VELKOMMEN FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG. www.mcsvidencenter.dk



Relaterede dokumenter
Tidslinie Folketinget Miljøministeriet Gentofte Hospital

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER kl VELKOMMEN

Folketinget. Følgegruppemøde 15. december 2008 Aktiviteter og projekter i Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed.

Informationsmøde d.16. november 2006 Om aktiviteter og projekter i Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed

Årsrapport Dermato-Allergologisk Afdeling

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner

VELKOMMEN. Program. Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER kl

Årsrapport Dermatologisk Afdeling

Migræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark

Årsrapport 2011 SIDE 1

Årsrapport 2010 SIDE 1

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

1 FORORD DIAGNOSEKODE FAGLIG EVALUERING PUBLIKATIONER... 6

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd


Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Funktionelle Lidelser

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Recessiv (vigende) arvegang

Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Fokusgruppeinterview

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt 11. januar 2018 Et visuelt referat fra dagen

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft Vejle Tlf:

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession G. Forskning på patienternes premisser Patientens perspektiv Gigthospitalet Gråsten

Bodily Distress Syndrome (BDS)

for individer med tilbagevendende depression

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Referat af møde i underudvalget vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet onsdag d. 14.

Siden 2006 har godt danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca amerikanere.

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

Årsrapport Dermatologisk Afdeling

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser


DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

PRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Specifikke forløb Arvelige og komplekse sygdomme

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen

Angstens ansigter. Forståelse og håndtering af angst

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

Kromosomtranslokationer

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0

Kender du din lungefunktion?

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

KRITERIER for INDDRAGELSE

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. for individer med tilbagevendende depression

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Aarhus Universitetshospital

At være aktiv i lupusforskningen

Program Træning af hjertepatienter

Løb og styrk din mentale sundhed

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Er det ADHD? - og hvad så?

Brugerinddragelse i forskning

Til patienter og pårørende. Kenalog. Information om ambulant behandling. Vælg farve. Øjensygdomme

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Få mere livskvalitet med palliation

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Arbejdsbetinget hudsygdom

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

Center for Logistisk (CELOG) på Aalborg University Udvikling af værktøjer og teknikker til at analysere og forbedre styring af logistik og processer

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Transkript:

Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 VELKOMMEN V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG www.mcsvidencenter.dk

PROGRAM 15.00 15.05 Velkommen v/forskningsleder Sine Skovbjerg 15.05 15.15 Genetiske studier v/seniorforsker Nikolaj Drimer Berg 15.15 15.20 Nyt ph.d.-projekt v/seniorforsker Jesper Elberling 15.20 15.30 Kort gennemgang af case med MCS v/seniorforsker Jesper Elberling 15.30-15.35 Duft og kemikalieoverfølsomhed og arbejde v/journalist Birgitte Therkelsen 15.40-15.45 Rådgivning v/ projektsygeplejerske Anne Marie Topp 15.45 15.55 Spørgsmål og diskussion 15.55 16.00 Afslutning

3 MILLIONER ÅRLIGT Videncenter for Duft-og Kemikalieoverfølsomhed har fået penge fra Kemikaliehandlingsplan II til fortsat drift af centret i perioden 2010-2013.

PH.D.-FORSVAR Helle Holst forsvarer sin ph.d.-afhandling; Sensitivityto capsaicin in skin and airwaysin patients withsymptoms elicitedby odorouschemicals, d. 18. december 2009 kl. 15.00 i det store auditorium pågentofte Hospital. Nikolaj Drimer Berg forsvarer sin ph.d.-afhandling; Prevalence of and Risk Factors for Chemical Sensitivity- Epidemiologicaland GeneticStudies, d. 15. januar 2010 kl. 14.00i det store auditorium pågentofte Hospital. Sine Skovbjerg forsvarer sin ph.d.-afhandling; Multiple Chemical Sensitivity-psychologicalfactors, patient strategiesand healthcarepractices, d. 29. januar 2010 kl. 14.00i det store auditorium pågentofte Hospital. Yderligere information om videncenteret s aktiviteter i perioden 2006 2008 kan findes på www.mcsvidencenter.dk

