Skolens rolle i gode talentudviklingsmiljøer Kristoffer Henriksen Talent spotting Talent i forskellige paradigmer Kunsten at finde den rigtige udøver Medfødt potentiale Selvopfyldende profeti Problemer med talentspotting og tidlig selektion At spotte de rette ( An unreliable predictor) Den relative alderseffekt Fremtidens stjerner? Nuværende niveau vs. trænerbarhed Sociologien (fx familien) Færdigheder for at præstere som ung vs. at udvikles på sigt. (MacNamara) In defining human potentiality, we refer to that which exists in potentiality, not actuality, whereas in testing procedures, we evaluate that which exists in actuality, not in potentiality. Heilbrun (1966), Tranckle & Cushion, (2006, p. 271) 1
Talent i forskellige paradigmer Talent spotting Kunsten at finde den rigtige udøver Medfødt potentiale Talentudvikling Kunsten at dosere og tilrettelægge træning Træningsmængde og indhold Selvopfyldende profeti God talentudvikling = ungdomsresultater Talent i forskellige paradigmer Talent spotting Talentudvikling Talentmiljøer Kunsten at finde den rigtige udøver Medfødt potentiale Kunsten at dosere og tilrettelægge træning Træningsmængde og indhold Kunsten at skabe gode udviklingsmiljøer Fokus på hele miljøet Selvopfyldende profeti God talentudvikling = ungdomsresultater God talentudvikling = eliteudøvere Eksempler er besnærende Men sandheden er kompleks 2
Talentudviklingsmiljø modellen Nutid Forbilleder Venner Trænere Ledelse Eksperter Uddannelses system Makromiljø Skole Mikromiljø Senior eliteatleter Unge talenter Yngre atleter Klub kammerater Andre hold og klubber Forbund Familie Ikke-sportsligt domæne Medier Sportsligt domæne Miljø-succes modellen Individets udvikling og præstationer Forudsætninger Økonomi Mennesker Materiel Proces Træning Lejre Konkurrence Organisationens udvikling og kultur Artefakter Skueværdier Miljøets succes Langvarig succes med at udvikle eliteudøvere Basale antagelser Holdets præstation Hvad er kultur? 1. Artefakter 2. Skueværdier Edgar Schein: Kulturens tre nivauer 1. Det vi umiddelbart kan se. 2. De værdier vi stiller til skue. Det vi fortæller om. 3. Det vi tager for givet 3. Basale underliggende antagelser Schein 1990 3
Case 1: 49er miljøet - Danmark Trapez båd siden 1996 Teknisk, vild og seriøs (Olympisk) 4 talentbesætninger og 3 landsholdsbesætninger Virtuelt miljø Altid mindst en båd i top ti på verdensranglisten Case 2: IFK Växjö - Sverige 40 unge talenter (16-17 år) Lille by (80.000) Store resultater 11 atleter på landsholdet, samt 11 senior and 26 junior medaljer ved SM (2008) Case 3: Wang & Strand kajak - Norge Wang elitesportsskole & Strand kajak klub i Oslo 11 roere (16-19 år) Medaljer ved alle OL siden 1992 Stadig strøm af Wang roere til landsholdene 4
Succesrige miljøer - fællestræk Træk Modsat pol Støttende træningsgrupper Nære rollemodeller Mulighed for at blive inkluderet i træningsfællesskab. Venskaber og støtte uafhængigt af færdighedsniveau. Opbakkende kommunikation Gruppen indeholder både talenter og elite. Fælles træning. Eliteudøvere, der er villige til at dele viden Individuelle træningsprogrammer fra en tidlig alder. Rivalisering i gruppen. Præstation som optagelseskriterium. Vandtætte skodder mellem talenter og elite. Eliteudøvere der holder kortene tæt til kroppen og betragter talenterne som kommende rivaler. Succesrige miljøer - fællestræk Træk Modsat pol Sports-mål støttes af det omgivende miljø Mulighed for at fokusere på sporten. Skole, venner og familie der støtter udøverne i deres mål og fokus. Miljøet udenfor sporten