Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS
3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De Danske Skytteforeninger i april 2012. Til foreningerne Mange skytteforeninger har erfaring med, at skydning er en god idræt for børn med særlige behov eksempelvis børn med ADHD. Foreningerne har haft børnene som medlemmer i mange år ofte uden egentlig at bemærke deres handicap. Dette skyldes, at skydning i foreningsregi netop byder på faste regler, rammer og en klar struktur, som børn med ADHD ofte trives under. Denne folder er tænkt til de skytteforeninger og instruktører, som har lyst til at vide mere om, hvad der præcist gør skydning til en god idræt for børn med særlige behov, og hvordan det kan gribes an, når børnene kommer i foreningen så både børn og instruktører får den bedst mulige oplevelse. Folderen tager udgangspunkt i børn med diagnosen ADHD velvidende, at skytteforeningerne rummer mange forskellige børn med særlige behov og udfordringer. Erfaringen viser imidlertid, at den måde, det er hensigtsmæssigt at møde børn med ADHD på, ofte også er det i forhold til andre børn med særlige behov. Tekst: Annegrete Gohr Månsson og Kathrine Felland Gunnløgsson Udgivet: Maj 2015 Layout: DGI Marketing / job nr. 17460 Tryk: DGI Print Indhold Børn med ADHD 04 Børn med særlige behov 05 Samarbejdet med barnet 06 Skydning og ADHD 08 Børn med ADHD i foreningen 08 Ankomsten til skydebanen 10 Selve skydningen 12 Gode råd - sådan støtter du bedst barnet i skytteforeningen 14
4 5 Børn med ADHD Børn med særlige behov ADHD hos børn kommer til udtryk gennem problemer med opmærksomheden og/eller en hyperaktiv/impulsiv opførsel. ADHD kommer til udtryk på forskellige måder, hvilket betyder, at børn også har forskellige udfordringer forbundet med diagnosen både i forhold til, hvor udtalte symptomerne, er og om barnet primært er udfordret på opmærksomheden eller ved at være hyperaktive/impulsive. Da børn med ADHD er lige så forskellige som andre børn, kan det være svært præcist at beskrive, hvordan et barn med ADHD opfører sig. Eksempelvis kan vanskeligheder med opmærksomheden nogle gange komme til udtryk ved, at barnet har svært ved at fastholde opmærksomheden på opgaver eller leg, andre gange ved at barnet er overfokuseret og dermed har svært ved at skifte fra en aktivitet til en anden. Man kan også opleve, at barnet kan noget den ene dag, som ikke er muligt den næste. Et barn med ADHD er ikke uartigt, men lever med et handicap eller en udviklingsforstyrrelse, som kræver forståelse og opbakning fra omverdenen. Hvis barnet bliver mødt med den forståelse og de støttende strukturer, det har brug for, kan man til gengæld vende mange konflikter og nederlag til succesoplevelser for barnet. Man kan have ADHD i større eller mindre omfang. Børnenes vanskeligheder afhænger i en vis grad af, hvordan de mødes af omgivelserne, og om de får den rette behandling og støtte samt hvor tidligt i livet, der sættes ind. Børn med ADHD har ofte svært ved at: Fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg Høre efter og følge instruktioner ved direkte henvendt tale Organisere og færdiggøre opgaver og aktiviteter Holde styr på ting og huske aftaler Holde kroppen i ro de er hele tiden i gang Lege og deltage i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde Respektere andres grænser og aflæse situationer Folderen her tager udgangspunkt i børn med diagnosen ADHD, og de udfordringer, børnene kan have. Men skytteforeningerne møder mange børn med særlige behov og udfordringer som ikke nødvendigvis har diagnosen ADHD. De kan have andre diagnoser som eksempelvis autisme eller aspergers syndrom, men kan også bare have svært ved at finde ro og falde til i andre fritidsinteresser. Folderens anbefalinger afspejler den tilgang, der bliver anbefalet over for børn med diagnosen ADHD. Fordelen er, at tilgangen med de faste rammer, konkret tale og anerkendelse også gavner børn med særlige behov - og alle andre børn. Så man kan med fordel have samme konstruktive tilgang til alle skytteforeningens børn. I det følgende bliver børnene bare omtalt som børn eller børn med ADHD. ADHD Attention Deficit/ Hyperactivity Disorder Der findes tre typer ADHD: ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD som kombineret type med både opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet/impulsivitet Kilde: www.adhd.dk
