inklusion & fællesskab i boligområdet

Boligsocialt Nyhedsbrev

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

Ældrepolitik. Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Tverskov Kommunikation & Udvikling

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

MÅ LSÆTNINGER FOR

Oplæg torsdag den 6. marts Konference om samskabelse i by- og boligområder

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Strategi AAB Silkeborg

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Bydele i social balance

Direktørgruppen, Juli Ny virkelighed - ny velfærd

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Frivillighedspolitik. Bo42

Boligsocialt Nyhedsbrev

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

Boligsocialt Nyhedsbrev. Beboerhøjskole i udsatte boligområder

Odense Byråd,

opsplitning og social udstødelse.

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Bydele i social balance

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

BO-VESTs Frivillighedspolitik

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

Det sammenhængende børne- og ungeliv

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende

HVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Værdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker. Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17.

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Aktøranalysemodellen

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

CENTERCHEF TIL CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI

Erfaringsgruppe 4. Videre forløb

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

August Sammen kan vi mere

Borgerinddragelsen øges

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Samspil sociale og fysiske indsatser

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Workshop. At gøre det nemt, at samarbejde om det som er svært

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

STRATEGI Det specialiserede socialområde - den borgerrettede indsats. Vi løfter i flok i Horsens Kommune

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Odder Kommunes vision

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Transkript:

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI OG DET LOKALE SAMARBEJDE Strategisk projektledelse, når ghettoer skal afvikles DEN GODE KOMMUNALE PROJEKTLEDER Når de menneskelige ressourcer er afgørende for resultatet VELFÆRDSSAMFUNDETS NYE PARADIGME På vej fra kollektive ordninger til individuelle løsninger For kommunale ledergrupper og personalegrupper

Tema: SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund Kommunalreformen har skabt fokus på borgerinddragelse. Samtidig arbejder mange kommuner med at inddrage borgere i en række velfærdsopgaver. Det er en udfordring for de kommunale afdelinger, projektledere og medarbejdere, som i højere grad end tidligere skal ud og møde borgerne. På temadagen sætter vi fokus på de kommunale roller og tilgangen til de frivillige borgere i lokalsamfundet: - Hvilke barrierer er der i mødet imellem kommune og borgere? - Hvad skal tilgangene og succeskriterier for borgerinddragelsen være? - Hvordan bruges fællesskabet som løftestang til udvikling af lokale projekter? Temadagen sætter fokus på, hvad det er, der driver borgerne til at være frivillige, og hvordan kommunale medarbejde kan understøtte borgerinddragelsesprocessen, så den bliver til gavn for både civilsamfund og for kommune. Vi vil bl.a. se på ledelse af frivillige, rummet for demokratisk inddragelse og kommunikationsindsatsen i forbindelse med borgerinddragelsesprocessen. På temadagen sættes der fokus på deltagernes erfaringer i mødet med borgerne, og deltagerne deler deres viden og erfaringer med borgerinddragelse. I en kombination af oplæg og deltagerdialog sættes der fokus på, hvordan den kommunale indsats kan styrkes og forbedres.

BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati Når kommunalt ansatte og projektledere skal samarbejde med almene boligorganisationer, afdelingsbestyrelser, varmemestre og projektmedarbejdere, bliver de draget ind i en kultur, der kan være svær at navigere i. Den beboerdemokratiske kultur indeholder værdier fra den tidligere arbejderkultur. Kulturen kan være flerkulturel og er ofte præget af mistro og interne magtkampe, der kan sætte et markant præg på samarbejdet med kommunen. På temadagen sætter vi fokus på den særlige almene kultur og de mange aktører i de almene boligområder: - Hvilke barrierer er der i mødet imellem kommune og den almene beboerkultur? - Hvordan fungerer beboerdemokratiet som demokrati og som samarbejdspartner? - Hvordan etableres bedre samarbejdsrelationer imellem borgere og kommune? Den almene sektor består af valgte og ansatte aktører, der løser forskellige opgaver og som fungerer i et demokratisk hierarki, der er vigtig at kende, hvis samarbejdsrelationerne skal udvikle sig positivt. Samarbejdet afhænger i høj grad af, hvorvidt samarbejdsparterne er i stand til at afkode hinandens tilgange og forventninger. På temadagen deler deltagerne deres erfaringer og viden om de almene boligområders kultur, regler og traditioner. I en kombination af oplæg og deltagerdialog sættes der fokus på, hvordan den kommunale indsats kan styrkes og forbedres.