mangler forståelse for sporten og de krav elitesport stiller Udvikling af psykosociale færdigheder Muligheder for at udvikle færdigheder, der er relevante udenfor sporten (selvstændighed, ansvarlighed, struktur). Udøveren som helt menneske. Kun fokus på sport. Vinde for enhver pris. Overkontrollerende trænere. Fokus på konkurrence frem for personlig fremgang, hvilket hindrer udvikling. Succesrige miljøer - fællestræk Træk Modsat pol Træning der skaber en bred basis Langsigtet udvikling Mulighed for at dyrke flere sportsgrene tidligt i karrieren. Integration af elementer fra andre sportsgrene i daglig træning. Værdsættelse af bred profil og basale sportslige færdigheder Fokus på udøvernes langsigtede udvikling i stedet for tidlig succes. Alderstilpasset træning (mængde og indhold). Tidlig specialisering. Kun fokus på sportsspecifikke færdigheder. Deltagelse i anden sport ses som uvelkommen konkurrent. Fokus på tidlig succes. Talenter ses som mini-elite. Ingen tid til at hele efter skader. 5
Succesrige miljøer - fællestræk Træk Modsat pol Integrerede indsatser Koordination og kommunikation mellem sport, skole, familie m.fl. Udøverne oplever sammenhæng og synergi i hverdagen. Manglende kommunikation. Interessekonflikter. Udøverne oplever at der hives i dem fra mange sider. Stærk og sammenhængende organisationskultur. Tydelig kultur med sammenhæng mellem artefakter, skueværdier og handleværdier. Kultur der understøtter læring og udvikling. Fragmenteret kultur, hvor værdier og handlinger ikke matcher. Forvirring blandt trænere, udøvere og andre. Mangler fælles vision. Hvad så med skolens rolle? Skolens rolle i 49er miljøet Skolen som nødvendigt onde Jeg ved at jeg ikke kan leve af sejlsporten for evigt. På et tidspunkt skal jeg ha' et rigtigt liv og derfor er skolen central for mig Men jeg føler hele tiden at jeg skal ligesom balancere hvor meget jeg ofrer på den side af livet (Ung sejler) Moderne læringsteori er det værste Det går ok med at skulle nå skolen. Men med gruppearbejde og projektorganisering er det bare svært at høre til når man rejser meget. (ung sejler) 6
Skolens rolle i 49er miljøet Hjælp til koordinering er afgørende Altså skolen støtter jo ikke op om mig direkte. Men de gør det, at de ikke stiller spørgsmålstegn ved,at jeg tager på de her ture. Så længe jeg har dokumenteret det på en eller anden måde (Ung sejler) altså jeg skal bare gå til én person og det er en kæmpe lettelse, så tager han det med lærerne. Jeg behøver ikke selv stå der hver gang og bede hver enkelt lærer om fri (Ung sejler) Skolens rolle i Växjö miljøet Skolen er en naturlig del af at være ung og hjælper udøverne til et langsigtet perspektiv. Skolen er inget hinder för at bli god. Jag säger tvärtom, jag säger att skolan är en nödvändighet för att kunna bli det. (træner) Atletik som fag i skolen Med krav om, at klubben stiller en træner til rådighed, der hjælper skolens træner. Skolens rolle i Växjö miljøet Mange skoler der koordinerer ret flot Man vet vilka pass dom kör då. Så att det inte blir dubbelt, så att dom inte kör två sprintpass på rad. Det är en punkt som måste funka, för att det inte ska bli fel för dom aktive. (Træner) Men aldrig tilfredse Vi har ju egentligen inte systematisk kontakt med skolorna. Men vi träffar en del idrottslärare. Men även skolan och lärarna har mycket krav på sig idag och jag känner att deras möjligheter att samverka med föreningar blir svårare och svårare. Så att egentligen skulle man kunna samverka mycket bättre med skolan än vad vi gör idag. (leder). 7
