Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen



Relaterede dokumenter
Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftbehandling

Kræftepidemiologi. Figur 1

Cancerregisteret 1996

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark

Cancerregisteret 1995

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Kræftoverlevelse i Danmark

Nøgletal for kræft august 2008

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Registerundersøgelse af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor grafisk industri i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i Danmark

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i autobranchen i Danmark

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i social- og sundhedssektoren i Danmark

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Landslægeembedets årsberetning 2016

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte på stålværker og jernstøberier samt på metalværker og metalstøberier i Danmark

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Stinne Holm Bergholdt 1

Overlevelse for danske kræftpatienter

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i træ- og møbelindustri i Danmark

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Patientinformation DBCG 04-b

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Natarbejde og brystkræft

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG

Patientinformation DBCG b,t

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

Nye kræfttilfælde i Danmark

Behandling af brystkræft

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Behandling af brystkræft

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Guide. Kræftegn du skal holde. 50 øje med. Her er faresignalerne. sider. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Transkript:

Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1

Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask celle til kræftcelle Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 2

Kræft I Danmark (2007) Over 35.000 nye tilfælde om året En sygdom, der overvejende rammer ældre Ca. hver 3. rammes af kræft (livsforløb) Ca. 18.000 dødsfald om året p.g.a. kræft ( konstant ) Ca. hver 4. dødsfald skyldes kræft Over 2/3 af al kræft opdages efter arbejdslivet Baggrund og formål med kortlægningen Rapporten Kræftsygeligelighed blandt danske lønmodtagere, 1970-97 (AT s 49 branchegrupper) Opdatere med kræfttilfælde til 1970-2003 Specifikke brancher (n=342) Mere nuanceret billede af brancher: Varighed af ansættelse Ansættelsesperioder Fødselsårgange Udviklingstendenser Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 3

Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie Cancerregistret Kræfttype og dato CPR-registret Stillingsbetegnelse Evt. dødsdato Ca. 400.000 lønmodtagere med kræft Datakilder til branchekortlægning i hovedtræk Kilde-registre Cancer (1942) CPR (1968) ATP (1964) CPR-nummer* + + + Firmanavn (SE-nr) + Branche + Ansættelsesstart og -ophør + Stillingsbetegnelse (socialgruppe) + Vitalstatus + Dødsdato + CPR-nr. for børn + Fødselssted + Civilstand + Kræftdiagnose + Diagnosedato + * Inklusive information om køn og fødselsdag Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 4

Hvem er med i undersøgelsen? Lønmodtagere med kræft (N=545.936): Har fået kræft i perioden 1970-2003 Har ikke tidligere haft kræft Født 1897-1980 Yngre end 85 år ved diagnosen Har haft min. en ansættelse på over et halvt år, min. 10 år før kræftdiagnose Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 5

Risiko for udvalgte kræftformer (I) blandt ansatte frisører Mænd Kvinder Kræftform Antal RR Antal RR Urinblære 20 0,6 16 1 Æggestokke 0 (-) 41 1,3 Non-hodgkin's lymfom 14 1,4 24 1,5 Lunge 32 0,5* 57 1 Antal = Antal frisører med kræft RR = Justeret relativ risiko * = statistisk signifikant (p<0.05) Risiko for blærekræft blandt frisører opgjort på varighed af ansættelse Mænd Kvinder Varighed af ansættelse Antal RR Antal RR Reference - 1,0-1,0 ½ - 2 år 4 0,4 4 0,5 2-5 år 5 1,0 5 1,7 5-10 år 6 0,7 2 0,9 10 år + 5 0,7 5 2,8 Reference = Andre lønmodtagere RR = Justeret relativ risiko Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 6

Risiko for udvalgte kræftformer (II) blandt ansatte frisører M ænd Kvinder Kræftform Antal RR Antal RR Bryst 1 1,6 301 1,3* Livmoderhals (-) 69 1,1 Livmoderkrop (-) 27 1,2 Modermærke 14 1,2 65 1,1 Øvrige hudtumorer 30 0,6* 162 1,3* Bløddelssarkomer 7 2,9* 9 1,6 A n tal = A n tal fris ø rer med kræ ft RR = Jus teret relativ ris iko * = statistisk signifikant (p<0.05) Kvindelige frisører og brystkræft V arighed af ansæ ttelse A ntal RRj R e fe renc e - 1,0 ½ - 2 år 126 1,2 2-5 år 80 1,1 5-10 år 50 1,5* 10 år + 45 1,7* Reference = A ndre lønmodtagere R R j = Justeret relativ risiko * statistisk signifikant (p<0.05) Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 7

Risiko for brystkræft blandt kvindelige ansatte frisørvirer opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. Reference - 1,0 < 1965 93 1,5 (1,1-2,1) 1965-1969 89 1,3 (1,0-1,8) 1970-1984 94 0,9 (0,7-1,2) 1985 + 25 3,9 (1,6-9,7) Reference = Andre lønmodtagere RRj = Justeret relativ risiko 95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser IR/100.000 90 Udviklingen i risiko for brystkræft i Danmark 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 % (15-69) IR/100.000 Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 8

Kvinder i arbejdsstyrken og risiko for brystkræft IR/100.000 % i arbejdsstyrken 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 % (15-69 år) IR/100.000 0 Kendte risikofaktorer for brystkræft Reproduktion (østrogen) Tidlig menstruation, sen overgangsalder Ingen eller få børn Børn i sen alder Tilførte hormoner (østrogen) P-piller Hormon substitutionsterapi Radioaktiv stråling Familiær brystkræft (arv) Lav fysisk aktivitet Alkohol Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 9

: Konklusion Øget risiko for: Brystkræft på 30 % (kvinder) Risikoen vokser med ancienniteten (70 % ved > 10år) Hudkræft på 30 % (kvinder) Lymfekræft (NHL) på 50 % Kræft i æggestokke på 30 % Bløddelssarkomer på 200 % Årsagerne kendes ikke! Ingen øget risiko for: Blærekræft Lungekræft Læs mere: www.cancer.dk www.bar-service.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 10

Relativ risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i frisørvirksomhed Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G. Lunge 32 0,6-0,5 (0,3-0,8) 57 1 1 (0,7-1,4) Bryst 1 1,6 1,6 (0,2-11,6) 301 1,3 + 1,3 (1,1-1,5) Livmoderhals 0 (-) 69 1,1 1,1 (0,7-1,5) Livmoderkrop 0 (-) 27 1,2 1,2 (0,7-2,2) Livmoder, uspecificet 0 (-) 4 3,4 + 3,2 (1,1-8,9) Æggestokke 0 (-) 41 1,3 1,3 (0,8-2,1) Urinblære 20 0,7 0,6 (0,4-1,1) 16 1,1 1 (0,6-1,9) Modermærke (melanom) 14 1,3 1,2 (0,6-2,5) 65 1,2 1,1 (0,8-1,6) Øvrige hudtumorer 30 0,6-0,6 (0,4-0,9) 162 1,3 + 1,3 (1,0-1,6) Non-hodgkin's lymfom 14 1,4 1,4 (0,7-2,9) 24 1,4 1,5 (0,9-2,4) Leukæmi 4 0,5 0,5 (0,2-1,5) 12 1,1 1,2 (0,6-2,3) Bløddelssarkomer 7 3 + 2,9 (1,2-7,1) 9 1,4 1,6 (0,8-3,3) Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 11