HD 2009: Mikroøkonomi konomi #1 Introduktion Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/ 1
Oversigt over 1. lektion 1. Velkommen og præsentation 2. Praktisk indledning 3. Om økonomisk tænkningt 4. Introduktion til markedsanalyse 5. Eksperiment med et marked 6. Analyse af et markedseksperimentet: Spørgsm rgsmål l til næste n lektion 2
1. Velkommen og præsentation 3
2. Praktisk indledning 4
Hvad skal I lære l i mikro? Definitionen i studieordningen: Formålet er at forbedre virksomhedens beslutningsgrundlag ved at give indsigt i: markedets funktion - mikro den nationale og internationale økonomis struktur, udvikling, problemer og mulige løsninger makro grundlaget for at føre f økonomisk politik især r makro men også mikro 5
Hvad synes jeg at I skal lære? l At bestå den mundtlige eksamen med en god karakter! Hvad giver gode karakterer? At man kan tænke økonomisk Dvs. at I kan bruge den økonomiske teori til at forstå virkeligheden (den aktuelle økonomiske debat og økonomiske udvikling) Hovedsigte: At I skal fåf interesse for faget Lære hvordan økonomer tænker t og lære l at tænke selv økonomisk! 6
Hvordan skal vi lære? Bøger! Denne bog kan bruges som supplement. Del I behandler stoffet på en mere formel måde. Men nogle vil nok foretrække et uformaliseret supplement Andre hjælpemidler? Er der et eksempel? 7
Hvad skal vi lære? Opgaver! Samt Kompendium: Eksamens- og prøveopgaver veopgaver, Samfundsøkonomi konomi, Aalborg Universitet, 2008 8
Har vi ikke allerede lært mikro i erhvervsøkonomikurset konomikurset? Nej,, men I har et godt grundlag Mikroøkonomi konomi har fokus på hvordan hele markeder fungerer Mikroøkonomi konomi = læren om på markedsniveau at holde hus med knappe resurser Det kræver at vi har en forståelse af husholdningernes og virksomhedernes adfærd 9
Hvorfor matematik og kurver? Formalisering giver præcision og letter faktisk indlæringen Lærebogen indskrænker nker sig til et minimum (der er mere i Nationaløkonomi påp dansk) Jeg hjælper jer! Men forståelse kommer fra arbejdet med stoffet og opgaverne! Skriftlige eksamensopgaver kræver kurver! Mundtlig eksamen: kun relevante kurver Anvendelsen af kurverne påp virkeligheden! 10
Hvordan skal vi lære? l Undervisningsform! Seks lektioner fra 17.30 til 21.00 Hver lektion deles op i ca. fire blokke med mellemliggende pauser på ca. 5 minutter Der er også en længere pause! Hver lektion rummer Opsummering og spørgsm rgsmål om sidste lektion Min gennemgang af pensum i løbende diskussion med jer En opgaverunde Slides (username = hd; ; password = hd) http://www.business.aau.dk/evolution/micro/hd www.business.aau.dk/evolution/micro/hd/ 11
Råd d til jer fra tidligere hold Kom til timerne, og vær v r forberedt Vær r aktiv i klassens diskussioner Stil spørgsm rgsmål, når n r der er noget, du ikke forstår Lav hjemmeopgaver Følg med fra starten af giv ikke slip Følg med i den aktuelle økonomiske debat Find supplerende litteratur Bliv ikke forvirret af teori ikke er lig med virkelighed 12
3. Om økonomisk tænkningt 13
Vi skal lære at fokusere Kan inddrages senere 14
Vi skal lære at fokusere 15
Vi skal lære at forstå kernen i nyheder Hver gang nævner jeg kort nogle økonomiske nyheder Denne gang er det en pressemeddelelse af Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet Den er et eksempel på et komplekst resultat,, der kræver forenkling 16
17
Fra tørre tal til historier 18
Vi har spurgt 642 virksomheder, og denne gang er der som en nyhed sat tal på (faldet i) beskæftigelsen ftigelsen. Et hurtigt skud fra hoften siger,, at beskæftigelsen i regionen ca. kan opdeles på tre tredjedele: 1) Offentlig service 2) 'Vores' Vores' ' population, som omfatter industri, bygge & anlæg samt finans- og forretningsservice 3) Den resterende private sektor, som omfatter primære re erhverv,, detail- og engroshandel,, hotel- og restaurant, transport mv. HVIS 1) den offentlige sektor udviser uændret beskæftigelse i 2009, 2) 'vores' vores' ' population forventer et fald i beskæftigelsen på godt 7000 samt 3) den resterende private sektor opfører sig på samme måde,, SÅS mindskes beskæftigelsen med 14-15.000 15.000 personer, hvortil kommer den eksisterende ledighed.. Da sidstnævnte ligger i overkanten af 5-6.000 personer, satte Nordjyske Stifttidende facit op som: : "Tredoblet" ledighed næste år. Sortsyn: Nordjysk erhvervsliv spår 20.000 arbejdsløse se i landsdelen". Sådan er gamet. 19
