Mundtlig beretning 2012

Mundtlig beretning 2012 Tak til alle jer andelshavere, som har valgt at deltage i vores generalforsamling i dag. Jeres engagement er værdifuldt for Fælleskassen. Jeres aktive valg af Fælleskassen frem for en almindelig profitdrevet bank er grundlaget for Fælleskassens berettigelse. 5 10 Men hvad går Fælleskassen så ud på? Det samme som altid i hvert fald er de afgørende grundholdninger uændret gennem årene. Fælleskassen er hverdagens pengeinstitut. Fælleskassen er et pengeinstitut for dig, der sætter pris på det uformelle og det ærlige. Vi er rummelige og menneskelige - vi tager os den tid, som du har brug for. Vi rådgiver altid efter dine behov. Vi har ikke andre hensyn at pleje. Ambitionen er klar: Sammen med dig skaber vi de økonomiske rammer om din dagligdag med bolig, børn, job og pension. 15 Vi er også ambitiøse i et bredere perspektiv: Vi er socialt engagerede, og vi brænder for at gøre gavn for mennesker og samfund. Vi insisterer på at være ordentlige og gennemskuelige i driften af vores andelskasse. Vi tager ikke chancer med dine penge, og vi spekulerer aldrig i den hurtige gevinst. Det er den bedste garanti for en stabil økonomi i din hverdag. 20 Som kunde er du medejer - med til at bestemme retningen og tempoet. Overskuddet bliver i Fælleskassen til gavn for dig og for samfundet, og det bruges til udvikling, nytænkning og bæredygtige projekter. Årets resultat i lyset af krisetider 25 Det er en stor glæde at stå her på generalforsamlingen sammen med alle jer andelshavere, der har betroet os tillidsposter i repræsentantskab og bestyrelse, og uden den mindste vaklen kunne sige: Det går godt for Fælleskassen ja, det går faktisk rigtigt godt! 2011 var et år, hvor vi endnu engang fik bekræftet at vores forretningsmodel holder at vores værdier er et godt grundlag for en sund andelskasse. 30 35 Årets resultat på ca. 3,2 millioner før skat er ikke prangende og heller ikke på det niveau, vi stræber efter; men nøgternt vurderet, ud fra de vilkår og muligheder, vi har haft, er bestyrelsen ikke utilfreds med resultatet. Regnskabsaflæggelsen kommer vi til senere på dagsordnen her vil jeg sige noget om de vilkår, vi oplever og de muligheder, vi arbejder med i bestyrelsen. Vi befinder os i en krisetid og krisetider er fulde af muligheder og meget store forandringer: Forskydninger i magtbalancer, økonomier vakler, nyt skyder frem, de politiske spilleregler udfordres, virksomheder lukker, nationer skælver og går i stå, mens andre øger velstanden og skaber nye håb det er uoverskueligt og kaotisk. Vi befinder os midt i det! 1

40 Det udspiller sig globalt, i Europa og i Danmark, i staten, i samfundet og helt tæt på i dagligdagen i vore familier og på vore arbejdspladser. Vi kender ikke fremtiden men vi har en erfaring, der siger, at det som regel bliver anderledes end vi forestillede os. Netop derfor er det godt at vide, at vores forretningsmodel har vist sig at være både robust og udviklingsegnet. Det giver gode håb for Fælleskassens fremtid. 45 50 55 60 Fælleskassen er medspiller i den finansielle sektor det er et vilkår. For at kunne betjene vore kunder og andelshavere, må vi deltage i den finansielle infrastruktur i landet. Men det er også et dyrt vilkår, fordi det indebærer, at Fælleskassen bliver ramt økonomisk og organisatorisk af følgerne af de sammenbrud i den finansielle sektor, som vi er vidne til med bankkrak og statslige rednings-pakker i rækker. I 2011 har Fælleskassen igen måttet punge ud til banker, som ikke har været i stand til at drive en ansvarlig virksomhed. De bedst kendte er vel Fjordbank Mors og Max Bank. Disse to krak kostede os 1.539.000 i 2011. De seneste 4 år har Fælleskassen alt i alt måttet betale hele 8.135.000 i forbindelse med at banker og sparekasser er gået ned. Det er selvfølgelig godt, at vi har indskydergarantien og anden lovgivning, som giver pengeinstitutternes