6 7 Samarbejdet med barnet Børn med ADHD har brug for tydelige rammer og regler, så de ikke er i tvivl om, hvad der skal ske. De faste rammer skaber en tryghed, som giver barnet ro omvendt bruger et barn med ADHD enormt meget energi på at forholde sig til ukendte situationer og bliver let urolig af dem. Rammerne bliver bedst sikrede ved forudsigelighed og gentagelser og ved at barnet er forberedt på, hvad der skal ske. Her kan billeder og symboler hjælpe forståelsen på vej. Da børn med ADHD opfatter meget konkret, har de svært ved at tackle ændringer. Det betyder også, at de husker og holder fast i, hvad de bliver lovet og opfatter det som et tillidsbrud, hvis selv mindre detaljer ikke bliver overholdt. Det gør ikke, at man skal udelade at love børnene, at de eksempelvis kan prøve at rengøre riflen i næste uge. Men har man lovet det, skal man huske at overholde det. Det hjælper sjældent at skælde ud på et barn med en opmærksomhedsforstyrrelse. Barnet har ikke de færdigheder, der skal til for at lære af sine erfaringer og ændre adfærd ud fra beskeden. Det bliver i stedet frustreret og tager det som et personligt nederlag. Voksne omkring barnet må derfor bestræbe sig på at bruge et positivt sprog, hvor de anerkender barnets vanskeligheder og imødekommer dets grundlæggende ønske om at gøre det godt og være med i fællesskabet. Sådan hjælper du bedst barnet til en god oplevelse: Vær positiv: Fokusér på succeser frem for fejl. Selv de små succeser tæller. Tal positivt: Ønsker du, at barnet skal ændre adfærd, fortæl da, hvad du ønsker, fremfor hvad du ikke vil have. Eksempelvis: Sæt dig ned ved bordet i stedet for Lad være med at fare rundt. Vær forstående: Fortæl barnet, at du forstår, det er svært Henvend dig direkte: Sørg for at henvende dig direkte til barnet med et enkelt budskab. Forvent ikke, at barnet fanger en kollektiv besked. Hjælp aktiviteten i gang: Forvent ikke, at barnet selv kan udfylde sin ventetid. Hjælp det i gang med at lege, spille eller læse. Og hjælp gerne barnet til at indgå i relationer med andre børn, selv om det kan være svært. I kommunikationen med barnet er det vigtigt at: Sproget bruges præcist, konkret og anvisende Undgå ironi, sarkasme og tvetydighed Overholde hvad der bliver lovet
8 9 Skydeidræt og ADHD Skydning som idræt er gavnligt for børn med ADHD, fordi idrætten naturligt har en struktur, som er let at forstå. Og mindst lige så vigtigt er det, at børnene kan deltage på lige fod med alle andre børn og voksne. Skydeidrættens fordele i denne sammenhæng er: Klare regler: I skydning er der helt klare regler for, hvordan idrætten foregår. Det stramme fokus på sikkerhed gør, at reglerne er ufravigelige og ens for alle. Reglerne er med til at sætte en ramme, som er overskuelig, genkendeligog let at forstå. Koncentration: I selve skydningen arbejder barnet med sig selv. Den konkrete og meget afgrænsede opgave, det er at skyde, hjælper barnet med at styrke koncentrationenog ro. Direkte afregning: Selve idrætten er direkte forståelig, og skal hverken analyseres eller fortolkes. Barnet kan se resultatet af sit skud umiddelbart efter, at det er afgivet og få direkte anerkendelse af de gode skud både af sig selv og af instruktøren. De små succeser, som barnet får ved de gode skud er særligt gavnlige for børnene, der ofte har en hverdag med mange nederlag. Én til én kontakt med en voksen: Under selve skydningen vil barnet få positiv opmærksomhed fra en voksen(instruktøren), uden at barnet har gjort noget forkert eller er speciel (alle andre børn har også denne kontakt, hvilket er med til at understrege opfattelsen af at være med på lige vilkår med andre børn). Børn med ADHD i foreningen Skydning som idræt leverer nogle rammer, som er tilpas konkrete, regelrette og forståelige for børn med ADHD. I hvert fald selve skydningen inde på banen. Men det er afgørende for barnets oplevelse, at hele besøget i skytteforeningen bliver set som en helhed, så der også er fokus på barnets behov uden for selve skydebanerne. Uden for skydebanen (i opholdslokalet) er reglerne nemlig mindre konkrete og forudsigelige, og kan gøre situationen sværere at overskue for børnene. Her følger en introduktion til, hvad der er vigtigt at tænke på, fra barnet ankommer til foreningen, til det tager hjem.