Hvordan tænker økonomer? Ved hjælp at KISS-princippet KISS = Keep It Simple, Stupid! Den økonomiske virkelighed er meget kompliceret, så vi må starte med noget vi kan forstå! Når vi har nået den simple forståelse else, så er det let at gå til det lidt mere komplicerede! Sådan bliver vi ved, og vi ender måske med Nobelprisen i økonomi! 20
Et KISS-eksempel eksempel: økonomisering via firkantede mælkekartoner Hvorfor er mælkekartoner firkantede mens colaflasker stadig er runde? 21
Et KISS-eksempel eksempel: økonomisering via firkantede mælkekartoner Geometrien siger at den samme mængde hyldeplads kan rumme flere liter med firkant emballage Mælk drikkes ikke af kartonen, og der kan derfor økonomiseres med hyldepladsen (og prisen) Cola drikkes ofte af flasken, så der kan derfor ikke økonomiseres med hyldepladsen (og prisen) Markedskræfterne har givet disse løsninger! 22
Introduktion til mikroøkonomien konomien 23
En underlig figur? 24
Arbejdsdeling i et samfund 25
Arbejdsdeling i et samfund Den øde ø kan bruges som en KISS-model I modellen er der to individer De kan umiddelbart kun producere kokusnødder med deres arbejdskraft De har hver max 24 timer per døgn,, men de vil også gerne have fritid Vi antager at der er rigeligt med kokusnødder i palmen Men vi antager også at der er fisk i havet 26
Produktionsmodeller Model med en vare Fredag producerer mange kokusnødder Robinson producerer få (ved at ryste palmen) Hvis Fredag ikke er altruistisk, så får Robinson næsten intet at spise Model med to varer Fredag producerer mange kokusnødder Robinson producerer temmelig mange fisk Det er på bedst med stor arbejdsdeling (loven om de komparative fordele) 27
Produktionsmuligheder (i alt) Kokusnødder (mængde) Produktionsmulighedskurve Produktionsmulighedsmængde (konveks) Fisk (mængde) 28
Samfundets offeromkostninger Offeromkostning = tabet af den anden vare når produktionen af den første vare forøges Eksempel på offeromkostning Vi er på produktionsmulighedskurven Vi vil øge produktionen af fisk med en enhed Herved bruger vi arbejdstid som ellers kunne være brugt til at producere kokusnødder Offeromkostningen måles ved værdien af den tabte mængde af kokusnødder I praksis måles den i pengeenheder 29
Samfundets offeromkostninger Kokusnødder (mængde) Produktionsmulighedskurve Færre kokusnødder Offeromkostningen for de flere fisk er det vurderede tab ved de færre kokusnødder Flere fisk Fisk (mængde) 30
Stadig en underlig figur? 31
Personlige offeromkostninger: Clapton eller Dylan? Clapton og Dylan holder samtidig deres afskedskoncerter to steder i Aalborg Du har fået en Claptonbillet, og den kan ikke videresælges Du er villig til at betale 5000 kr for at komme til Dylankoncerten og billetten koster 4000 kr Hvad er din offeromkostning ved at gå til Claptonkoncerten? 0 kr eller 1000 kr eller 4000 kr eller 5000 kr? 32
Personlige offeromkostninger: Clapton eller Dylan Der er lavet eksperimenter, og mange svarer forkert. Det gælder endda mange økonomer! Svaret er 1000 kr! Hvorfor er det offeromkostningen ved at gå til Claptonkoncerten? Det eneste du ofrer er Dylankoncerten.. Du vurderer ofret til 5000 4000 = 1000 kr. Du skal kun gå til Claptonkoncerten, hvis du selv ville betale mindst 1000 kr for den! Men det har mange svært ved at indse! 33
Markeder Normalt vil der opstå et marked for videresælgelse af Claptonbilletter I følge Adam Smith har mennesket en indbygget tilbøjelighed til at bytte med hinanden, og det er det der fører til markeder Det er nyttigt at studere den historiske udvikling af markederne,, men vi kan også selv lave eksperimenter om hvordan de fungerer 34