kunder en vis beskyttelse og retssikkerhed. Men det er godt nok træls, at Fælleskassens andelshavere igen og igen skal betale for dumdristige og fatale beslutninger i grådige, vækstorienterede og letsindige institutter. Set i det perspektiv er det helt i orden ja velkomment og bydende nødvendigt at Finanstilsynet, staten og de internationale samarbejdsorganisationer gør forsøg på at få mere styr på den finansielle sektor og opstiller regler, der forhåbentlig giver mindre spillerum for de totalt skruppelløse, spekulative og dybt amoralske aktører, som desværre også optræder på de finansielle markeder. Udover direkte udgifter på godt 8,1 million til bankkrak over de seneste 4 år har vi også skullet stille garantier for ca. 2,6 millioner kroner. 65 Disse mange penge kunne vi godt ønske var kommet andelshaverne til gode. Det kunne have holdt renter og gebyrer nede og vi kunne styrke Fælleskassen yderligere. Faktisk svarer beløbet til, at vi kunne lægge omkring 3% oveni vores solvensprocent, som i dag udgør 18%. Bestyrelsens dygtighed 70 Man kan med rette spørge, om de nu gør det godt nok rundt om i bestyrelser og på direktionsgangene i den finansielle sektor? I uhyggeligt mange tilfælde har svaret vist sig at være NEJ de gør det ikke godt nok. Derfor er det let at forstå, at der er kommet fokus på bestyrelsernes kompetencer, og at der sættes spørgsmålstegn ved bankbestyrelsernes kvalifikationer. Det er berettiget, at stille krav og give bestyrelser og direktioner et kritisk eftersyn. 2

75 80 85 Det er helt i orden, at der nu er krav på vej om, at bestyrelserne skal gøre rede for, hvad de kan. Men spørgsmålet om kvalifikationer og kompetencer er en kompliceret sag - og der er ingen lette løsninger. Der er faktisk ingen direkte sammenhæng mellem at have høje kvalifikationer indenfor økonomi, bankdrift, jura og markedsføring og så kompetencen til at drive en anstændig, ansvarlig og ordentlig virksomhed. Heller ikke når det drejer sig om et pengeinstitut det hjælper formentlig det skader næppe men nogen garanti for at det går godt, får man altså ikke ved at opfylde formelle kvalifikationer. Der skal andet og mere til. På den anden side kan man jo godt forstå, at de statslige myndigheder retter skytset mod enkeltindividerne i bestyrelserne, når der nu savnes politisk vilje og handlekraft til at gøre noget ved de rammerm, lovgiverne gennem de seneste 20 år bare har gjort bredere og bredere. Tænk fx på de afdragsfrie lån, adgangen til at drive finansielle supermarkeder og væksten i alverdens fantasifulde, konstruerede finansieringsprodukter. Alt det har vi ikke i Fælleskassen. Men vi har selvfølgelig brug for kvalifikationer og kompetencer og det har vi arbejdet systematisk med et par år. 90 95 I Fælleskassen begyndte vi allerede i 2010 at arbejde systematisk med dygtiggørelse af bestyrelsen. I 2011 er vi gået videre og har arbejdet med selvevaluering noget som bliver obligatorisk senere i år. I selvevalueringerne ser vi såvel på viden og kompetencer, som er nødvendige i forhold til Fælleskassens forretningsområder og lovgivningen, som på bestyrelses arbejdsgange og samarbejde. Det tager tid; men det er absolut meningsfuldt. Vi er blevet lidt klogere på os selv som bestyrelsesmedlemmer og som samlet bestyrelse for Fælleskassen. Det er i sig selv værdifuldt. Derudover har vi med udgangspunkt i selvevalueringerne identificeret nogle udviklingsområder, som vi nu er i gang med 100 105 Det drejer sig blandt andet om en kompetenceudviklingsplan både generelt og på konkrete fagområder og det handler om at udvikle vores samarbejde indbyrdes og mellem bestyrelse og direktion således, at vi både er gode til at sætte vore visioner og kvalifikationer i spil og til at håndtere de uenigheder og konflikter, der uvægerligt kommer henad vejen, og ikke mindst drejer det sig om at forbedre og udvikle arbejdsgange og fokusere informationsstrømmen blandt andet for at understøtte de kontrolfunktioner bestyrelsen har. 110 Bestyrelsen har løbende orienteret Repræsentantskabet om dette arbejde og det har også været omtalt på hjemmesiden. Fælleskassens produkter hvordan man kan være lille og have et stort udbud 3