GHETTOSTRATEGI OG DET LOKALE SAMARBEJDE Strategisk projektledelse, når ghettoer skal afvikles Skal vi servicere ghettoer eller skal vi afskaffe dem? Der foregår et stort arbejde i de udsatte boligområder, men stadig flere undersøgelser viser, at indsatsen kun skaber bedre trivsel og ikke afvikler ghettoerne. På temadagen sætter vi fokus på den kommunale indsats i de udsatte boligområder: - Er indsatsen fokuseret og fører den til udvikling eller til afvikling af ghettoen? - Hvad er den kommunale indsats og rolle i de boligsociale projekter? - Hvilke tiltag er der behov for, hvis ghettoerne skal afvikles? Temadagen vil bl.a. fokusere på de boligsociale nøgletal og arbejdet med at ændre den sociale- og etniske skæve beboersammensætning. Deltagerne vil diskutere boligsociale strategier, herunder forankringsstrategier, hvis mål er at gå fra projekt til drift og skabe varige forbedringer. Temadagen kan danne udgangspunkt for at udvikle nye tiltag og boligsociale prioriteringer. På temadagen deler deltagerne deres erfaringer og viden om arbejdet i de udsatte boligområder og diskuterer, hvordan indsatsen optimeres. I en kombination af oplæg og deltagerdialog sættes der fokus på, hvordan den kommunale indsats kan styrkes og forbedres. Tverskov Kommunikation & Udvikling:

DEN GODE KOMMUNALE PROJEKTLEDER Når de menneskelige ressourcer er afgørende for resultatet Det er lidt af en udfordring at være kommunal projektleder med borgerinddragelse og frivillige som målgruppe. På et traditionelt projektlederkursus får deltagerne nogle nyttige projektværktøjer, men der skal menneskelige ledelseskompetencer til, hvis projektarbejdet skal lykkes. På temadagen sætter vi fokus på de menneskelige ledelsesressourcer for at optimere deltagernes arbejde som projektledere: - Hvordan skabes selvindsigt over egne ressourcer og ledelsesevner? - Hvilke lederkompetencer og ressourcer er afgørende for at skabe succes? - Hvordan kan den enkelte udvikle sit potentiale? Temadagen vil bl.a. fokusere på evnen til at analysere, forståelse af projektets mange målgrupper, timing af processer, motivering af frivillige, anerkendende tilgang, accept af forskellige i deltagelsesniveau, inkluderende ledelse og evnen til at rose, vejlede og coache. På temadagen deler deltagerne deres erfaringer og viden om arbejdet som projektledere og diskuterer, hvordan indsatsen optimeres. I en kombination af oplæg og deltagerdialog sættes der fokus på, hvordan den enkeltes indsats og den kommunale indsats kan styrkes og forbedres.

VELFÆRDSSAMFUNDETS NYE PARADIGME På vej fra kollektive ordninger til individuelle løsninger I industrisamfundet var der fokus på masseproduktion og skabelse af ensartede produkter og ydelser. Det skabte en idé om, at velfærdsydelser skulle være ens i alle kommuner og at denne ensartethed i velfærdsydelsen var en rettighed for den enkelte borger. På temadagen sætter vi fokus på det nye velfærdsparadigne og kommunernes muligheder for at udvikle velfærdssamfundets ydelser: - Kan kommunen gå fra at have ensartede til at udvikle mangfoldige velfærdsydelser? - Hvordan kan frivillige og professionelle indgå i et velfærdspartnerskab? - Hvordan udvikles velfærdsydelser med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker? Fornyelse af velfærdssamfundet kan tage udgangspunkt i en vision om, at velfærdsydelser skal udvikles via en lokal samskabelsesproces. På temadagen ser vi på fremtidens velfærdssamfund, og på hvilke rammer og bindinger kommuner i dag har for at udvikle en mere fleksibel velfærdsydelse, hvor borgerne og civilsamfundet kan spille en nøglerolle i udvikling af velfærden. På temadagen deler deltagerne deres erfaringer og viden om arbejdet med at skabe nye velfærdsydelser og diskuterer, hvordan indsatsen optimeres. I en kombination af oplæg og deltagerdialog sættes der fokus på, hvordan den enkeltes indsats og den kommunale indsats kan styrkes og forbedres.