Velkendt figur,, men har du en reel forståelse af markedsmodellen? 35
Markedsmodellen KISS-princippet siger at vi skal starte med den simplest mulige model Tag for eksempel markedet for Claptonbilletter Der er mange slags billetter,, men vi koncentrerer os om en standardbillet I det meste af mikrobogen opererer vi med en sådan standardvare,, men virkeligheden er meget mere kompliceret 36
Cost-benefit princippet Reservationsprisen repræsenterer den benefit køberen får fra varen Omkostningerne er varens markedspris Hvis reservationsprisen (benefit) overstiger markedsprisen (cost), så vil køberen købe varen Ved højere priser vil benefit overstige cost for en mindre mængde af købere end ved lavere priser 37
Markedsmodellen: udbud og efterspørgsel rgsel De potentielle udbydere er dem der har fået en billet De sælger kun hvis de får mere end de selv ville have betalt for koncerten Normalt vurderer folk en vare forskelligt Efterhånden som prisen stiger vil flere og flere sælge Men køberne har det omvendt.. Jo højere pris, jo færre er villige til at købe 38
Efterspørgselskurven rgselskurven Bygger på køberens reservationspris = det største pengebeløb han eller hun er villig til at betale for varen 39
Efterspørgselskurven rgselskurven: Horisontal fortolkning Fra pris til mængde: Prisen bestemmer den efterspurgte mængde (hvem der vil købe) 40
Efterspørgselskurven rgselskurven: Vertikal fortolkning Fra mængde til pris: Mængden måler den marginale købers reservationspris 41
Udbudskurven: Horisontal fortolkning Viser den mængde der udbydes til enhver pris 42
Udbudskurven: Vertikal fortolkning Viser marginalomkostningerne (reservationsprisen) for at producere hver ekstra enhed af udbudet 43
Markedsligevægt gt Hvis der er fuldkommen konkurrence, så udvikler prisen sig så der bliver ligevægt gt mellem udbud og efterspørgsel rgsel Hvis der udbydes for mange billetter til en given pris, så vil prisen blive presset ned Hvis der efterspørges rges for mange billetter til en given pris, så vil prisen blive presset op 44
Ligevægt gt Markedsligevægten gten Et system er i ligevægt gt når der ikke er nogen tendens for det til at ændre sig Markedligevægt gt Optræder på et marked når alle købere og sælgere er tilfredse med deres respektive mængder til den eksisterende markedspris 45
Markedsligevægt gt Markedsligevægt med efterspurgt mængde = udbudt mængde 46
Overudbud og ligevægt gt Overudbud: Der udbydes mere og prisen konkurreres ned 47
Overefterspørgsel rgsel og ligevægt gt Overefterspørgsel: Der efterspørges mere og prisen konkurreres op 48
Priskontrol og ingen ligevægt gt Priskontrol fastholder lav pris. Der opstår kødannelser og sorte markeder 49
Komparativ ligevægtsanalyse gtsanalyse 1. Vi flytter enten efterspørgskurven rgskurven eller udbudskurven 2. Vi finder den nye markedsligevægt gt 3. Vi sammenligner mængder og priser med den oprindelige markedsligevægt gt 50
Ændring af udbudskurven Teknisk fremskridt flytter udbudskurven. Prisen bliver lavere og mængden bliver større 51
Komplekse ændringer ved indkomststigning: Kort sigt Ligevægten på kort sigt efter inkomststigning 52
Komplekse ændringerndringer ved indkomststigning: Lang sigt Ligevægten på lang sigt efter inkomststigning 53
Komplekse ændringer: Sammenligning af kort og lang sigt Forskellen skyldes at det tager tid for tilpasningen af udbud og efterspørgsel 54
Gensidig påvirkning af efterspørgselskurver rgselskurver for to varer Komplementer (varer der supplerer hinanden) To varer er komplementer i konsumet hvis en stigning (mindskning)) i prisen på den ene vare forårsager rsager en mindskning (stigning)) i mængden på den anden vare En langsigtet stigning i benzinprisen fører til mindre efterspørgsel rgsel efter biler (alt andet lige) Substitutter (varer der kan erstate hinanden) To varer er substitutter i konsumet hvis en stigning (mindskning)) i prisen på den ene vare forårsager rsager en stigning (mindskning)) i mængden på den anden vare En stigning i prisen på oksekød fører til en stigning i mængden af efterspurgt svinekød 55