115 Hvad har Fælleskassen så gang i? Hvad kan vi tilbyde, når vi nu har valgt at have en simpel forretningsmodel? Hvad ligger der helt konkret i, at det er vores ambition, at Fælleskassen er andelshavernes økonomiske værksted? Udgangspunktet er, at vi som andelsselskab, ser det som vores opgave, at tilbyde det som almindelige mennesker og små virksomheder som vore andelshaver jo er - forventer af deres pengeinstitut til de almindelige dagligdags transaktioner, herunder boligfinansiering og pensionsordninger. 120 Det er jo ganske meget, når man er så lille som Fælleskassen nu engang er. Men det er ikke desto mindre ambitionen. Og vi synes faktisk, at vi lykkes meget godt med det. Udgangspunktet er andelshaverens behov. Fælleskassen står på mål for at løse almindelige behov for økonomiske transaktioner. Det er eksempelvis: Lønkonti og driftskonti. 125 Boligfinansiering - såvel boliglån som realkreditfinansiering. Gængse pensionsprodukter, kapitalpension, ratepension og livrenter. Almindelige betalingskort Dankort, Visa, MasterCard. Almindelige forbrugslån, lån til anlægsinvesteringer og kassekreditter En effektiv web-bank. 130 Ærlig rådgivning i øjenhøjde. Vi holder fast i at tilbyde såvel rentefrie indlån som rentebærende. Og det er fortsat vort kerneprodukt, at Fælleskassen belønner andelshavere, der indskyder penge rentefrit med mulighed for at optage lavtforrentede andelslån. 135 Vi vil gerne være et full-service pengeinstitut, således at vore andelshavere ikke behøver at gå andre steder hen. Det kræver rigtigt meget af en lille andelskasse og det kræver, at vi tænker smart. Det gør vi bl.a. ved at have en række gode samarbejdspartnere, som kan hjælpe med ting, vi ikke selv kan håndtere Det drejer sig om: Kreditforeningslån hvor vi samarbejder med Totalkredit og DLR. 140 Investeringsområdet hvor vi i Fælleskassen har et samarbejde med Sparinvest, som andelshaverne kan benytte i stedet for eller som supplement til egne handler med obligationer og aktier og obligationer. Værdipapirer opbevares via samarbejdet med værdipapircentralen. IT-området håndteres af BEC - Bankernes EDB Center. Dankort og betalingsservice går via PBS og Netts. 4

145 Fælleskassens clearing med videre er i 2011 overtaget af Danske Andelskassers Bank. Kontantservice hvor vi modtager assistance fra blandt andet Sparekassen Kronjylland og Danske Bank. 150 Livrenter og pensionsforsikringer formidles via samarbejde med PFA og Letpension. Samarbejdsrelationerne er af forskellig art. 155 I nogle tilfælde er der tale om, at Fælleskassen får en andel af den forretningsmæssige indtjening, der opnås ved at formidle de pågældende ydelser. I andre samarbejdsforhold er der endvidere tale om, at Fælleskassen har et begrænset ejerskab. Det gælder eksempelvis med hensyn til Sparinvest, DLR og Letpension samt servicevirksomheder som BEC, Bankernes EDB Center, og Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg. På den måde kan et mindre pengeinstitutter gennem medejerskab og samarbejdsaftaler møde sine kunder med tilbud, der kan matche de store megabankers. 160 Medarbejderne og kunderne i fokus Medarbejderne er nøglen til at gøre Fælleskassen til det den er i dag - og til Fælleskassens fremtid. Derfor prioriterer bestyrelsen også den tætte kontakt til medarbejderne højt - blandt andet gennem jævnlige dialogmøder, hvor vi senest har haft fokus på Fælleskassens identitet og værdier. 