Genetiske studier af duft- og kemikalierelaterede symptomer Nikolaj Drimer Berg Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Følgegruppemøde den 30. november 2009

baggrund metode resultater diskussion konklusion perspektiver Tvillingestudie Enæggede tvillinger Tveæggede tvillinger 100 % genetisk ens 50 % genetisk ens Kan skelne mellem arvelige og miljømæssige årsager til sygdom Hvis arveligt: Større sammenfald hos enæggede end tveæggede tvillinger Slimhindesymptomer over for parfume i tvillingestudie af Jesper Elberling: Arvelighed ~ 35 %

baggrund metode resultater diskussion konklusion perspektiver Litteraturen B vitamin MTHFR Omsætning af fremmedstoffer CYP2D6 NAT2 PON1 Panisk angst CCK2R

baggrund metode resultater diskussion konklusion perspektiver Deltagere 131 patienter med diagnosen MCS 96 deltog (73,3 %), Anne Marie rejste landet rundt og indsamlede blodprøverne 1.216 personer fra en tidligere helbredsundersøgelse (1998) 1.150 kunne deltage, 957 (83,2 %) gjorde DNA allerede tilgængeligt Materialer og metoder Spørgeskemaundersøgelse Beskriver kemikalier, symptomer og adfærd Inddeling af befolkningsgruppen i 4 sværhedsgrader Genetisk undersøgelse Genetiske undersøgelser i laboratorium af CYP2D6, NAT2, PON1, MTHFR og CCKR-B

baggrund metode resultater diskussion konklusion perspektiver Sammenligning med tidligere fund Gen Tidligere fund Vores studie CYP2D6 3,36 x risiko (hurtig omsætter) 1,36 x risiko (hurtig n.s.) NAT2 4,14 x risiko (hurtig) 1,73 x risiko (langsom) 0,74 x risiko (hurtig omsætter n.s.) Ingen sammenhæng PON1 2,05 x risiko (heterozygot) 0,91 (n.s.) 1,57 x risiko (heterozygot) 0,75 (n.s.) CCK2R 6,92 (allel 7) 1,54 (n.s.) MTHFR Ingen sammenhæng 1,22 (n.s.) Befolkning Ingen sammenhæng mellem gener og selvrapporteret duft- og kemikalieoverfølsomhed

baggrund metode resultater diskussion konklusion perspektiver Hvorfor forskellige resultater? Falsk positiv Tilfældigt fund Lettere at publicere positive fund end negative Falsk negativ For få deltagere Sammenhængen mindre end tidligere troet Forskelle mellem befolkninger Markør og ikke den direkte årsag Gen-miljøinteraktioner

baggrund metode resultater diskussion konklusion perspektiver Konklusioner Kunne ikke genfinde tidligere associationer De undersøgte gener mindre vigtige? Genetisk kompleks lidelse? Vigtige gen-miljøinteraktioner?

baggrund metode resultater diskussion konklusion perspektiver Fremtiden Arvelighed ~ 35 % Filaggrin Hudbarriereprotein associeret med ichthyosis vulgaris, atopisk dermatitis og kronisk irritativ kontaktdermatitis Symptomer fra huden hyppigt hos individer med duft- og kemikalieoverfølsomhed Allergiske og irritative reaktioner fra huden hyppigere hos individer med duft- og kemikalieoverfølsomhed Serotonin Vigtig receptor bl.a. i hjernen Udvidelse af biobanken ~ 200 patienter

TAK! MCS patienter Vejledere Asger Dirksen Jesper Elberling Allan Linneberg Samarbejdspartnere Henrik Berg Rasmussen Thomas Werge Mogens Fenger Charlotte Brasch Andersen Fondsmidler Astma-Allergi Foreningen for Storkøbenhavn Kgl. Hofbuntmager Aage Bangs Fond