Skolens rolle i Växjö miljøet Prestigeløshed Klubbens, skolernes og atletik gymnasiets træninger er åbne Vi har ju byggt upp en verksamhet som har oerhört många tränare och ledare. Jag vill egentligen inte se det ur föreningsperspektiv eller ur, universitetsperspektiv eller gymnasieperspektiv eller något, utan jag vill se all träning, all friidrott i Växjö. Det spelar ingen roll vad det är, vilken som är huvudman eller vad det är utan vi ska ge bästa möjliga förutsättningar för varje individ på den nivå man är (træner og leder) Skolens rolle i Wang miljøet Tæt samarbejde med klubberne Det er viktig for oss at de konkurrerer for den klubb som de kommer fra, så lenge den klubben har ansatt gode trenere. De er jo der i helgene og sommersesongen, det er den de følger i konkurranser og det er der de sitter i lagbåt. Men hvis de kommer fra en klubb hvor de kanskje er den eneste padleren på et bestemt nivå, så går vi inn og så tar vi først og utfordrer den lokale klubben og spør om de kan bedre legge til rette. Og hvis de ikke kan det, men først da, så kan vi si at «nå kan det være smart for deg å gå til en annen klubb». (Leder) Skolens rolle i Wang miljøet Tæt samarbejde med klubberne Wang er jo ikke noe primær-treningsmiljø, vi er et høj kvalitets sekundær-treningsmiljø. Ibland padler de så mye i klubben at på vår trening så kjører de bare fysisk trening eller koordinativ trening. Fordi vi må gjøre det som skal til for at de skal bli best, Sånn at vi er hele tiden i dialog med de trenerne de har i klubben, for å finne ut av hva passer det at vi gjør her. Men så er det sånn nå da at det miljøet på Wang er såpass bra og så stabilt, at klubberne tilpasser seg det vi gjør. (Leder) Åbne træninger med nære rollemodeller 8
Skolens rolle i Wang miljøet Klar profil som elite skole Det som jeg syns er vigtig, er at Wang har en grunnleggende filosofi om at de samtidig skal være en god skole. Det er en tradisjonell pedagogikk. Det er ikke så mye sånt eksperimentelt, det er mye tavleundervisning, klasseromsundervisning. Og så har de lite leksevirksomhet, fordi de sier at du skal ha muligheten til å drive med idrett på ettermiddagen. Men derfor så har de litt lengre skoledager og gjør mye på skolen. Jeg syns det er en god pedagogisk profil. (forælder og tidligere verdensmester) Spise i timerne Fravær Lærere ud at se eleverne i sporten Skolens rolle i Wang miljøet Klar profil som elite skole løbende snakke om hvad det betyder Det er teorilærerne, de akademiske lærerne, som skal tilpasse seg idretten og ikke omvendt. Altså, en matematikklærer eller en tysklærer må ha en forståelse for elevens totalsituasjon. (leder) Men vi må ansette den rette personligheten da, de som har en fleksibel holdning, som har en evne til å ta utfordringen og møte eleven med en positiv holdning, det er veldig viktig. At ikke eleven blir satt i sentrum for en frustrasjon. Så det er sånn at hvis en tennisspiller kommer og sier at «jeg skal delta i en turnering i Italia» så sier vi «ja men så fint, håper du blir lenge borte». Vi har en person ansat som sitter og coacher de ansatte på disse tingene (Leder) Skolens rolle i Wang miljøet Vedligeholde og pleje miljøet For å komme inn på Wang så skal man både være dyktig idrettslig og også akademisk. 50-50. Vi har hvert år en diskusjon i lærerkollegiet om hvor mange såkalt definert svake elever klarer vi å gå det ekstra skrittet for hele veien (leder) Hvis man halvveis gjennom tenker «jeg vil ikke lenger satse på det» Da innkaller vi eleven og deres foreldre, og tar en runde, og spør om det er noe poeng at de fortsetter å betale for skolegang. Så er vi tydeligere på hva vi mener. Og det er at de skal over i en annen skole (Lærer) Moderne læringsteori er det værste Det går ok med at skulle nå skolen. Men med gruppearbejde og projektorganisering er det bare svært at høre til når man rejser meget. 9