165 170 175 I alle virksomheden er det vigtigt, at medarbejderne har et klart billede af virksomhedens værdier og mål og i lille virksomhed som Fælleskassen har vi mulighed for en direkte dialog mellem medarbejdere og bestyrelse. I bestyrelsen er vi glade for disse møder, som giver os en god fornemmelse af, hvordan værdierne og målene forfølges i hverdagen. Det er jo ikke noget medarbejderne er forpligtet til at stille op til den slags dialogmøder. Men det engagement, det er udtryk for, sætter tonen og stilen for det møde, I som andelshavere har med medarbejderne. Og det er jo netop i det møde mellem andelshaver og medarbejder, at Fælleskassen bliver konkret og viser, hvad den kan og afslører, hvad den ikke kan. Heldigvis kan Fælleskassen rigtigt meget - og heldigvis er der rigtigt meget mere vi kan gøre. Og vi har grund til at tro, at andelshaverne er tilfredse med Fælleskassen. Det er i hvert fald det indtryk, vi har af den første kundetilfredshedsundersøgelse som er gennemført i Fælleskassens historie. 180 I 2011 blev der gennemført en netbaseret undersøgelse, som næsten 500 kunder besvarede det er knap 10 % af alle kunder, hvilket er en meget flot svarprocent i den slags undersøgelsen. Næsten 200 skrev også kommentarer til os mange roser, men heldigvis også kritiske bemærkninger, som vi har kunnet bruge konstruktivt. 5

185 190 195 Det er skønt at mærke interessen for vores Fælles kasse på den måde kan man næsten sige, at undersøgelsen blev en del af dialogen mellem andelshaverne, og de der har ansvaret for at drive andelskassen i hverdagen. Så tak til alle der deltog og arbejdede med svarene. Men medarbejderne kommer ikke sovende til det. Alle rådgivere har været på skolebænken, og har nu bestået den nye investeringsrådgiver klassifikation, således at Fælleskassen kan rådgive om såkaldte grønne og gule investeringsobjekter. Derudover har flere medarbejdere været på uddannelse i årets løb ofte på uddannelsescentret i Skanderborg, men også på andre kurser. Generelt kan vi sige, at Fælleskassens medarbejdere har et godt uddannelsesniveau. Det er også nødvendigt for at sikre en sober og kvalificeret rådgivning. Fra bestyrelsen vil vi gerne her i dag sende en stor hilsen til medarbejderne og sige tak for engagementet jeres indsats og vilje er et godt signal om en god fremtid for Fælleskassen. Skal vi give medarbejderne en hånd! Løn uden dikkedarer også til ledelsen 200 Direktionerne er nok den medarbejdergruppe, der har påkaldt sig mest opmærksomhed under finanskrisen. Så meget at der nu er lovgivet om, hvordan ejerne af pengeinstitutterne skal orienteres om og godkende ledelsens lønninger. Det gør vi gerne i Fælleskassen. I den skriftlige årsrapport er ledelsens løn beskrevet i note 8. 205 Direktøren er lønnet med en fast løn, som efter udbetaling af en ikke afholdt ferie udgjorde 1.340 tusinde kroner i 2011. Bestyrelsens samlede vederlag udgjorde i alt 222 tkr. hvoraf formand og næstformand modtog henholdsvis 57 t kr. og 36 tkr. Alle lønninger og vederlag er faste. Fælleskassen ikke variable lønformer. Ingen bonusordninger og ingen former for resultatløn. 210 Bestyrelsens vederlag fastsættes af Repræsentantskabet, som har en årlig drøftelse af vederlaget. I de sidste mange år har stigningen i vederlagets størrelse ligget i underkanten af lønudviklingen i sektoren. Direktørens løn fastsættes efter forhandling med bestyrelsen. Her har udviklingen også ligget i underkanten af lønudviklingen i sektoren. 215 Som noget nyt siger lovgivningen, at generalforsamlingen som jo ideelt set er udtryk for ejernes vilje og interesse skal godkende den lønpolitik bestyrelsen har fastsat i forhold til direktionen. Set med vores øjne er det kun rimeligt og ordentligt, at ejerne godkender de aflønningsformer, der anvendes ikke mindst set i lyset af nogle af de ganske fantasifulde og 6

