Finansrapport September
1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt redegøres for passivsiden, som omhandler kommunens låneportefølje. Renteudviklingen Afkastet af kommunens investeringer afhænger blandt andet af renteudviklingen. Der tales om udviklingen indenfor de korte og lange renter, og især de korte rente er interessante, da disse er tilknyttet Sale- og Leaseback ordningerne. Kommunens leasingafgift er afhængig af den variable 3 måneders rente omtalt CIBOR. Derudover forrentes kommunens likvide aktiver efter Nationalbankens indskudsbevisrente omtalt NIBS. Udviklingen i renterne er skitseret i nedenstående tabel. Procent Dag til dag 3 mdr. 12 mdr. 5 år 10 år NIBS 1. april -0,33-0,16 0,25 0,97 2,18-0,75 1. Sept -0,36-0,07 0,41 0,74 2,17-0,75 Data: Udtræk fra database Finansrådet samt Nationalbanken De korte renter er i øjeblikket negative, og det betyder, at kommunen har en lav leasingafgift. Ligeledes er NIBS negativ, og det medfører, at indestående kontantbeholdning på bankkonti bliver forrentet som en udgift for kommunen. Aktivsiden Aktivsiden henviser til de likvide midler, som kommunen har stående, men som ikke umiddelbart anvendes i den daglige drift. Der er tale om overskudslikviditet, som enten er placeret på en bankkonto eller i et depot via aktie- og obligationsopkøb. Udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning Nedenstående graf viser den gennemsnitlige kassebeholdning pr. år for perioden 2009 til. Det er politisk vedtaget, via den økonomiske politik, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være på minimum 100 mio. kr. Data fra 1. halvår viser en aktuel værdi på 416 mio. kr., men dette tal vil formentlig ændre sig når året gøres endeligt op.
2 Gennemsnitlig kassebeholdning Millions 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Når den gennemsnitlige kassebeholdning deles ud på antal indbyggere viser nedenstående graf, at landsgennemsnittet er 6.186 kr. pr. indbygger mod 10.148 kr. pr. indbygger i Assens Kommune. Gennemsnitlig kassebeholdning pr. indbygger 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 Hele landet Assens 2.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Der er 6 kommuner som har en større gennemsnitlig kassebeholdning pr. indbygger end Assens kommune, og Tårnby er den kommune, som har det højeste beløb pr. indbygger, og dette udgør 17.054 kr. Til sammenligning er Fredensborg den kommune, som har den laveste likviditet pr. indbygger, og dette udgør 316 kr.
3 Afkast Kassebeholdningens størrelse bevirker, at kommunen har placeret likvide aktiver i obligationer og aktier. Der var ultimo september placeret 338 mio. kr. Dette er en reduktion på 33 mio. kr. i forhold til udgangen af 2014, og skyldes primært nødvendigheden af at hæve 30 mio. kr. i juli måned for at dække vore betalinger til leverandører, idet Assens Kommune var tæt på at udnytte den maksimale trækningsret, som udgør 150 mio. kr. De resterende 3 mio. kr. skyldes obligationsudtrækninger, som ikke er reinvesteret. Renten på den løbende konto er afhængig af Nationalbankens rente på indskudsbeviser, og denne er på nuværende tidspunkt -0,75 %. Hertil kommer et tillæg på 0,45 % i henhold til aftalen med Sydbank. Dette medfører, at kontantindestående i den daglige beholdning forrentes med -0,30 %. Det betyder, at det koster kommunen penge at have overskudslikviditet stående på kontoen. Afkastet i 1. kvartal for obligations- og aktieporteføljen var højt, og forsatte de gode takter som afsluttede 2014. Det var især aktierne som havde en positiv udvikling, mens afkastet på obligationerne var lavt på grund af renteudviklingen. Den lave rente medfører, at der kommer et senere afkast på en obligation end tidligere, og ydermere har konverteringen af afdragsfrie lån presset obligationsmarkedet. I 2. kvartal ændrede markederne sig markant, da der var usikkerhed om økonomien i Grækenland og Italien. Dertil skal lægges, at den kinesiske økonomi viste svaghedstegn, og dette påvirkede handelsbetingelserne med Kina. Al denne uro gav negative afkast henover sommeren. De modsatrettede tendenser i indeværende år tyder på et årsafkast på mellem 2 3 %, mens afkastet for 2014 var på 5 % Assens Kommunes investeringer er foretaget i overensstemmelse med den finansielle strategi, og heri er det besluttet, at investeringerne foretages ud fra en moderat konservativ profil, som fordeler sig med 70 % i obligationer og 30 % i investeringsbeviser. Den konservative profil medfører, at kommunens tab ikke bliver så stort ved markante udsving, modsat bliver gevinsten heller ikke væsentlig i opgangstider. Den daglige beholdning Den daglige beholdning består af tre parametre, som er obligations- og aktiebeholdning samt en kontantbeholdning. Kontantbeholdningen er variabel og har indenfor det sidste år varieret mellem 150 mio. kr. og minus 132 mio. kr. Administrationen arbejder på at have en kontantbeholdning, der er så tæt på nul som muligt, idet renten på overskudslikviditeten er negativ, men dette arbejde kræver en større analyse af pengestrømmene indenfor det sidste halve år. Arbejdet er endnu ikke færdiggjort.