Substitutter 1. Det stigende udbud af oksekød fører til et fald i oksekødsprisen 2. Den mindre oksekødspris fører til en flytning af efterspørgselskurven rgselskurven for svinekød og til en mindre ligevægtm gtmængde 56
5. Markedseksperiment 57
Eksperimentel økonomi Vernon Smith har fået Nobelpris for sin indsats på dette område 58
59
Mulig handel fordi sælger kræver mindre end køber vil betale Ingen handel fordi sælger kræver mere end køber vil betale 60
Eksperimenter med æblemarkedet Markedet har karakter af en varebørs rs,, og handlerne foregår r som fx påp dele af Chicago Commodity Exchange (fx i the wheat pit ) Æbler handles i en særlig s afdeling af varebørsen rsen (the apple trade pit ) Æbler antages at være v en standardvare.. Den bringes ikke til markedet men leveres senere Æbler handles i rummål, nemlig 1 bushel = ca. 35 liter (1 bushel = 8 gallons; bushel oversættes med skæppe eller kasse) 61
Eksperimenter med æblemarkedet Grundoperationen er en transaktion = en kontrakt mellem en sælger s (der leverer en kasse æbler) og en køber (der betaler for en kasse æbler) Handelsrunde (round)) = en periode organiseret af markedsmanageren, og hver person kan maksimalt deltage i en transaktion Handelssession = to eller flere handelsrunder, hvor hver deltager har samme maksimale købspris k eller samme minimale salgspris 62
Deltagernes situation påp æblemarkedet Hver køber har $50 og vil købe en kasse æbler, hvis det kan betale sig Hver sælger kan levere en kasse æbler, og gør det hvis det kan betale sig Opgaven er altså at bruge cost-benefit princippet. Køb sker hvis reservationsprisen er større end handelsprisen. Salg sker hvis handelsprisen er større end omkostningerne Opgaven for den enkelte spiller i eksperimentet er at få så stort overskud som muligt (i USA er en del af karakteren i mikrokurset koblet til udbyttets størrelse rrelse!) 63
Spillets regler I begyndelsen af eksperimentet får hver deltager et "Personal Information Sheet". Her står om man er køber eller sælger i handelssession 1 og handelssession 2. Desuden angives for køberen hvilken værdi (reservationspris)) man har af en kasse æbler; ; for sælgeren angives hvilke omkostninger man har ved en kasse æbler. Der er to handelsrunder indenfor hver session. I begge runder har man den samme rolle (køber eller sælger) og den samme værdi elller omkostninger. 64
Spillets regler Runden starter når r markedsmanageren (læreren) given besked. Opgaven er at finde en modpart som man kan indgå en fordelagtig kontrakt med. Kontrakten underskrives påp en seddel og afleveres lærerenl reren. Efter at kontrakten er indgået offentliggør r læreren l prisen (på tavlen). Derimod er reservationspriserne ikke offentligt tilgængelige. Handelsrunden slutter når r læreren l siger det (når r de fleste mulige kontrakter er indgået, efter fåf minutter). 65
Seller Decision Sheet Period 1 2 Selling price Cost $140 Earnings 66
Buyer Decision Sheet Period 1 2 Value $170 Purchase price Earnings 67
Pas på! Din sælgeromkostning eller køberværdirdi er privat information Hvis du fortæller andre markedstagere om dem, så vil du miste penge. 68
69
Handelsprocessen Bud B1 120 B1 130 B1 160 Tilbud 250 S2 180 S4 S5 accepterer 70
71
6. Analyse af et markedseksperimentet 72
Spørgsm rgsmål l til næste n lektion Hvad får de enkelte deltagere i overskud af en handelsrunde? Hvordan ser de objektive udbuds- og efterspørgsels rgselskurver ud? Hvad er den teoretiske pris? Hvordan udvikler gennemsnitsprisen sig fra handelsrunde 1 til handelsrunde 2 under den samme session? Hvad en den samlede velfærdsgivinst af en handelsrunde?? Er alle de mulige transaktioner blevet gennemført rt? 73