10 11 Ankomsten til skydebanen Da barnet har brug for struktur og forudsigelighed hele tiden, er det vigtigt at tænke på, hvordan det bliver taget imod, allerede fra ankomsten til skyttehuset/skydebanen. Indretning af opholdslokale Hvis der er plads i opholdslokalet kan det være en fordel at indrette et hjørne til vente/aktivitetshjørne for børn. Det kan med fordel være delvist afskærmet (eksempelvis af en reol) fra resten af lokalet, så børnene bliver forstyrret mindst muligt. Det gør også området mere overskueligt og kan være med til at sikre mere ro i lokalet. Her kan der være spil, blade og eventuelt en computer. Fast kontaktperson: Giv så vidt muligt barnet en fast kontaktperson. Det kan være instruktøren, men kan også være en anden voksen i foreningen. Den faste kontaktperson sikrer, at barnet ved, hvor det skal gå hen, når det ankommer, og hvem der giver information. Vær forberedt: Sørg altid for, at baner og rifler er klar til brug, når barnet møder ind. Det er med til at skabe ro. Omvendt kan det give uro og dermed utryghed, hvis kontaktpersonen eller instruktøren skal hente udstyr og gøre klar, efter barnet er ankommet. Faste rutiner: Træningen vil fungere bedst, hvis den foregår ens hver gang. Optimalt vil barnet have en fast skydetid, som overholdes hver uge. Det giver tryghed for barnet at kende rutinerne. Skal der trænes noget specifikt, er det en god idé at varsle træningen på forhånd, så barnet er forberedt og ved, hvad der skal ske. Tal konkret: Vær præcis og helt konkret i kommunikationen med barnet. Abstrakte begreber som om lidt kan være svære at forstå. Sig hellere om ti minutter eller et præcist klokkeslæt. Men overhold så også tiden. Ventetid/opholdslokalet: I ventetiden er der også brug for struktur. Det kan opnås ved at vise barnet hen til det samme sted hver gang eventuelt et hjørne af opholdslokalet, der er indrettet til formålet. Barnet skal aktivt sættes i gang med at lege, i hvert fald indtil den del af besøget i skytteforeningen også er blevet en rutine. Åndedrætsøvelser Åndedrætsøvelser er gavnlige i forhold til skydning, fordi de helt konkret hjælper med at få pulsen ned og kroppen i ro. Børn med ADHD har særlig glæde af teknikken, som de også kan bruge uden for skydebanen. Det er derfor en god ide at bruge ventetiden før eller efter skydningen til at lave åndedrætsøvelser.
12 13 Selve skydningen Efter skydningen Skydningen er indbegrebet af regler og forudsigelighed. Men man kan alligevel som instruktør indrette træningen, så den bliver endnu mere struktureret og dermed mere forudsigelig og tryg for barnet. Samme instruktør: Forudsigeligheden bliver hjulpet stærkt på vej ved, at det er samme instruktør, som hjælper barnet hver gang. Sørg for at finde et match, der fungerer godt. Børn med ADHD har ligesom alle andre børn nogle voksne, de fungerer bedre med end andre. Jo bedre match, jo større tillid vil der opstå mellem barn og voksen. Den samme instruktør vil gribe skydningen an på samme måde, tale på samme måde og skabe trygheden ved genkendeligheden. Så vidt muligt er det en god ide, at instruktøren kun holder øje med det ene barn i hvert fald i en lang opstartsperiode. Samme plads på banen: Det giver ro og forudsigelighed at have samme plads på banen hver gang. Sørg gerne for, at barnet står så isoleret som muligt. Vælg gerne pladsen yderst til højre (for højre-skytter), så de ser direkte ind i væggen. Der vil ikke komme uro fra den side, ligesom det afskærmer fra indtryk fra andre mennesker, som opholder sig på banen. Isoleret fra andre børn: Det er en fordel, at barnet ikke står lige op ad andre børn. De kan skabe uro ved snak og dermed gøre det sværere for barnet at holde fokus. Samme riffel: Det kan være afgørende for barnet, at det får samme riffel hver gang, så det kender riflen. Anerkendelse: Børnene kan have svært ved at tackle kritik og tager det nemt personligt. Som instruktør er det derfor vigtigt at lægge vægt på det gode, som barnet gør det kan være, at barnet øver sig i at blive bedre til at koncentrere sig, har