Følgegruppemøde 30. November 2009 1. Capsaicinfølsomhed ved MCS 2. En interessant caseberetning 3. Nye studier af Jesper Elberling, læge, phd, seniorforsker

Sygdomsmekanismer Følsomhed over for stoffet capsaicin Capsaicin = lugtløst, stærkt brændende stof i chili Capsaicin kan fremstilles farmakologisk så stoffet kan indåndes indsprøjtes i huden

Sygdomsmekanismer Inhalation af capsaicin fremkalder hoste (Elberling J. et al. Contact Dermatitis 2006)

Sygdomsmekanismer Inhalation af capsaicin fremkalder hoste Hoster patienter med MCS også af capsaicin? (Elberling J. et al. Contact Dermatitis 2006) Tærsklen for capsaicin-udløst hoste nedsat hvis: dufte el. andre kemiske stoffer fremkalder symptomer fra nedre luftveje NB Inhalationstesten ikke god test for MCS! (Holst H. et al. Int J Hyg Env Health 2009)

Sygdomsmekanismer Indsprøjtning af capsaicin i huden fremkalder forbigående smerte, rødme samt over-følsomhed for let berøring! Fundet af markant ændret smerterespons ved MCS Kunne tyde på en generel forstyrrelse i smerteopfattelsen? (Holst H. et al. (2) Indsendt mhp. publikation 2009) Hvordan kan dette beskrives nærmere?

Sygdomsmekanismer Hvis der ved MCS sker en systematisk fejlkodning af sensoriske input, kan områder i CNS være mulige targets for behandling? En interessant beretning 2 MCS patienter behandlet med elektrokonvulsiv terapi (ECT) (Elberling J, Journal of ECT antaget 2009) ECT er ikke en super attraktiv behandling Nye behandlingsmetoder virker lokalt i hjernen med få bivirkninger Hvis observationerne om ECT er rigtige Optimisme for i fremtiden at kunne behandle MCS

Sygdomsmekanismer Nyt Ph.d. studie i Videncenteret varetages af Marie Thi Dao Tran Formål at Beskrive smerteopfattelsen hos personer med MCS mhp at give mere indsigt og evt. lokalisere områder i hjernen som kan være mulige targets for behandling Klinisk eksperimentelle studier i samarbejde med Center for Sansemotorisk interaktion, Aalborg Universitet Indsamling af data foregår ved kvantitative målemetoder af det sensoriske nervesystem.

Kommunikation i

Projekter (1) Fokus på duft- og kemikalieoverfølsomhed og arbejdslivet Baseret på erfaringer Metode: interviews

Projekter (2) Opdatering og forbedring af hjemmeside 3 målgrupper: MCS ere, fagfolk og andre forskere Februar 2010

Projekter (3 & 4) Udvikling af pjece Formidling af viden til relevante faggrupper fx læger og sagsbehandlere i fx kommuner

Kontakt Birgitte Therkelsen, journalist E-mail: birthe01@geh.regionh.dk Telefon: 39 97 84 57

Rådgivning og information 2009 Anne Marie Topp

Rådgivning og information 150 opkald - 62 forskellige patienter - 5 forskellige kommuner - 5 forskellige instanser - 4 pårørende

Rådgivning og information 2006-2009 - 515 opkald - 263 mcs-patienter i database

Rådgivning og information Hvad ringer folk typisk om? - Efterspørger konkrete råd - Bekymring omkring helbred - Bekymring omkring arbejde - Deltage i videncenterets forskningsprojekter

Rådgivning og information Kontakt: Tirsdage mellem 9-14 Telefon: 39 97 84 55 E-mail: anmato01@geh.regionh.dk Videncenterets hjemmeside: www.mcsvidencenter.dk

Spørgsmål og diskussion