220 skamløse aflønninger med bonus, aktie- og overskudsoptioner, vi har hørt om de senere år. Fælleskassens lønpolitik for ledende beslutningstagere hvilket i praksis er direktøren er meget enkel. Den indeholder absolut ingen af den slags numre. Det fremgår af det forslag til lønpolitik, som er på dagsordnen lidt senere i dag. 225 Der er intet nyt i forslagets indhold det er blot en bekræftelse på den måde, vi altid har håndteret aflønningen på i Fælleskassen. Det nye er, at I som andelshavere og ejere af Fælleskassen, viser at I er gjort bekendt med, hvordan aflønningen foregår i og med at I godkender lønpolitikken. Og det regner vi selvfølgelig med, at I gør. 230 Repræsentantskabets nøglerolle Repræsentantskabet er særdeles vigtigt for Fælleskassen. I et andelsselskab, hvor hver mand har én stemme, findes der ikke enkelte dominerende ejere, der qua deres kapital besidder en større indflydelse end andre. 235 I klassiske aktieselskaber ser man jo, at det reelt er et mindre antal aktionærer, der i kraft af store aktieposter, har den dominerende indflydelse og reelle magt i selskabet. Det kan ikke lade sig gøre i et selskab som Fælleskassen. I traditionelle selskaber kan de dominerende ejere tale sammen udenfor generalforsamlingen og dermed sikre en vis stabilitet og retning som ikke kan opnås gennem en årlig generalforsamling. 240 245 I et andelsselskab hvor hver mand har én stemme - får Repræsentantskabet rollen som dem, der er med til at sikre retning og stabilitet i sidste ende er det jo repræsentantskabet, der vælger bestyrelsen og i den yderste konsekvens kan repræsentantskabet også afsætte bestyrelsen. Samarbejdet mellem Repræsentantskabet og bestyrelsen er derfor også en vigtig krumtap for Fælleskassens daglige virke og fremdrift. Det er mit klare indtryk, at både direktion og bestyrelse henter megen inspiration fra samarbejdet med repræsentantskabet. Det er glædeligt, at Repræsentantskabet er optaget af at udvikle sine arbejdsformer og gennem et udvalgsarbejde nu er på vej med nye måder at afvikle sine 4 årlige møder. 250 Jeg vil gerne rette en varm tak til alle jer Repræsentantskabsmedlemmer for mange gode møder og for den store indsats mange af jer også yder mellem møderne. I en travl hverdag med mange akutte opgaver kan det være svært at holde tråden og synliggøre betydningen af arbejdet, når man kun ses en gang i kvartalet Men betydningen er stor og må ikke undervurderes. Derfor er valget senere i aften til Repræsentantskabet også meget vigtigt. 255 7

Bestyrelsen i arbejdstøjet og noget om strategiplan og værdier Nu har jeg talt om de vigtige aktører: Jer andelshavere, medarbejderne, repræsentantskabet, direktionen så lad mig også sige et par ord om bestyrelsens arbejde. 260 265 Bestyrelsen udfører sit arbejde på 12 faste månedlige møder og dertil kommer typisk 1 til 2 ekstra bestyrelsesmøder. Herudover deltager bestyrelsen i dialogmøder med personalet samt i repræsentantskabets 4 årlige møder. De fleste bestyrelsesmedlemmer er desuden involveret i udvalgsarbejde i løbet af året. Alt i alt kan det let løbe op i 20-25 møder om året. Møderne kræver naturligvis både forberedelse og efterbehandling. Hvad har vi så beskæftiget os med i bestyrelsen i de seneste 12 måneder? Lad mig nævne nogle hovedopgaver: - På hvert bestyrelsesmøde er der et antal lånesager, som bestyrelsen skal behandle. 270 275 - Bestyrelsen holder sig tæt informeret om den økonomiske udvikling i Fælleskassen og gennemgår på alle bestyrelsesmøder forskellige oversigter og analyser, der belyser risici, robusthed og den aktuelle økonomiske situation. - Lovgivningen den nationale såvel som den internationalt initierede, blandt andet kendt som Basel-reglerne kræver løbende tilpasninger, og har i det seneste år medført, at Fælleskassen har skullet dokumentere og beskrive forretningsgange med videre gennem en række såkaldte politikker. Det har taget meget af vores tid i det seneste år. - Som nævnt har bestyrelsen gennemført nogle selvevalueringer. Det hænger sammen med, at vi er optaget af at udvikle vores egen kompetence og evne til at være en god bestyrelse for Fælleskassen. 