en fin skydestilling eller skyder godt. Ro på banerne: Lav eventuelt en regel om, at skytterne ikke må tale med hinanden inde på Evaluering af skydningen: Der ligger en stor værdi i at evaluere skydningen umiddelbart efter, den er overstået. Kan instruktøren på banen gøre det, er det en god afslutning på den én til én kontakt, barnet og instruktøren har haft under skydningen. Alternativt kan barnets kontaktperson kigge skiverne igennem og anerkende, hvor det er gået godt. Forberedelse af næste gang: Sammen med evalueringen kan man også tale om, hvad der skal ske næste gang. Er der noget, barnet skal have fokus på, eller skal der ske noget, som er anderledes. Skal der ikke det, kan man blot snakke om, hvordan man kan få endnu flere gode skud næste gang og dermed starte motivationen for, at barnet kommer igen. Ventetid: Ligesom med tiden inden skydningen er det vigtigt at aktivere barnet i en eventuel ventetid, inden det skal hjem. Forvent ikke det store sociale engagement i forhold til andre børn. Det kan komme med tiden. Hold ord Det er afgørende at holde, hvad man lover. Børn med ADHD forstår beskeder meget konkret. Således også hvad de er blevet lovet. De kan derfor opfatte det som et tillidsbrud, hvis virkeligheden ikke bliver, som de er blevet lovet uanset om det kan virke som en ubetydelig detalje for andre.
14 Gode råd Sådan støtter du bedst barnet i skytteforeningen 15 Forudsigelighed: Barnet har brug for struktur og overskuelighed med faste rammer, regler og gentagelser fra uge til uge. Forældresamarbejde: Mor/far/den voksne, som følger barnet, kan være en god støtteperson særligt i opholdsrummet og i aktiviteterne uden for selve skydebanen. De kender barnet allerbedst og kan forklare, hvordan barnets udfordringer er, og hvad der særligt har brug for. Spørg om der er noget, I skal være særlig opmærksomme på i forhold til barnet. Træn indendørs: Folderen her tager udgangspunkt i indendørs træning på 15 meter, fordi det er der, den største succes er opnået. Udendørs træning kan være en stor udfordring på grund af de mere åbne fysiske rammer. Derudover har flere børn svært ved den liggende kydestilling, fordi de føler sig mere sårbare og ubeskyttede, hvilket i sig selv kan skabe uro. Skal barnet med til udendørs træning, skal det forberedes godt med billeder og ved at få forklaret præcis, hvordan det foregår. Alternativt: Træn indendørs hele året. Konkurrencer: De fleste børn er vilde med at komme til konkurrencer. Det gælder ikke nødvendigvis børn med ADHD, da rammer og struktur er helt anderledes til en konkurrence. Har barnet været i foreningen længe og er tryg ved det, kan man starte med et stævne på hjemmebane, evt. klubmesterskab og være meget nøje med forberedelsen. Brug billeder: I samtalen med barnet er det en god idé at bruge billeder, da børn med ADHD ofte er stærkere visuelt end verbalt. Alternativt kan du vise barnet rundt - tage en skive frem, hvis I skal tale om den, eller tage barnet hen til tavlen, hvis I skal tale om, hvordan resultaterne kommer derop. Pause: Nogle børn med ADHD kan have følelsen af, at det hele nogle gange kokser i hovedet på dem. Så kan de slet ikke koncentrere sig. Giv derfor gerne mulighed for at tage en pause og aftal eksempelvis et pausested, hvor barnet kan gå hen, når det får brug for det. Pausestedet kan også bruges, hvis en konflikt er ved at vokse. Så kan det komme tilbage, når der er kommet ro på igen. Hjælp med at huske: Støt barnet i at huske og holde styr på sine ting. Lav gerne en liste over, hvad der skal huskes, når man går på banen.
Vidste du, at.. ADHD tidligere blev kaldt DAMP ADHD oftest er medfødt og arvelig 2-4% af den voksne befolkning skønnes at have ADHD ADHD findes indenfor alle sociale klasser og intelligens-niveauer Mennesker med ADHD ikke altid er hyperaktive Mange har ADHD uden at have fået diagnosen Der findes gode muligheder for at kompensere for de funktionsnedsættelser,der følger med ADHD Kilde: ADHD-foreningen /skydning Vingsted Skovvej 1 7182 Bredsten Tlf. 79 40 40 40 info@dgi.dk