Skolens rolle i et mindre godt talentmiljø Tænker ikke helhedsorienteret Når vi ikke udnytter døgnets 24 timer, så er det bare traditionel tankegang. Det er os det der bygger et traditionelt tænkende gymnasium op omkring et utraditionelt talentudviklings miljø, og før vi indser det, kommer vi ikke videre. (Leder) Regler om fravær sender skæv signalværdi Skolens rolle i et mindre godt talentmiljø Manglende dialog mellem skole og sport Om sportstrænerne ved hvornår eleverne har mange lektier for og lærerne ved hvornår de har mange turneringer. Nej langt fra. Vi har at gøre med et lærerkollegie, der ikke engang kan finde ud af at sætte i systemer, hvornår de selv giver afleveringsopgaver for. (leder) Jeg tror måske de er klar over hvilke linjer vi er på, men det er ikke noget de går særlig højt op i. De boglige lærere ved på ingen måde, hvornår der er turnering. Og trænerne ved lige så lidt om hvornår jeg har afleveringer. Det er ikke mit indtryk, at de snakker sammen (Lærer) Moderne læringsteori er det værste Det går ok med at skulle nå skolen. Men med gruppearbejde og projektorganisering er det bare svært at høre til når man rejser meget. Skolens rolle i et mindre godt talentmiljø Manglende dialog mellem skole og klub Klubben er der ikke rigtig dialog med. Man skal igen bede om det. Det ville være rart, hvis man vidste, inden i sig selv, at alt det man får sagt her, der ved de også i klubben, når man kommer hjem til træning og sådan noget. Det ville også gøre at man slipper for misforståelser (elev) - og med eksperter Der har kørt et mentalt projekt. Men mange af vores spillere deltager i et lignende arbejde derhjemme. Der er vores problem jo nok, at vi risikerer at de sidder to steder og laver det samme arbejde. Eller værre endnu, at det er helt forskelligt. Og det opleves engang imellem lidt fragmentarisk for spillerne, (Træner) Moderne læringsteori er det værste Det går ok med at skulle nå skolen. Men med gruppearbejde og projektorganisering er det bare svært at høre til når man rejser meget. 10
Skolens rolle i et mindre godt talentmiljø Et miljø med modsatrettede påvirkninger Jeg tror helt sikker det ville hjælpe hvis alle de unge hernede var seriøse om deres sport. De andre kan nogle gange være med til at trække en et sted hen, hvor man egentlig ikke burde være. (elev) Hvad så med skolens rolle? Tage ansvaret for at skabe dialogen med klubber og forældre (for klubberne kan ikke altid) Om indholdet i træning Om værdier i træning Om balance mellem skole, lektier og træning Turde at ville talentudviklingen Klar pædagogisk profil der matcher Forholde sig til, hvordan man vil sikre miljøet Fraværsregler? Hvad så med skolens rolle? Diskutere værdigrundlag for talentudvikling. Hvad er det for menneskelige egenskaber, vi ønsker at eleverne udvikler. Hvad betyder det for vores praksis. Hvem r rollemodellerne og hvordan får vi dem tæt på? Ansætte de rette lærere? Og invitere dem med ind på udøvernes hjemmebane 11
Hvad så med skolens rolle? Skabe rammer for, at sportsgrenene lærer af hinanden Fælles træninger Træner værksteder Træner lærer værksteder Sikre enshed i ekspertydelser Hvad så? Thank You Vi må have hele miljøet i centrum Og hvad kan vi, som skole, gøre for det? Læs mere her 12