280 285 - Endelig har vi selvfølgelig også brugt en del tid på drøftelser af Fælleskassens fremtid og de værdier Fælleskassen bygger på altså Fælleskassen strategi i bredeste forstand. Vi har ønsket at nå frem til at formulere en strategiplan bestående af meget få og basale principper og værdier, som direktionen kan basere sine driftsplaner på. De synspunkter og overvejelser, jeg i denne beretning har lagt frem, baserer sig på de værdier og mål, vi drøfter i bestyrelsen, når vi taler om strategien. Jeg vil nu komme lidt tættere på det med værdierne. Hvad skal vi egentlig med Fælleskassen? 290 Spørgsmålet er vigtigt ikke mindst set i lyset af de mange fra politikere over kommentatorer, eksperter og profeter til de store spillere på finansmarkederne der gang på gang giver udtryk for, at der er alt for mange pengeinstitutter i Danmark. Den faktiske udviklingen i disse år peger unægtelig i den retning næsten måned for måned bliver der færre selvstændige pengeinstitutter i Danmark. Det er selvfølgelig en 8

udvikling vi følger opmærksomt. Men er det en grund til at give op og lukke Fælleskassen? 295 300 305 Selvfølgelig er det ikke det! Det går jo ikke altid som præsten prædiker. Tværtimod så er der mere end nogensinde tidligere brug for alternative pengeinstitutter som Fælleskassen institutter, hvor formålet ikke er at tjene penge, men hvor formålet er at løse en relevant opgave for folk uden at spekulere i og berige sig på deres behov. På den måde håber jeg også, at Fælleskassen kan være et korrektiv til resten af den finansielle sektor et korrektiv, der beviser at det kan lade sig gøre at gå andre veje og at det giver mening og skaber værdi for dem, der deltager. Som bekendt jeg håber det er fremgået af det, jeg hidtil har sagt så er Fælleskassens helt grundlæggende mission, at være et selvstændigt pengeinstitut til gavn for vore andelshavere. Visionen er fortsat at skabe solid vækst og fortsat have balance mellem indlån og udlån og fortsat arbejde på grundlag af vore værdier. De værdier vi bygger på kernen i vores strategiplan - handler om Demokrati vi er et andelsselskab, der skaber mulighed i menneskers hverdag, og vi fastholder nærheden mellem andelshaver og rådgiver og i vores organisation. 310 Transparens vores organisation, forretningsprincipper, ledelse og beslutningsprocesser skal være åbne og gennemskuelige. Bæredygtighed vi understøtter grønne tiltag, socialt ansvarlige projekter og ser penge som et middel, ikke et mål. 315 Soliditet vi lader den sunde fornuft råde, spekulerer ikke og støtter ikke spekulation og bruger vores indtjening til at konsolidere Fælleskassen til fremtiden. Men det er ikke nok at have de rigtige ideer der skal handling bag. Og det er der i Fælleskassen. 320 Vore indlånere kan være trygge for vi har forbedret vores soliditet. En solvensprocent og kernekapitalprocent på 18 er et godt fundament. Vi har sund balance mellem indlån og udlån vi har ikke behov for at trække fremmed kapital ind. Til vore lånere kan vi sige, at vi har god likviditet til at efterkomme låneefterspørgslen til de gode projekter. Til alle skeptikerne kan vi sige, at vi har engagerede og dygtige medarbejdere, passionerede andelshavere og masser af gå-på-mod og stor tillid til Fælleskassens fremtid. 325 Da Fælleskassen blev etableret for 26 år siden var der nogle fremsynede mennesker der så behovet og tog afsæt i værdier som jeg netop har nævnt. Det var rigtigt set. Fælleskassen er vokset støt og roligt og har dermed vist sin eksistensberettigelse. Medarbejdere, direktør, repræsentantskabsmedlemmer og mine kolleger i bestyrelsen tak for et godt samarbejde i den periode vi nu runder af. 9

330 Til alle jer andelshavere vil jeg sige tak for den tillid I har vist os ved at vælge os, tak for den tillid og det engagement I viser ved at være med i Fælleskassen. Fælleskassen er til for jer ikke omvendt! 10