4 Millioner kr. 650 550 450 350 Daglige beholdning 01.09. 2014 til 01.09. 250 150 50-50 Daglige likvide beholdning Obligationer Kontant Trækningsret -150 8-28- 8-18- 8-8- 7-29- 7-19- 7-9- 6-29- 6-19- 6-9- 5-30- 5-20- 5-10- 4-30- 4-20- 4-10- 3-31- 3-21- 3-11- 3-1- 2-19- 2-9- 1-30- 1-20- 1-10- 12-31-2014 12-21-2014 12-11-2014 12-1-2014 11-21-2014 11-11-2014 11-1-2014 10-22-2014 10-12-2014 10-2-2014 9-22-2014 9-12-2014 9-2-2014 Sale og leaseback De korte renter samt swapaftalerne påvirker regnskabsresultatet indenfor sale- og leaseback. Den korte rente er lav, og dette giver en lav leasingafgift, men også et lavere afkast på de foretagne investeringer. Modposten hertil er betalinerne på de swaps, som er tilknyttet en del af kontrakterne. Disse swaps blev aftalt for at sikre, at renten ikke oversteg 3,25 %. Det betyder, at jo lavere rente desto mere skal Assens Kommune betale på de indgåede swaps. Der er tre swaps tilknyttet sale- og leaseback ordningen, og de udløber i 2020. Dette er samme år hvor kommunen har den første forkøbsret indenfor sine Sale- og leaseback forpligtigelser. Kroner Forbrug ult. sep Forventet Regnskab Korr. budget Samlet resultat -4.154.737-3.974.737-783.000 0725 Swap/optioner vedrørende Sale og 2.291.000 3.164.000 0 leaseback 0727 Sydbank -8.807.000-9.500.000-3.353.000 Leje/leasing af grunde og bygninger, tj. 2.361.263 2.361.263 2.570.000 Ovenstående opgørelse viser, at der forventes en merindtægt på ca. 3,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merindtægten skyldes primært et stort aktieudbytte i indeværende år.
5 Passivsiden Passivsiden henviser til kommunens låneportefølje eksklusiv ældreboliger. Der redegøres for sammensætningen af gælden i forhold til den finansielle strategi samt den nuværende afdragsprofil. Låneportefølje Assens Kommunes låneportefølje, eksklusiv ældreboliger, udgør pr. 1. september 477,6 mio. kr. med følgende fordeling. Strategi Aktuel andel Lån med fast rente 60-100 pct. 87 pct. Lån med variabel rente 0-40 pct. 13 pct. Det skal bemærkes, at fordelingen er et her og nu billede, idet der er iværksat låneomlægninger ultimo, som bevirker, at 210 mio. kr. omlægges til fastforrentede lån. Økonomiudvalget blev orienteret om låneomlægningen den 20 april, og kommunen sikrede hermed, at den lave rente blev udnyttet i forbindelse med omlægningen. Kommunen kan optage lån i DKK eller EUR. Afdrag på den langfristede gæld Afdrag på lån er i indeværende år budgetlagt til 29,1 mio. kr., og der er ikke budgetlagt med lånoptagelse. Nedenstående grafer viser fremtidig ydelses- samt afdragsprofil. Graferne indikerer, at de nuværende lån har en tilnærmelsesvis ens udgift pr. år indtil 2020. Herefter falder ydelserne, og de eksisterende lån vil stort set være indfriet i 2035.
6 Ydelsesprofil 45.000.000 40.000.000 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 2020 2019 2018 2017 2016 2021 2022 2023 AFDRAG 2024 2025 2026 RENTE 2027 2037 2036 2035 2034 2033 2032 2031 2030 2029 2028 Afdrag 40.000.000 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 Samlede Afdragsprofil 2037 2036 2035 2034 2033 2032 2031 2030 2029 2028 2027 2026 2025 2024 2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 AFDRAG RESTGÆLD Restgæld 550.000.000 500.000.000 450.000.000 400.000.000 350.000.000 300.000.000 250.000.000 200.000.000 150.000.000 100.000.000 50.000.000 Det lave afdrag i grafen for skyldes opgørelsesmetoden. Denne medtager kun de kommende afdrag, og ikke de afdrag der er forfaldet i indeværende år.
7 Forventninger til Markedets bevægelser har været modsatrettede, idet året startede med gode afkast, men blev afløst af negative afkast i 2. kvartal. Det var især uroen i Sydeuropa samt den kinesiske økonomi, som gav usikkerheden. Alt andet lige tyder bevægelserne på et forventet årsafkast på mellem 2 3 %.